Så er endnu et år kommet til sin ende, og det er tid til at zoome ud få overblik over hiphop-året 2011.

Hvis der er ét fænomen i 2011, der virkelig har taget opmærksomhed, og som derfor nok er det, de fleste vil huske året for, så må det være den frembrusende fandenivoldskhed som de nye unge rappere har bragt med sig, både i ind- og udland. Tyler the Creator smed ”Yonkers”-videoen op på YouTube den 10. februar, og få dage efter havde han og resten af OFWGKTA-kollektivet verden i deres hule hånd. Ikke mindre end en uge efter smed Kesi og hans B.O.C.-kumpaner videoen til ”Stadig Den Bedste” op på Tuben, og heller ikke her gik der lang tid før han var profileret som frontmand for en ny bølge af ungt blod på den danske rap-scene. Lige i hælene på Kesi fulgte Kidd, der endda er blevet langt mere populær i mellemtiden. Mængden af opmærksomhed, der har været rettet mod de tre er dog på ingen måde proportionel med kvaliteten i det musik de har udgivet i år, og lidt ærgerligt er det, at deres opmærksomhedskrævende måde at begå sig på har overskygget så meget af det andet, langt bedre musik, der er sendt på gaden i år – for det har der været meget af.

Top 5 album udgivelser (i rækkefølge)

#1) Trepac – Fatamorgana (læs anmeldelse)

#2) Suspekt – Elektra (læs anmeldelse)

#3) Per Vers – Ego (læs anmeldelse)

#4) Marwan – Mennesker (læs anmeldelse)

#5) Malk De Koijn – Toback to the Fromtime (læs anmeldelse)

Bedst som man lige havde vænnet sig til at kunne tage den frihed at forvente ypperlig musik fra Echo Out Cph lejren, smed Trepac Fatamorgana på gaden, og fejede benene væk under undertegnede som et bagholdsangreb. Fuldstændig kompromisløs i sit udtryk, hudløst ærlig og uvant skarp i sine tekster, og med et træfsikkert håndværk fra diverse beatsnedkere. Ganske simpelt en monumental solodebut. Suspekts fjerde langspiller Elektra var også en storslået sejr. En del mere udfordrende på lydsiden end man har været vandt til fra Tabu-drengene, men på trods af, at de jonglerer med talrige besynderlige undergenrer, så lykkedes det hele for dem, og de viser at de mestrer alt fra det sædvanligt melankolske og rå, til mere moderne tiltag som dub-step/electro-hiphop. Underholdende og fandens flot. Per Vers’ EGO er årets bedste bud – hvis ikke alle tiders bedste bud – på en ”voksen” hiphop-udgivelse. Historier om at være far, fed og færdig, leveret med blændende humor og med samme mageløse tekstforståelse som Per V er blevet garant for. At de to svenske gulddrenge Embee og DJ Large tilmed serverede sprøde beats over hele feltet gjorde naturligvis ikke fornøjelsen mindre suveræn. Marwans Mennesker er nok den udgivelse i år, som jeg er blevet skældt mest ud for at synes om! Ikke desto mindre er det altså en af de plader jeg har hørt allermest, og jeg er endnu ikke færdig med den. Det er meget muligt at Marwans rap-teknik ikke er den bedste i kongeriget, men hans karisma, personlighed og måde at fortælle historier på overskygger fuldstændig den dårligdom der måtte være, og i en tid hvor alle vil være rappere, så tiltaler indholdet mig ofte mere end udførelsen, og her står Marwan frem i mængden. Og så er pladen forresten fabelagtigt flot produceret. Sidst på ’Top 5’-listen har vi Malk De Koijn, hvis tredje skive Toback to the Fromtime jeg faktisk stadig har et lidt ambivalent forhold til. På den ene side, så synes jeg ganske simpelt ikke længere, at den Malk De Koijn’ske tilgange til rap-genren er synderligt interessant, men på den anden side, så er de tre herrer bag bare så fandens dygtige, at når det er godt, ja så er det virkelig godt. Så hvis du af Gud-må-vide-hvilken-årsag ikke har fået tjekket dansk rap ud i år, så er det disse fem der skal investeres i. Men…

….snyd heller ikke dig selv for:

#1) Illusionisten – Syndende Engel Angrende Djævel

#2) SupaJan – Det Nye Sort

#3) Exampler – Hunters & Collectors

#4) Nixen – Primus EP

#5) Danni Toma – Rige Mænds Jakkesæt

- Hvis du står i den uheldige situation, at budgettet ikke tillader pladekøb, så så flere gratisudgivelser også dagens lys i 2011:

#1) Trepac – Skeletter & Skitser

#2) Bogstavelig Talt – Bst Pt. I

#3) Holsaae – Gennemsnitsdansker

#4) Point Blank – Don’t Let the Minute Hand Slap You

#5) Nixen – Primus EP

Top 15 tracks (uvilkårlig rækkefølge)

Hvis vi et kort øjeblik leger, at en af mine bekendte, som har været udenlands hele året, uden mulighed for at følge med i tingenes udvikling på hjemmefronten, vender hjem og spørger mig ”Yo Jeppe, nu har jeg jo ikk’ haft mulighed for at høre noget hiphop i 2011, så ka’ du ikk’ gi’ mig en liste over de vigtigste numre, der er udgivet i år?”, så ville jeg give ham følgende liste af numre:

#01) Illusionisten feat. Nota Bene – ”Flaskens Bund” (Lars Da Fari)

#02) Trepac – ”Uden Hænder” (Xeren)

#03) Malk De Koijn – ”En Gang” (Tue Track)

#04) Jooks & Wafande – ”Sort Nat Sort Dag” (Atilla)

#05) Kesi feat. Benny Jamz – ”Født I Dag” (Benny Jamz & Vivid)

#06) Marwan feat. Orgi-E & Troo.L.S. – ”Uden Om Systemet” (Troo.L.S.)

#07) Trepac – ”Startnerver” (FlotteDavey)

#08) Dialekten – ”Farvel Pia” (FlotteDavey)

#09) Nixen – ”S.E.P.” (DJ Rune)

#10) L.O.C. – ”Rigtig” (Rune Rask & Jonas Vestergaard)

#11) SupaJan – ”Til Jeg Stiller Mine Sneaks” (Es)

#12) Rapublik1 feat. Nota Bene – Fra Filantrop Til Demagog (FlotteDavey)

#13) Per Vers – ”Smuk Kamp” (Embee)

#14) Suspekt – ”Elektra” (Rune Rask & Jonas Vestergaard)

# 15) Wafande feat. Kaka – ”Gi’ Mig Et Smil” (Pharfar & Fresh I)

Jeg synes bestemt at det har været et godt år for dansk rap. Mange debutanter med stort potentiale, og en masse suveræn musik fra nogle af de mere garvede kunstnere. Inden vi runder af skal vi også lige en kort tur til udlandet og så på hvad der rykkede “derovre”.

Top 5 udenlandske (i rækkefølge)

#1) Cunninlynguists – ”Oneirology” (læs anmeldelse)

#2) Common – ”The Dreamer/The Believer” (læs anmeldelse)

#3) Kendrick Lamar – ”Section.80” (læs anmeldelse)

#4) Sims – ”Bad Time Zoo” (læs anmeldelse)

#5) Action Bronson – ”Dr. Lecter” (læs anmeldelse)

Ufatteligt meget fantastisk hiphop er blevet spyttet ud af The States i år. Både vest- og østkyst-hiphoppen fik en mindre genopstandelse i form af to debutanter; Compton-rapperen Kendrick Lamar pustede nyt liv i westcoast-hiphoppen med sin storslåede Section.80, mens New York fik et nyt crime-rap ikon i den tonstunge Queens-rapper Action Bronson, der med Dr. Lecter viste præcist hvor skabet skal stå. Common udgav i samarbejde med produceren No I.D. The Dreamer/The Believer, og det de to har begået er rent ud sagt mirakuløst. Commons niende album er nok det pureste eksempel på hvordan sjælfuld, rå hiphop anno 2011 skal lyde. Den nok mindre kendte Minnesota-rapper Sims, der normalt slår sine folder i Doomtree-kollektivet, gav årets stærkeste bud på fremtidens hiphop-lyd, da han i samarbejde med den lidt gale og lidt geniale producer Lazerbeak udgav Bad Time Zoo. Og sidst men ikke mindst smed sydstatsgruppen Cunninlynguists deres femte plade på gaden, det stærkt konceptuelle Oneirology, der nok ikke er et helt ”nemt” album at dykke ned i, men rent ud sagt et episk hovedværk i moderne hiphop-historie. Hvilket storslået år.

2012?

Nej, verden går ikke under næste år, glem Roland Emmerich og read a book. Til gengæld tror jeg, at vi går et spændende hiphop-år i møde, og jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg allerede har en masse forventninger til en masse projekter.

2012 er blandt andet året hvor der for alvor skal kastes bomber over centrum, hvis de nye rappere skal bevise deres værd og ikke ende som overhypede døgnfluer. Kesis debut er sat til udgivelse i januar, og selvom jeg ikke helt ved hvad jeg skal forvente af denne, så glæder jeg mig.

Som den sucker for Echo Out jeg er, kan jeg heller ikke andet end at glæde mig til 2012, hvor Dialekten forhåbentlig smider deres fuldlængdes debut på gaden – God knows jeg har ventet længe på den skive. Endvidere lyder ordet, at Tudsegammelt har en plade klar til næste år, og hvem glæder sig ikke til hiphop á lá øl, fisse og hornmusik?

Og ja, der er jo masser at se frem til. Johnny Hefty og Jøden, Dialecs (forhåbentlig), Kasper Spez (man har vel lov til at håbe) og sikkert mange andre. Mon ikke 2012 bliver et godt år?

- Det var mit 2011-recap. Tak for i år, og så ses vi på den anden side – pas på jer selv derude.

Selvom der har været talt en del om dette sidste Took It var torsdagsbilletterne dog ikke udsolgt og det var da aftenen igennem også et svingende antal publikummer der stod foran scenen.
Første mand på netop den scene var Young, som bragte sit sædvanlige gode flow og lyriske ekvilibrisme på scenen. Settet var meget lig det han spillede i pausen til MC’s Fight Night Vest-finalen, med en enkelt afstikker. Efter at have rappet hans gæstevers på Nik & Jay’s “Gi Mig Dine Tanker pt.2″ og flere af de nyere singler blev der nemlig plads til et gammelt nummer. Young præsenterede nummeret som et “han simpelthen blev nødt til at spille” og gav baghistorien om hvordan de havde fået lov at optage det i et studie, selvom de egentlig ikke havde pengene. Ud på scenen rullede Peyman, fra Max På, i rullestol og folk gav den max gas mens de rappede sammen. En god start på årets festival.

Næste act var Magermayn som for 4. gang i træk var inviteret med på Aarhus Took It. Imponerende for en niche-rapper der stadig ikke har en bred fysisk udgivelse bag sig, men Mager er ikke hvilken som helst rapper. Dette blev da også endnu en gang gjort klart da han kommer ud på scenen i sit fineste puds, skjorte nede i buksen og pænt friseret, men en mund så beskidt som et kloakdæksel. Selv om, eller måske netop fordi, der kommer direkte henvendelser til fingre i røven, kokain i næsen og hans pik alle mulige steder, så var der godt gang i publikum. Specielt det kvindelige publikum dansede igennem til både nye og gamle numre. Magermayn er muligvis igang med et lignende kunststykke som Lil’ Jon der kunne lave hitsingles med sætninger som “‘Till the sweat drip off my balls”. En ting er sikkert. Mager er noget for sig, og tak for det.

Derefter var det Marwans tur til at storme scenen med hans ghetto-rap. Man kan sige om Marwan hvad man vil, men manden er en voldsomt dygtig live-rapper. Der blev ikke sat en sko forkert hele aftenen og publikum var med hele vejen. Specielt det nye nummer “Drama” samt “Selvgjort Velgjort” og “Min Blok” fik, det nu noget større, publikum helt op på tæerne. Derudover var koncertens helt store højdepunkt da han bragte TMT ud. Gruppens meget unge medlemmer lod sig ikke skræmme, tværtimod var der masser af attitude hos de små “youngstas” hvis selvtillid væltede ud over scenen og publikum jublede højere end før hørt denne torsdag aften. Marwan er måske røget en smule ud af mediebilledet siden han blev signet på Tabu Records, men han beviste her til aften at han bestemt stadig er værd at følge.

Efter tunge beats, gangsterattituder og Hennesey på scenen var det tid til en helt anden slags rap. Svenske Adam Tensta stod klar til at gå på scenen og ordet er gået på han live er en af de mest spændende skandinaviske rappere ude lige nu. Jeg kendte ikke til hans musik, ud over et par gennemlyt af nogle tilfældigt udvalgte numre, men der var ingen efter  denne aften der kunne gå ud og påstå de ikke ved hvem Adam Tensta er. Denne Stockholm-baserede rapper er på en gang meget inspireret af grime-miljøet i East London, specielt Wiley, men helt sin egen. Musikken er mere dubstep inspireret og det passer hans live-show vældig godt. Ud over et par enkelte numre hvor tempoet blev sat lidt ned og lyset dæmpet, var det primært en energisk og velleverende Tensta der hoppede rundt på scenen i skinny jeans, nittebælte og high fade, halvt dansende, men altid hurtigtrappende til sine egne partybeats. På trods af sit nok noget begrænsede ry i Danmark var folk dog klar på en fest og der blev danset igennem.

Aarhus’ yndlings bonghoveder, Jøden og Johnny Hefty gik på scenen og fra det punkt af var salen fyldt, både fysisk, men også energimæssigt. Hvis du nogensinde har været til en koncert med de to dobbel-A’ere før så vidste du hvad du kunne forvente. Dette er dog ikke en kritik, for de er om nogen garant for et energisk sceneschow med masser af drengerøvsattitude og god stemning. Hertil aften var folk helt på overfor de gamle drenge og det var måske aftenens bedste sammenspil mellem kunstner og publikum der her var på spil. Efter bl.a. et stagedive af Jøden hvor han mistede sin iPhone, sluttede de af med “Gamle Dreng” til stor jubel for det lokale publikum. Aftenen var dog først lige begyndt.

Jøden og Hefty ledede op til aftenens nok bedste overraskelse. Selveste MC Clemens havde nemlig bestemt sig for at gøre op for sidste års no-show til Took It’s rapkavalkade med en no-profit minikoncert inden Redman skulle rocke scenen. Clemens var tændt og det var tydeligt han brændte for sine gamle klassikere. Han var kun på scenen i små 20min, men nåede en rørende udgave af “Skaden” og det nummer der skulle have været med i rapkavalkaden, en af dansk raps absolut bedste numre “Den Lyriske 9mm”. Folk blev taget tilbage til dengang dansk rap var ungt og vildt. Denne følelse var en perfekt booking ledende op til Redman, for det var netop dette der blev det gennemgående tema for aftenens hovedkoncert.

Redman var nemlig kommet til byen med en tydelig vilje til at få folk tilbage til “the Golden Era”, samt vise at det at være MC er mere end bare at rappe i radioen. Interaktionen med publikum var konstant og energiniveauet umatchet af nogen anden rapper jeg nogensinde har set til Took It. Redman bevægede sig gennem hele hans diskografi flydende, typisk kun et vers af gangen, men dette gjorde kun intensiteten endnu vildere da han konstant holdte folk på tæerne. Konstante henvendelser til publikum som “Is this Norway? No? THEN WHERE THE FUCK WE AT!?” fik publikum til at skrige fra toppen af deres lunger at nu var han altså i fucking Aarhus. Koncerten varede 1½ time, men føltes ikke engang halvt så lang. Det var tydeligvis en MC (ikke rapper), som følte han havde noget at bevise, dog var det ikke overfor dette publikum som var med ham aftenen ud.

Hvis denne første dag på årets Took It skal lægge niveauet for resten af festivalen kan folk godt tage at møde op til første koncert og være der aftenen ud. Aarhus is rocking.

En glædelig nyhed følger en trist. For et par uger siden annoncerede Danmarks nok største hiphop-festival at årets udgave, der ligger fra 6. til 8. oktober, bliver den definitivt sidste nogensinde. Dette rystede mange loyale Took It-fans, men de kan nu brede smilet fra mundvig til mundvig.

Hele programmet er offentliggjort og sikke et program.
Af navne fra det store USA er headliners som Redman, supergruppen Random Axe (Black Milk, Sean Price og Guilty Simpson), men også noget mere oversete navne som gruppen The Left (Journalist 103, DJ Soko og superproduceren Apollo Brown) og Oddisee fra velrespekterede Diamond District. Ikke nok med at alle disse navne er dygtige, så er de alle albumaktuelle og specielt de tre sidstnævnte har fået mange roser på vejen af anmelderne.

Fra hjemmefronten er der igen i år et stort projekt på benene. 2009 stablede Per Vers Danish Operation på benene for at hylde de sidste 20 år i dansk rap, året efter blev et sammenligneligt projekt stillet op med rapkavalkade 1988-2010 og i år er det så DJ Statics tur til at at stille det store possecut på benene.
Projektet er i forbindelse med Statics kommende soloalbum og kommer til at blive backet af et 27-mands big band og en uendelig strøm af Danmarks rap-elite. Det er ikke offentliggjort hvem, men det er nok højest sandsynlig nogle af de andre danske rappere der møder op bl.a. Per Vers, Jøden og Hefty, Marwan, Supajan, Revoltage, 4Pro, Young, B.O.C.-crew, Stanley Most, MagerMayn og mange flere. Derudover er der svensk besøg fra Looptroop Rockers og albumaktuelle Adam Tensta, som skulle have et vildt imponerende liveshow.

J-Spliff og Jay-Bee er konferencierer og Bang Bang er DJ for eventet på Voxhall. Som sædvanlig er der dog altid masser af andre arrangementer rundt omkring i Aarhus, på Hovedbiblioteket bl.a. Scratchmekka workshop, en graffiti-paneldebat efterfulgt af en auktion over lærreder til fordel for Røde Kors og derudover i Mølleparken, Atlas og V58.

Denne allersidste Took It må du ikke gå glip af.
Prisen for alle tre dage er 560 kr., mens en endagsbillet er nede på 210.
De kan købes på voxhall.dk og ebillet.dk.

Plakaten kan ses nedenfor:

Rapperen Imran er nu klar med en single med tilhørende video, som skal være med til at give det danske hiphop-publikum et nærmere indblik i den musikalske verden fra Nørrebro-rapperen.

Selvom Imran måske ikke er et navn, der umiddelbart giver genklang for den gængse lytter, så er der faktisk tale om en ret erfaren herre, der tidligere har lavet musik sammen med navne som Jokeren, Marwan og Jøden.

Titlen på den nye single er ”Ungdommens Oprør”. Singlen er lavet med udgangspunkt i de uroligheder, der brød ud i Tunesien og senere spredte sig gennem den arabiske verden. Sangen er ment som en hyldest til ungdommen i mellemøsten, som tager kampen op for bedre vilkår, og gennem nummeret prøver rapperen at vise, at alle bør være ambitiøse og tage vare på fremtiden.

Imran er opvokset i Taastrupgård, men bor nu på Nørrebro. Han beskriver sig selv som en rapper der gerne vil levere stærk og betænksom lyrik med udgangspunkt i egen opvækst på godt og ondt, og ikke mindst midtimellem.

Man kan læse mere om Imran ved at tage et smut forbi hans Facebook-side og videoen til det nye nummer kan man se her nedenfor.

Man skal virkelig have sovet i timen, hvis man har den mindste interesse for dansk rap og ikke har hørt om L.O.C., der repræsenterer Aarhus V. Da rapperen i sin tid startede med at rappe var det dog ikke som solo, men som en del af duoen Alzheimer Klinikken. Den anden del af duoen var C.A.K. også kendt som Chadi Abdul-Karim.

Siden Alzheimer Klinikkens debut CD Første Træk var der længe meget stille omkring C.A.K., men i 2006 vendte han tilbage på nummeret På Tryg Afstand, der gæstes af rapperne Jøden og Marwan. Nummeret tager stilling til en masse problematikker der huserede, og nogle huserer endnu, i Danmark og i resten af verden.

Efterfølgende kom Chadi Abdul-Karim med nummer Kuglepen Og Blok, der længe lå i høj rotation på min computer. Nummeret varslede en kommende udgivelse fra Aarhus V-rapperen, der havde en forkærlighed for spoken word. Desværre er projektet, der skulle have rummet feats. fra U$O og L.O.C., blevet skrinlagt. Derfor er de eneste numre man kan høre med C.A.K. kun tilgængelige på MySpace og YouTube.
Du finder Chadi Abdul-Karims MySpace her.

Men selvom hans musikalske fremstød lader vente på sig, så kan han bl.a. opleves både som skuespiller og instruktør fra tid til anden. Det og en masse andet kan man læse om i artiklen, som hjemmesiden KV!NFO lavede om ham for nogle år siden – og som kan findes her.

I denne uge kan du dog finde Chadi Abdul-Karim aka C.A.K. give rå for usødet til Familien Danmark sammen med Jøden og Marwan, så læn dig tilbage i stolen og forbered dig på en verbal håndmad; På Tryg Afstand er Ugens Video.

Af stort profilerede navne kan nævnes Outlandish, der snart skulle være klar med et helt nyt album. Marwan kommer og spiller numre fra hans seneste plade, og også den højaktuelle Per Vers vil kunne opleves live.

Derudover spiller hiphop-artister som Khal Allan og Mund De Carlo på festivalen. Det internationale snit repræsenteres af svensk/iranske Behrang Miri samt det københavnske kollektiv Veteran Cosmic Rocker, der har inviteret en række udvalgte vestafrikanske MC’s med til deres liveshow.

Hele arrangementet bliver afviklet i samarbejde med forskellige lokale unge og der vil være rig mulighed for at kunne nyde nogle af fremtidens talenter. Der vil være freestyle rap battles, break-konkurrence og live grafitti. Et væld af lokale talenter vil også være at finde på scenen for at vise hvad de har lært i diverse øvelokaler.

Hele molevitten finder sted henholdsvis i Lindevangsparken 6. maj, Danmarksgården 7. maj og Stjernen 8.maj – alle på Frederiksberg. Arrangementet er helt og aldeles gratis og foregår mellem 16:00 og 20:00 hver dag.

Mere info kan findes på Street Party Festivals hjemmeside eller via Facebook.

Der er også lavet en kort teaservideo om festivalen, som du kan se hér:

Hjernedødt debutalbum fra 4PRO!

Har I prøvet – når I fx har ligget i poolen på ferie – lige for sjov at teste jer selv i hvor lang tid I kan holde vejret? Man ligger trykt under overfladen og tæller sekunder, med hænderne placeret på bassinets kant. Efter nogen tid begynder man at blive anstrengt, lungerne kæmper igen, man burde måske komme op fra vandet, men trods den stigende ubehag bliver man alligevel under, for at se hvor langt ud man kan tage den. Som den sidste krampetrækning skyder man op af vandet, og en befriende, ja næsten euforiserende fornemmelse af lettelse fylder kroppen sammen med den nyindåndede luft. Man føler sig reddet, vel vidende, at man jo faktisk bare kunne have stoppet. Denne følelse skyllede ind over mig, da 4PRO’s debutalbum Konsekvens havde spillet færdig.

Nej, det er ikke ofte, at jeg melder så klart ud så tidligt inde i en anmeldelse, men I har jo ligesom allerede set hvor mange talebobler, jeg har tildelt pladen, så hvorfor spille med lukkede kort?

Konsekvens er kort sagt en – på alle tænkelige måder – lunken sag.
4PRO går tematisk set i en uhyrligt ensporet retning, der nok var interessant dengang Ingen Slukker the Stars og Dominologi udkom, men som i 2011 virker gabende uddateret. De fleste rappere laver sange om drukture, vold og selvdestruktiv adfærd, men når det fylder hele pladen, og bliver præsenteret komplet uden sans for nuance i teksterne som her, så tager gentagelsens onde væsen totalt over, og resultatet er en plade, der er ligeså uvedkommende som den er meningsløs.
Og nej, gentagelse er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men mængden af gentagelse bliver bare ikke komplimenteret af tilstrækkelig variation nogen steder fra, så man føler konstant at man sidder fast, uden udsyn til musikalsk progression.
Når 4PRO for hvem-ved-hvilken-gang nævner ”alkohol”, ”sprut”, ”druk”, ”ho’es” og ”ludere” l hans tekster, har det samme effekt i mine ører som var der en, der skar tænder lige op i ansigtet på mig. Konklusionen på dette må være, at man som fordrukken rapper fra Slagelse, der har boltret sig i vrangsidens depressive univers det meste af sit liv, bare ikke har noget at fortælle – overhovedet.

De fleste gæsterappere på Konsekvens (og dem er der mange af!) fremstår uden de store problemer mere interessant end hovedpersonen selv. Især Pede B på ”Tiden Vil Vise”, Kasper Spez på ”Helt Alene” og Mike Raw og Marwan på ”Skyderi” gør det godt. Skal man dog være bundærlig, så er der ikke rigtig nogen bidragende på dette projekt, der leverer noget synderlig mindeværdigt. Ikke engang pladens producer Es, der ellers plejer at have en vis garanti forbundet med hans navn. Es har sigtet efter en minimal produktion, hvor det ikke er svulstige beats, der dominerer lydsporene, men forholdsvist sparsomme kompositioner, der danner fundament for rappen. Problemet er bare, at beatsne ikke er effektive, som vel er formålet med minimalismen, men blot kedelige. Jeg må igen hive ”Skyderi” frem som lyspunkt, med sit oldschool’ede westcoast beat, som man nemt kunne forestille sig N.W.A. rappe over, men mere er der – for mit vedkommende – ikke at komme efter.

Konsekvens er i min optik en meget flad oplevelse. Jeg ser egentlig ikke mig selv som en synderligt krævende lytter, – giv mig noget at grine af, noget at tænke over, fortæl mig en historie, imponer mig flowmæssigt, rap om noget jeg kan relatere til, – mulighederne er talrige, men Konsekvens indeholder hverken eller, og bliver derfor sat på hylden i det sekund denne anmeldelse er skrevet færdig.

Da Marwan i 2007 debuterede med P.E.R.K.E.R. var en af hans ambitioner at få tys-tys ordet ’perker’ frem i lyset, og kommentere på det tabubelagte (no pun!) skældsord, og mange af de fordomme der var rettet imod den gruppe, der var ”offer” for ordet. Han fik høstet en del opmærksomhed og tilskrabede sig flot kritik med debuten, på trods af, at den hovedkulds portrætterede alt det som ”lille Danmark” er bange for; kriminalitet, bandemiljø, vold, stoffer, gangster-attituder og ”bad boy” -mentalitet. Han blev naturligvis også stemplet som lidt af en lømmel med P.E.R.K.E.R., men dét image lader han til at være en smule træt af, for på hans nye Mennesker søger han langt væk fra ovenstående emner, og beskæftiger sig i stedet med langt mere universelle emner som de fleste vil kunne relatere til, som kærlighed, tab og refleksioner over livet.

Det er tydeligt, at Marwan har udviklet sig markant på de fire år der er gået siden vi hørte fra ham sidst. Der er ingen sammenligningspunkter imellem P.E.R.K.E.R. og Mennesker, og det er bemærkelsesværdigt hvordan han har skrallet hans image totalt væk for at bygge et nyt op, dog med samme dragende kræft, der gjorde debuten interessant. Den første tydelige forandring der rammer én er produktionerne på Mennesker, der ligeledes har taget en helt anden retning. Rune Rask og Jonas Vestergaard står for størstedelen, med bidrag fra JO:EL og Troo.L.S. Musikken er hverken hård som på ”Hva Så Hvad” eller øm som på ”Kom Forbi”, men ligger et ganske sublimt sted imellem det storladent ambitiøse og det mesterligt minimalistiske. Producerne, der opererer indenfor Tabu Records’ mure er landets dygtigste, og det er simpelthen en fornøjelse af de helt store at indtage de udsøgte beats på nærværende plade. Et sprødt mix af organiske instrumenter og tilbageholdende synth og computereffekter udgør fundamentet, og med fx korindslag fra Cæciliekoret og TMT (Ja; indvandre-rapgruppen fra Talent 2010 synger, og gør det helt forrygende godt!) er Mennesker en plade, der musikalsk set byder på et hav af overraskelser. Det er dog stadig i detaljerne det ægte guld findes. De små melodier, som man først for alvor lægger mærke til efter flere gennemlytninger, gør i sidste ende Mennesker til en plade, der kan tåle virkelig mange afspilninger.

”Der var engang en lykkelig sang iblandt mange….”

Tekstspektret på Mennesker er nuanceret og yderst farverig. Marwan har et bagland, der har givet ham stof nok til at kunne skrive ti fuldlængdes plader, og således suser han fornemt forbi agurketidens banaliteter og deler ud af personlige skildringer og tankevækkende observationer af- og holdninger til politik og samfund, og når pladen er færdig ved man meget mere om Marwan end man gjorde efter P.E.R.K.E.R. Det handler gennemgående om familiekærlighed og sammenhold, og derfra udspringer sig flere emner. På ”Drama” fortæller han om sin families historie, og om hvordan der fra den ene dag til den anden kom mærkelig mennesker ind i landet og tvang hans familie til at flygte,

”Fra fest til begravelse, forældreløse børn /
Vejafspærringer og krydsforhør /
Glasset var fyldt og dryppede af undertrykkelse /
Blodudgydelse /
Hun sagde; valgte vi at blive /
Ville det jord bedstefar havde pløjet dække vores lig”

Familiens fortid har tydeligvis gjort Marwan til en taknemmelig mand, hvilket kommer til udtryk senere på pladen, da han rapper,

”Hvis de skælder dig ud, for guds skyld, lad vær’ med at svare tilbage /
Deres intentioner er at gøre dig til en god person i familien træ /
Vi skal huske at sige at vi elsker dem før vi mister dem /
Man ved aldrig hvor, hvornår og hvorhen dødens engel vil hente dem /
Hvem tror du først vil være der for dig når du er syg /
Retter din dyne, du skal ikk fryse, gør mig rask og klarsynet /
Kysser min Baba’s hånd, kysser min Mama’s pande /
Nu har jeg forstand – blod er tykkere end vand”

Mennesker er gennemgående en plade, der er utrolig rig på fortællinger, der er til at tage og føle på, og tekster der giver stof til eftertanke. “Hvis Du Ser Morgen”, “Fri”, “Blod Er Tykkere End Vand”, “Det Går Godt”, “Myldretid” og “Uden Om Systemet” er alle suveræne numre. Sidstnævnte gæstes blandt andet af Troo.L.S, vis vers er en sikker kandidat til årets bedste.

Rapteknisk læner stilen på nærværende plade sig tæt op af forgængeren. Marwans tekstopbygning og rim ligner ikke nogen andres. Rimene er ofte ulogiske ved første lyt; det er sjældent linjernes afsluttende ord der rimer, men i højere grad en sporadisk og alternativ struktur der driver værket. Skimter man lyrikken i den tilhørende booklet tænker man, at manden ikke er rigtig klog, og at der da ikke er noget af det, der kan fungere, men det gør det – i stor stil endda.

Mennesker ER en fabelagtig plade, men den er ikke helt fejlfri. ”Korrupte Politi” er rasende malplaceret på denne skive. Beatet er fedt, men en utilgiveligt linje som ”der findes gode pansere, der findes også korrupte / fuck dem alle main, 4-0 til Palle” ligger så langt fra alt andet på pladen, at dén alene kan forårsage omfattende skade på helhedsbilledet. Det samme er tilfældet med ”På Vej Ned”, der lyder som et – med rette – kasseret Selvmord track, hvor L.O.C. ynker på omkvædet over en Pussycat Dolls lydende produktion. Så er der en ”detalje” som Bai-D’s gigantiske brøler i omkvædet på den ellers fænomenale ”Du Gør En Rig Mand Fattig”, hvor han rapper ”Du gør mine tanker tvetydende”, hvor han nok skulle have slået ’tvetydig’ op i ordbogen i stedet. Det er desværre ikke engang første gang dette sker. – ”Rådne Minder” fra Prima Nocte blev ufrivilligt lavet om til musikhistoriens dystreste sang om hårde hvidevarer og rengøringsmidler, fordi det engelske ’sanity’ blankt blev oversat til sanitet. Måske er jeg pedantisk, men jeg finder det en smule pinligt at DK’s bedste rap-outfit ikke laver korrektur på hinandens tekster.

Men som sagt en detalje, og ikke noget der for alvor kan trække ned på helhedsbilledet, der ER umådeligt solidt. Mennesker er en forrygende plade, som jeg inderligt må anbefale alle at opleve. Det er fremragende produceret, det er ambitiøst, og så er der dragende lyrik over det meste af feltet. Bravo.

Så er der nyt fra den selvudnævnte ghettorapper; Marwan. Hans nye album Mennesker rammer gaden den 21. februar 2011, og hvordan fejrer man sådan en udgivelse? Det gør man da med et releaseparty og det er præcis hvad folkene bag Tabu Records har planlagt.

Lørdag den 19. februar åbner dørene til Marwans releaseparty i Lille Vega – lur mig om ikke vores alle sammens dansk-palæstinenser, i selskab med “gæster”, hvilket kan spænde over alt fra L.O.C, Bai-D og Orgie-E, nok skal sørge for, at det bliver en sprød aften.

Aftenen starter kl. 22.00 og du kan købe din billet her for 125 kroner + gebyr.

Nogle af ghettoklichéerne fra Marwans anmelderroste debut album fra 2007; P.E.R.K.E.R er blevet lagt på hylden og erstattet med en mere tankevækkende lyrik, hvilket Marwan tydeligt beviser på hans første singleudspil Drama fra hans nye album: Mennesker.

Det er tydeligt, at Marwan har noget mere på hjertet den her gang. På Drama tager Marwan udgangspunkt i sin palæstinensiske baggrund, hvor han dropper linjer om hvordan han og hans familie er blevet påvirket af konflikten mellem Israel og Palæstina – Et snapshot af Marwans virkelighed.

Selvom Selvmord dræbte sig selv for noget tid siden; hvilket du kan læse om her, så havde de åbenbart endnu en kugle i kammeret i form af nummeret Find Dig En Anden. Nummeret er en typisk melankolsk sag fra de 5 herrer, der gik deres sejrsgang igennem atypiske spillejobs og landets festivaler.
Find Dig En Anden kan downloades her

Før Orgi-e, Bai-D, Jonas Vestergaard, Rune Rask og L.O.C. gik sammen og blev til Selvmord spillede de, i 2009, sammen med Jooks på bl.a. Skanderborg Festivalen, hvor der blev krudtet af, skudt med skum og drukket øl på mange måder. Det hele blev dokumenteret af Anders Svarrer Østerlund, som har  stået bag dette nye afsnit af Tabu TV.
Der bliver som sagt gået til den, især i slutningen af video, hvor der udføres farlige stunts i tourbussen.
Se afsnittet her

Men de er ikke de eneste, der er røget i flashback malstrømmen. Marwan, der snart er plade-aktuel, har fornyelig offentliggjort en video til nummeret Selvgjort Velgjort, der er optaget under Distortion Festivalen i sommers.
Marwans plade udkommer i straten af det nye år og kommer til at hedde Mennesker
Du kan læse om Marwan og hans kommende plade lige her.