Det startede med den meget omdiskuterede DJ Static koncert og det var tydeligt hypen havde været omfattende. 5min før koncertens start var der stadig 10-15m kø uden for Voxhall og der var en del publikummer som ikke var indbefattet det normale crowd på festivalen. Dermed var der lagt i ovnen til en fantastisk fest og ved gud det fik vi.

Static havde backing fra 27-mand store Blood, Sweat Drum’n'Bass Big Band og det gav musikken en fantastisk dybde koncerten igennem. Aftenens hovedperson havde Temu med som fast alt-mulig-mand og han fik da også nået både at rappe, synge, breakdance og talkbox’e sig imponerende gennem tilværelsen, mens den ene store rapperpræstation efter den anden prægede scenen.

Blandt de allermest nævneværdige var bl.a. unge Blacc El som tog scenen med den breakdancende Familia Loca, en Yepha i vanvittigt dobbelt-tempo, en Negash Ali, som måske nok påstår han er færdig med hip-hop, men stadig rapper overlegent når han har lyst, og ikke mindst en rørende fortælling om hvad et hjem egentlig er, fra Promoe, Temu og Honey Shain. Derudover var der prominente gæster som Per Vers, Jokeren, Jøden, J-Spliff, Joe True, en SupaJan i topform, Khalern, Kejser A, Pede B, Ayoe Angelica og ja selv et nummer med Peter Sommer.

Selve musikken bragte minder om New Orleans funk a la Galactic, og det er bestemt ment som en kæmpe ros. Bandet og Static var i storform aftenen igennem og begge grupperinger, og ikke mindst Henning Winther, skal have ros for at have nosserne til at føre det igennem. Det er ellers en virkelig stor sjældenhed med instrumental hip-hop i Danmark, og aftenen beviste det godt kunne tage at opstå noget oftere. Især da koncertens klimaks, en instrumental udgave af RJD2’s “Ghostwriter” bliver banget ud gennem højtalerne mens samtlige gæster er på scenen og hopper og går amok.

Selvom der kunne skrives mangt og meget om denne fantastiske koncert, var det herlige faktum i lørdags at aftenen slet ikke sluttede der. Der var en mellemlang pause, bandet skulle lige af scenen og der skulle stilles pult op, men 2. del af denne hip-hop aften var ligeledes på et virkelig højt niveau. Først og fremmest skal Henning Winther endnu engang have ros, denne gang for at læse den nuværende amerikanske hip-hop scene perfekt. Man finder næppe 3 acts i bedre form end de der lagde vejen forbi Aarhus denne aften.

Først var der Oddisee, medlem af den fantastiske gruppe Diamond District fra Washington DC. Udover at være en af de mest undervurderede producere lige nu, er han godt på vej til at blive en solid MC og det var da også primært materiale fra hans eget kommende soloalbum der blev spillet fra på denne aften. Det kan folk roligt se frem til for der er flere sjælfulde produktioner og god rap i vente for fans af ham, men også hip-hop i al almindelighed.

Næst på scenen var The Left, men før de gik endeligt på som gruppe blev den beat-showcase, som ellers var blevet lovet tidligere på dagen i Atlas, leveret. Det var selvfølgelig gruppens producer Apollo Brown som, om muligt, er endnu vildere for tiden end førnævnte Oddisee. Selv om det er et lidt farligt træk til en koncert at starte udelukkende med beats de først 20-25min, så blev der leveret. Enkelte i publikum stod og så forvirrede ud mens de krævede at en eller anden begyndte at rappe, mens størstedelen af publikum stod med ansigtet stift rettet mod scenen mens nakken brækkede til de hårde trommer og smukke samples som kendetegner Apollo’s stil.
Da showcasen var færdig blev han til hypeman for gruppens rapper Journalist 103, mens gruppens sidste medlem DJ Soko blev efterladt alene ved pulten og settet fra deres fællesalbum begyndte. Gas Mask, deres album fra sidste år, står som et af årets bedste og det var en fryd at høre det leveret live. Journalist 103 rappede ufortrødent fra nummer til nummer uden en mine fortrækket, mens de sprøde beats flød ud af højtalerne. Samme rapper var tydeligvis rørt da crowded begyndte at synge med på “Melody” uden opfordring og han viste sin tydelige respekt for Aarhus’ kendskab til Detroit hip-hop.

Hernæst var det Random Axe der skulle lukke og slukke festivalen helt og det er skam ikke hvem som helst.
Gruppen består af en af de mest prominente rappere fra NY, Sean Price, Madlib-yndlingen Guilty Simpson, samt en af de hotteste producere de sidste par år, i Black Milk. Endnu engang er der kun positive ting at sige om koncerten, da Guilty og Sean P rappede til crowded ikke kunne stå stille mere, og Black Milk bød også ind ind i mellem. Selv om der mest blev spillet fra deres selvbetitlede release fra i år, fik man også numre fra Prices Monkey Barz, Guilty’s feature på J Dilla klassikeren “Jungle Love” og fra Black Milk’s Tronic. Specielt Sean Price var aftenen igennem fuldstændig på, altid halvt dansende, men altid intens og fuldstændig på.

Efter de var færdige med deres set spillede Black Milk numre fra hans kommende plade med Danny Brown, et album folk godt kan se frem til, men dette fungerede desværre også som aftenens eneste fejlskud. Det var tydeligt at de ansvarlige for arrangementet gerne ville sige farvel og få det afsluttet, men istedet havde nogle forladt gulvet under de 4-5 numre der blev spillet. Til sidst måtte J-Spliff pænt gå hen til Black Milk og bede ham slutte af, hvilket han da også prompte gjorde. Han blev efterfulgt af et rørende farvel fra hele holdet bag, Henning Winther og venner, og de folk der stadig stod tilbage fik sagt pænt farvel til Aarhus, nej Danmarks mest prominente hip-hop arrangement nogensinde.

Men som Guilty Simpson fik gjort klart et par gange i løbet af deres koncert, “This isn’t the end, it’s the beginning of something new. A new leader has to emerge, and that has to be one of you guys”. Og han det kunne ikke være sagt bedre.

Så er der snart en ny udgivelse fra gruppen Grafisk Musik på gaden. Gruppen har Jokeren som frontfigur. Den 19. august i år udkommer albummet med den fængende titel ”Angstmarineret”. Grafisk Musik er inspirationsmusik og fokuserer på det kreative og spontane input, som ikke skal finpudses bagefter.

Inspirationen fra 60’ernes beatgeneration samt ikke mindst Dan Turéll er tydeligt på dette projekt, hvor Jokeren og hans bandvenner forsøger, gennem inspirationen, at provokere og ’trække bukserne ned’ på Danmark og det samfund, vi lever i.

Grafisk Musik har tidligere været fremme med en udgivelse, som også var en tur forbi dette sites anmeldersektion. Den anmeldelse kan du læse her. Grafisk Musik består ud over Jokeren af Peter Stenbæk, Poul Reimann og Niclas Campagnol. Du kan læse mere om Grafisk Musik ved at smutte vejen forbi deres Facebook-side. Den nye udgivelse er blevet til gennem et musikalsk samarbejde mellem Playground Musik og kommunikationshuset We Love People. Sammen kalder de projektet for We Love Jazz, og der vil løbende komme forskellige udgivelser med udgangspunkt i improvisationsmusik herfra.

Som bonusinfo kan det siges, at Grafisk Musik samme dag udgiver en plade med boksekommentator legenden Kurt Thyboe!

Rapperen Imran er nu klar med en single med tilhørende video, som skal være med til at give det danske hiphop-publikum et nærmere indblik i den musikalske verden fra Nørrebro-rapperen.

Selvom Imran måske ikke er et navn, der umiddelbart giver genklang for den gængse lytter, så er der faktisk tale om en ret erfaren herre, der tidligere har lavet musik sammen med navne som Jokeren, Marwan og Jøden.

Titlen på den nye single er ”Ungdommens Oprør”. Singlen er lavet med udgangspunkt i de uroligheder, der brød ud i Tunesien og senere spredte sig gennem den arabiske verden. Sangen er ment som en hyldest til ungdommen i mellemøsten, som tager kampen op for bedre vilkår, og gennem nummeret prøver rapperen at vise, at alle bør være ambitiøse og tage vare på fremtiden.

Imran er opvokset i Taastrupgård, men bor nu på Nørrebro. Han beskriver sig selv som en rapper der gerne vil levere stærk og betænksom lyrik med udgangspunkt i egen opvækst på godt og ondt, og ikke mindst midtimellem.

Man kan læse mere om Imran ved at tage et smut forbi hans Facebook-side og videoen til det nye nummer kan man se her nedenfor.

I marts måned blev et af de, måske nok, største navne indenfor dansk rap gendannet til dåd, og til stor glæde for mange tilhængere af dansk, old-school rap indtog Den Gale Pose scenen i KB-hallen, til arrangementet Respekt Pt. 2, med et storslået reunion-show.
Det gav selvfølgelig visse forventninger til posens første “klub”-spillejob i mere end 10 år. Desværre formåede de dog ikke at levere helt det samme nærvær som i KB-hallen, og på trods af et rutineret og professionelt show formåede tingene desværre ikke helt at gå op i en højere enhed i denne omgang.

Den lille sal i Musikhuset var knapt halvfyldt klokken kvart i ni, på en onsdag aften hvor resten af Aarhus summede med liv. Udenfor var der liv i gaderne på grund af helligdagen og af samme grund var det faktisk lidt overraskende at der ikke var flere der havde taget turen ind for at opleve aftenens koncert, men de der var der, virkede tilpas utålmodige og glædede sig tydeligvist til at opleve en koncert under de ret intime forhold.

Så da aftenens kapelmester, DJ Static, trådte ind bag pulten fem minutter senere, tog det ikke lang tid for folk at samle sig foran den lille scene i Musikhusets Rytmiske Sal.

Static skal følge DGP rundt på deres festival-tour til sommer, og han fik da også bevist at dette ikke er ufortjent. Kvaliteten på Statics håndværk kan efterhånden ikke betvivles, og man forventer nærmest ikke andet end perfekt timing fra den rutinerede DJ.

Så da Jokeren og Nick Coldhands trådte ind på scenen, et par minutter efter, var der blod på tanden blandt publikum, der tog imod Definitionen Af En Stodder med både råb og håndtegn.
Selvom det er ti års tid siden at vi sidst hørte fra Den Gale Pose, er det tydeligt at se at de ikke bare har hvilet på laurbærene siden, og at deres performer-gen er blevet vel vedligeholdt. Desværre var det måske også det velplejede performer-gen, der gjorde at koncerten ikke rigtigt synes at opnå det personlige nærvær, som mange nok havde håbet på. Det føltes af og til lidt som “just another day at the office” på scenen og selvom energi og timing var i top, var det som om det tredje krydderi bare manglede.

At det ikke helt var Den Gale Pose, var også lidt svært at abstrahere fra. Rasmus Bergs manglende tilstedeværelse gjorde at scenen ikke føltes helt fyldt, og selv om den kønne sirene Maria Hamers stemme er som honning i øregangene, så kan det simpelthen bare ikke helt lade sig gøre at fylde Szhirleys attitudefyldte stiletter til tåspidserne.

Der blev dog leveret et professionelt show, der ikke kan udsættes meget på rent musikalsk. På den lille time som koncerten varede, blev der nået godt rundt i det gamle repertoire og det kunne selvfølgelig ikke undgås at nikke med nakken til de gamle klassikere som eksempelvis Spændt Op Til Lir, Den Dræbende Joke og DG Players.

Til trods for et yderst professionelt og rutineret show, er forventningens glæde dog af og til den største, og det må desværre siges at være tilfældet i denne omgang.
Det skal dog langt fra tages som en opfordring til ikke at tage forbi en af Den Gales koncerter i de kommende måneder, hvor der forhåbentligt vil være bedre mulighed for at opleve DGP som vi kender og elsker dem.

Du kan se flere billeder fra aftenens koncert på vores Facebook side.

“Malerierne er en fantastisk blanding af hip hop ikoner – alle skildret på lige fod med sneakers, spraydåser og donuts blandet med stemningsbilleder fra New York, og – hvilket er meget vigtigt for Bill – temaer fra graffiti- og street-art verdenen i baggrunden!
Bill er meget inspireret af amerikansk pop-surrealisme/Low-Brow art, hvilket også tydeligt giver sig udtryk i hans malerier.”

Udstillingen består i denne omgang af store tegninger på overvejende på brunt papir, udført med tusch, spraymaling og akrylmaling.
Tegningerne er enkle og hurtigt udført, men at motiverne er en blanding af pop art (ting, accessories mv.) og surrealisme (skæve motiver, billedcollager mv.).
Stilen er af Grafittigalleriet blevet døbt finanskrise-kunst.

Udstillingen kan opleves fra i dag, fredag d. 27. maj, og frem til d. 23. juni kl. 19. I dag er der desuden fernisering på udstillingen i tidsrummet 17-21.
Fernisering og udstillingen findes Vesterbrogade 171, i København.

Den Gale Pose er tilbage. Henover sommeren er DGP samlet igen til en mindre danmarksturné, hvor gruppen besøger Aarhus, Odense og København samt spiller til Nibe og Skanderborg Festival.

Siden DGP’s splittelse i 2002 har Jokeren fortsat succesen solo, og har de senere år udvidet sine kompetenceområder til reklamefilm med Harry fra DSB, dommer i underholdningsprogrammet Talent og senest medvirkende i Toppen af Poppen på TV2. Musikalsk har frontmanden også stiftet Grafisk Musik, et spoken word-projekt, men nu er det tilbage til rødderne for den tørstige digter.

Selvom en af dansk raps mest populære grupper nu er samlet igen, er der intet der tyder på kommende udgivelser fra stodderrappens forfædre. Med sig omkring i landet har de fået bl.a. Szhirley og DJ Static, så der er helt sikkert lagt op til en fest af de større, når DGP kommer på besøg nær dig.

Koncerterne er listet herunder, med links til billetkøb.

Den Gale Pose, Musikhuset Aarhus, Aarhus
Tidspunkt:   1. juni kl. 20:30  -  1. juni kl. 23:59
Billetsalg

Den Gale Pose, Nibe Festival, Nibe
Tidspunkt:   26. juni kl. 12:00  -  2. juli kl. 23:00
Billetsalg

Den Gale Pose, Tivoli, København
Tidspunkt:   8. juli kl. 22:00  -  8. juli kl. 23:59
Facebook

Den Gale Pose, Skanderborg Festival, Skanderborg
Tidspunkt:   10. august kl. 12:00  -  10. august kl. 23:00
Billetsalg

Den Gale Pose, Amfiscenen, Odense
Tidspunkt:   12. august kl. 20:00  -  12. august kl. 22:00
Billetsalg

Anden single blev nummeret Havnen, der sidenhen er blevet lavet i en remix-version der gæstes af L.O.C. og Niarn, der repræsenterer Aarhus og Aalborg. Drop Dead Remix’et er at findes på mere end et Drop Dead Mixtape, som Ezi Cut har sat sammen
Selve Beatet til nummeret er, som tidligere nævnt, produceret af Ezi Cut eller måske er det produceret af Dj Quik? Ihvertfald kan man på nummeret Slipped On Da Ice høre selv samme beat og omkvæd som på Havnen.
Slipped On Da Ice er medrapperen Amir og David Blake, der kendes som Dj Quik, og kan findes på soundtrack’et til filmen Head Of State, en film med Chris Rock.

Oscar Wilde sagde engang “Talenter låner, Genier stjæler”. Om der er tale om talent eller geni skal jeg ikke gøre mig til dommer over og heller ikke over hvilken vej byttehandlen er gået. Men en ting er sikkert, jeg synes at versionen med Jokeren og Ezi Cut er langt bedre end den amerikanske udgave.

Ugens Video er nummeret Havnen med Jokeren og Ezi Cut. Spørgsmålet er nu; hvad er din holdning?
Hvem har lavet den bedste version og hvor trækker man grænsen for om noget er genialt eller en direkte kopi?

Da Alex og Tau i sin tid rekrutterede mig som anmelder for siden her, var mit kendskab til dansk rap mildest talt meget begrænset. Jeg kendte til de obligatoriske navne, som havde formået at kæmpe sig op over undergrunden overflade, men jeg havde på daværende tidspunkt ingen idé om, hvor vældig undergrundsscenen i Danmark var, og er. Læs f.eks. bare min anmeldelse af Spytbakken 3, hvor det virkelig skinner igennem, at jeg var midt i en proces, hvor ni ud af ti nye navne var førstegangsbekendtskaber i mit indre bibliotek.

I dag, små tre år efter, ser det noget anderledes ud. Jeg vil selv mene at min kendskab til dansk hiphop kan beskrives som ”massiv”, men det er stadig ikke en sjældenhed, at jeg hører nye rappere for første gang, på trods af, at jeg er bevidst om deres eksistens og deres bagkatalog. CaS er sådan en. Han var sidst albumaktuel i 2006 med Velkommen til Vrangsiden, så selvom hans navn på ingen måde er nyt for mig, har jeg aldrig hørt hans musik før. Så uden nogen forventninger eller forhåbninger overhovedet, men med en pressemeddelelse i hånden, der beskriver hans debut som værende en ”milepæl i dansk rapmusik”, var jeg mere end klar til at introducere mit indre hiphop-bibliotek for CaS.

Where to start.

Som umiddelbar første tanke, vil jeg beskrive Ud Af Intet som lidt af en skizofren plade. Tekstmæssigt går den i flere forskellige retninger, og i flere tilfælde modsiger disse hinanden ret så voldsomt. CaS optræder både som braggadocio rapperen, der tænker ganske stort om sig selv (”halvt gud, halvt demon på en mikrofon”), hustleren der repræsenterer Vesterbros gademiljø, som er på sit pengegrind, og den kommerciel-rap hadende mc, der ikke kan døje kunstnere, der udelukkende laver musik for pengenes skyld. Men samtidig repræsenterer han selv denne type musik, i vanvittigt høj grad faktisk, og det gør Ud Af Intet til en besynderlig plade, der i det lange løb er noget nært umulig at tage seriøs, på grund af dens paradoksale dobbelt-hed. På ”Pengejagt” lyder omkvædet:

”Tiden tik-tikker men der ændres ingenting /
Folk heromkring heromkring de jagter dollars /
De jagter penge-penge-penge”

Men to numre forinden, på den utilgiveligt pinlige ”Er Du Dyr At Drikke Billig”, jagter han tydeligvis selv pengene med über-kommerciel, The Voice-venlig, dumbed down no-brainer rap, med et omkvæd, hvor han rapper:

”Yo du må sige til hvis jeg ter’ mig for slibrigt /
Jeg æder dig med øjnene tøs, du virker spislig”

… Og samtidig formår at rappe linjer som: ”Men jeg går for en milliiiii / Så det’ nu du ska’ meld’ dig villiiiiig til at befri Willyyyyy”. Det kan være svært at tro på, at nogen kan skrive tekster som dette, uden grinende at krølle papiret sammen og kaste det direkte i papirkurven.

Det står faktisk meget hurtigt klart for én, at det er yderst nødvendigt at dreje ens ”musik-hjul” fra ’hiphop’ over på ’radio-venlig-rap’, som det da også en sjælden gang imellem kan være sundt at gøre. Med et co-sign fra Jokeren og sangere som Alex, Lizzie, Szhirley og Seest på omkvæd pladen igennem, burde selv en førstegangslytter som mig have regnet ud, at Ud Af Intet var et sådan album. Men fair nok. Hvis man drejer lidt på ”musik-hjulet”, så er der flere gode momenter at finde på pladen. Det er måske lidt skræmmende, at de bedste momenter på pladen trækkes i land af gæsternes bidrag; Nadja Gattas på ”Fra Hjertet”, Szhirley på den fløjtebårne sommer-ode ”Under Solen” og Seest på ”En Tidlig Synder”. Heldigvis (for ellers havde det været en smule pinligt) står pladens absolutte perle suverænt på CaS’es egen regning, med ”Mental Ghetto”, hvor han selv synger det ganske mageløse omkvæd, og fremfører nogle af pladens skarpeste lyriske passager.

Når alt kommer til at, så hjælper et par gode lyriske passager dog ikke på det samlede billede, der er svært forkrøblet af ”punchline-rap” som:

”Du helt blæst på cider, teenage stiv /
Du ikk’ gangster, du drenge spejder /
Plus jeres damer vil eje mig /
For vi bliver’ stalket af ho’s når vi på tour ligesom tour-guider /
Du sir’ mit flow er beskidt, ska’ jeg feje dig /
Ring til Ole Henriksen, be’ ham om at plej’ dig”

Dertil må man også indrømme, at gode sangomkvæd er et spinkelt argument at forsvarer en rapplade med. Det er minimalt hvad CaS får rystet af sig af memorabelt rap på Ud Af Intet. Hans flow er fint, og de mange år i gamet har bestemt sikret ham et rutineret flow, men intet nyt afprøves, intet voves, – alt forbliver i det sikre og gabende ufarlige.

På lydsiden, som vi selvfølgelig også lige skal have med, har finske MGI stået for størstedelen af produktionerne, med enkelte bidrag fra danske Kay & Ndustry. Den finske producer har leveret beats til internationale megastjerner som Sean Kingston, 50 Cent, Justin Bieber, Akon og Ace Hood, og det er tydeligt at CaS har villet ramme en så bredt appellerende stil som muligt. Dette er lykkedes, eftersom The Voice allerede har haft ham i rotation, men det siger vist også det hele. I mine ører lyder produktionerne mestendels som et kønsløst kryds imellem Kato’s clubbede ”hiphop” (at skrive “Kato” og “hiphop” i samme sætning før faktisk ondt) og amerikansk inspirerede, pulserende hi-hat og clap infesterede plastikbeats, som jeg normalt tager lang afstand fra, og som af samme grund har gjort Ud Af Intet til en svær plade at holde af for mit vedkommende.

Endeligt vil jeg sige, at CaS slet ikke hører til den del af hiphoppen som jeg søger, så hans musik er tydeligvis ikke lavet til mig. Det segment, der er forsøgt ramt, er noget større end den gruppe jeg tilhører, så pladen bliver højst sandsynligt hørt og købt af mange, – jeg kan dog ikke stå inde for det. Der er en lille håndfuld gode numre som jeg vil tage med fra pladen, men som helhed er det en ringe skive, der ryger direkte på hylden, hvor den kan få lov til at samle støv indtil jeg anstrenger mig ned i Mint på Gl. Kongevej, hvor jeg sikkert kan få en 5-10-20 kroner for den.

Næste.

På gæstesiden er det da også veletablerede navne, der gæster den nye plade. Det tæller blandt andet Szhirley og Alex Ambrose, som det i 2010 blev til singlen Adrenalin sammen med. Derudover gæster Jokeren, som Cas også tidligere har lavet numre sammen med, også den nye plade.

Pladen er udgivet i samarbejde mellem rapperens eget uafhængige selskab Casino Records og VME Group.

Som forsmag på det kommende album, kan den utålmodige få endnu en lille bid, i form af den nye video Er Du Dyr At Drikke Billig? feat. Ellie, der netop har ramt YouTube.

Cas har, som nævnt tidligere, udgivet tre albums og en række andre udgivelser. Ikke alene er han en af dansk raps erfarne bekendtskaber, men også en af de mere produktive. WOTS.dk glæder sig til at følge (og lytte til) den kommende plade.

Gettic har desuden også produceret for bl.a. Jokeren på Gigolo Jesus og leveret beats til begge udgaver af MC’s FightNight-udgivelsen Fight Beats samt deres All-Stars CD.
På pladen Mit Første Album finder vi også en del af dem, som har medvirket på de nævnte udgivelser, men i denne omgang skal vi have fat i single-udspillet Det Du Gør.
Nummeret er et decideret club-nummer, hvor Miss Lou lægger lead-vokalen, mens Nemo bidrager med et enkelt vers. Men begge kunstnere er for tiden, ligesom Gettic, forsvundet fra musikbranchens søgelys.
Det ændrer dog ikke på, at alle tre leverer en habil indsats på Det Du Gør, hvilket får nummeret til at gå op i en højere enhed, der sender danseskoene på arbejde og flirteriet i overdrive.