Det lader til at Cocaina er kastet til side til fordel for et nyt og spændende projekt. S!vas fortæller at “pladens titel kommer ikke til at være COCAINA, men [...] jeg er i studiet for at gøre albummet færdigt, og der er en plade på vej.
Titlen er hemmelig indtil videre, den blir offentliggjort i nærmeste fremtid.”

Men hvad er det mon der er i vente og hvem kommer til at sidde bag knapperne, når pladen skal have musik til lyrikken.
“Pladen bliver hovedsageligt produceret af Atilla & Reza. jeg har et par benja produktioner på også smider Turkman Souljah nok  et par beats min vej. Derudover har jeg planer om en masse feats, men det venter jeg med at afsløre til jeg har lidt mere overblik over det.”

Det lyder da som om at der er en del spændende under opsejling, men det stopper ikke her for S!vas vil gerne løfte sløret for hvad man ellers kommer til at kunne glæde sig til.
“Pladen kommer til at være meget kontroversiel, især titlen. Så jeg glæder mig til at se folks reaktion.
Jeg har bevæget mig i en mere seriøs retning end hvad folk ellers har hørt fra mig.”

Mens man venter på at albummet bliver færdigt og gøres klart til udgivelse kan man jo hente Gratis Reklame og bevæge sig ind i S!vas’ univers.
Du finder Gratis Reklame lige her

De bedste undergrundsrappere fra de forskellige københavnske bydele dyster om titlen Byens Rapper, og du kan, sammen med S!vas og Street Mass, være med til at kåre vinderen. Konkurrencen bliver hosted af AG fra Rap Kings og KNA Connected. Udover at høre rap og diskutere postnumre, er der workshops og showcase, høvdingebold og meget andet, som du kan bruge lørdagen på – alt sammen gratis, og dette gælder også indgangen!

Så spar på stemmen og hold humøret ved lige indtil på lørdag, den 18. september, og kom forbi DR Byens Koncerthus og hep på din bydel (eller din yndlingsrapper)! Det hele går ned fra klokken 15:00 og er sat til at slutte klokken 18:00.

Selskabet Hideout rører på sig igen og denne gang drejer det sig om rapperen Mikkel Mund, der har sluppet en streetsingle med tilhørende video løs på youtube. Nummeret, der har fået følgeskab af billeder er Hund Efter Kat, gæstes af S!vas.  som lægger omkvædet

Videoen, der er lavet af Mindstorm productions, er holdt i en minimal sort/hvid stil og er bygget op omkring billeder i København, hvilket supplerer nummeret rigtig godt.
Nummeret omhandler at vi alle sammen bare vil have mere, koste hvad det vil også selvom man har nok i forvejen eller som Mikkel Mund siger det:
Hvis der’ noget det virker lidt – øger vi forbruget/
Håber det bliver bedre og glammer at leve i nuet/

Den David Benja og FredNukes-producerede streetsingle lægger op til et stærkt debut album fra Mikkel Mund, der tidligere har været en del af Rent Mel og for et par år siden blev udtaget til P3’s Karrierekanonen, hvor det gik ham ganske udmærket.

Selvom publikum knapt nok var kommet sig efter et vildt Clemens show, var der ingen nåde at hente da Jooks og S!vas troppede op på scenen med trommeslager og Atilla som DJ/trommeslager kom på scenen. Jooks startede, som han plejer, ud med at spille introen fra hans plade, “Success eller Skændsel”, hvilket er er forholdsvis stille, opbyggende nummer, og herefter gik det bare op ad bakke.

Jooks’ energiske fremtræden er altid en fornøjelse at se på, og han formår virkeligt at få publikum med på hvert eneste nummer, og det er svært – for ikke at sige umuligt – at stå stille når Jooks og S!ivas er på scenen. Dertil kom at Atille havde medbragt egne stortrommer, der gav en super fed lyd, der formåede at trodsede den dårlige akustik i salen. Et andet fedt indslag var at Jooks spillede “Det’ Ik’ Nok”, der, som han selv sagde, er et ret corny, sang-agtigt track – men det virkede godt, og det fik bragt publikum lidt ned i tempo i et kort øjeblik.

Midt i sættet blev S!vas erstattet af Mikkel Mund og Tegnedrengen, og sammen med Jooks spillede de to Rent Mel-tracks (“Skyggesiden” og “Ta’ Det Af”), hvilket virkeligt bragte publikum til klimaks – troede man. Men bedst som S!vas igen kom tilbage på scenen og “Den Røde Løber” flød ud igennem højttalerne, kom ingen mindre end L.O.C. frem på scenen for at rappe sit vers på selv samme track – og så skulle man tro Train sprang i luften. Alle på hele Train var tydeligvis både overraskede og overrumplede, men det holdte dem ikke fra at skrige, huje og klappe på livet løs – og man kunne knapt nok høre L.O.C. rappe sit vers.

Herefter kunne Jooks tage en sejrsrunde i form af radiohittet “Hun Vil Ha’ En Rapper”, og derefter var det en både glad og lettet rapper der kunne forlade scenen efter en bombe af et show, der efterlod et meget energisk publikum til næste act. Jooks er helt klart en af de bedste entertainere på den danske rapscene pt., og han efterlod dermed et super energisk publikum til næste act i rækken.

Jeg har efterhånden set Jooks et par gange og noget der står klart for mig, er, at han giver den alt hvad han kan, om han står foran 50 mennesker i Viborg eller 7000 mennesker på Roskilde Festivalen. Han er og bliver en publikums darling, en elskværdig entertainer. Det var også grunden til at han, på egen hånd, kunne føre de fremmødte igennem en optræden, hvor de eneste gæster var Sivas og T (Tegnedrengen) fra Hideout.

Jooks spillede sig vej gennem hans solodebut, privilegeret, med enkelte afstikkere til Troo.L.S. og Orgi-E’s “Rolig Rolig” og Rent Mels “Ta’ Det Af’”, sidstnævnte blev gæstet af T.

Som han selv sagde, det her var starten på Roskilde Festivalen. På trods af at der var hundrede grader i skyggen og i det hele taget mangel på skygge, gav folk den maks gas. Der blev sunget og rappet med i kor. Selv da den følelsesladede a cappela blev skudt af var man opslugt.
Det her var måske ikke den vildeste koncert på Roskilde. Men man følte sig stadig privilegeret over at være i en entertainers nærvær.

Siden tiden i Rent Mel i Posen har Jooks været kendt som en flowrapper der charmede sig igennem takterne uden at have alt for meget at sige. Det blev underbygget da Troo.L.S. og Orgi-E hittede med nummeret ”Rolig – Rolig”, hvor Jooks plantede det første frø til det, der senere skulle blive hans solodebut med linierne ”Succes eller skændsel / Vi alle herreløse hunde i denne gudsforladte kennel /”. Men nu springer han ud som tekstforfatter med noget på hjerte under mantraet ”beskidt realisme” med emner fra hans egen hverdag uden filter.Desværre bider Jooks’ indhold sig ikke fast på undertegnede. Hans afslappede levering og fokus på det flowtekniske står næsten i vejen for indholdet af teksterne, så de når det er værst fremstår som værende leveret decideret uengageret. Man hører om ilden bag øjnene, den brændende passion for kunsten, men fornemmer den kun glimtvis når Jooks er på mikrofonen. Kvaliteten der gør, at man bliver fængslet af- og suget ind i fortællingerne mangler bare. Og det bliver understreget af de mange stærke gæsterappere med L.O.C. i spidsen, for når han rapper, går ordene sgu lige ind på lystavlen.Måske skyldes det, at Jooks har en sproglig overlegenhed, der får ham til at overtænke alting. Eller at han bare har brugt for lang tid sammen med sine tekster, så det umiddelbare og spontane er blevet barberet væk. I hvert fald er resultatet et album med tekster der fremstår kalkulerede, insisterende og til tider direkte kedelige. Når Jooks på hitsinglen ”Hun Vil Ha’ En Rapper” siger ”.. så hun fik mig til at lave pop så alle kan se hva’ hun vil ha’”, virker det således mere som en usikker undskyldning end som et statement om de hardcore hip-hop rødder vi da skal vide, at han har. Og der er heller ingen streetcredit-point at vinde på at smide disrespekt i retning af Østkyst Hustlers og Bli’ Glad.Heldigvis for pladen, og for lytteren, er det lykkedes Atilla at sammensætte en evigt interessant lydflade til Jooks’ tekster. Rammen er således sat optimalt omkring hvert enkelt nummer samtidig med at pladen har sammenhæng fra start til slut. Derfor gør det egentlig ikke så meget at Jooks kan fremstå en anelse anonym, for han er en gennemmusikalsk rapper der på ingen måde kan ødelægge et fedt beat. Og på den måde sniger teksternes indhold sig alligevel ind på tapetet, da settingen for teksterne er så inspireret, at man har lyst til at gå til sangene gentagne gange. Derfor må jeg tage hatten af og bøje mig i støvet for Atilla og de andre produceres arbejde.Hvis man kan overskue at teksterne ikke er et endeløst fascinerende festfyrværkeri af spontanitet og vildskab, byder Privilegeret på masser af lyspunkter. De mange glimrende gæsterappere holder dampen oppe imens beatsne er lige så inspirerede og interessante som produktionen er vellydende og kvalitetsorienteret. Og Jooks? Han har måske været så privilegeret at han er blevet en anelse uinteressant, men han er som tidligere nævnt gennemmusikalsk, hårdt arbejdende og har de bedste intentioner. Og det er meget mere end hvad man kan sige om hans nærmeste konkurrenter.