Klokken 23 gik det ned på scenen og Humme, som altid har forstand på at få gang i folk, fungerede som aftenens konferencier.

Der blev lagt kort ud med Solo Solito, som netop var landet i det kolde, danske land efter en måned i Caribien. Spydige ord røg straks gennem lokalet, selvfølgelig i selskab med Humme, og stemningen var allerede rigtig god. Folk var glade og trods de velbetalte øl, blev der langet en del over disken. Men hey, hvor meget sjov er det lige man kan få for en plov?

Efterfølgende kunne man se frem til Royal Mudd-rapperen Verb Ink, som for nylig er blevet kaldt det største talent på engelsk i Danmark, efter han kom med sit nye track Back Again. Af samme årsag skulle han også være en af de første til at varme publikum op, på samme måde som han gjorde det for Elzhi da han var i Danmark i efteråret. Han har helt sikkert styr på sit shit og han satte hurtigt en meget høj bundlinje.

Efter et par super lækre tekster blev det tid til SupaJan som vi alle kender. Jeg overhører en fan udtale sig “SupaJan er bare så sej” og jeg smiler for mig selv – han har ret! SupaJan virker altid nede på jorden trods hans succes med to anmelderroste albums, et udsolgt mixtape og sindssygt mange features. Her kunne man virkelig se på publikum at de var på. Folk bouncede, sang med og humøret var i top. Numre som Tak For Sidst og Flergangsknald røg igennem højttalerne og det var umuligt ikke at blive fanget af det balancerede flow.

Mike Raw kom nu på scenen og var med på lidt ballade sammen med SupaJan. Der gik ikke længe før scenen var fyldt med aftenens navne og gæsterappere såsom Brun og Kammertonen fra Graven. Stemningen var for vild og drengene fra Graven var på.

Herefter blev det tid til at introducere noget nyt: Nappion og Mike Raw har valgt at danne en ny duo, og med god grund. De supplerede hinanden rigtig godt på scenen og havde planlagt lidt lækre moves, så trinene var synkrone.

Man kender dem hver især fra en masse forskelligt. Bl.a. fra en hel del omkvæd, gæstevers, beatbox features og som Per Vers’ backups. Der blev leveret rap i højt niveau og publikum fik svært ved at stå stille. Es fik lov at brillere med sine beats og det klædte ham helt sikkert.

Efter den sprængfyldte duo var der gemt det bedste til sidst: Kasper Spez som ikke har optrådt siden 2010 kom på scenen, og det var nærmest et stort øjeblik at se ham på scenen.

Man har ikke haft hørt særlig meget til ham i noget tid, og pludselig var der en hype på Facebook, hvor alle hans venner stillede det samme spørgsmål: Hvor er Kasper Spez? I noget tid kørte det rundt på den sociale platform, indtil det blev besvaret med en ny sang om at det går så fint, så fint, så fint. Han fik spillet nogle af de gamle sange såsom Elefanten i Soveværelset og Det Måtte Jo Komme. Meget kan man sige om Kasper, men han har fandme styr på sit ordforråd. Hans flow er eminent og han henvender sig helt sikkert til et bredt publikum. Man kan ikke lade vær at være fan!

Alt i alt en superfed aften man ikke ville ha’ gået glip af. Der blev leveret den ene fede tekst efter den anden og det var et sindssyg fedt line-up. Hvis man har lyst til at stifte bedre bekendtskab med Graven anbefales det at tjekke deres site ud her.

Der må siges at være gang i den hos det københavnske undergrundsselskab Graven for tiden. Kort før jul udgav Kammertonen deres nye ep og den 1. januar smed trioen Koldfront deres 1. af 3 ep’er til gratis download. Det er meget kort tid siden de sidst inviterede til jam, men nu er de klar igen. Fredag d. 13. januar inviteres der til gyserjam hvor 4 af selskabets navne vil spille live for dem der “tør” komme.

De 4 liveacts der er tale om repræsenterer hver især nogle forskellige vinkler på hiphoppen herhjemme:

Mest bemærkelsesværdigt er det nok, at fantasten Kasper Spez kommer og spiller sit første solo liveshow siden 2010, hvor han bl.a. spillede på Roskilde Festival. Det sidste man har hørt fra ham er, at han eftersigende skulle være flyttet i kolonihavehus, hvor han har det fint. For tiden arbejder han med et projekt ved navn Pudekamp, i samarbejde med kæresten Pernille Valentin.

Kali Vendetta er for mange folk, hvad navnet angår, nok et mere ubeskrevet blad. Men bag duoen står de to rutinerede rappere Nappion, der seneste har været på en meget omfattende tour som backup-rapper for Per Vers, og Mike Raw, der tidligere har gæstet utallige andre rapperes numre med rap og sang på både engelsk, dansk og svensk.

Verb Ink, der tidligere har rappet i Royal Mudd har senest gjort opmærksom på sig selv med ved at smide et track på gaden, der lovede at han var Back Again. Trods sin danske herkomst rapper han på engelsk og i efteråret gav det pote ved at han fik lov at varme op for selveste Elzhi på Stengade.

Den sidste af de 4 er nok en af landets mest produktive og aktive rappere for tiden. SupaJan har netop overstået en lang tour på en masse af landets efterskoler i forlængelse af hans 2. album, der udkom sidste forår. Derudover spillede Jan til den sidste udgave af Aarhus Took It og har deltaget på en hel del gæstevers på det seneste.

Vært for aftenen er Gravens egen Humme, der har selvtilliden i orden efter at han for nyligt sejrede i sin battle på Svalegangen til Rapslam Battles. Udover ham har Graven lovet, at der vil dukke nogle flere gæster op i løbet af aftenen.

Entréen ligger på 60 kr. og det foregår på Kota Club i København K. Dørene åbner kl 22:00. Nedenunder kan du se en lille dukketrailer som er blevet lavet i anledningen af det forestående show.

Det lader til, at den lune sommer har lagt en dæmper på de danske rapperes produktivitet, da det efterhånden er noget tid siden, at en ny plade er faldet ind af brevsprækken til anmeldelse. Det giver mig heldigvis chancen til at kigge lidt på nogle af de plader, der nu har ligget og stirret på mig i et godt rum tid. Vi kan passende nok starte med at afslutte Es-kvartetten, som den med tiden er endt med at blive kaldt oppe i min krøllede hjerne. Es startede med at producere hele 4PRO’s Konsekvens, derefter SupaJans Det Nye Sort, efterfulgt af Revoltages Elektricitet, og nu runder vi af med Ill Street Blues’ selvbetitlede debutalbum.

Ill Street Blues er en konstellation af fire personager; rapperen Mista Mat, spoken words poeten Caspar Berg, dj’en Sticky Steph, og så Es, som igen har påtaget sig fuld producer kredit.

Ideen i at kombinere rap og spoken word over organisk gyngende beats er slet ikke dum, og når Mista Mat og Caspar Berg tager over for hinanden og komplimenterer det narrativ, som den første har sat for dagen, ja så fungerer det fortrinligt. Tag et nummer som ”Når Mørket Sænker Sig”, der er en Sin City –esque beretning om det foruroligende natteliv, hvor Caspar Berg giver Mista Mats to opledende vers et overraskende drej. Når dette samspil indfinder sig, fungerer rap/spoken word platformen virkelig som et friskt pust.

Hvad der til gengæld ikke just virker som et friskt pust er Mista Mats flow og Caspar Bergs skriverier, der ofte synes meget lidt distinktive. Der er mere godt end dårligt, men intet er bedre end godt. Mista Mat er ikke dansk raps nye håb, og selvom jeg ikke har det store kendskab til ’spoken word’, så har jeg før stødt på lyrik i oplæsningsform på danske rap-udgivelser, der har tændt mig langt mere, f.eks. Jokeren på Grafisk Musik og Kasper Spez, som vel også kan siges at læne sig op ad det mere poetisk digteriske spektre inde for rap. Kasper Spez optræder som gæst på ”Hvorfor”, hvor han både flower bedre end Mista Mat og levere flottere poesi end Caspar Berg. Samtidig formår han at spice sin del op med en langt mere livlig indlevelse; noget man efter Spez’s bidrag finder ud af, at man faktisk savner fra de to hovednavne. Det ærgerligste er, at der er virkelig spændende momenter drysset ud over hele pladen, men for hvert højdepunkt er der mindst ét modstykke, enten i form af vage leveringer, ringe eller decideret elendige omkvæd – som der er besynderligt mange af – eller indslag af rap og oplæsning, der simpelthen virker for letkøbt. Caspar Berg har mange fortrinlige passager, men proklameringer som ”jeg kører på sprut, weed og fucking indeffirence” lugter bare langt væk af, at der er blevet skrevet spoken word for det talte ords skyld, og ikke for at fremme driften i en fortælling.

På lydsiden har Gravens førstedirigent Es skruet en anelse ned for elektronikken og surf/rock -inspirationen, der prægede Elektricitet og Det Nye Sort. Opskriften er en kende mere simpel, og der er kredset mere for minimalismen, hvilket gør, at produktionerne virker mere kreativt oplagt end dem, der var at finde på førnævnte plader. Den super fint-klingende harpe på ”Bang(e) Bang(e)” er noget af det bedste jeg har hørt fra Es i lang tid. Til gengæld er den overordnede tendens i musikken den samme på nærværende plade som de tre andre i Es-kvartetten: De er bestemt flot produceret, men på intet tidspunkt henføres man til mere end en mild tilfredsstillelse. Musikken komplimentere temaerne og stemningerne virkelig flot, hvilket jeg også går ud fra har været meningen, når nu fokuspunktet har været rap/spoken word udvekslingerne, men man kunne alligevel godt have ønsket en mere fremtrædende lydside.

Fjerde og sidste kapitel i Es-kvartetten lukkes med en plade, der ligesom de andre i serien er groft præget af plusser og minusser, hvor minusserne ender med at vinde en smal sejr. En flot men lidt kedeligt produceret plade, med solide såvel som flade præstationer. Og så har gruppen og pladens navn intet at gøre med Kool G Raps klassiske track af samme navn fra ‘92 at gøre.

Det helt igennem mageløse cover kan desværre ikke hive karakteren op, men om ikke andet, så kan jeg sende det rundt og sniffe mine fordomme ihjel.

Hjernedødt debutalbum fra 4PRO!

Har I prøvet – når I fx har ligget i poolen på ferie – lige for sjov at teste jer selv i hvor lang tid I kan holde vejret? Man ligger trykt under overfladen og tæller sekunder, med hænderne placeret på bassinets kant. Efter nogen tid begynder man at blive anstrengt, lungerne kæmper igen, man burde måske komme op fra vandet, men trods den stigende ubehag bliver man alligevel under, for at se hvor langt ud man kan tage den. Som den sidste krampetrækning skyder man op af vandet, og en befriende, ja næsten euforiserende fornemmelse af lettelse fylder kroppen sammen med den nyindåndede luft. Man føler sig reddet, vel vidende, at man jo faktisk bare kunne have stoppet. Denne følelse skyllede ind over mig, da 4PRO’s debutalbum Konsekvens havde spillet færdig.

Nej, det er ikke ofte, at jeg melder så klart ud så tidligt inde i en anmeldelse, men I har jo ligesom allerede set hvor mange talebobler, jeg har tildelt pladen, så hvorfor spille med lukkede kort?

Konsekvens er kort sagt en – på alle tænkelige måder – lunken sag.
4PRO går tematisk set i en uhyrligt ensporet retning, der nok var interessant dengang Ingen Slukker the Stars og Dominologi udkom, men som i 2011 virker gabende uddateret. De fleste rappere laver sange om drukture, vold og selvdestruktiv adfærd, men når det fylder hele pladen, og bliver præsenteret komplet uden sans for nuance i teksterne som her, så tager gentagelsens onde væsen totalt over, og resultatet er en plade, der er ligeså uvedkommende som den er meningsløs.
Og nej, gentagelse er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men mængden af gentagelse bliver bare ikke komplimenteret af tilstrækkelig variation nogen steder fra, så man føler konstant at man sidder fast, uden udsyn til musikalsk progression.
Når 4PRO for hvem-ved-hvilken-gang nævner ”alkohol”, ”sprut”, ”druk”, ”ho’es” og ”ludere” l hans tekster, har det samme effekt i mine ører som var der en, der skar tænder lige op i ansigtet på mig. Konklusionen på dette må være, at man som fordrukken rapper fra Slagelse, der har boltret sig i vrangsidens depressive univers det meste af sit liv, bare ikke har noget at fortælle – overhovedet.

De fleste gæsterappere på Konsekvens (og dem er der mange af!) fremstår uden de store problemer mere interessant end hovedpersonen selv. Især Pede B på ”Tiden Vil Vise”, Kasper Spez på ”Helt Alene” og Mike Raw og Marwan på ”Skyderi” gør det godt. Skal man dog være bundærlig, så er der ikke rigtig nogen bidragende på dette projekt, der leverer noget synderlig mindeværdigt. Ikke engang pladens producer Es, der ellers plejer at have en vis garanti forbundet med hans navn. Es har sigtet efter en minimal produktion, hvor det ikke er svulstige beats, der dominerer lydsporene, men forholdsvist sparsomme kompositioner, der danner fundament for rappen. Problemet er bare, at beatsne ikke er effektive, som vel er formålet med minimalismen, men blot kedelige. Jeg må igen hive ”Skyderi” frem som lyspunkt, med sit oldschool’ede westcoast beat, som man nemt kunne forestille sig N.W.A. rappe over, men mere er der – for mit vedkommende – ikke at komme efter.

Konsekvens er i min optik en meget flad oplevelse. Jeg ser egentlig ikke mig selv som en synderligt krævende lytter, – giv mig noget at grine af, noget at tænke over, fortæl mig en historie, imponer mig flowmæssigt, rap om noget jeg kan relatere til, – mulighederne er talrige, men Konsekvens indeholder hverken eller, og bliver derfor sat på hylden i det sekund denne anmeldelse er skrevet færdig.

4PRO har længe spøget i den danske undergrund, hvilket da også har givet sig udslag i en plade, hvor en række kendt hiphop artister medvirker på. Deriblandt kan nævnes L.O.C, Pede B og Kasper Spez.

4PRO er født i 1979 i Slagelse. Og han beskrives i sin pressemeddelelse beskrives rapperen som en mand, der har haft ’en provinsopvækst, hvor klicheerne ramlede ned over ham: skilsmisser, arbejdsløshed, selvdestruktion, slagsmål og småkriminalitet’.

Pladen har fået titlen ”Konsekvens”, og hvad titlen mere præcist referer til, kan man jo selv gætte sig til. Hvis man mangler lidt inspiration, kan man med fordel bruge playlisten til pladen, som er indsat nederst i denne nyhed.

Der vil også være mulighed for at komme til release party på pladen. Det sker helt præcist Den 16. februar på BAR7 i Studiestræde i København, selvfølgelig med fri entre. Det kan man læse mere om på Facebook.

01. Ekko af glæde
02. På listen (Feat. David Dieu)
03. Feedback (Feat. ES)
04. Hiv af mit liv (Feat. L.O.C.)
05. Typer som os (Feat. Jinix & Humme)
06. Lover ikke noget (Feat. Bai-D & David Dieu)
07. Tiden vil vise (Feat. Pede B)
08. Helt alene (Feat. Kasper Spez & L.O.C.)
09. Skyderi (Feat. Mike Raw & Marwan)
10. Nemme penge (Feat. Green)
11. Ballade (Feat. David Dieu)
12. Paranoide (Feat. L.O.C.)
13. Jeg er ikke kommet for at danse (Feat. Revoltage)

Nummeret På Beløbet Tak er ligeledes produceret af Es og det endte med at blive en undergrundsklassiker, der desuden er at finde på Per Vers‘ udgivelse Smells Like Team Spirit. På Beløbet Tak fik både følgeskab af en remix-konkurrence og en video.

I disse dage er Mista Mat i gang med et nyt projekt sammen med Sticky Steph, der tidligere var dj i Kort’ne Paa Bordet, men også er manden bag dokumentaren om Kasper Spez samt musikvideoer til bl.a. SupaJan og Revoltage, desuden huser gruppen også Caspar Berg, der supplerer med spoken word.
Sammen kalder de sig Ill Street Blues og der er en plade på trapperne.
Indtil da vil vi tage en tur tilbage til en sommerdag i  2006, hvor Mista Mat straffede sit dankort; På Beløbet Tak!

M-Cnatets indsættelse

De pladeaktuelle, københavnske hiphop gøglere var de første på scenen i fredagens program. Det var første gang M-Cnatet var blevet sammenkaldt for at optræde til den respekterede festival. Noget de efter eget udsagn har drømt om mere eller mindre siden festivalen startede for en 11 års tid siden.
De energiske hovedstads-drenge udnyttede da også muligheden til fulde og gav den fuld gas på scenen, som de havde så travlt med at komme ind på, at der skete det nærmest helt uhørte for en hiphop koncert;
den startede for tidligt!
Så det var kun et halvfyldt lokale der var nået ind til starten på M-Cnatets show og det tog lidt tid at få publikum sparket igang, men da det resterende publikum først fik indfundet sig kom der hurtigt gang i salen. Den lidt lalleglade, hurtige rytme der ligger til M-Cnatet var en dejlig løssluppen måde at starte aftenen ud på og da Pede Gøbb trådte ind på scenen for at hjælpe med at runde showet af fik de virkelig vist hvad ‘Gøglerne fra gadehjørnet’ kan, når de får de rigtige omstændigheder.

DeePee i “Retro”-stil

DeePee, eller “skandinaviens første rapper” som han også stolt proklamerede fra scenen, stod overfor noget af en udfordring, eftersom hans erfaring efterhånden kan måle sig med selv de største amerikanske old-boys. Der forventes meget af en mand, der har været så stor en del af dansk hiphop kultur, igennem så mange år, og dansk raps ‘grand old man’ fik da også givet publikum en hel del af det de tørstede efter og lidt forskelligt derudover.
Overordnet set var der ikke meget at udsætte på DeePees optræden. Old-school beats af den bedste slags, leveret af DJ Stig fra bag pulten, akkompagneret af MC Einars tidligere trommeslager, lagde et solidt grundlag for en god optræden, med rigeligt af godbidder. Den første var en gæste-optræden fra DeePees søn, den 19 årige Alexander, der kiggede forbi til en opførsel af deres debut sammen, nummeret “Arven”, der også åbnede op for den lidt mere dybtfølte delt af aftenens show. Endnu mere opsigtsvækkende var det dog da et andet tidligere RBC medlem, Pete, troppede op foran scenen og “pludseligt” blev hevet op til en omgang “Retro”, til stor glæde for aftenens publikum. Der blev sågar plads til en smule Break-dance fra DeePee, der helt sikkert beviste at alder ingen hindring er for at dyrke lidenskaben for hiphopkunsten.

Spez & Pede B – together again

Nu stod Kasper Spez og Pede B egentlig listet som to seperate acts på plakaten, men eftersom de to drenge fra hovedstaden har tilbragt en stor del af sommeren sammen på scener rundt i landet, var det næsten forventeligt at der ville ske noget cross-over i de to acts, der lå lige i halen af hinanden. Det blev da også tydeligt da tiden kom til pausen og vi kunne konstatere at den ikke eksisterede mellem disse acts. I stedet gjorde et kort stykke instrumentalt underholdning fra scene-orkesteret det ud for pausen, før end Pede B tog ligeså hurtigt over på scenen som, Kasper Spez havde forladt den, blot for at vende tilbage kort tid efter, med flere, for at slutte de “to” koncerter af som en.

Kasper Spezs del var, som forventeligt, et dejligt afslappende og dybsindigt show, med tekster som publikum nærmest kunne recitere til hudløshed – hvilket i dette tilfælde ikke er nogen kritik, da der tydeligvis ikke var nogen af de tilstedeværende der havde noget imod at høre hver og en af dem igen.
I selskab med hans rejsemakker, sokkeaben George, hans miniature-klaver og hans mund-orgel-anordning, førte Spez publikum gennem det taktfaste, dæmpede lydunivers som han lever og ånder i og for.

Pede B var dog hurtig til at hæve tempoet og i selskab med blandt andet Luxxx blev der fyret op for sikre bangere som “Jungleloven” og “Mørket Falder På”, der jo nærmest garanterer at publikum engagerer sig i kraft af deres solide produktion.
Der blev dog også tid til en smule freestyle fra den forhenværende Fight Night champ, der benyttede lejligheden til at hype aftenens største navn, Masta Ace, hvilket affødte en meget positiv reaktion fra publikum, der tilsluttede sig begejstringen for aftenens ‘hovednavn’.

Aftenens danske indslag blev sluttet af med en mindre fest på scenen. Pede B, Kasper Spez, 4pro og Es med flere troppede op på scenen, med attituden på plads, og som en velvalgt optakt til aftenens amerikanske program rungede nummeret “Hund” ud af højtaleren, hvilket fik hele salen til skråle med i kor. Begejstringen og humøret blev kun højere, da der som finale blev lukket en ‘elefant ind i soveværelset’ hvilket publikum absolut ikke ignorerede.

Voxhall var efterhånden ved at være fyldt til bristepunktet og forventningens glæde var at mærke i luften da der blev tid til en pause og scenen blev skrællet ned til den mere traditionelle amerikanske måde at gøre tingene på. Instrumenterne der fyldte halvdelen af scenen blev hurtigt fejet af vejen og skiftet ud med den basale dj-opsætning og et par afventende mikrofoner.

It’s all about the Termanology

Den rå og lidt mere simple stil blev vedligeholdt da aftenens første amerikanske artist trådte ind på scenen. Boston-rapperen, hvis repetoire består hovedsageligt af solide mixtape produktioner, med beats der ikke er til at tage fejl af.
Der blev da heller ikke lagt skjul på amerikanerens beundring for dem der er ansvarlige for at han kan bedrive sit musiske virke optimalt og i løbet af showet blev der givet credit til de forskellige producere som deres beats bragede ud fra bag pulten. Der var vist heller ikke den stor fare for at Termanology ville få hjemve på Voxhall, der nærmest blev forvandlet til et mini-Boston, da nummeret “My Boston” blev fyret af, med en god omgang forudgående hype. Ud af aftenens tre udenlandske acts, var dette måske det act der gjorde det bedst når alt bliver taget i betragtning, men det er nu svært at sige når løbet er så tæt.

A to the Z

New York rapperen AZ trådte ind på scenen og startede koncerten, badet i lyden af en rygende skudsalve, der næsten gjorde det nødvendigt at trække sig en smule tilbage hvis man stod i nærheden af højtaleren. Indledningsvis var det en meget god opstart, men da aftrækker fingeren sad lidt løst på djen, blev man en smule træt af at blive skudt efter, inden koncerten var omme. Det gav lidt en fornemmelse af et sporadisk sammensat program der tilsat arbejdet fra dj’en, der bare ikke var helt på, må AZ desværre siges ikke helt at have levet op til de personlige forventninger der var til ham herfra. Man kan naturligvis kun være så god som omstændighederne tillader det, men desværre må det siges at omstændighederne for AZ denne aften ikke var helt optimale.

The Masta is back

Som finale for fredagen, skulle der igen slippes en gammel Took It kending løs på scenen. Masta ace var med næsten fra starten, da Took It åbnede dørene for anden gang og to gange siden da har han gæstet festivalen. Han er som regelt et sikkert hit, både hos publikum og anmeldere og han skuffede da heller ikke denne aften, da han igen troppede op i selskab med hans faste sparringspatner Strick, der akkompagnerede ham gennem de første par numre, for så at få lov til at ‘bigge’ sig selv lidt op og promovere hans kommende udgivelse, der umiddelbart lyder til at være værd at tjekke op på. Derudover var der dog ikke mange overraskelser i den velkendte amerikaners show, men som det af og til er tilfældet, var dette egentlig ikke det værste der kunne ske. Skal man måle på publikums reaktion var der i al fald intet i vejen med det velkendte program, der blev fremført med den vanlige kompetence som efterhånden forventes af det amerikanske talent.

Og dermed blev midtpunktet nået for årets Took It festival, men forventningens glæde er imidlertid ikke blevet mindre og vi ser frem til en lørdag der skal slutte det hele af på passende manér.

De gratis udendørsaktiviteter, workshops og koncerter finder sted i Mølleparken og på Hovedbibioteket om eftermiddagen, alle tre dage. Aarhus Took It’s samarbejdspartner SkateMusicPark har udover de andre aktiviteter, også arrangeret en politisk høring om streetaktivister i Århus Kommune, så alle engagerede kan deltage i debatten om en ny graffitimur, udendørs scene, skaterampe eller andet.

Programmet ser således ud:

Torsdag eftermiddag starter udendørsaktiviteterne fra kl. 15:00 med streetaktiviteter i Mølleparken. Samtidig vil der på Hovedbibioteket være præsentation af Rap Akademiet med Nat Ill, Cha-D og Kejser A.
Klokken 18:30 starter den politiske høring arrangeret af SkateMusicPark, hvor man kan komme og stille spørgsmål til politikerne om relevante politiske emner i Århus og omegn. Dørene til Took It åbner klokken 19:30, og aftenens først act Mikkel Mund går på scenen 20:15. Aftenen fortsætter derefter med liveshows fra Odenses Fler Farver og Odense Assholes og New Yorks egne Jean Grae og Pharoahe Monch.

Fredag starter ligeledes udendørs med streetaktiviteter fra 15:00-20:00. I mellemtiden vil der være Rapkings rapkonkurrence med rapskolerne i Århus, samt streetdance workshop og danseshow Cre8tivity med Freestyle Phanatix.
Dørene åbner 19:30, og første act, M-Cnatet går på kl. 20:15.
DeePee går på kl. 21:00,
Kasper Spez – 21:45,
Pede B – 22:30,
Thermanology – 23:15,
AZ – 23:45

- Og det hele sluttes af med Masta Ace kl. 00:30 efterfulgt af Soundclash LeBon & DixOne vs. DJ Static & Temu kl. 02:00.

Lørdagens aktiviteter starter kl. 13:00, hvor du kan lære at lave et beat med Turkman Souljah på Hovedbibioteket. Fra kl. 15:00 er der forskellige streetaktiviter til kl. 18:00, hvor der er koncert med 4Pro, efterfulgt af koncerter med Bumsestilen og Magermayn hhv. kl. 18:30 og 19:00.

Dørene til VoxHall åbner kl. 19:30 og kl. 20:30 begynder den nok mest omtalte begivenhed, “Dansk Rapkavalkade”.
- MC Einar træder på scenen som den første, for at markere startskudet i dansk rap. Han vil blive opfulgt af nogen af dansk raps største talenter og betydninger gennem årene. Her vil man bl.a. kunne opleve:
Den Gale Pose feat. Shirley, Rockers By Choice, Faktaposen, Outlandish, Niarn, Jøden, Jooks og mange andre. I alt 60 kunstnere skal stå for rapkavalkaden, som skal dække over dansk rap fra 1988 til i dag. Kavalkaden er den første af sin art i dansk raps historie og showet bliver noget særligt, både lydmæssigt og scenografisk.
Efter showet, kl. 23:30 går Marco Polo, Ruste Juxx og Torae på scenen og afslutter dette års Aarhus Took It med manér.

Aarhus Took It finder sted på VoxHall i Århus, med udendørsaktiviteter i Mølleparken og Hovedbibioteket d. 30. september – 2. oktober. Prisen for alle tre dage er 350 kroner, og for en enkelt dag 150 kroner.

I anledning af den danske rapkavalkade har SupaJan, Kasper Spez og Pede B slået sig sammen om at nyfortolke tre klassikere. Numrene er blevet indspillet, og der er blevet skudt en fed video til det hele:

Man følger Spez’ vej igennem processen af indspilningen af albummet “Fantasten”, kampen mod banken, hjemløsheden og kærligheden. Man sidder med en lille klump i maven og føler med Kasper, men kan henmod slutningen finde smilet frem da Kasper endnu engang bevæger sig ud i forelskelse, pladekontrakt og udgivelse.

Word On The Streets udsendte skrev blandt andet efter premieren:

“Dokumentaren er meget følsom og musikalsk, ligesom Spez. Den er interessant hele vejen igennem, og jeg tog mig selv i at sidde og tænke, at jeg bedre og bedre kunne forstå, hvor al den særhed og kreativitet, man oplever Spez udtrykke, kommer fra.”

Læs resten af anmeldelsen her.

Nåede du ikke at opleve “Dagen Derpå” på Cinemateket, har du nu chancen for at se filmen lige præcis, når det passer dig.
DR’s hjemmeside Pirat TV har nemlig lagt den ud til offentlig skue, og du finder den lige her.

WOTS.dk interviewede, i forbindelse med premieren, Sticky Steph om tilblivelsen af filmen, det kan du læse om her.

Herunder kan du se videoen til nummeret “Efter” fra albummet “Fantasten”.

]]> http://wots.dk/2010/09/dagen-derpaa-paa-pirat-tv/feed/ 0 http://wots.dk/2010/08/arhus-took-it-lofter-sloret-for-arets-program/ http://wots.dk/2010/08/arhus-took-it-lofter-sloret-for-arets-program/#comments Tue, 24 Aug 2010 10:00:35 +0000 Steffen Pope Altenburg http://rapgame.dk/?p=20282

I går blev det længede ventede program for Aarhus Took It 2010 afsløret og det har så absolut været ventetiden værd. En kavalkade af både danske og internationale, tons-tunge talenter bliver kørt i stilling på scenen når festen på Voxhall sparkes igang.

Ikke mindre end syv amerikanske navne blev præsenteret, som headlines for årets Took It. Nogle gamle kendinge på den årlige hiphop festival og andre førstegangsbesøgende.

Pharoahe Monch og Masta Ace, der begge har gæstet festivalen tidligere, må siges at være de mest iøjnefaldende navne, men de er i godt selskab. Ruste Juxx, Marco Polo & Torae, AZ og Termanology slår alle følge, og for første gang står der sågar et kvindeligt hovednavn på plakaten; den sydafrikanske hiphop prinsesse Jean Grae.

I baghånden ligger en række yderst habile danske talenter, der også alle har gæstet festivalen før, med en enkelt undtagelse.
Gøglerne Kasper Spez og Pede B, multitalenterne Odense Assholes og Fler Farver, DeePee, Mikkel Mund og M-Cnatet skal alle sørge for, at det internationale line-up ikke stjæler al rampelyset.

Som om det ikke skulle være nok, så bliver det engelsk-sprogede program yderlige afbalanceret af et helt specielt show, der er på grænsen til unikt.
Hiphop entusiasten og ord-ekvilibristen Per V er tidligere kendt for sine kreative indslag i forskellige sammenhænge og igen i år har han stået for at samle nogle af de største danske talenter, der har stået på egne ben, siden hiphop tog sine første spæde barneskridt herhjemme. Fra Mc Einar og Rockers By Choice til Outlandish, Niarn og Jooks. En gennemgang af dansk rap fra 1988 til 2010 lægger op til et brag af en aften, der mere end rigeligt vil leve op til den standard Per V satte til festivalen sidste år.

Bag pulten i år sker der også specielle ting og sager, der er værd at holde øje med: Udover hus-DJ’en, DJ Schack, bydes der på et godt, gammeldags soundclash. New-comerne ’squarer op’ til pultens heavy-weights når LeBon & DixOne aka. Dokkedal/Dixen byder Static & Temu op til dans bag pulten.

Billetterne til Aarhus Took-It 2010 kan købes i forsalg via Voxhalls hjemmeside, til den nette pris af 360 kr. for en tredags-billet og  160 kr. for en en-dags.