Ryan Leslie optrådte onsdag d. 20. oktober i Amager Bio, og trods lokalet ikke rummede nok mennesker til at være fyldt, rummede atmosfæren nok hygge, festvibes og love fra de forelskede fans, til hele byen.

Gemt væk i mørket, skulle man vade gennem mudderet for at finde det lille intime koncertsted i udkanten af København. Måske var det kun de høje hæle, der fandt mudderet en forhindring, men selv hvis man skulle have været igennem en forhindringsbane for at komme ind til koncerten, ville den stadig have været besværet værd.

Som godtfolk kom ind i varmen, røg jakkerne i garderoben og læbestiften på læberne – for nogens vedkommen. Lidt før klokken slog 20.00, var der kun omkring to rækker ved scenekanten, en folkemængde på række nede bagved, samt grupper af folk spredt på resten af gulvet. Men da DJ’en begyndte at spinde plader, trak lyden per automatik folk til sig. Opvarmningen blev leveret af DJ Phil, Xander og Young. Der blev mixet alle de rigtige hits, og da Xander kom på, og sang den rene poesi om kærlighed, lavede hans dansere ligeledes alle de rigtige moves. Man kunne snildt fornemme et bånd – både mellem de enkelte på scenen, men også mellem dem og folket nedenfor scenekanten. Der var individuelle jokes at finde, og ellers var det bare et flot stykke arbejde.
Selvom alle var kommet for at se Ryan Leslie, tror jeg ikke mange var imod, at der kom endnu et act på scenen, inden R-Les selv.
Young leverede både god humor, i form af et lille sketch, rap der virkede til at falde i god smag, samt udviste høj selvtillid, som hans t-shirt vel udtrykte: Jeg er dansk rap.

Som flere mennesker havde fundet frem til scenekantens gulv, var opvarmerne ude, og kort efter kom R-Les på. Stemningen havde været fantastisk fra start af, men skrigende fra de dressed-up chicks blev højere, og dansene fra hiphop fyrene foregik nu på mindre gulv, og med blikket rettet opad.

Ryan Leslie hev sine mest populære sange op af lommen, nogle nyere end andre. Menuen stod blandt andet både på numrene The Way That You Move Girl og Used 2 Be fra hans 2005 album Just Right, og flere numre fra albummet ved navn Ryan Leslie fra 2008, så som I-R-I-N-A, Addiction og Diamond Girl. Flere vilde tøser fik fornemt udtrykt gennem dybe blikke, langstrukne arme og udsendte signaler, på en ukendt frekvens, at de var “addicted” til R-Les og, at de da også var hans “diamond girl”. Det tog han meget pænt imod, og som en simpel stjerne uden stjernenykker (af hvad vi umiddelbart kunne fornemme), gav han masser love tilbage: Hænder blev rørt, og en enkel eller to fik et kys, kameratelefonerne blev sunget til, og jeg er ikke i tvilv om, at resten af de foreste rækker, også er 100 procent sikker på, at de fik øjenkontakt med aftenens midtpunkt. Han var helt sikkert i sit rette element, og brugte god tid på at charmere og interacte med sit crowd.

Af sange fra hans 2009 album Transition, sang han numre som You’re Not My Girl og Something That I Like. Flere gange hoppede han hen til sit keyboard og svang et par noder, hvilket var et meget sjovt ektra something.

Hvis der var nogen, der var hoppet op på scenen, ville det ikke have forbløffet mig. Der var ekstra chill-zone deroppe! Flere soloplays fra de forskellige band members, fik fremhævet bandet, og vist, at når en sanger har sit eget live band med i bagagen, gør det stemningen endnu mere hyggelig.

Efter en meget vellykket og suværen aften, drog de RnB fyldte hjerter videre ud i natten, og vil forhåbentlig sent glemme de lækre toner i øregangene. “When I say R, you say Les. R-Les, R-Les!”

Det er vel de færreste, der ikke har stiftet bekendtskab med sangerinden Anna David i en eller anden udstrækning; bl.a. storhittede hun med nummeret Fuck Dig, der både blev udgivet på engelsk og tysk med moderat succes. Desuden har hun medvirket i program-serien Allstars, hvor stjerne samler et kor fra deres hjem by for så at dyste mod andre stjerners byer, og så han hun medvirket i serien Store Drømme.

Anna David er nu klar med hendes 4. album, der bærer titlen Music Is Taking Over og som titlen afslører, så er albummet på engelsk. Pladen er lige netop udkommet, men 1. single BOW (for the bad girls) løb i for vejen og har varslet Music Is Taking Over’s ankomst.
Pladen gæstes desuden af rapperen Negash Ali, som er eneste gæst på pladen.

Tidligere har vi anmeldt en af Anna Davids plade; dengang røg hun decideret over knæet og fik smæk af Jeppe Barslund med ordene:

“Tættere På” er en smertefuld fiasko, og succespotentialet, som trods alt var at finde på “Fuck dig” singlen, lader til at være gemt helt væk – for der er vitterligt ikke noget at komme efter her.”

Resten af anmeldelsen kan læses her

Den anmelderroste Raheem Devaughn fyrer om et par uger op under sin første optræden på dansk jord. Søpavillonen i København lægger lokaler til, torsdag den 23. september, når Majistical Entertainment indbyder til en aften med sprød “neosoul” og hed R&B.
Raheem Devaughn kom første gang i anmeldernes søgelys med hans debutalbum i 2005 og kan allerede nu skrive blandt andet to grammynomineringer på hans musikalske CV.

Raheem Devaughn fik sit gennembrud i 2005, hvor både hans debut single og album ramte de amerikanske R&B charts og her har han huseret lige siden. Efter hans albums der toppede R&B charten i ‘08 og ‘09, er den 35-årige blevet sammenlignet med legender som blandt andet Marvin Gaye og Stevie Wonder, hvilket naturligvis giver en del at leve op til.

Koncerten foregår Torsdag den 23. september og arrangeres af Majistical entertainment, samt partnerselskabet Lifted Entertainment og er endnu ét i rækken af ekstravagante koncerter, shows og events, der headlines af internationale superstjerner.
Det hele kommer til at foregå i Søpavillonens koncertsal ved Ørstedsparken, der tidligere har været vært for R&B navne som Burhan G og Kevin Lyttle.

Forsalget af billetter er startet og du kan erhverve dig en via BilletNet, hvor de koster 340 kr. + gebyr. Du kan også læse mere om arrangementet og Raheem Devaughn på Facebook.

Det, at Joey Moe blev indlemmet i Nexus-klanen, markerede et nyt kapitel, da selskabet indtil da kun havde bestået af Nik & Jay og Jon & Jules. Men nu blev der udvidet med en RnB-flanke samt med den engelsksprogede rapper Jinks, der sidenhen var med til at skrive sange på Rasmus Seebachs selvbetitlede debutalbum.
Nexus: Generation 2, som de kaldte sig lavede bl.a. numre på soundtracket mega medieprofilerede film Rich Kids.

I disse dag grovhitter Joey Moe med hans dansksprogede album Grib Natten, der tager lytteren igennem perverse legetøjs analogier og som har bragt Amager-drengen rundt i landet sammen med Burhan G, der også fornyeliger debuteret med en dansksproget plade.
Læs om de to herrers optræden på Nemoland her.

Før Joey Moe’s andet album udkom dannede Nexus fælles front og udgav mixtape-ep’en Xtra Vol. 1, hvor producerne Jon, Jules, Puma og Billy Beautiful samt kunstnerne Joey Moe, Jinks, Nik & Jay gav hvert deres bidrag til projektet.
Blandt numrene var titelnummeret til Joey Moe’s  danske debut samt nye versioner af numre som Hulahop og Yo-Yo.
Du kan læse vores anmeldelse af pladen her

I denne uge tager vi med Joey Moe tilbage til hans engelsk debut-single, der hedder Flip It (Like A DJ).

Ugens Video i denne uge er Et Øjeblik, der gæstes af Joe True og er produceret af Copenhaniacs. Nummeret var desuden med på soundtracket til filmen Fidibus, der har Jokeren i rollen som narkohandleren Paten.
Soundtrack’et gæstes af mange danske hiphop-personligheder samt den nu afdøde Natasja, der bidrager med nummeret Op Med Ho’det.

Nu kan du nyde et nummer med dronningen af radio-bølgerne og manden med det gudsbenådede flow.

Søndag d. 30. maj skulle RnB-sensationen Trey Songz leve op til store forventninger og bevise, så godt han kunne, at han virkelig var ham der “Invented Sex”.

En ellers kedelig og grå søndag aften, fik en solstråle eller to at se – vel og mærke i form af en farverig og festlig stemning i Pumpehuset i København. DJ’s der mixede bløde beats i højtalerne, bartendere der mixede drinks, ladies der var iklædt Babyphat samt en masse fyre med caps, var det første syn man fik at se, da man trådte ind i Pumpehuset.

Ovenpå ved scenekanten stod de hungrende fans allerede klistret til kanten, og ville for intet i verden flytte fødderne fra den grund, de var som limet fast til. Af god grund. Musikken nedenunder sev op igennem gulvet, men da klokken slog 21, fornemmede man hurtigt, at ingen havde lyst eller tålmodighed til at vente på, at stjernen skulle gå forsent på.

I de kommende 20 min., kom der hverken stjernestøv eller opvarmning på scenen, og den, ikke just fyldte sal, men crowdede bunke mennesker foran scenen, fik straks hævet stemmerne til et højere og mere skingert leje, da lyset slukkede og der kun var blitz at se. Hjerterytmen steg hos de fleste af pigerne – sikkert også hos drengene. Der nåede at komme ro på skrigene efter lyset havde været slukket i lidt tid, men da der pludselig kom musik fra scenen blev skrigene vildere og højere. Det var umuligt at høre mere af intruktionen end “ladies and gentlemen…” som ellers kom så fint fra det ene bandmember på keys.

“The Prince of Virginia” sprang direkte ud i det, og lagde ud med hans store hit “I Can’t Help But Wait” – til stor glæde for alle ører. Varme vibrationer fyldte det aflange rum, og Trey smed hurtigt solbrillerne, til glæde for hans øjne, der hurtigt fik øjenkontakt med de tændte fans.
Hans jakke røg også hurtigt, og som han smed om sig med sit outfit, smed han ligeledes om sig med sine hits. Under hele koncerten var der en god kontakt mellem stjernen selv og det godt respekterede band, han havde med i baghånden.

Senere på aftenen, spurgte han, om der ikke var ret ‘hot’, og fortsatte med at sige, at det syntes han, hvorefter han hev lidt op i den langærmede trøje. Alle troede, at den ville ryge samme vej som brillerne og jakken… men nej. Mr. Songz valgte at holde et break for at gå ud og skifte, og underholdningen stod i mellemtiden på sing-a-long med bandet. Da pausen kun var kortvarrig, gav det egentlig blot et frisk afbræk fra den stil, der ellers var lagt.
Da publikums sangevner var blevet testet godt af, kom Trey Songz tilbage, iført en kortærmet trøje – der dog også røg af senere, og det var lige hvad folk ønskede at se.
Stilen kørte på det sensuelle -  og den fik hele armen! En blanding af tæt kontakt med publikum og nogle intense øjeblikke hvor han så ud til at forsvinde ind i sin egen verden, harmornede godt.

Hans bevægelser og konstante sexuelle hentydninger, virkede på en måde en smule indøvede, men på den anden side, havde han hele vejen igennem et ansigtsudtryk, der sagde, at det var virkelige følelser han udtrykte. Dette kunne også klart mærkes under nummeret “Yo Side of the Bed”, som handler om at miste.

Efter at have været igennem alle yndlingsnumrene fra Ready, samt numre fra hans mixtape såsom Paper Planes (Remix), var man glædeligt fyldt op med ægte RnB toner i blodet.
To sing-a-long breaks, lidt jokes med publikum, en enkelt heldig lady der blev hevet op på scenen, et sved-indsmurt håndklæde (delicious…), der blev kastet ud over scenekanten, og et “You know this is my first time here… But it won’t be the last time”-citat senere, var koncerten fløjet afsted, og alt i alt var den helt gennemført og en opvelse værd.

Den amerikanske RnB amazone, Kelis, har rystet endnu et album ud af ærmet, som kommer i handlen til Juli. I den forbindelse har hun netop begivet sig ud på en verdensomspændende turné, hvor hun giver en smagsprøve på sin nye lyd.
Den 25. Juni går turen så forbi spillestedet Posten, i Odense, hvor hun skal headline den nye festival i Odense; “Albani Live ‘10″.

Kelis vil formentligt være et kendt navn for de fleste herhjemme, efter hendes tidligere hits som “Trick Me” og “Milkshake”, der blandt andet sikrede hende en plads på datidens top-ti lister, både herhjemme og rundt omkring i Europa.

Hendes første pladeudgivelse i 1999 blev produceret af den kendte producer duo “The Neptunes” og hun har siden da, blandt andet ageret opvarmning for navne som U2 og Moby, men på trods af et godt bagland har det været en kamp op ad bakke for den attitude-stærke RnB-babe.

Hendes store gennembrud kom først i 2003, med udgivelsen af hendes tredje album; “Tasty”, der indeholdt hendes, måske nok største hit til dato, nemlig “Milkshake” og nu er hun så nået til udgivelsen af hendes femte album: “Flesh Tone”, der kommer på hylderne til sommer.

Den føste single, “acapella” som kan findes nederst i artiklen, har dog set dagens lys og der vil formentligt være flere smagsprøver på hendes nyeste materiale, når hun ankommer til Danmark i Juni.

Det hele foregår, som sagt, i musikhuset Posten, i sammenhæng med festivalen “Albani Live”.

Billetterne kan købes i forsalg her og koster 350 kr. (Denne pris dækker entréen til Kelis’ optræden, og inkluderer ikke adgang til hele festivalforløbet)

Sidst gruppen gæstede København var i Vega for to år siden, men glemt var de ihvertfald ikke, kunne man mærke da Amager Bio efterhånden blev fyldt godt op og luften blev fuld af forventning. Forventningerne steg en tand da en fra crewet lagde tre bundter med roser klar på bordene bagerst på scenen, og der blev smidt et par skrig afsted hist og her.

Der var denne aften intet band til at varme publikum op, men for lige at tjekke om folk var klar, startede der en intro på storskærmen, hvor der blev spillet små sekvenser af de mest kendte Boyz II Men sange som publikum straks begyndte at skråle med på. Glæden kulminerede da de tre mænd, Wanya, Nathan og Shawn, kom dansende ind på scenen til tonerne af  “Motownphilly” der fik publikum helt op på tæerne i en regn af skrig.
Efterfølgende var der dømt fællessang til sangen “On Bended Knee”.
Gutterne var hele tiden i utrolig god kontakt  med publikum og lagde meget vægt på at få dem til at forstå at de værdsætter hver og en af deres fans, der er grunden til at de snart kan fejre 20 års jubilæum og forøvrigt i denne anledning har planer om at udgive et sprit nyt album.

Til sangen “I’ll Make Love To You” kom de tidligere nævnte roser i brug, og delt ud til pigerne i de forreste rækker, der var selvfølgelig ikke roser nok til alle dem der rakte ud efter dem, for at have det skulle der fældes temmelig mange rosenbuske.
Senere i programmet blev folk bedt om at tage deres mobiltelefoner frem, i dette tilfælde skulle de dog ikke bruges til stemningsgivere som erstatning for lightere, som det ellers tit er tilfældet til koncerter, i stedet blev folk bedt om at ringe til deres mødre og gentage  ordene fra scenen: ” Mom I love you, and the next song that Boyz II Men are about to sing are deticated to you”.
Sangen var selvfølgelig “Song For Mama”, og under hele sangen var luften fyldt med mobiltelefoner så alle mødrene på linien kunne lytte med, nogle af dem fik endda oplevelsen helt tæt på da et par telefoner blev afleveret til gruppen så de kunne synge direkte i røret til flere af mødrene.

Efter  præcis en time og en afslutning der bestod af det gamle hit “End of the Road” forlod de scenen hvilket fik  publikum til skrige af deres lungers fulde kraft “We want more, we want more!”.
En forespørgsel de tre herrrer gav efter for med nummeret “Iris” og afsluttede hvor de startede med endnu engang at spille nummeret “Motownphilly”.

Alt i alt var det en god koncert med en rigtig god stemning og en masse kærlighed i luften, det var svært ikke at blive bare lidt blød i knæene.
I starten af showet var deres koreografi lidt overdrevet, 90′er agtigt og måske lidt for meget for mænd i deres alder, i 2010. De tonede det dog lidt ned i løbet af showet, måske fordi konditionen ikke er hvad den har været. Det er helt sikkert at de stadig har deres lækre sprøde stemmer og forstår at charmere kvinderne og entertaine.
De reddede ihvertfald aftenen for den 11 årige Sofia der stod på første række og både modtog en rose, et håndtryk og fik lov til at synge i mikrofonen der blev rakt ned til hende.

Foto: Michael Vienø

Fabolous har som sagt været aktiv som professionel artist i 12 år, men har absolut ikke ligget på den lade side i den periode og hans musikalske CV afspejler den erfaring, han har opsamlet gennem årene. Forlydendet er da også at der bliver tale om et alsidigt show, der kommer til at indeholde materiale fra gennem hele hans musikalske karriere.
Der bliver efter sigende mulighed for at opleve materiale fra helt tilbage fra hans album debut i 2001, “Ghetto Fabolous” og hans fire efterfølgende albums, op til og med hans sidste udgivelse, “Loso’s Way”, fra 2009.
Så uanset om det er hans tidligere, mere ‘hardcore hiphop’ materiale, eller hans seneste, mere RnB prægede stilart, der tiltaler publikum, så skulle der være noget for alles smag.

Supporten der skal starte publikum, og holde dem varme forud for Fabolous’ indtog, er en velvagt supplering til aftenens hovednavn, i form af den amerikansk inspirerede, engelsksprogede svenske rapper J-Son – ikke at forveksle med den danske Dj der tidligere har gået under samme navn.
Derudover vil Dj Phil tilføje lidt ‘danskhed’, fra bag pulten, på denne ellers ret internationalt prægede aften.
Så potentialet for succes synes overvældende for denne torsdag aften.

Arrangørerne af koncerten er Majistical Entertainment, i samarbejde med Lifted Entertainment – der i aftenens anledning har lagt beslag på scenen i Store Vega.
Billetterne kan købes via Billetlugen, og i en af landets Fona butikker og koster 330 kr. + evt. gebyr.

Søndag d. 20. februar havde soul-talentet Ne-Yo anmeldt sin ankomst til Tap. 1 i København i forbindelse med hans seneste udgivelse Year of the Gentleman. Vi tog en tur ind for at se hvordan spændte af.

Førstehåndsindtrykket var ikke det bedste i verden. Dørene åbnede ca. 15 minutter for sent, hvilket ikke er fedt, når det nærmest er polarvinter udenfor.
Det virkede ikke helt professionelt. Men ind kom vi og så var det rart at komme til at mærke sine tæer igen.

Før Ne-Yo gik på stod Khani, Mohammed Ali og Negash Ali for underholdningen. Det virkede lidt som en meget blandet størrelse, men fungerede udemærket.
Første act på scenen var Khani, der er et dansk sang-talent. Selvom han er forholdsvis ukendt for mig, så var det tydeligt at han havde en massiv fanbase i publikum. Desværre lykkedes det hverken ham eller gruppen PULS, som han havde med på scenen af fange publikum.
Det samme gjaldt Mohammed Ali, der også havde dansere og halløj med på scenen.

Negash Ali kom som sidste mand bragende ind på scenen og leverede soulfuld hiphop. Det var åbenbart noget som publikum kunne forstå, hvilket kom til udtryk i de mange hænder som blev kastet i vejret under omkvædet til nummeret Get By.

Efter at have nydt opvarmningen gik brandalarmen, hvilket betød at de ca. 2000 mennesker blev kommanderet ud i kulden, igen, så Københavns brandvæsen kunne tjekke om der var noget galt og rette op på eventuelle skader osv. Det gik der så en halv times tid med.

Endelig, ca. samtidig med at den skulle have været færdig, startede koncerten med Ne-Yo!
Forstil dig tusinde kvinder der skriger i en mild afart af orgasme. Så har du nogenlunde et lydbillede, der svarer til hvad min ører stod model til, da Ne-Yo ramte scenen.
Noget af det første der slog mig, da jeg fik min hørelse tilbage, var at han virkelig var cool.
En newschool King of Cool.
Og der blev lagt hårdt fra kajen med hittet Because Of You og en smagfuld hyldest til den afdøde Michael Jackson, som har inspireret Ne-Yo meget.

Der var virkelig en fest.
Rundt om mig stod publikum og dansede. På scenen var der også en fest, som dels kom fra et afslappet, men også godt koreograferet hold med Ne-Yo i front.
Men også fra det 8 mand høje band bestående af bl.a. trommer, keys og en horn sektion.

Efter at have spillet en ordentlig omgang hits var der et break i sættet og Ne-Yo præsenterede sin første signing Jadyn Maria, som spillede to numre, hvor det ene var Little Things som er en duet med aftenens hovedperson Ne-Yo.
Jadyn Marias optræden virkede lidt ligegyldig og jeg tror egentlig at folk ramte baren eller toilettet i den tid, hun var på.
Det var en ret utaknemmelig tjans hun havde fået der, men på samme tid er det jo mega god reklame for en kommende plade eller single.

Ne-Yo tog så over igen og bød på hits som So Sick, Sexy Love, Mad m.fl. Undervejs på rundvisningen i Ne-Yo’s univers havde han nogle gode og nærværende monologer, der bandt numrene sammen. Det fungerede rigtig godt.

Inden tæppefald lavede han en “konkurrence” for at se hvor store Ne-Yo fans publikum var. I al sin enkelthed gik det ud på at han sang dele af et nummer som han havde skrevet og så skulle man synge med, hvis man kendte det. Det med førte sing-a-long på numre som Irreplacable, Take A Bow og You Should Let Me Love You.
Efterfølgende spillede bandet et Michael Jackson Medley, der indikerede at vi ville slutte, hvor vi startede med en hyldest til Kongen af Pop fra et godt bud på en tronarving.

Til sidst spillede Ne-Yo nummeret Closer til publikums store begejstring og hoppede ned i graven for at hilse på de fremmødte fans, som han lovede at vende tilbage, når han havde lavet en ny plade.

Det her var måske en af de bedste koncerter jeg nogensinde har været til. Jeg havde frygtet at blive druknet i kvindeskrig, fesen koreografi og et mediecirkus uden lige, men det var heldigvis ikke tilfældet.
Koncerten var smagfuld og formåede at vare i 1½ time uden at være kedelig i så lang tid at det blev til andet end et afbræk, der styrkede den frem for at svække den.
Selve afviklingen kunne have været bedre, men Ne-Yo leverede varen og derfor synes jeg ikke der er grund til at brokke sig yderligere.

Billederne er taget af Dianna Bonnevie for WOTS.dk