Caligr, som franskmanden kalder sig pga. hans store passion for kalligrafi, lægger ud og fortæller at han har malet 10 år. Det startede med væggene i hans soveværelse  men udviklede sig hurtigt til brug af dåser i forældrenes kælder. Han har boet i Danmark i 2 år men er taget tilbage til Paris, hvor der er mindst lige så stor aktivitet indenfor graffiti.

Han bliver inspireret af det hele, men særligt af at rejse, naturen og storbyer. Han fortrækker at male på mur fremfor canvas og kommer med sikkerhed til at male hele livet. Som han selv beskriver det, er det som en afhængighed. Han har malet i flere forskellige lande såsom Tyskland, Spanien, New York, Azerbadjan og syd Frankrig. Generelt er graffitimalere også ekstremt venligsindede og besidder alle den samme ånd, så det er nærmest én stor familie. Til sidst slutter han af med at give credit til hans drenge fra PSH, TPN og 2AC.

Mester88 står for tur. Den jyske accent er iørefaldende og han smiler stort imens han fortæller han er fra Kolding men flyttede til København i 2008. Mens han fortæller sidder han og leger med Molotow-tuscher på et canvas og malingen på hænderne indikerer den inkarnerede maler. Han startede tilbage i 1984 som ung teenager efter at have set den berømte film Style Wars, dengang under navnet 88Ball. Han har altid tegnet, da det ligger til familien. Han vidste dog ikke at det ville påvirke hans liv så meget, at starte med graffitien. På hans CV kan man se at han har undervist i graffiti på en ungdomsskole, at han er uddannet grafiker ved designskolen i Kolding og billedkunstner på det Fynske kunstakademi. Han lever bestemt for at male og kan også prale af at have et maleri hængende på borgmesterens kontor i Kolding.

Mesteren fortæller lidt forskellige historier, blandt andet at TPN var i Paris sidste sommer, hvor de sammen malede på en lovlig væg og pludselig kørte en politibil meget langsomt forbi, men stoppede ikke. Derefter dukkede en masse politivogne op med hunde, pistoler og hele svineriet – hvilket selvfølgelig gjorde hele crewet smånervøse selvom de malede lovligt. Det skulle vise sig at den første vogn der var kørt forbi havde kaldt over radioen at der stod nogle graffitimalere og var i fuld gang med det vildeste piece og at det bare skulle ses.

Dix sidder klar til interview- en fyr som bestemt ikke ligner en graffitimaler. Han begyndte i ’84 hvor den store graffitibølge brød igennem. Han så et fedt omslag på en reggae-soul lp og dengang var det enkelt med stjerner o.l. og efter at have set Style Wars var han solgt. Han er autodidakt og multikunstner for alle pengene: filmmanuskripter, børnebøger og skuespil.

Dix er actionpræget og foretrækker den hurtige streg, han skitserer ikke særlig meget – han elsker fornemmelsen af ting. Teknik bliver fravalgt fremfor selve idéerne og selvudvikling. Han finder inspiration særligt i miljøet omkring ham, hvad end det er gaden, kulturen eller menneskerne. Dét at lave udsnit af ting – udtrykket og stemningen han får fanget på et lærred og reflektionen han får skabt er grunde til han maler, men han har ikke tid til ’kun’ at være graffitimaler. Han har rejst meget og foretrækker det rå og lokale når han er afsted. Han kunne aldrig drømme om at indlogere sig på et hotel. Han har et motto der har varet ved fra start: Fuck fame, fun rules. Han er et stort legebarn og valgte også eventyr fremfor kone, børn og det stabile liv.

’I wish I was a horse in Dixieland’. Denne sætning sang han meget tilbage i folkeskolen og netop dét er grunden til hans One i dag. Hans kaldenavn blev Dixie og undervejs i hans ungdom blev det til Dix.

”Vi bruger gerne 5000 kroner på at male en væg vi aldrig ser igen” siger Dr. D

Til sidst har vi Dr. D, stifteren af TPN. Navnet er valgt fordi han mener at være så dygtig at han kunne have en Ph.D. i graffiti. D står for dybde og man finder meget hurtigt ud af at denne mand er ’all in for the details’ og er klart en teknik nørd. Han lavede sit første piece i 1987, men startede ved en fejltagelse. En journalist havde sat et billede ind i bogen Wild Style Graffiti, hvor han stod og malede, men i virkeligheden skulle han prøve for første gang i sit liv. Derefter følte han sig tvunget til at gå i gang. Han begyndte hurtigt at male skoletasker for at konkurrere med en knægt fra skolen der solgte mixtapes, fordi konkurrenten lagde an på hans kæreste.

”Jeg har været igennem mange oplevelser på grund af graffiti”

Han er vokset op i Lyngby hvor dansk graffiti afstammer fra, så han kendte alle de rigtige, hvilket var en stor fordel for ham. Han syntes det var cool at male noget anderledes og helst også noget nyt hver gang, hvilket har resulteret i at han kan male stort set alt i dag. Dr. D som førhen kaldte sig Debs startede i et crew som han hurtigt brød med og ville derefter starte sit eget – og på den måde blev The Paranoid Nation til. Han gik i nogle år for sig selv men i ’95 kom Dix og Haks til og deres plan var at være de vildeste. Stadig den dag i dag mener han at der er lang vej endnu, men han elsker det og det er ligesom terapi. I ’98 malede han sit første lærred. Meget er sket siden da og de opgaver der dengang var umulige, ekstreme og ubetalelige er i dag blevet en realitet – alt kan lade sig at gøre nu.

Han bruger især musik til inspiration og skal han ud på en bestillingsopgave, hvor han skal lave noget dystert hører han for eksempel dødsmetal, men for det meste er det Drum’n’Bass der flyder ud af højttalerne på grund af energien. Der er altid smæk på – Dr. D har sit eget firma med to ansatte og er booket over et halvt år frem i tiden. Men for at leve af det skal man kunne det hele, for så er der kunder nok.

Hvis du er interesseret i at se de ting de laver, så tjek Murkunst.dk

»Hvor længe har du lavet street art?

Altså, jeg har arbejdet på gaden siden 1999 men den stil jeg kører nu med  pirater og alt det der, det startede jeg på i 2004. Jeg blev meget inspireret på min uddannelse og det gjorde, at jeg ændrede stil fuldstændigt. Men jeg har altid tegnet meget og jeg prøvede jo så at koble det med noget uddannelse tilbage i 2004, hvor jeg gik på grafisk design skole i 2 år. Jeg ville give det en chance men skiftede mening igen – kunst i den forstand var ikke lige noget for mig.

»Hvordan fandt du på navnet Dreyk the Pirate?

Jeg havde brug for et navn som jeg kunne bruge til de ting jeg laver og der er en berømt pirat ved navn Drake Francis, som har været min inspirationskilde. Jeg besluttede at bruge navnet tilbage i 2004 i forbindelse med min uddannelse, og så bare ændre lidt på bogstaverne, så det også så cool ud på skrift.

»Hvor er du oprindeligt fra?

Godt nok er min far fra Tyskland og min mor er egypter, men jeg er selv født i Athen, Grækenland og bor der også nu.

»Hvor finder du din inspiration?

Jeg finder typisk min inspiration fra musik verden over, al slags kunst og rigtig mange film. Jeg ser nok 2 film om dagen – jeg er en film junkie!

»Og hvor kommer motivationen fra?

Graffiti er som et narkotikum: du kan ikke lade være med det og det er som et fix hver evig eneste gang! Jeg er afhængig af at bombe, og mine venner er også nede med det klassiske graffiti. Personligt kalder jeg mig graffitimaler for jeg kan ikke lide etiketten ‘kunstner’ – jeg laver ikke street art.

»Hvad vil det sige at bombe?

At bombe er at male så mange overflader rundt omkring så hurtigt som muligt. Bombers (personerne) vælger ofte at lave throw ups (et hurtigt maleri) eller tags (graffitimalerens underskrift) hen over et komplekst piece (et stort maleri som kræver meget stor arbejdsindsats, da det ofte er meget detaljeret ift. skygger, outline, pynt m.m.).

»Har du nogensinde haft problemer med politiet eller nogle andre som har følt sig provokeret?

Du er godt nok ikke informeret særlig godt om den græske kultur. Jeg har overhovedet ikke haft problemer på noget plan – i Grækenland kan man faktisk male når man vil, selv i dagslys, uden at nogen klager eller føler sig provokeret. Væggene er i forvejen så grimme, så hvis politiet kommer, kan du sagtens snakke med dem og fortælle at du gør byen smukkere – den strategi bruger jeg altid.

»Hvad synes du om konceptet Galore?«

Jeg er så glad for denne festival! Af alle opgaver jeg har lavet er det her nok den opgave med den bedste behandling man nogensinde kunne få. Jeg er blevet inviteret hertil så jeg får billetten og mad betalt. Jeg er så taknemlig for de mennesker der har arrangeret festivalen! Jeg ville ønske der var flere store arrangementer som denne, vi laver ikke desværre ikke noget lignende i Grækenland. Dog i 2000 var der en stor festival, men efterfølgende har der kun været nogle små graffitifestivaler. Der har ikke været noget på størrelse med det her event, ikke med så mange navne!

Dreyk har i øvrigt sin egen Flickr-side, hvor man kan se flere af hans kreationer.

Hvis du vil læse mere om Galore Festival, så har vi tidligere skrevet om festivalen her på WOTS.dk.

DATO er et meget aktivt navn i både Stick Up Kids & JMC og har malet mange forskellige steder verden over. Selv siger han at han vil lade den enkelte vurdere om hvorvidt det han laver er kunst eller graffiti. Vigtigst med denne udstilling er at give folk muligheden for at stoppe op og gå i dybden med hans stil, og næste gang de så støder på graffiti i gadebilledet, tænke at graffiti er mere end hærværk.

Det han selv ser er graffiti: 4 bogstaver som han har valgt at sætte sammen på forskellige måder, men altid i samme rækkefølge. Selv siger han, at det er som en rejse i stil og den verden der for nogen er så mystisk, er for andre så lysende klar.

Siden 1984 har han bevæget sig i graffiti kulturen og er nok blandt dem i Jylland som har lavet mest graffiti igennem tiden. Stadig den dag i dag holder han gryden i kog og laver minimum een væg om ugen, hele året rundt. Stilen er typisk en semiwildstyle med et touch af oldschool, men foretrækker egentlig ikke at putte hans graffiti i boks. Derudover finder han stor inspiration i New York Subway, intet over og intet ved siden af.

Ferniseringen på lørdag starter kl 16:00 og lukker ned kl 21:00.Udstillingen fortsætter frem til d. 25. november 2011 og åbningstiderne er mandag, onsdag og fredag kl 15:00-19:00 samt lørdag kl 10:00-15:00

Jeg skal mødes med Lasse Korsemann Horse på Café Kaffe – et hyggeligt, stressfrit sted på Istedgade. Han er manden bag den velskrevede bog, Dansk Gadekunst og der går selvfølgelig ikke længe før Lasse og jeg snakker om hans tekstbaserede kunstbog, eller måske rettere grundbog, som skal være med til at nuancere billedet lidt for den typiske dansker. Fagbogens klare titel var ikke et hit hos alle de skrivende graffitimalere, nok af flere årsager, men blandt andet er der lavet mange dårlige bøger om emnet. Derudover er street art en helt anden form for kunst end graffiti, og nogle graffitimalere vil nok mene at street art – altså gadekunst – er lidt for nemt og at denne postmodernisme nasser en del på graffitimalernes ry, og især fordi den ordinære dansker ikke kender forskellen.

Gadekunsten tilpasser sig gerne efter gadens udtryk – er politik f.eks. det store snakkeemne, som i disse dage, kan der sagtens dukke noget relateret op. Gadekunst laves i mange former og materialer, og kun fantasien sætter grænser. Lasse bringer selv eksemplet OEPS-perlepigerne op, som laver kæmpe store, ekstremt godt lavede perleplader som gør sig gældende til både gaden og i gallerierne.

3 år tog det for Lasse at få samlet bogen i dens fulde længde – dog var der nogle pauser der gjorde sig gældende pga. arbejde. Og så tager det jo nærmest ligeså lang tid at sælge bøgerne, som at lave dem, men han virker bestemt tilfreds med sin fagbog, og synes også at det meste er kommet med – dog ser han gerne at folk som Tomcat, Kegr og Romance er med i næste oplag, og måske også noget mere om selve teknikken, så læsere og interessante egentlig forstår sværhedsgraden i eksempelvis graffiti. Og så måske også en politisk vinkel på sagen!? Danmark kunne jo også gå hen og blive førende indenfor gadekunst en dag.

“Det giver mening at ligge så mange timer i det, eftersom hele overskuddet går til velgørenhed”

Bogen har jo et rigtig godt formål, da det er et velgørenhedsprojekt og derfor har samtlige forfattere o.lign. gratis hjulpet til med artikler for at få skabt denne bog. Salget er også gået overraskende godt, og der er nu skrabet i alt 80.000-85.000 kroner ind til Verdens Børn. Hans tanker var at få solgt omkring 200 bøger og så var han tilfreds – det er indtil videre mere end fordoblet.

Manden bag Freaks Gallery havde netværk til de fleste og på den måde fik Lasse hjælp til at skabe kontakt til alle artisterne, som alle mere eller mindre meget gerne ville bidrage til skabelsen. Egentlig er Lasse fra en lille by udenfor Sønderborg og har altid selv set graffiti som noget grimt og uinteressant, og så vidste han intet om det. Desuden var der  ikke noget urbant over den lille by i Sønderjylland. Lasse fortæller om udvælgelsen af de forskellige kunstnere, og at ”de der havde lyst til at være med, skulle være velkomne så længe der var stof nok”.

Lasse forklarer med et smil, hvordan dét at snakke med de forskellige kunstnere var det sjoveste i processen og at det var utrolig spændende at få et peak ind i miljøet, for pludselig kunne man se sporten i det og tydeligt mærke modigheden i kunstnernes og malernes personligheder. Dog var arbejdsbyrden med til at skabe modvægt og han overvejede kraftigt at dedikere bogen til alle de venner han ikke fik set. Han fortæller at det var en hård proces at skulle skrive et speciale ved siden af fuldtidsjobbet, og særligt fordi han konstant blev mindet om hvordan han kunne føle sig som hamstret i hjulet, fordi alle malere han mødte, besad en misundelsesværdig frihed i deres liv. Dog er det en utrolig dyr livsstil, og er det egentlig noget man kan blive ved med hele livet? Det er i hvert fald en drengeting og Lasse har stort set ikke hørt om nogen piger indenfor street art eller graffiti.

Han synes ligesom at bogen manglede så at sige, og ville selv gerne lære lidt mere om gadekunst og lave en bog til sig selv omkring det. Han forestiller sig lidt, at der måske en dag kan komme en udstilling ud af det, med samtlige unika omslag der er lavet – det var jo også vigtigt at der blev lavet en flot bog. Men han fandt hurtigt ud af at han havde forvildet sig ud i noget, han egentlig ikke havde ordentligt styr på – dog har der efterfølgende været stor (faglig) anerkendelse fra både private og deltagende. Han ønskede bestemt at skabe en redegørende bog, som kunne skabe et overblik. Dog skal der ikke være nogen efterkommer, men der vil komme en billigere version på internettet – altså en e-bog.

Igen i år har Galore holdt et fremragende arrangement. Det er 4. år i træk og efter min mening er de trådt et par skridt frem, ikke mindst på graffitifronten, hvor de havde hevet en stor og massiv række navne ind, fra både Danmark og udlandet, for at være med til at give Galores førstehånds indtryk – Toftegårds Plads – et rigtig godt blikfang og en atmosfære i spraydåsernes malerstøv og de kunstneriske strøgs tegn. Af graffitinavne kan nævnes Da mental Vaporz (fr), Dreyk the pirate (gr), Erosie (nl), Graphic Surgery (nl), Grito (es), Lints (dk), Ripo (us), ROA (be), Scie (ir) - og af gadekunstnere: Miss Take, Og saa videre, V-Werk, Krea, Gemt ikke glemt, Drumstick, Pink army, Shreddi, Acetone, Lieo m.m. som også kan ses på billederne her nederst.

Word On The Street har også været så heldige at få interviews med kunstnerne Lints, Dreyk the pirate og Graphic Surgery. De vil blive lagt op her på siden over det næste stykke tid, så stay tuned!

Grito er fra Barcelona, har været gadekunstner siden 2001 og er kendt for at lave store vægge på forladte steder. Han lavede en rigtig flot, og meget typisk for hans stil, sammensætning af elementer, farver og former, der var dragende og sjovt at se på.

Den “fine” og varierende gadekunst som vi kender den på de danske gader og som jeg ofte skriver om her på WOTS.dk, var ikke lige så stort repræsenteret i år som sidste år, men selvom jeg savnede nogle kunstnere – og I kan så tage det her som en opfordring til næste år – så ændrede det ikke på at dette års Galore var den hyggeligste og den med mest kød på.

Gemt ikke glemt, havde lavet en etagebygning af træpinde og snor, med små figurer siddende i. Her var talebobler med de små sætninger, som plejer at stå på frimærker rundt omkring i byen. Helt klart et rigtig positivt og ikke ventet indslag fra den side.

Selvom blæsten havde indtaget Valby og truede med at blæse os omkuld og gråvejret fik de udenlandske kunstnere til at fryse, så viste solstråler og -varme sig også fra sin bedste side, ikke kun vejrmæssigt, for på hele pladsen, i Kraftwerkets udstillingsrum og på Valby Kulturhus’ mange etager var der en  summende lækker lyd af trivsel, udbrud af høje grin, smilende samtaler, toner fra musik i baggrunden og generelt en afslappet, laid back stemning. Få lidt af stemningen i denne video.

Humoren var også til stede da Dreyk the pirate var i gang med en lille mobningsscene – man blev nysgerrig for at se hvilken historie hans sejlere skulle fortælle, og det var sjovt at lære nye ting om figurene hen af vejen, jo længere hen han kom. Til sidst var det dog helt tydeligt at han ville skildre mobning af det at være anderledes.

Kunstneren Toni Willumsen havde i samarbejde med Gamezoo.dk leget klodsmajor bare 8m højere end man kender det. Der var ikke fundet nogle klodsmajor da det stod som udstilling inde i Valby Kulturhus, men da de med gaffeltruck trak det ud på den luftige plads, så var spillet ude da lyden af klodserne på asfalten lød, og en blanding af jubel og pegende fingre kom. Det var nøjagtigt den samme stemning som når man selv har spillet klodsmajor som barn, og det var utroligt smittende at se folks reaktioner.

ROA var der også, den belgiske gadekunstner som laver meget realistiske og detaljerede dyr som ofte er døde, eller har fået revet huden af skelettet, og nogle der er i færd med deres dyriske drifter. På kulturhusets klokketårn malede han en slange i flere stykker, som revet fra hinanden så leddene stak ud. Det var meget inspirerende at se på.

Der skete noget alle steder, i forskellige tempoer, hvilket var godt, fordi man kunne nå at følge med i udviklingen af de forskellige projekter. Det var tydeligt at kunstnerne nød at få lov at lege på væggene og alle steder var de siddende på hug, stående på stiger og lifte, mens interesserede sjæle faldt i staver og lagde hovedet på skrå i deres fordybelse og indtagelse af indtrykkene fra de forskellige værker.

Et af mine favoritværker, som var utroligt spændende at følge, var franske Da Mental Vaporz, et crew på 9, som laver meget flotte og helt igennem fantastiske værker hvor de med hver deres stil samarbejder om ét stort, sammensat kunstværk. De havde gang i det helt store og endte ud med et meget specielt og vildt kreativt resultat. De havde sat små stykker plader op og malet motiver hen over dem og hele væggen. Derefter havde de taget de små stykker af og sat dem visuelt til salg for enden af væggen som var blevet omdannet til en Christiania-bod med en Langebro-lignende baggrund. Gennem hullerne hvor pladerne havde siddet kommer den danske flade grønne natur frem. Det er klart værd at tage forbi en dag efter arbejde og nå at se væggene inden det er for sent.

49 artikler om Dansk Gadekunst står der på forsiden – et patchwork af Lasse Korsemann Horne, som er redaktør ved Lindhardt og Ringhof bogforlag og har en cand. mag. i litteraturvidenskab & idéhistorie. Før forordene indtræder gøres der opmærksom på, at alle indtægter fra bogen går ubeskåret til fadderskaber og skoleunderstøttelse til børn i den tredje verden og er forvaltet af den frivillige organisation International Børnehjælp. Her er altså en fantastisk mulighed for at købe en meget dybdegående bog om street art og graffiti samtidig med at man støtter et rigtig godt formål (og ikke ét hvor 50% går til bestyrelse og administration)!

Antologien består af en hel masse artikler, interviews, essays og meget mere hele vejen igennem. Man får som læser et indtryk af miljøet, set fra flere sider da mange forskellige kunstnere og graffitimalere har bidraget til bogens sideantal. Man opdager også dette ret hurtigt, da sproget varierer en del ift. sprog, tyngde, længde, dybde og stil. Men det er bestemt ikke en bog for elever i 5. klasse.

Der hersker ingen tvivl om, at dette er en fagbog og ingen billedbog (trods de mange billeder der forekommer i bogen, der illustrerer alle de kreative, tankevækkende og fortællende nedskrevne ord). Intentionen bag bogen er, ifølge forfatteren, netop at skabe en mere redegørende bog, der måske kunne hjælpe med at skabe noget forståelse og vække nogle andre følelser end foragt hos folk, som måske ikke rigtig har noget ’retfærdigt’ indblik i kulturen.
Sproget er ikke letlæseligt og er man lidt dansknørd vil man også vide hvad et lixtal på 54 indeholder. Et lixtal viser læsbarheden af hvilken som helst tekst (fra en bog, avis o.l.) – om det er let, mellem eller svær læsning bedømt ud fra det skrevne sprog. Et lixtal på 54 ligger i den tunge ende, og kategoriserer eksempelvis saglige bøger, populærvidenskabelige værker og akademiske udgivelser, men selvom man måske ikke lige er typen der stikker næsen i en god bog fredag aften er der stadig meget at hente i denne bog.

Som sagt er der en masse (super sprøde) billeder at blive inspireret af, og måske er der stadig en af de 49 artikler som tiltaler én og før man ved af det, har man alligevel fået læst en hel del, for dette er en bog der sluger én.

Som der rigtigt nok står bag på bogen, er det en bog ”.. der giver plads til gadekunstens ansigter, meninger og stemmer. Med det foreliggende tekstudvalg skulle det være muligt både at blive stærkt underholdt, oplyst, begejstret, forarget og forbavset – det er op til dig. Det er gadekunsten på alle mulige og umulige måder.”

Så skulle man alligevel overveje tanken om at investere nogle få hundrede kroner i en bog, som både gavner din viden og interesse samt en masse børn i verden, så kan man gøre sig et rigtig godt køb her – den er det hele værd og egentlig meget mere til – hvis altså du spørger mig. Skal man smøre tykt på er der også lavet unika omslag af nogle forskellige kunstnere, bl.a. HuskMitNavn og Lints. Til næste oplag er det på tale at lave et samarbejde med Klara K. om at lave en hard cover version.

God læselyst!

For mere information og køb af bogen, se bogens egen hjemmeside.

BBoy BBQ er en årlig hiphop-festival der pt. går ned i 3 byer rundt om i USA. Nu udvider de så til udlandet. Hvor spørger du? København, selvfølgelig!

Den 20. august går det ned med alle de hiphoppens fire grundpiller, når der bliver inviteret til gratis hiphop-grillfest med danse-, rap- og graffiti-battles, akkompagneret af DJ’sne Whut, Cars10, Graded, Pato og Dante LaSalle, krydret med andre musikalske indslag af Kay & Sleng, Peacefull James, Zaki featuring DrissNation og Young. Ali Sufi er dagens vært-MC, der holder sammen på tingene.

Det hele starter kl. 12:00 hvor graffiti-duellen starter, som fortsætter indtil arrangementet stopper kl. 20:00. Alle pladser er besat, men hvis man alligevel vil have en plads i tilfælde af nogen skulle hoppe fra, kan man skrive til BBoy BBQ-holdet. Læs detaljerne på deres side.

Klokken 14:00 til 16:00 vil der være hiphop-dansebattle. Dommerne er endnu ikke på plads. Hvis du vil skrive dig op til dysten kan du se detaljerne på BBoy BBQs side.

Med start kl. 17:00 vil det så være MC’ernes tur til at vise deres evner, når rap-battlen går på. Dommerne bliver PTA og Tegnedrengen samt en endnu uannonceret. Igen kan detaljerne omkring tilmelding ses på BBoy BBQs side.

Der kan læses mere om arrangementet på BBoyBBQ.org, ligesom man kan følge med på Facebook og Twitter.

Roskilde Festivalen er farverig og mangfoldig og det samme kan man sige om den altid tilstedeværende graffiti på festivalpladsen som år efter år bliver udsmykket med spray fra nogle af de bedste malere fra bl.a. Danmark, England, USA og Frankrig. Mens festivalgæsterne finder sig tilrette på campingpladsen i opvarmningsdagene er selve festivalområdet allerede i fuld gang med at blive dekoreret af Toys Crew, Swet, Bates, More, Soten og mange flere.
Der bliver ikke stillet nogle egentlige krav til motiverne på de mange vægge, og kunstnerne har dermed frit råderum til at gøre det de er bedst til og udtrykke deres egen stil. Flere vælger i samarbejde med andre malere at begive sig ud i større produktioner, hvor de forskellige pieces har samme farvekombination og udtryk. I år kunne man således finde en væg udført af Detos, Bomr og Kets med et Klovn-tema i de klassiske rød-hvide farver hvor også Frank Hvam og Casper Christensen er gengivet med spraymaling.
Et andet bemærkelsesværdigt piece var Juse One’s tribute til hans hjemby New York. Piecet hed passende New York State Of Mind hvor portrætter af Nas, Biggie, Big Pun, KRS One m.fl. er flettet ind blandt semiwildstyle bogstaver i farver nøje afstemt med New York Knicks traditionelle orange og blå farver – ganske gennemtænkt tema til en musikfestival. Så vil vi bare gerne se nogle af disse rappere (som stadig er i live) på scenen næste gang – wink wink Roskilde.

Det er altid en glæde at se så mange kreative hjerner gå sammen og gøre “smatten” noget pænere og det er fedt at festivalen bakker op om graffiti som udtryksform, hvor man gang på gang i samarbejde med Molotow stiller rigtig mange liter maling til rådighed. Hvis man som festivalgæst selv skulle få lyst til at prøve kræfter med spraykunsten, har festivalen som sædvanlig også arrangeret en workshop ved Street City hvor øvede såvel som absolutte nybegyndere er velkomne til at afprøve talentet under kyndig vejledning.

Alt i alt må man sige at Roskilde Festival og alle involverede i projektet endnu engang har gjort et fortrinligt stykke arbejde som gør festivalpladsen lidt sjovere at se på.

Den 14. maj slog det nye AllStylez-Gallery på Vesterbro for første gang dørene op med en gruppeudstilling, hvor graffitimalerne Kats, Maxel, Zore One og Dune310 præsenterer deres værker på lærreder. (Se billeder fra ferniseringen på Dune310s Flickr-side.)

Galleriet der ligger på Krusågade 21 – et stenkast fra Kødbyen og Dybbølsbro Station – er efterhånden sjælden af sin art, og tidligere erfaringer har bevist at det er noget af en udfordring at få et galleri med graffiti som omdrejningspunkt til at løbe rundt. Det skal blive spændende og se om AllStylez kan være et frisk pust på scenen og præsentere den rå gadekunst fra dens bedste og mest interessante side.
Indtil videre er det sparsomt med oplysninger om galleriet og dets fremtidige arrangementer, men der er heldigvis mulighed for at følge med på http://www.allstylez-gallery.dk/ og ikke mindst Facebook-siden, der bliver opdateret jævnligt. Hvis man skulle have lyst til at erhverve et eller flere af de udstillede værker, kan man ligeledes se, hvilke der er til salg via Facebook.

AllStylez-Gallery har åbent mandag og onsdag fra kl. 15:00 til 19:00 samt lørdag fra 10:00 til 14:30.

Sidste år var der for første gang mulighed for at opleve det verdensomspændende graffiti-arrangement Just Writing My Name i Danmark. I forbindelse med arrangementet Gelleraps, gik ca. 30 danske malere løs på en massiv graffiti-væg, som var opstillet til formålet. I år har folkene bag arrangementet, Montana Cans og Run For Cover, forenet deres kræfter med den aarhusianske Northside Festival, der også kan fejre to års fødselsdag, når det løber af stablen den 11. og 12. juni.

Festivalen præsenterer, udover Just Writing My Name, et bemærkelsesværdigt program med blandt andet britiske The Streets på plakaten.

I stedet for blot at komme og iagttage kunstnerne når de udfører deres håndværk, er der også mulighed for selv at ansøge om at blive en af udøverne, hvis man da har det talent der skal til.
I samarbejde med det nye streetart-site Streeten.dk er der mulighed for at ansøge om en plads blandt malerne ved at sende en mail med billeder og info til info@streeten.dk.

Det hele går som sagt ned den 11. og 12. juni, på Northside Festivalen i Aarhus. Du kan læse mere om festivalen, og se det fulde program, på deres hjemmeside, hvor der også er information om billetsalg.