Caligr, som franskmanden kalder sig pga. hans store passion for kalligrafi, lægger ud og fortæller at han har malet 10 år. Det startede med væggene i hans soveværelse  men udviklede sig hurtigt til brug af dåser i forældrenes kælder. Han har boet i Danmark i 2 år men er taget tilbage til Paris, hvor der er mindst lige så stor aktivitet indenfor graffiti.

Han bliver inspireret af det hele, men særligt af at rejse, naturen og storbyer. Han fortrækker at male på mur fremfor canvas og kommer med sikkerhed til at male hele livet. Som han selv beskriver det, er det som en afhængighed. Han har malet i flere forskellige lande såsom Tyskland, Spanien, New York, Azerbadjan og syd Frankrig. Generelt er graffitimalere også ekstremt venligsindede og besidder alle den samme ånd, så det er nærmest én stor familie. Til sidst slutter han af med at give credit til hans drenge fra PSH, TPN og 2AC.

Mester88 står for tur. Den jyske accent er iørefaldende og han smiler stort imens han fortæller han er fra Kolding men flyttede til København i 2008. Mens han fortæller sidder han og leger med Molotow-tuscher på et canvas og malingen på hænderne indikerer den inkarnerede maler. Han startede tilbage i 1984 som ung teenager efter at have set den berømte film Style Wars, dengang under navnet 88Ball. Han har altid tegnet, da det ligger til familien. Han vidste dog ikke at det ville påvirke hans liv så meget, at starte med graffitien. På hans CV kan man se at han har undervist i graffiti på en ungdomsskole, at han er uddannet grafiker ved designskolen i Kolding og billedkunstner på det Fynske kunstakademi. Han lever bestemt for at male og kan også prale af at have et maleri hængende på borgmesterens kontor i Kolding.

Mesteren fortæller lidt forskellige historier, blandt andet at TPN var i Paris sidste sommer, hvor de sammen malede på en lovlig væg og pludselig kørte en politibil meget langsomt forbi, men stoppede ikke. Derefter dukkede en masse politivogne op med hunde, pistoler og hele svineriet – hvilket selvfølgelig gjorde hele crewet smånervøse selvom de malede lovligt. Det skulle vise sig at den første vogn der var kørt forbi havde kaldt over radioen at der stod nogle graffitimalere og var i fuld gang med det vildeste piece og at det bare skulle ses.

Dix sidder klar til interview- en fyr som bestemt ikke ligner en graffitimaler. Han begyndte i ’84 hvor den store graffitibølge brød igennem. Han så et fedt omslag på en reggae-soul lp og dengang var det enkelt med stjerner o.l. og efter at have set Style Wars var han solgt. Han er autodidakt og multikunstner for alle pengene: filmmanuskripter, børnebøger og skuespil.

Dix er actionpræget og foretrækker den hurtige streg, han skitserer ikke særlig meget – han elsker fornemmelsen af ting. Teknik bliver fravalgt fremfor selve idéerne og selvudvikling. Han finder inspiration særligt i miljøet omkring ham, hvad end det er gaden, kulturen eller menneskerne. Dét at lave udsnit af ting – udtrykket og stemningen han får fanget på et lærred og reflektionen han får skabt er grunde til han maler, men han har ikke tid til ’kun’ at være graffitimaler. Han har rejst meget og foretrækker det rå og lokale når han er afsted. Han kunne aldrig drømme om at indlogere sig på et hotel. Han har et motto der har varet ved fra start: Fuck fame, fun rules. Han er et stort legebarn og valgte også eventyr fremfor kone, børn og det stabile liv.

’I wish I was a horse in Dixieland’. Denne sætning sang han meget tilbage i folkeskolen og netop dét er grunden til hans One i dag. Hans kaldenavn blev Dixie og undervejs i hans ungdom blev det til Dix.

”Vi bruger gerne 5000 kroner på at male en væg vi aldrig ser igen” siger Dr. D

Til sidst har vi Dr. D, stifteren af TPN. Navnet er valgt fordi han mener at være så dygtig at han kunne have en Ph.D. i graffiti. D står for dybde og man finder meget hurtigt ud af at denne mand er ’all in for the details’ og er klart en teknik nørd. Han lavede sit første piece i 1987, men startede ved en fejltagelse. En journalist havde sat et billede ind i bogen Wild Style Graffiti, hvor han stod og malede, men i virkeligheden skulle han prøve for første gang i sit liv. Derefter følte han sig tvunget til at gå i gang. Han begyndte hurtigt at male skoletasker for at konkurrere med en knægt fra skolen der solgte mixtapes, fordi konkurrenten lagde an på hans kæreste.

”Jeg har været igennem mange oplevelser på grund af graffiti”

Han er vokset op i Lyngby hvor dansk graffiti afstammer fra, så han kendte alle de rigtige, hvilket var en stor fordel for ham. Han syntes det var cool at male noget anderledes og helst også noget nyt hver gang, hvilket har resulteret i at han kan male stort set alt i dag. Dr. D som førhen kaldte sig Debs startede i et crew som han hurtigt brød med og ville derefter starte sit eget – og på den måde blev The Paranoid Nation til. Han gik i nogle år for sig selv men i ’95 kom Dix og Haks til og deres plan var at være de vildeste. Stadig den dag i dag mener han at der er lang vej endnu, men han elsker det og det er ligesom terapi. I ’98 malede han sit første lærred. Meget er sket siden da og de opgaver der dengang var umulige, ekstreme og ubetalelige er i dag blevet en realitet – alt kan lade sig at gøre nu.

Han bruger især musik til inspiration og skal han ud på en bestillingsopgave, hvor han skal lave noget dystert hører han for eksempel dødsmetal, men for det meste er det Drum’n’Bass der flyder ud af højttalerne på grund af energien. Der er altid smæk på – Dr. D har sit eget firma med to ansatte og er booket over et halvt år frem i tiden. Men for at leve af det skal man kunne det hele, for så er der kunder nok.

Hvis du er interesseret i at se de ting de laver, så tjek Murkunst.dk

Da klokken nærmede sig 19 var der en massiv menneskestrøm på vej til Pavilion Junior scenen, fordi de unge Drum N’ Bass drenge fra Bottled In England skulle spille. Jeg har spillet fodbold med begge drengene for en del år tilbage, og jeg tror ikke jeg fornærmer nogen ved at sige, at de er bedre musikere end de er fodboldspillere.

Da bandet gik på var der godt fyldt i teltet, og jeg var meget overrasket over hvor mange mennesker der var mødt op. Stemningen var oppe at ringe lige fra start af, hvor der blev hevet violin på scenen, til et rimelig anderledes Drum N’ Bass show. Det skulle vise sig, at frontrapperen fra Intelligent Pushing , der jo selv havde spillet på skatescenen dagen før, kom på scenen mange gange og rappede. Man kan forestille sig en lyd af dobbelttempo-rap over beats med tung bas og hårde trommer. Det er ikke en genre jeg normalt dyrker, men jeg synes faktisk at det fungerede utrolig godt. Under hele koncerten blev der løbende introduceret en række musiske gæster, og det gav fin variation. Størst var overraskelsen nok da Silas Bjerregaard fra Turboweekend kom på scenen for at synge – den havde jeg ikke set komme.

I det hele taget en flot koncert af nogle unge gutter, der i øvrigt også har en ep på vej med den sigende titel “Believe The Hype”. Hypen var stor på Pavillion Junior, så nu må vi se hvad de kan drive det til.

Kl. 21 var der nogle andre massivt hypede gutter der skulle sætte fut under stemningen på skatescenen ved Street City. [Dhhu navn="Pato"] havde hevet en masse folk med som han synes har fortjent at få et større gennembrud. Jeg havde egentlig forestillet mig, et relativt kort show på en times tid, ligesom de andre shows på denne scene har været. Det skulle vise sig at jeg havde taget fejl. Dixone , Piffpaff, Klumben, Topgunn, Kidd og Specktors havde alle fået en hel del scenetid, og det havde jeg ganske enkelt ikke forberedt mig ordentligt på.

Dixone, der jo med “Dokkedal og Dixen” har fået opbygget sig et solidt live-ry spillede et langt sæt, og jeg synes faktisk at længden tog lidt overhånd. Jeg havde håbet på en slags kavalakade af “youtube hits” fra hver enkel kunstner, men det trak meget længere ud. Man kan dog ikke komme uden om, at alle de nævnte kunstnere kan et eller andet.
Nogen ville kalde det Swag, jeg ved det ikke helt.
Kidd’s “Kysset med Jamel” var en stort hit hos publikum, ligeså var Klumbens “Kriminel”. Flere andre hits gav også stor respons, så måske er det bare ikke helt min stil.

Nu må min lidt mavesure fornemmelse over, at have gået hele vejen til vest med for lidt tøj på og for få øl i hånden ikke ødelægge hele billedet. Der var rigtig mange mennesker, og størstedelen så ud til at hygge sig gevaldigt. Til tider mindede stemningen foran rampen lidt om nogle af de gamle shows med Den Sorte Skole , og det er en stor cadeau. Det kan lyde mærkeligt at hovedkritikken går på at det varede for lang tid, det plejer at være det modsatte man brokker sig over. Men når lyden heller ikke er helt i top, så skal materialet være bredere for virkelig at imponere.  Jeg var ikke helt tilfredsstillet – jeg prøver igen en anden gang, og mon ikke kunstnerne nok skal brage op alligevel.

De gratis udendørsaktiviteter, workshops og koncerter finder sted i Mølleparken og på Hovedbibioteket om eftermiddagen, alle tre dage. Aarhus Took It’s samarbejdspartner SkateMusicPark har udover de andre aktiviteter, også arrangeret en politisk høring om streetaktivister i Århus Kommune, så alle engagerede kan deltage i debatten om en ny graffitimur, udendørs scene, skaterampe eller andet.

Programmet ser således ud:

Torsdag eftermiddag starter udendørsaktiviteterne fra kl. 15:00 med streetaktiviteter i Mølleparken. Samtidig vil der på Hovedbibioteket være præsentation af Rap Akademiet med Nat Ill, Cha-D og Kejser A.
Klokken 18:30 starter den politiske høring arrangeret af SkateMusicPark, hvor man kan komme og stille spørgsmål til politikerne om relevante politiske emner i Århus og omegn. Dørene til Took It åbner klokken 19:30, og aftenens først act Mikkel Mund går på scenen 20:15. Aftenen fortsætter derefter med liveshows fra Odenses Fler Farver og Odense Assholes og New Yorks egne Jean Grae og Pharoahe Monch.

Fredag starter ligeledes udendørs med streetaktiviteter fra 15:00-20:00. I mellemtiden vil der være Rapkings rapkonkurrence med rapskolerne i Århus, samt streetdance workshop og danseshow Cre8tivity med Freestyle Phanatix.
Dørene åbner 19:30, og første act, M-Cnatet går på kl. 20:15.
DeePee går på kl. 21:00,
Kasper Spez – 21:45,
Pede B – 22:30,
Thermanology – 23:15,
AZ – 23:45

- Og det hele sluttes af med Masta Ace kl. 00:30 efterfulgt af Soundclash LeBon & DixOne vs. DJ Static & Temu kl. 02:00.

Lørdagens aktiviteter starter kl. 13:00, hvor du kan lære at lave et beat med Turkman Souljah på Hovedbibioteket. Fra kl. 15:00 er der forskellige streetaktiviter til kl. 18:00, hvor der er koncert med 4Pro, efterfulgt af koncerter med Bumsestilen og Magermayn hhv. kl. 18:30 og 19:00.

Dørene til VoxHall åbner kl. 19:30 og kl. 20:30 begynder den nok mest omtalte begivenhed, “Dansk Rapkavalkade”.
- MC Einar træder på scenen som den første, for at markere startskudet i dansk rap. Han vil blive opfulgt af nogen af dansk raps største talenter og betydninger gennem årene. Her vil man bl.a. kunne opleve:
Den Gale Pose feat. Shirley, Rockers By Choice, Faktaposen, Outlandish, Niarn, Jøden, Jooks og mange andre. I alt 60 kunstnere skal stå for rapkavalkaden, som skal dække over dansk rap fra 1988 til i dag. Kavalkaden er den første af sin art i dansk raps historie og showet bliver noget særligt, både lydmæssigt og scenografisk.
Efter showet, kl. 23:30 går Marco Polo, Ruste Juxx og Torae på scenen og afslutter dette års Aarhus Took It med manér.

Aarhus Took It finder sted på VoxHall i Århus, med udendørsaktiviteter i Mølleparken og Hovedbibioteket d. 30. september – 2. oktober. Prisen for alle tre dage er 350 kroner, og for en enkelt dag 150 kroner.

I anledning af den danske rapkavalkade har SupaJan, Kasper Spez og Pede B slået sig sammen om at nyfortolke tre klassikere. Numrene er blevet indspillet, og der er blevet skudt en fed video til det hele:

”River taget af straks og gør plads for mig taaaak…!”

Sidst vi hørte fra undergrundshelten Pede Gøbb var på Echo Out’s fjerde konstellation af deres Spytbakke Mixtapeserie, hvor Gøbb rappede om hans slyngelvenner, der levede efter ’Det er alle andres skyld’ – princippet. Nu er det Pede Gøbbs egen tur til at hoppe ud som ansvarsfralæggende, selvhadende rapper, der ikke har noget til overs for samfundet, dansk rap eller sig selv.

”Jeg født og dør på spanden, så kom og mød en taber /
En fucking sølle rapper overdynget med tomater /
Og ølsjatter og spytklatter løbende ned ad sig /
Ingen gider’ høre mine tracks, jeg’ spild af kød og organer”

- Hvis der er nogen, der kaster tomater på Gøbb, så må det være ham selv, for sjældent har man hørt en rapper have så meget imod sig eget jeg. Det er ironisk selviscenesættelse, når det er allerbedst, og jovial stodderrap er nærmest aldrig hørt bedre. Dette skyldes, at Pede Gøbb er en umådelig dygtig rapper, der ikke lader til at kunne fremføre et rim uden at leveringen er sublim, samtidig med, at han har fundet balancepunktet imellem det tossede overdrev og den underspillede humor – en hårfin grænse, som kun få andre har ramt med ligelig præcision.

”Kald det bare dovenskab… /
Men jeg efterhånden nået dertil hvor jeg synes det er sjovt at tabe /
Så skid hul i det, jeg danser ’gennem hele møget /
Med stok og bowlerhat, flink og fornøjet /
Til den sidste pind er røget og jeg’ lige når at blinke med øjet /
Før jeg blæser min hjerne ud foran folk inde på strøget”

Traditionen tro, når talen falder på Echo Out udgivelser, så velsignes man som lytter endnu engang med en samling fuldkommen latterligt sprøde produktioner. Jeg ved ikke hvor ofte, jeg har overdynget Melancolia og Davey med roser, men grundet EP’ens mirakuløse beats måtte jeg for-hvem-ved-hvilken-gang ned i blomsterbutikken for at opmagasinere. Og hvordan de herrer kan udsende så meget musik, af så høj kvalitet og samtidig forbedre sig for hver gang, det er over denne signaturs forstand. Hvad end det er rocket mudderblues på ”Smuk Musik”, rowdy saloonslagsmåls galskab på ”Slip Det Løs”, sørgmodige banjoer og slentrende trommer på ”En Bitter Vals”, mageløst inspireret af Ennio Morricone’s ”Cheyennes Theme” fra western klassikeren ”Once Upon A Time In The West” – eller om det er muntre gøglermelodier på DixOnes ”Læs Det Med Småt”, der helt genialt inkorporerer bidder af Sund Fornufts ”Yeah” og filmdialog fra Zappa, eller horn og blæsere på den instrumentale knytnæve ”Indtil Jeg Står For Skud”, så udføres alt til perfektion. Fløjtemelodien på ”Kundsskabens Træ” blev for mit vedkommende lidt for repeterende, men det er vitterligt også den eneste kritik, jeg kan vriste af mig.

Det Er Alle Andres Skyld er ganske vidst blot en ”lille” 6-numres EP, men som helhedsprodukt og kvalitetsudgivelse kan den måle sig med alt, der er udgivet i år, og jeg vil ikke tøve et sekundt med at kalde den en af 2010’s vigtigste must-haves. Meget mere er der vel ikke at sige – Echo Out har gjort det igen, og så håber jeg, at Pede Gøbbs debut EP kan være med til at åbne folks øjne op for, hvor vigtig Echo Out er for dansk rap.

”Crack; isn’t it the time YOU see what all the fuzz is about?!”

”Min dag den starter med at spilde så meget tid jeg kan /
Så ryger jeg en pind så jeg kan stene igen /
Ryger en til så jeg kan stene igennem /
Og ryger en til, til det hele er glemt”

Ken1Crack er en ægte stoner, og det lægger han bestemt ikke skjul på. Din Daglige Dosis er en velproduceret ode til ugidelighed, kronisk glemsel og en hvis planteslægt!

Mine tanker blev meget hurtigt ledt over på Fostas debut EP Lyset Blænder (anmeldt HER); en herlig omgang stenersnak, hvor der ikke var helt så mange ting at sige, men super fede måder at sige tingene på. Ken1Cracks debut er ligeledes et godt eksempel på, at man kan udsende et udmærket produkt uden at have de store tanker og følelser at fremlægge for masserne. Med blandt andre Kværn (M-Cnatet) og DixOne (Dokkedal/Dixen) bag roret på lydsiden, er der garanti for fede beats, og Ken1Crack selv er en ganske interessant størrelse. Overordnet set er det en meget grå og depressiv udgivelse. Lydsiden er mørk, og med statements fra hovedpersonen som ”lykken er at sove og dø før man vågner” er det ikke bare gak og løjer, som rygermusik ofte ender som. På nummeret med den meget sigende titel ”Lorteliv” rapper Ken1 fx:

”Det’ pisse trist tit /
Går bare og prøver og ikk’ være så pessimistisk /
Det misser tit, mister tit mod /
Mister mit hoved /
Så I ka’ kalde Crack for Mister Mismod”

Den dystre røde tråd får dog mit bæger til at flyde over. Der bliver ved hjælp af lidt positivitet på ”Clark Kenneth” og det fornøjelige instrumentale stykke ”Nintendolude” forsøgt at afbalancere den dystre mistro, der dominerer udgivelsen, men i det store hele virker det alt for alvorligt, og glimtet i øjet, der ville have klædt udgivelsen, er erstattet af en bitter mine. Dog må jeg anerkende produktionskvaliteten, for beats og flow kan jeg ikke sætte en finger på, så selvom det for mit vedkommende er en midt-imellem udgivelse, vil jeg klart anbefale, at man følger dette link og spendere de sølle 30 kroner på EP’en, for det er den afgjort værd.

10 års dopeness fejres med manér!

I anledningen af deres 10 år i det danske rap-game, sådan rundt regnet, har Organiseret Riminalitet lagt alle deres udgivelser op til gratis download.
Og hvilken gave! Det mindste vi kan gøre her på redaktionen, er da at skrive en anmeldelse af deres første rigtige album, Med Love Skal Man Land Bygge, på trods af, at det er tre år gammelt.

Da pladen udkom i ’07 blev den modtaget med en lind strøm af rosende ord og skyhøje karakterer. DR’s Ole Jakobsen udnævnte den til en af årets absolut bedste, Soundvenue tildelte 5 stjerner og skrev, at det var: ”noget af det bedste danske hiphop, der er blevet produceret de seneste mange år”. Gaffas rap-anmelder forbarmede sig ligeledes, og hiphop.dk kvitterede med fuldt hus, samt ordene ”vi har simpelthen at gøre med en klassiker…”.

Ingen tvivl om, at det ganske hiphopfolk lappede dette originale, sjældent dygtige, friske pust af et crew til sig. Bestående af fire fænomenale mc’er, en af Danmarks cool’este og mest opfindsomme DJ’s, DJ Jett, og et storstilet producer-team, var odds såvel som forventninger på alle måder også høje – og indfriet blev de.

En forunderlig, og yderst velafbalanceret blanding af tankevækkende historiefortællinger, gakket humor, skarpe iagttagelser, platte drengerøvsberetninger og sylespids samfundskritik, gør MLSMLB til en plade, der perfekt zigzagger imellem det dystre, tunge og alvorlige, og det morsomme, lette og afslappende. ”Hvis Jeg Var Min Kæreste” og ”Verdens Ældste Hobby” er med deres gennemført komiske koncepter for længst blevet drengerøvsklassikere. På visse numre er det tæt på at kamme over med udpenslende, pornografiske passager, som på ”Årsag” hvor der rappes, ”Hun hedder Lise-Lotte, pisseflot fissegodte / tar’ pik i både mis og pøllegrotte”, men OR-drengene har en evne til at servere selv de sjofleste linjer med kække smil og forrygende leveringer, der redder dem fra at blive sat i bås som sexistiske og undertrykkende.
Beretninger som ”Konsekvens” og ”Årsag” gør også, at man konstant er bevidst om, at drengene har rigelig brikker at rykke rundt med og er mere end bevidste om, hvad der sker i verdenen omkring dem. LarsEFX’s solostykke ”Part 1” handler om, hvordan vi aldrig tager hånd om vores medmennesker, og om hvor nas det kan gøre, når den dårlige karma sendes tilbage. Khalerns solostykke handler om Hr. Jensen – en omvandrende metafor på danskeres egoisme, og her serveres mesterlige linjer som:

”…Og der’ større virak /
Over en lillebitte ridse i din bil lak, end krigen i Irak /
Og de’ skak, ska’ de sige ”iiiihh tak” /
Mildt sagt /
Tror ikk’ han ville gi’ dig et klap /
Hvis der var ild i din jakke, makker (/jagtmakker)”

I dag, tre år efter pladens udgivelse, imponeres jeg stadig over de fire MC’ers nyskabende og kreative flows, der sjældent er hørt bedre siden.

PhaFalAion står for de fleste produktioner, med DixOne, Klumpen og LarsEFX selv som yderligere bidragene, og lydsiden bærer ikke mange negative træk. Jeg vil måske mene at produktionerne generelt set har for meget tilfældes, og at beatsne derfor ikke kan følge teksternes nuancer og variationer. Heldigvis bliver rappen aldrig kedelig, og det endelige resultat er fabelagtigt.

Jeg vil ikke kalde skiven en klassiker, men det er stadig en af de fedeste rapskiver, der er udgivet i længere tid.

Besøg deres hjemmeside HER og tag for jer af de gratis godter. Vi takker.

RJD2 er en amerikansk producer, sanger og musiker, der siden 1993 har bevæget sig i amerikanske og internationale hiphop kredse og efterhånden må betegnes som en ganske erfaren og succesfuld kunstner på området.
Med et repetoire der, udover produktioner for andre kunstnere, består af to instrumentale solo-albums – etablerede han i 2009 pladeselskabet “The Orchard” og i januar 2010, stod han herigennem for udgivelsen af hans eget feature-album: “The Colossus”.

Dokkedal/Dixen er en relativt nystartet dansk Dj duo, men deres fortid hver for sig, giver dem skam rigelig med erfaring at trække på, når det kommer til at skulle varme op for en international kunstner.
Simon Dokkedal aka. LeBon, som nogle formentligt vil genkende fra den danske hiphop gruppe Den Sorte Skole, har fungeret som dj i det københavnske natteliv i en årrække – og den anden halvdel af duoen, Anders Dixen aka. DixOne, har en fortid som producer på den danske hiphop scene.

Sammenlagt burde der dermed være lagt op til dj-kunst af kaliber, når den danske duo træder op på scenen, forud for den amerikanske skiveskærer.

Du kan finde mere information om Dokkedal/Dixen og deres liveoptrædener på livenation.dk, eller på gruppens facebook side.

Da Khal Allan gik på som fredagens andet act, sammen med Dix, var publikum så småt ved at være kommet ind, og Khal Allan, der måske er bedre kendt som Khalern fra Organiseret Riminalitet, dansede ind til nummeret Tryllemusik. Det skabte en halvfjollet stemning, der gjorde folk nysgerrige. De to rappere delte scenen nogenlunde lige, trods Dix aldrig blev ordentligt præsenteret.

Der var noget, på en gang, roligt og legende ved Khal Allans set. Musiksiden var meget specielt og eksperimenterende, der blev blandt andet spillet på skeer, og nogle numre var meget elektroniske, mens der på andre blev skabt en lidt chilled, 70’er-agtig stemning, der kunne lede tankerne hen på en visetradition. Mens tekstuniverset bevægede sig i det realistiske, lettere drømmende, utopiske og politiske.

Khal Allans flow er meget interessant, direkte sært til tider. Han formår på en eller anden vis, at flowe skævt, uden at man er i tvivl om, at det er med vilje. Hans stemme er til gengæld ikke fantastisk egnet til rap, og kom til at virke lidt monoton, der dog er lidt legende selvom det er vævende. Med sig havde han DJ Steen Rock, samt to andre.

Det blev tydeligt, at der var et undergrundsnavn på scenen. Khal Allan oser af undergrund, og ligger langt fra pop. Stemningen var derefter, for folk virkede enten nysgerrige, eller fjollede lidt rund, meget få sang med eller var helt oppe at køre. Så det var en aldeles interessant show, men ikke voldsomt festligt og meget lidt gangster.  Men det virkede som om, at de morede sig vældigt, og publikum lige så, trods mangel på genskab. Dog blev kontakten til publikum også besværet af omtalte særheder og mangel på kendskab.

Khal Allan virker til at være en fyr, der gør sig bedst, og måske har det bedst på en undergrundscene, hvilket Aarhus Took It nok kun delvist kan kaldes. Størrelsen af publikum virkede på den måde meget passende, og der god plads til at man kunne gå op i baren, hvis det blev for anderledes, så der var ingen der stod og skabte dårlig stemning, hvilket man kunne frygte, hvis han var gået på senere på aftenen, hvor promillen og mængden af publikum blev højere.

Den samlede line up for arrangementet i aften ser ud som følgende:

BLINGO-BINGO med MC JIMMEE kl. 22:00

LA CUCHINA SOM SYSTEMA – LIVE (Ods/Kbh)

DJ HVAD – LIVE (Albertslund Terrorkorps)

LEBON (Den Sorte Skole)

SUNNYBEACHHAPPYSLAPMARDIGRAS

DIXONE (Dokkedal/Dixen)

GIRLS WITH GRILLZ

ANNA B (MWB)

ZAKI + SCHACK – LIVE

PETER PLUS (MWB/Flødeklinikken)

LOW PRESSURE feat. EMO – LIVE

Der vil blive serveret billige øl indtil arrangementet lukker ned kl. 21 hvorefter festen fortsætter på Kapelvej 44 fra kl. 22 (entré: 50 kr.). Her vil bl.a. Universal Soundsystem, Ras Money og Soulfuld Crew (Lebon, Kohnny Jazz og Storm) stå for musikken indtil den lyse morgen.
Du kan se det fulde program og tilmelde dig Nørrebro Rules her.