I år er Wafande og Jooks gået sammen med produceren Atilla, og sammen har de skabt nummer Sort Nat – Sort Dag. Mia Beyer, der er projektleder på årets Operation Dagsværk,  fortæller om valget af kunstnere: “Der er meget af det musik som vi hører i dag som går op i kærlighed og en masse andre ting, mens de her to kunstnere har også mange holdninger til hvordan samfundet fungerer og hænger sammen.”

Og Wafande er klar til at supplere: “ I bund og grund handler det vel bare om at tage et skridt tilbage og tænke over at der er andre mennesker der har det svære. ”
Men selvom det handler om et bestemt projekt på et specifikt sted i verden, så er Jooks og Wafande gået efter et mere vedvarende udtryk på deres nummer.

Som Jooks siger: “Pointen med nummeret er ligesom at det også skal kunne holde uden for Operation Dagsværk arrangementet [...]
Vi blev enige om at det er sjovere at skrive et nummer som beskriver tendensen. Tendensen i forhold til et samfund, hvor man ikke gider hjælpe nogen og når man så endelig har brug for hjælp, så står der selvfølgelig ikke nogen der er klar til at hjælpe dig. ”

Operation Dagsværk afholdes på fredag d. 5. november.
Du kan læse mere om videoen på Operation Dagsværks hjemmeside og komme bagom video ovre på GAFFA.tv, hvor man kan høre meget mere om tankerne bag.
Desuden kan nummeret downloades gratis her (Højreklik og gem som)

En af disse personer er produceren Es, der repræsenterer Kontra, Graven og Madness4Real. I 2009 havde han fingrene i en masse projekter, som fik en masse omtale og høstede roser, hvor end det kom hen.
Blandt andet producerede han størstedelen af Kasper Spez‘ Fantasten, der blev udgivet af Tabu Records, SupaJan’s DitIdol, samt ting for Kinski og Per Vers.

Desuden udgav hans eget crew Revoltage vinylen Yeah Yeah Yeah, så man kan ikke andet end at sige, at der har været gang i den. Alt dette er grunden til, at Es er en af de personer, som vi synes du skal høre mere om.

Hvordan ser Es egentlig selv året, der er gået? Er der nogle man skal lægge mærke til, eller er det bare ligegyldigt det der er sket i dansk hiphop i år?

Jeg synes ellers ikke rigtigt, der er sket så meget i dansk hiphop, som kan kategoriseres som en decideret milepæl. Det er et stort ord at bruge. Man kunne have håbet at autotunen ville dø med Jay-Z` “DOA” men det blev jo egentligt bare mere populært.

Autotune har vel præget 2009 en del, på godt og ondt. Pludselig var det bare noget som blev brugt, og så  hadet, rigtig meget, men sådan er det vel med de fleste “nye” ting. Noget der til gengæld ikke er nyt for Es er SupaJan, Kasper Spez og samarbejdet med de to herrer. Derfor betyder både de og deres udgivelser meget for Es:

Personligt vil jeg mene, at debutpladerne fra Supajan og Kasper Spez er meget vigtige. Det er to utroligt dygtige kunstnere, som jeg har arbejdet med i mange år, og de har ventet på at debutere i lang tid. Derudover bringer de noget nyt til bordet.

Måske har dansk hiphop bare brug for noget nyt, som ikke er en kopi af hvad de laver i det land som er arnestedet for genren; en fordanskning af udtrykket, hvor man har brugt tid og energi på at fostre produktet i stedet for at masse-producere ligegyldigheder:

Der er inflation i rap. Alle laver rap nu til dags, og det gør jo så også gennemsnitsniveauet lavt.
I og med, at der er så mange, der kæmper om opmærksomheden, tror jeg at publikum generelt bare bliver trætte.
På den måde får dem, der rent faktisk har brugt lang tid på at opbygge deres skills, og som har slidt for at skrue noget ordentlig materiale sammen, ikke hørt, og det er synd.

Es har i hvert fald brugt lang tid på at sidde nede i laboratoriet og kultivere de produkter, som kommer ud fra det sted de kalder Graven. Noget der nok nærmere er en fødegang for den fordanskning, der ikke lader sig fordumme:

Man skal holde øje med ikke at gå hen og lade sig fordumme af alt det ignorante amerikanske rap der bliver spyttet ud for tiden. Men jeg tror desværre kun, at det bliver dummere endnu. Dumt er også sjovt, man skal bare lige kunne tage det for hvad det er. – Altså som underholdning og dermed ikke begynde at leve det ud. Og så skal man huske at holde øje med hvad der kommer fra Graven.

Hvis der er nogen, som vil sørge for at hiphoppen rejser sig fra Graven, så er det nok Es, der sidder der bag skærmen og skaber de numre som, måske, skubber dansk hiphop i en ny retning.

På næste mandag kan du stifte bekendtskab med gutterne fra Echo Out, som også er en de vigtigste hiphop-personligheder 2009.

Hvis du mangler et par julegaver endnu eller er træt af at der kun er forfærdelige hadegaver i pakkelegen, fordi man ikke kan få en skid for en 10′er længere, så brænd en god gammeldags mixskive og støt dansk hiphop igennem eksponering i stedet for med mønter. Så er musikken til nytårsaften også reddet… Så fra alle os til alle jer, denne liste:

Static har lavet en lille julehilsen, som kan downloades her og høres i bunden af nyheden.

Intelligent_Pushing – (r)Evolution, anmeldelse, download

XP -  Livet i den røde zone, anmeldelse, download

Kinski – Vi taler dansk, anmeldelse, download

USO – mixtape, anmeldelse, download

Echo Out – Spytbakken 2, anmeldelse, download (compilation)

Run For Cover – Grundstuff, anmeldelse, download (compilation)

Mejeriet – Frisk fra, anmeldelse, download (EP)

AndyOp – Nærmest perfekt, download

Larry D & Sir_T – Any means necessary, download (produceralbum)

SupaJan – Backpacken, download (opsamling af gamle numre)

Bumsestilen – Naturligvis, download (gammelt album)

Forssling_&_Timur – Rap på en weekend, download

Luxshan – Det’ mit navn, download (demo EP)

Selvmord – Blitzkrig, download (bonudtrack)

LOC – Nyt fra Vestfronten 3 (del 1), download (3 numre til et mixtape)

Glædelig jul og godt nytår!

]]> http://wots.dk/2009/12/gratis-julegaver/feed/ 5 http://wots.dk/2009/08/dansk-hiphops-hvide-far/ http://wots.dk/2009/08/dansk-hiphops-hvide-far/#comments Thu, 20 Aug 2009 19:02:39 +0000 Redaktionen http://rapgame.dk/?p=486 Kinski – Vi Taler Dansk (MP3)

Det er blevet tid til at tage fat i et andet hængeparti her i sommerferien. Denne gang gælder det Kinskis album “Vi Taler Dansk”, der blev lagt op til fri download på deres hjemmeside i starten af april. Kinski er en lille hiphoptrio bestående af de to rappere Per Vers, Oliver Ravn samt dj og komponist Turkman Souljah.

Jeg har set Per Vers i selskab med Oliver Ravn live et par gange, og jeg har aldrig helt kunnet se, hvad han skulle gøre godt for ham Oliver. Han er ikke nogen fantastisk freestyler og giver sjældent Per ordentlig modstand (det er han nu langt fra den eneste, der ikke magter). Hans stemme virkede ofte usikker og skinger. Men det hjælper meget at få ham indspillet. Han er stadig ikke ligefrem Danmarks bedste rapper, men på “Vi Taler Dansk” er jeg langt mere tryg ved ham. Hans stemmeføring er langt mere rolig, og selvom han stadig er lidt diskant og ikke lige så skarp i sin levering som Per, er der noget hyggeligt over ham. Ikke mindst står Oliver efter sigende for idéerne bag de fleste af numrene, hvilket alene er grund nok til at jeg må overgive mig og indrømme, at han gør godt for Kinski. Ideerne er netop en af Kinskis forcer, men udførelsen er nu heller ikke at kimse af.

Pladen har et alsidigt musikalsk udtryk med forskellige interessante instrumenter, men den holder sig til hiphoppen som grundsten. Trods flere forskellige producere, er det hele vejen igennem et velproduceret og meget musikalsk album, med en afdæmpet, sofistikeret, men groovy lyd, der giver en eller anden form for lune. Det er ikke tunge, beskidte beats, men så lette og elegante produktioner, at det ville være blevet en anelse poppet, var det ikke for avancerede beats og inspirationer fra blandt andet klassisk musik, jazz og afrikanske rytmer. Der er nogle få i øvrigt overflødige lydbilleder, men ellers er der ikke åbenlyse fejl i det spraglede lydtæppe, der hænger sammen selvom der både er dansable såvel som melankolske ting.
Turkmans rolle er lidt større til liveoptrædener, og han er umiddelbart kun krediteret for “al scratch” på “Vi Taler Dansk”. Scratch er dog meget velintegreret på pladen, og det lykkedes Turkman at bryde ud uden at afbryde numrene.

Det er et tænksomt album med enormt mange holdninger, der grænser til det hellige. Selvom de leveres med vid, lune, sproglig elegance og humor, er de i bund og grund voldsomt provokerende. Man må have respekt for kunstnere, der er så skarpe i mælet, ikke lægger skjul på deres holdninger og bruger deres musik til at fremme en sag. Dette sker på en stor del af albummet, som “Da Vandstanden Steg”, der handler om klimapolitik, og på omskrivningen af Benny Andersens “Verdensborger”, der prædiker multikulturelitet. Nummeret “Jens Med Fanen” er, udover at være albummets eneste irriterende nummer, dybt sarkastisk og formår derfor alligevel at levere en pointe på en sofistikeret og morsom måde. Generelt er der ingen berøringsangst at spore hos Kinski, hverken når det kommer til bandeord og genitalier eller politiske og filosofiske emner. Dog kan de også virke meget anklagende og håndvaskende i stedet for perspektiverende og oplysende, som for
eksempel på nummeret “Lykkelig Luder”, hvor der skydes med skarpt mod regeringen, USA og forbrugerisme med grove morsomheder som:

Synes du ikke, at USA’s flag bærer præg af // at du har det op’ i din bag hver dag? // Er det bare mig, er det noget frygteligt sludder // eller er der bare rigtig mange lykkelige ludere?

“Vi Taler Dansk” er nu også fyldt med feel good numre såsom “Badunk Gadunk”, der handler om vigtigheden af at have hjertet med, “Alt Er Såre Godt” og “Taxa Junkie” og med morsomheder på “Skosvært” og især omkvædet med mandekoret på “Tal Pænt”.

Med en rigtig lækker lydside, udmærkede rappere og tekster med holdning, slagkraft og ikke mindst indhold, er Kinski godt på vej. Prikken over I’et bliver i undertegnedes skæve øjne deres sproglige vid og vittighed. Og de kan stort set sige sig fri for nemme rim, og et nummer som “Skosvært” er spækket med ordspil, omskrevne talemåder og originale referencer.

“Du ka’ bli’ til noget sort” sagde far da han fik os // Vi var en familie af wiggers // Uden plakater med Mao men med Mandela og Malcolm. // Og livet er ik’ Luther King, når man er hvid som talkum // Under sin kasket // Vi blev sendt til basket, men blev altid basket.

Og er man opmærksom, er der masser af leg med ordene at finde hele pladen igennem. Nogle gange kan det også bare være små detaljer som: “Lad vær’ og dis mig, lad os være dus” fra nummeret “Føl Det Pis”. På “F-ordet” er der godt gang i bogstavrimene og tanken om se sit hjerte som “et ekkolod – der skelner mellem skønt og skod” får også en til at trække på smilebåndet.

Det gælder faktisk hele pladen, at den får en til at trække på smilebåndet. På samme tid er der bid i den, og måske charmerer de sig lidt fra faktisk at være meget provokerende på legende vis. Således bliver det en blød plade med kant.

Sommerferien er tid til hængepartier. Run For Cover og Guld Tuborg gav i juni dette gratis mixtape ud, der stadig kan downloades på Run For Covers hjemmeside eller erhverves på kassettebånd gennem deres webshop. Grundstuff indeholder 19 numre, der tilsammen varer næsten en time. Medvirkende er 13 forskellige kunstnere og 10 forskellige producere. Setlisten kan ses her.

Ved første gennemlytning er det en ganske fin samling af danske hiphopnumre. Det er en lidt sær blanding af hiphop med inspiration fra af alt fra jazz til club og fra folkemusik til old school. Der er ikke noget, der kvalitetsmæssigt forstyrrer øret voldsomt, hverken hvad angår vokalerne, teksterne eller produktionerne, dog høres heller ingen genialiteter. Der er en hel del perler, men for få gennemførte numre, og heraf er allerede to tidligere udgivet og velkendte; her tænkes på Kinskis Operation Dagsværk track “Badunk Gadunk” og Pede Bs “E.B.A.T.”, hvor den firseragtige lyd kommer til sin ret i kombinationen med teksten om at være firserbarn. Derudover er jeg også blevet ganske imponeret af Turkmans mix af Dr. Dre og nummeret “Talkboxer”, hvor Nappion, der mest er kendt som beatboxer, også bryder igennem som rapper eller talkboxer, som også produceret af Turkman.

Turkman er såkaldt host og dj på mixtapet og er medvirkende på hele 10 af de 19 numre, enten som producerer eller kunstner. Jeg er lidt ked af, at han skamferer det meget kønne Erykah Badu nummer “Green Eyes”, samt at han snakker for meget og får Hadi Kakush, der ellers klarer sig udmærket på sit nummer “Det Du Gør”, til at stå for dårlig humor på introen. Turkman, der er tredobbelt vinder af DM i mix og gennem sine studier på musikkonservatoriet har fået klassisk inspiration, har en fantastisk musikforståelse og evner nogle gange at kombinere det elegante og det dansable med hiphop og toner med anden etnisk baggrund end dansk i et meget bredt alsidigt lydbillede og tilnærmelsesvis geniale mix. Men hans evner kommer ikke til sin ret her. Min nysgerrighed er tændt, og jeg glæder mig til at høre, hvad en solo har at byde på, men hvorfor han skal blandes ind i dette mixtapeprojekt og ikke bare laver et selvstændigt projekt, kan jeg ikke helt se.

Den røde tråd er svær at finde på dette mixtape. Det der umiddelbart binder kunstnerne sammen, er blot at det er danske kunstnere og danske tekster (hvis man ser bort fra Turkmans mix). Det er en god blanding, af kunstnere jeg ikke har hørt før og mere etablerede navne, både ikke-signede og signede kunstnere – heraf tre fra Run For Cover; Ham Den Lange, Hennesey og Pede B.
En del af teksterne handler, som så mange raptekster, om kunstnerne selv. Enten med et bestemt perspektiv som JO:EL, Jooks og Mikkel Mund på det smånostalgiske nummer “Ungdum”, om at have været “ung, dum med en pung fuld af sperm” og gå fra at have pussy på sin hjerne og til at have pussy på sit jern. Så er der de sædvanlige selvpromoverende numre som det clubagtige Hennesey-nummer “Hustler for mig selv” og de lidt mere kyniske selvbilleder på numre som Ham Den Langes “Carpe Diem My Ass” og SupaJans optimistiske, selvironiske nummer “Op’ Over Skyerne”, hvis omkvæd får undertegnede til at trække på smilebåndet, med budskabet “det er underordnet hvor dårligt du har det, så skal du nok klar’ det”.
Jeppe Rapp fortæller forhåbentligt ikke sin egen historie på ” Den Gode, Den Dårlige og Den Grimme”, Kinskis nummer “Badunk Gadunk” har et budskab, der er lidt større end dem selv, og Hadi Kakush bliver også politisk på “Det Du Gør”, så det bliver aldrig bare en bunke navlepillernumre, og for eksempel handler Mikkel Munds “Bare Teater” om eget comeback, men også om hvor folk rund omkring i branchen “går med masker”. Igen; generelt interessante numre på hver deres måde, men ikke nogen genialiteter.

Men hvad måler man sådan et mixtape på? Efter min mening er numrene alle minimum nogenlunde og forholdsvis let spiselige, men dog stadig af svingende kvalitet og ikke mindst har de forskellige kvaliteter.
Kigger man derimod på sammensætningen af numrene, synes jeg man gaber over for meget. Som tidligere nævnt, kunne Turkmans kvaliteter komme meget bedre til sin ret på en selvstændig udgivelse. Danmarks vildeste rappere, som man bliver lovet, er altså ikke at finde på mixtapet – ingen nævnt ingen glemt. Jeg finder heller ikke Grundstuff alsidigt nok til at være den compilation der for alvor tegner et billede af hvor bred dansk hiphop er, og for bred til at tegne undergrunden. Modsat er der ikke noget der binder numrene sammen – bortset fra en meget elegant overgang mellem numrene, hvor de enkelte numre flyder sammen et par sekunder. Grundstuff er jo også bare et mixtape og det virker fint som PR, men karakteren afspejler også, en mangel på ambition og rød tråd. Men en vis grad af far-humor vil jeg dog skrive, at Grundstuff bestemt er pengene værd. Og den er heller ikke spild af tid!

Det er efterhånden en sjældenhed, at mixtapes rent faktisk udkommer på kasettebånd, hvilket navnet ellers kunne få en til at tro. Det ændrer Run For Cover dog på, så heldige kan få fat i et vaskeægte, nyt kasettebånd med mixtapet til diverse rap-arrangementer eller ved at bestille det på Run For Cover Shop. Man kan dog også downloade det gratis fra www.runforcover.dk/mixtape fra den 18. juni.

Læs mere om mixtapet og Run For Covers andre projekter på deres hjemmeside her.

Nu har de endelig sat sig ned for at indspille et album, “VI TALER DANSK!”, som udkommer i morgen. Ligesom Per Vers‘ Grammy-EP er de dog gået en alternativ vej med deres plade og gået udenom de etablerede pladeselskaber. I morgen, lørdag den 4. april, ligger de således deres album op helt gratis på deres hjemmeside.

Der kan findes en del prominente gæster på pladen. Bl.a. amerikanske Ayatollah, Es og PhaFalAion sidder ved knapperne, og alle lige fra Al Agami, Annika Aakjær og Idi Zarki og Diezz D fra Niger leverer ord til beatsne. Det tegner sig altså til at blive et album, man ikke bør snyde sig for, og så er det ovenikøbet gratis!

Hvis man har lyst, kan man læse et interview med Per V, lige her. Enkelte af Kinskis numre kan høres på deres Myspace.

WOTS.dk: “Hva’ fa’en ligger du og roder med, Per Vers?”

Per Vers: “Jeg har netop fået bekræftet at jeg skal med Frank Hvam ud på hele hans efterårs-turné, som blir 50 shows i alle afkroge af landet! Jeg skal være ‘opHVAMning’ og har fået frit spil til at lave hvad jeg vil i min lille halve time. Se tourplanen på frankhvam.dk og så ses vi dér…!

Derudover har jeg 3 mixtape-CD’er jeg glæder mig meget til at udgive i andet halvår af 09. Jeg vil ikke fortælle så meget om dem endnu, men de fejrer henholdsvis et 10, 20 og 30 års jubilæum. Jeg vil meget hellere fortælle at du i april kan hoppe ind på kinski.dk og downloade vores Kinski album, som vi har arbejdet på hele 2008, og som jeg er meget glad for. Helt gratis. Glæd jer!

Ellers…så laver jeg ikke noget, fordi jeg er på barsel med Asger der lige er fyldt en måned. Han er tyk, skaldet & godt tilfreds…så han minder meget om mig.

Derudover har jeg netop opdateret www.per.tv for første gang i et år, med et tilbageblik på mit 2008, tjek det HER!*
Peace!”

WOTS.dk: “Hva’ fa’en ligger du og roder med?”

Turkman Souljah: “Jeg startede med at være DJ for de her 7-8 år siden, og har siden hen fundet ud af, at jeg rigtigt godt kan lide at producere. Man kan sige det er en naturlig udvikling, fra at være DJ. Nu er jeg så begyndt at lave en masse beats og spille en masse instrumenter, siden hen har jeg spillet klassisk musik. Udover at lave beats til en masse rappere og sangere, for eksempel Waqas og Outlandish, så laver jeg filmmusik, især til dokumentarfilm. Men jeg skriver som sagt også klassisk musik, jeg har lige fået bestilt en symfoni til Odense Symfoniorkester, som jeg skal i gang med at skrive næste år. Så jeg laver det samme som før, plus hundrede ting!”

WOTS.dk: “Jeg ved du arbejder med Per Vers og Ole D i Kinski, kommer pladen, som lovet her i November?”

Turkman Souljah: “For at være helt ærlig, er det lidt frem og tilbage, det bliver enten i denne måned, eller engang til næste år. Jeg ved ikke helt præcist hvad pladeselskabet har planlagt. Men vi håber da den snart kommer ud.”

WOTS.dk: “Hvad er din rolle i Kinski?”

Turkman Souljah: “Jeg har fået en enkel produktion, og så selvfølgeligt cuts, hist og pist. Så jeg glæder mig til at pladen udkommer. Det er altid et manifest, når sådan noget udkommer. Så har man fået gjort det. Så kan man lave noget nyt med Kinski, såsom koncerter.”

WOTS.dk: “Indtil videre har jeg hørt tre numre fra pladen, “Lykkelig Luder”, “Tal Pænt” og “Skosvært”, hvilke emner kan man ellers forvente at finde på pladen?”

Turkman Souljah: “Ja, de er med. Ellers er der er for eksempel et nummer der hedder “Vandstand”, der handler om miljøet. Der er alt muligt forskelligt, et andet eksempel kunne være nummeret “Taxajunkie”, som handler om at iagttage København, imens man kører taxa, om natten. Jeg syntes de kommer meget rundt.” Siger han med et nik, og et dertilhørende smil.

WOTS.dk: “Okay, det lyder ikke som om du er helt vildt ind over når du siger “de”. Hvordan kan det være?”

Turkman Souljah: “Jo det er jeg, selvfølgeligt er jeg med live, når Per og Ole er ude, men det er dem der er tekstforfatterne, det er deres “hjertebarn”. Et eller andet sted er jeg også blevet en kæmpestor del af det, og jeg føler også jeg er med til at lave det, men det er Per og Oles “hjertebarn”, og så er jeg stedfar.” Siger han og ler.

WOTS.dk: “Okay. Du fortalte mig tidligere, at du har været på udlandstur, kan du fortælle lidt om det?”

Turkman Souljah: “Ja, det er med Outlandish, vi har for eksempel været i Egypten, Tyrkiet, England og Nordafrika.”

WOTS.dk: “Hvordan har det været at optræde i for eksempel Egypten?”

Turkman Souljah: “Det var fedt, vi så pyramiderne og sådan nogle ting, og der var kommet cirka 9000 mennesker for at se os, hvilket er ret fedt, når man spiller i udlandet. Folk var helt vilde med det. Trafikken var bare sindssyg i Egypten, jeg så det vildeste trafikuheld på vej tilbage. Jeg så lige pyramiderne og jeg var helt oppe at kører over det, og så så jeg det vildeste biluheld, med folk der lå og døde på vejen, og sådan noget, så var jeg helt nede igen. Det skal siges, at det er et af de lande i verden, hvor folk kører mest fucked up. Så fløj vi til Tyrkiet dagen efter, og så til Rumænien derefter. Det var fedt at være på tre forskellige kontinenter, Afrika, Asien og Europa, på samme dag. Outlandish er virkeliget fedt, der får jeg lov til at spille for de større crowds, vi har spillet for 150.000 mennesker engang.” Og man kan næsten se genskæret af det store publikum, i hans brune øjne.

WOTS.dk: “Okay, hvorhenne?”

Turkman Souljah: “I Holland, Europas største festival, Pink Pop. Men jeg elsker virkelig også at spille med Per Vers og Ole D, det er selvfølgelig for mindre crowds, men det er så intimt, at vi kan se folk i øjnene. Jeg elsker i det hele taget at arbejde sammen med Per og Ole. De er virkeligt nogle fantastiske lyrikere og gode mennesker. Halvdelen af det med at arbejde godt med nogle, er at det er gode mennesker, folk man kan holde ud at være sammen med, uanset skills.”

WOTS.dk: “Du fortalte at du arbejdede for Odense Symfoniorkester, kan du forklare lidt nærmere om det?”

Turkman Souljah: “Ja, jeg kom det her forlag som hed “Wilhelm Hansen”, det er det ældste klassiske forlag i Danmark. Og de har, og har haft, alle mulige store komponister, som Carl Nielsen og Per Nørregaard. De er alle sammen klassiske musikere, derfor ville de gerne have en der både, spillede klassisk musik, men også nyere musik. Så de hookede op med mig, og jeg fik en kontrakt med dem. Siden hen har de hooket mig op med nogle jeg skulle skrive klassik musik eller rytmisk musik for. Odense Symfoniorkester vil så gerne have, at jeg at jeg skriver en symfoni, eller en klaverkoncert til dem, næste år. Dette betyder at jeg får et helt orkester, med 80 mennesker, så jeg har tænkt mig at stille det op som David vs. Goliath, så i stedet for at soloinstrumentet er et klaver, er det derimod to pladespillere, også battler de imod et helt orkester, som om der var et soloinstrument. Jeg har også forleden lavet noget med Århus symfoniorkester, et projekt der hedder Rap-O-Fonia, med forskellige danske rappere, eksempelvis Majors, U$O, Jøden, Nappion og Per Vers. Så får vi så dem til at rappe over klassisk musik, som jeg har lagt nogle beats over.”

WOTS.dk: “Rap-O-Fonia, må du gerne fortælle lidt mere om”

Turkman Souljah: “Jeg blev kontaktet af Henning Winther, som står bag legendariske Aarhus Took It, han fortalte han havde besøgt mit studie, og der stod et klaver, og jeg ved du har spillet violin, hvilket jeg kun har gjort i et år, så det stinker jeg til, så han sagde han til mig: “Vil du lave sådan et projekt?” og jeg svarede, at det ville jeg meget gerne. Det går ud på, at jeg har taget de største klassiske komponister, uden skam i livet, Mozart, Beethoven, whatever, og blander dem med beats, og så fik jeg lov til at bestemme hvilke Århusrappere jeg ville hive ind over det. Vi fik så Århus symfoniskesal, en kæmpestor smuk sal, og fik nogle af de fineste strygerer, blæsere og ting og sager, og vi fik Jakob Nielsen, en af de bedste pianister herhjemme med. Så kørte det bare derudaf, første koncert blev udsolgt, så de lavede endnu en koncert, på samme aften, med en dags varsel, og den blev også udsolgt. Koncerten fik fem ud af seks stjerner i næsten alle aviser, hvilket jeg er meget glad for, det gav mig virkeligt et selvtillidsboost. Nu er der tale om New York- og Londonstour, og det håber jeg virkelig kommer på benene. ”

WOTS.dk: “Kan man smage at du arbejder med flere genrer på Kinskis plade?”

Turkman Souljah: “Nej ikke rigtigt, altså jeg har spillet lidt jazzinspireret på pladen, ellers er det bare scratch. Men til næste år vil jeg lave et album, som bliver lidt Trentemøller møder J-Dilla, møder Turkman Souljah som så igen møder klassisk musik. Næste år vil jeg gerne ramme Danmark, med sådan et projekt.”

WOTS.dk: “Der er rigtig mange der kender dig fra DM i Mix, får vi at se dig der igen nogensinde? Enten som deltager eller i dommerpanelet?”

Turkman Souljah: “Nu vandt jeg det tre år i træk, samtidig vandt jeg det Skandinaviske Mesterskab fem gange, og blev en uofficiel Europamester, så det at battle hænger mig ud af halsen. Jeg gider det ikke mere. Til sidst følte jeg, at jeg battlede mig selv, det skal ikke lyde arrogant, fordi der ikke var modstand, det er ikke det jeg siger, men når man battler i så lang tid, så begynder man at battle sig selv. Man skal være bedre end sig selv næste gang, og igen, og igen. Det er svært at opfinde den dybe tallerken hver gang. Ikke at jeg siger jeg gjorde det hver gang, men det føler man, at man skal huske at gøre. Jeg skal være bedre end sidste år, jeg skal være ti skridt længere fremme. Det var fedt mens det var på, men nu følte jeg det var tid til at komme videre, fordi på det tidspunkt levede jeg af at sælge de præmier jeg vandt. Jeg solgte måske en om måneden, og havde så til husleje og mad og sådan noget.” han griner og fortæller videre “For at stille op i DM i Mix, skal jeg øve hver dag, så nu vil jeg hellere producere og sådan, og leve af det. Men det at scratche vil ikke gå tabt, det vil jeg blive ved med.”

WOTS.dk: “Hvad med dommerpanelet, får man dig at se der?”

Turkman Souljah: “Jo, jeg har været der en eller to gange, og det er meget fedt. Jeg elsker at se de nye DJ’s, du ved Direct og Diverze, som bare sparker røv.” siger han og kysser sin foldede hånd og spreder fingrene, som vil han sende et kys til de to prominente DJ’s kundskaber, og siger: “Jeg elsker at følge med i, hvad de har gang i. Så det er fedt at sidde i dommerpanelet, bare sidde og spille smart.”, fulgt afsted med et grin. “Sidde og lade som om man kan noget. Jeg ender dog altid med at danse af glæde, fordi jeg er SÅ begejstret.”

WOTS.dk: “Hæhæ, okay. Jeg har researchet dig lidt, og faldt så over Skull-Candys hjemmeside, der stod lidt om hvordan din musik interesse startede. Det var en lidt speciel historie, vil du ikke fortælle den igen?”

Turkman Souljah: “Jo selvfølgelig, jeg havde sådan rige forældre, vi boede i Gentofte og så sagde de…” Han bryder ud i latter, og skifter så: “Aj, jeg boede ikke i en ghetto, det har vi ikke rigtigt i Danmark, men det var det tætteste du kunne komme på det. Det var dog ghetto nok til at folk smed bleer ud af vinduet, der lå skrald og den slags over det hele, du ved sådan helt low. En dag gik jeg så på gaden, og stødte så på en pladespiller, der var smidt ud. Og jeg havde set videoklip af DJ Noize i MTV, som lavede back-to-back, og alt det der shit, så jeg var bare nød til at prøve det. Jeg tog den så med hjem, men det var simpelthen så wack, at bare du kiggede på den, hoppede nålen. Jeg prøvede dog forsigtigt at scratche, og et halvt år efter stillede jeg op til mit første DM i Mix. Jeg var SÅ glad, for ud af, jeg tror, tolv, blev jeg nummer seks. Jeg battlede faktisk også mod DJ Noize det år, som bare tværede mig ud.” Turkman kører, med et smil, sin tommelfinger rundt i sin håndflade og laver en lyd, der får tankerne til at tænke på maste insekter. “At være oppe imod DJ Noize, var jo en ære i sig selv. jeg tror jeg var 15-16 år.”

WOTS.dk: “Hvad med din karriere indenfor klassisk musik? Hvordan startede den?”

Turkman Souljah: “Der havde jeg været DJ i måske fem år, og så faldt jeg over en klassisk plade. Jeg var ude, som DJ’s jo ofte er, for at lede efter plader på et loppemarked, eller i en gammel forretning, alle har glemt. Der fandt jeg så en gammel Mozart plade, med noget Beethoven klavermusik på B-siden. Det var så sørgmodigt, det var som at når du smed den plade på, så kiggede du ind i Beethovens sjæl. Så smukt var det skrevet. Og så tænkte jeg, at jeg måtte lære at spille klaver. Jeg lærte så mig selv at spille klaver, og havde et lille klaver der ikke var større end to gange min pegefinger. Det spillede jeg på, og nogle gange på mit gymnasiums flygel, og så gik det opad derfra.”

WOTS.dk: “Hvad syntes du man kan med klassisk musik, som hiphop ikke kan?”

Turkman Souljah: “Jeg vil ikke sige hiphop, jeg vil hellere sige scratching. Der er du ligesom bundet, som en skulptør der skal hugge i en sten, du skærer det overflødige af, og laver et ansigt i stenen. Ansigtet har altid været i stenen, men skulptøren var med til at bringe det frem. Det er det samme du gør som DJ, du laver din egen musik, udfra en masse andre folks plader, du omfortolker det, kører det igennem dit filter. Men i klassisk musik, kan du bygge alting op fra bunden. Du kan sige, at på et flygel har du 88 tangenter, du har altså et kæmpestort register, som du kan udtrykke dig på. Der er altså flere muligheder hvad angår at komponere, end med scratching.”

WOTS.dk: “Okay. Her til sidst vil vi da meget gerne høre om dit soloprojekt, Hvilke idéer har du? Hvad vil du med det?”

Turkman Souljah: “Jeg vil gerne manifestere mig selv noget mere, som en musiker, og producere og komponere. Der er det vigtigste man kan gøre, det er at ligge en plade i ny og næ. Det troede jeg kun man kunne hvis man var rapper eller sanger, men så hørte jeg Tue 72 Tracks “Rockin’”, og blev helt forelsket i den plade, og tænkte jeg vil også lave noget i den stil. Men som sagt det bliver noget Trentemøller blandet med J-Dilla, Turkman Souljah, jazz, blandet med ditten, datten og dutten. Der kommer til at være en rød tråd igennem hele pladen, men det kommer til at blive, hvad jeg nu engang selv elsker at høre. Ligesom når man laver mad derhjemme, så vil man gerne lave noget man har smagt et andet sted, og laver lidt om på det.”

Jeg takker af, og lunter, beriget, ned mod Amagers metrostation. Hans livsglæde og små grin havde smittet af, og det var til at mærke, at han var glad for det han lavede.

Lyt til Rap-O-Fonia

De lokale warm-up acts denne aften hed Tha Usual Suspectz og Kammertonen. Førstnævnte lagde fint ud med engelsksproget rap med hårde boom bap trommer, tunge basslines og reggae-inspirerede hooks. Det virkede aldrig inspireret nok til at man var helt oppe og ringe, selvom de absolut havde deres gode og charmerende sider. Til gengæld er det sværere at sige noget positivt om Kammertonens optræden, udover at gruppen tilsyneladende havde medbragt en større gruppe venner som publikum. Dårlig mikrofonteknik, irriterende uoriginalt materiale og en enerverende levering gjorde, at man længtes efter en pause til ørene allerede få minutter inde i settet.
Alle de førnævnte mangler blev endnu tydeligere da Patrick B indtog scenen som det første act i det faste line-up. Hans massive vokal og tilstedeværelse gjorde, at han ene mand fyldte scenen ud og tvang éen til at tage med på en underholdende tur til hans baggård. Man kan ikke anklage Patrick B for at have for stor indholdsmæssig variation i de numre, han havde pakket livesettet med – der er lidt til baggården, lidt om baggården og selvfølgelig lidt til pigerne i form af hans og ADM’s onani-hyldest Mit lem er mit. Men Patrick B handler heller ikke om variation – han handler om nakkebrækkende beats, et evigt tight flow og en tung, kontrolleret vokalpræstation. Det er simpelt og effektivt, og ja, det fungerer til UG med kryds og slange. Som han selv siger det, “Gi’ ham et beat og 8 takter, og så skal han vise dig, hvad det vil sige at have X-Faktor“.
Næste act var Kinski, bestående af Per V, Ole D og DJ Turkman Souljah. Et act der på alle måder er sammensat af talent, ekstensiv sceneerfaring og en lyst til at prøve grænser af. Tempoet var lidt lavere end hos den intensive Patrick B, men Per V og Ole D havde til gengæld skruet helt op for detaljegrad, ordspil og gøgl. Det var en fornøjelse at lytte til finurlighederne, specielt fordi de blev leveret så stramt og troværdigt – og stemningen steg yderligere da Per V og Ole D viste glimrende freestyle-form ved at bygge sange op på stedet med emner fra publikum. Ikke et koncept der kan anbefales for de uerfarne, men når det bare fungerer, er det en stor fornøjelse at være vidne til. Og det var tilfældet her. I slutningen af settet, inviterede Per V spontant alle DJ’s i huset på scenen til en jam-session der endte med en kollaboration mellem Turkman Souljah, Simon Stoy og en beatboxer, jeg desværre ikke fangede navnet på. Igen fungerede de spontant opståede ting fuldstændigt som man kunne have håbet på, og elementer som disse leder mig til antagelsen at Kinski er et live-act med stor holdbarhed.
Til at runde aftenen af, var live-duoen Strøm og AndyOp klar med DJ Talkback på effekter og pladespillere samt en trommeslager som backup. Konstellationen var tydeligvis godt sammenspillet, og energien var i top lige fra første nummer. AndyOps entusiasme og spilleglæde lyste ud af ham og blev fint komplimenteret af Strøms teknisk tunge, skarpe levering. Der blev rappet introverte, autentiske tekster fra Strøms debut-album Autentisk og samfundsbevidste, observante tekster fra AndyOps debut Nærmest Perfekt. Selvom det nærmede sig midnat på en herrens Onsdag, og fremmødet så absolut led under førnævnt hårde odds, fungerede settets høje tempo og sågar call-response rutinerne udmærket. En herlig kombination af godt tekstmæssigt indhold, spilleglæde og energi.
Dansk rap har tilsyneladende mange udfordringer foran sig, men mindst lige så meget potentiale og kvalitet at byde på. Upfronts Urban Tour har vist et glimrende udsnit af talentmassen med velvalgte acts der spænder over et bredt, stilmæssigt felt. Der var masser af spilleglæde og energi, men jeg kunne godt savne, at flere af kunstnerne i højere grad havde materiale, publikum hurtigt kunne genkende. Noget mere fængende. Når det så er sagt, vil jeg sige, at der er mange andre gode navne derude – men på denne aften var der absolut ikke behov for hverken mere eller mindre. Råstoffet var der nemlig, der manglede bare lidt folk til at nyde det.