Så er endnu et år kommet til sin ende, og det er tid til at zoome ud få overblik over hiphop-året 2011.

Hvis der er ét fænomen i 2011, der virkelig har taget opmærksomhed, og som derfor nok er det, de fleste vil huske året for, så må det være den frembrusende fandenivoldskhed som de nye unge rappere har bragt med sig, både i ind- og udland. Tyler the Creator smed ”Yonkers”-videoen op på YouTube den 10. februar, og få dage efter havde han og resten af OFWGKTA-kollektivet verden i deres hule hånd. Ikke mindre end en uge efter smed Kesi og hans B.O.C.-kumpaner videoen til ”Stadig Den Bedste” op på Tuben, og heller ikke her gik der lang tid før han var profileret som frontmand for en ny bølge af ungt blod på den danske rap-scene. Lige i hælene på Kesi fulgte Kidd, der endda er blevet langt mere populær i mellemtiden. Mængden af opmærksomhed, der har været rettet mod de tre er dog på ingen måde proportionel med kvaliteten i det musik de har udgivet i år, og lidt ærgerligt er det, at deres opmærksomhedskrævende måde at begå sig på har overskygget så meget af det andet, langt bedre musik, der er sendt på gaden i år – for det har der været meget af.

Top 5 album udgivelser (i rækkefølge)

#1) Trepac – Fatamorgana (læs anmeldelse)

#2) Suspekt – Elektra (læs anmeldelse)

#3) Per Vers – Ego (læs anmeldelse)

#4) Marwan – Mennesker (læs anmeldelse)

#5) Malk De Koijn – Toback to the Fromtime (læs anmeldelse)

Bedst som man lige havde vænnet sig til at kunne tage den frihed at forvente ypperlig musik fra Echo Out Cph lejren, smed Trepac Fatamorgana på gaden, og fejede benene væk under undertegnede som et bagholdsangreb. Fuldstændig kompromisløs i sit udtryk, hudløst ærlig og uvant skarp i sine tekster, og med et træfsikkert håndværk fra diverse beatsnedkere. Ganske simpelt en monumental solodebut. Suspekts fjerde langspiller Elektra var også en storslået sejr. En del mere udfordrende på lydsiden end man har været vandt til fra Tabu-drengene, men på trods af, at de jonglerer med talrige besynderlige undergenrer, så lykkedes det hele for dem, og de viser at de mestrer alt fra det sædvanligt melankolske og rå, til mere moderne tiltag som dub-step/electro-hiphop. Underholdende og fandens flot. Per Vers’ EGO er årets bedste bud – hvis ikke alle tiders bedste bud – på en ”voksen” hiphop-udgivelse. Historier om at være far, fed og færdig, leveret med blændende humor og med samme mageløse tekstforståelse som Per V er blevet garant for. At de to svenske gulddrenge Embee og DJ Large tilmed serverede sprøde beats over hele feltet gjorde naturligvis ikke fornøjelsen mindre suveræn. Marwans Mennesker er nok den udgivelse i år, som jeg er blevet skældt mest ud for at synes om! Ikke desto mindre er det altså en af de plader jeg har hørt allermest, og jeg er endnu ikke færdig med den. Det er meget muligt at Marwans rap-teknik ikke er den bedste i kongeriget, men hans karisma, personlighed og måde at fortælle historier på overskygger fuldstændig den dårligdom der måtte være, og i en tid hvor alle vil være rappere, så tiltaler indholdet mig ofte mere end udførelsen, og her står Marwan frem i mængden. Og så er pladen forresten fabelagtigt flot produceret. Sidst på ’Top 5’-listen har vi Malk De Koijn, hvis tredje skive Toback to the Fromtime jeg faktisk stadig har et lidt ambivalent forhold til. På den ene side, så synes jeg ganske simpelt ikke længere, at den Malk De Koijn’ske tilgange til rap-genren er synderligt interessant, men på den anden side, så er de tre herrer bag bare så fandens dygtige, at når det er godt, ja så er det virkelig godt. Så hvis du af Gud-må-vide-hvilken-årsag ikke har fået tjekket dansk rap ud i år, så er det disse fem der skal investeres i. Men…

….snyd heller ikke dig selv for:

#1) Illusionisten – Syndende Engel Angrende Djævel

#2) SupaJan – Det Nye Sort

#3) Exampler – Hunters & Collectors

#4) Nixen – Primus EP

#5) Danni Toma – Rige Mænds Jakkesæt

- Hvis du står i den uheldige situation, at budgettet ikke tillader pladekøb, så så flere gratisudgivelser også dagens lys i 2011:

#1) Trepac – Skeletter & Skitser

#2) Bogstavelig Talt – Bst Pt. I

#3) Holsaae – Gennemsnitsdansker

#4) Point Blank – Don’t Let the Minute Hand Slap You

#5) Nixen – Primus EP

Top 15 tracks (uvilkårlig rækkefølge)

Hvis vi et kort øjeblik leger, at en af mine bekendte, som har været udenlands hele året, uden mulighed for at følge med i tingenes udvikling på hjemmefronten, vender hjem og spørger mig ”Yo Jeppe, nu har jeg jo ikk’ haft mulighed for at høre noget hiphop i 2011, så ka’ du ikk’ gi’ mig en liste over de vigtigste numre, der er udgivet i år?”, så ville jeg give ham følgende liste af numre:

#01) Illusionisten feat. Nota Bene – ”Flaskens Bund” (Lars Da Fari)

#02) Trepac – ”Uden Hænder” (Xeren)

#03) Malk De Koijn – ”En Gang” (Tue Track)

#04) Jooks & Wafande – ”Sort Nat Sort Dag” (Atilla)

#05) Kesi feat. Benny Jamz – ”Født I Dag” (Benny Jamz & Vivid)

#06) Marwan feat. Orgi-E & Troo.L.S. – ”Uden Om Systemet” (Troo.L.S.)

#07) Trepac – ”Startnerver” (FlotteDavey)

#08) Dialekten – ”Farvel Pia” (FlotteDavey)

#09) Nixen – ”S.E.P.” (DJ Rune)

#10) L.O.C. – ”Rigtig” (Rune Rask & Jonas Vestergaard)

#11) SupaJan – ”Til Jeg Stiller Mine Sneaks” (Es)

#12) Rapublik1 feat. Nota Bene – Fra Filantrop Til Demagog (FlotteDavey)

#13) Per Vers – ”Smuk Kamp” (Embee)

#14) Suspekt – ”Elektra” (Rune Rask & Jonas Vestergaard)

# 15) Wafande feat. Kaka – ”Gi’ Mig Et Smil” (Pharfar & Fresh I)

Jeg synes bestemt at det har været et godt år for dansk rap. Mange debutanter med stort potentiale, og en masse suveræn musik fra nogle af de mere garvede kunstnere. Inden vi runder af skal vi også lige en kort tur til udlandet og så på hvad der rykkede “derovre”.

Top 5 udenlandske (i rækkefølge)

#1) Cunninlynguists – ”Oneirology” (læs anmeldelse)

#2) Common – ”The Dreamer/The Believer” (læs anmeldelse)

#3) Kendrick Lamar – ”Section.80” (læs anmeldelse)

#4) Sims – ”Bad Time Zoo” (læs anmeldelse)

#5) Action Bronson – ”Dr. Lecter” (læs anmeldelse)

Ufatteligt meget fantastisk hiphop er blevet spyttet ud af The States i år. Både vest- og østkyst-hiphoppen fik en mindre genopstandelse i form af to debutanter; Compton-rapperen Kendrick Lamar pustede nyt liv i westcoast-hiphoppen med sin storslåede Section.80, mens New York fik et nyt crime-rap ikon i den tonstunge Queens-rapper Action Bronson, der med Dr. Lecter viste præcist hvor skabet skal stå. Common udgav i samarbejde med produceren No I.D. The Dreamer/The Believer, og det de to har begået er rent ud sagt mirakuløst. Commons niende album er nok det pureste eksempel på hvordan sjælfuld, rå hiphop anno 2011 skal lyde. Den nok mindre kendte Minnesota-rapper Sims, der normalt slår sine folder i Doomtree-kollektivet, gav årets stærkeste bud på fremtidens hiphop-lyd, da han i samarbejde med den lidt gale og lidt geniale producer Lazerbeak udgav Bad Time Zoo. Og sidst men ikke mindst smed sydstatsgruppen Cunninlynguists deres femte plade på gaden, det stærkt konceptuelle Oneirology, der nok ikke er et helt ”nemt” album at dykke ned i, men rent ud sagt et episk hovedværk i moderne hiphop-historie. Hvilket storslået år.

2012?

Nej, verden går ikke under næste år, glem Roland Emmerich og read a book. Til gengæld tror jeg, at vi går et spændende hiphop-år i møde, og jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg allerede har en masse forventninger til en masse projekter.

2012 er blandt andet året hvor der for alvor skal kastes bomber over centrum, hvis de nye rappere skal bevise deres værd og ikke ende som overhypede døgnfluer. Kesis debut er sat til udgivelse i januar, og selvom jeg ikke helt ved hvad jeg skal forvente af denne, så glæder jeg mig.

Som den sucker for Echo Out jeg er, kan jeg heller ikke andet end at glæde mig til 2012, hvor Dialekten forhåbentlig smider deres fuldlængdes debut på gaden – God knows jeg har ventet længe på den skive. Endvidere lyder ordet, at Tudsegammelt har en plade klar til næste år, og hvem glæder sig ikke til hiphop á lá øl, fisse og hornmusik?

Og ja, der er jo masser at se frem til. Johnny Hefty og Jøden, Dialecs (forhåbentlig), Kasper Spez (man har vel lov til at håbe) og sikkert mange andre. Mon ikke 2012 bliver et godt år?

- Det var mit 2011-recap. Tak for i år, og så ses vi på den anden side – pas på jer selv derude.

Mixtapet gæstes af blandt andet Tobi Crack fra Diggd, Mike Raw, Aeon og en håndfuld andre hiphopnavne. Som host har de valgt Slinky Bill Swagger, hvis hæse ryst vil kunne genkendes, for enhver der har oplevet ham som vært til Mc’s Battleground. For at skabe den perfekte mixtapestemning, har DJ Phase mixet alle numrene sammen, så man får en oplevelse af en DJ, der spiller sit set på en klub.

I forbindelse med udgivelsen optræder drengene til GotJamn i aften, hvor Pede B, Dialekten og Larsn blandt andet også vil være at opleve. Foruden muligheden for at være de første til at høre BlandeBånd og udgivelsens numre, er der også mulighed for at få et trykt eksemplar i hånden.

Dørene bliver åbnet kl. 20:00 og entréen har den beskedne pris af 80 kroner.

Er man forhindret i at opleve aftenens show og dermed ikke få en plade med hjem, kan den fra kl. 20:00 i aften downloades på:http://www.redlightstudio.dk/blandebaandet.html

Nu det jul igen, nu det jul igen…

Og til jul skal der være hiphop, så derfor er der fredag d. 16. december, traditionen tro, endnu engang Got Christmas Jamn i Roskilde, og intet Christmasjam uden Pede B.

Derfor er Got Jamn-drengene stolte af igen i år at kunne præsentere den tredobbelte MC’s Fight Night-vinder og udgiver af flere fede skiver, nemlig Pede B og et ekstra langt line-up af velkendte Got Jamn-musikere, som er:

Dialekten
Fresco
Aeon
LarsN
DeVers
Keiff & FtildetK
Golden Eagles
LMS Crew
Sandheden
Mosell

Aftenens DJ er DJ Jakob Med K

Med sådan et line up burde alle hoppe på futteren og tage en tur til Roskilde, hvor det uden tvivl bliver en aften med spræl i, så fat nissehuen og fejr julen med manér til en god gang dansk hiphop når det er bedst.

Det koster 80 kr. at komme ind og oven i det får man dobbelt up på alt i baren mellem kl. 20 og 21.

Det finder sted på Paramount, Eriksvej 40 (gå afstand fra stationen) i Roskilde.

Du kan finde eventen på Facebook her.

Crewet bag Got Jamn åbnede for nogle år siden op for en hiphop-klub, der skulle vise sig at blive landets hyppigst forekommende freestyle-konkurrence. Efter mange jams på Dakota natklub rykkede de tidligere i år lokation til Støberiet på Blågårds Plads i København. Desværre blev de, som mange andre i københavnsområdet, hårdt ramt af skybruddet i juni måned. Deres gear druknede bogstavelig talt, og det er i den anledning at de inviterer til støttefest på fredag den 14. oktober for at kunne få penge nok i kassen til at kunne få MC’s Battleground op at stå igen.

Modsat de almindelige Battleground-arrangementer, bliver denne aften hovedsageligt fyldt med planlagte sets, og knap så meget freestyle. Til gengæld er programmet stærkt besat. På lørdag kan man opleve:

Kaka: Reggae-rapper, også kendt som Lil’ Kaka, har huseret i den københavnske undergrund i en del år, men har specielt i denne sommer fået meget opmærksomhed, specielt for samarbejdet med Wafande på sommerhittet Giv Mig Et Smil.

Tudsegammelt: Er lige blevet signet på Echo Out Cph. Live tropper de op med fuldt liveban,d inklusiv tuba og kontrabas.

Dialekten: Ligeså fra Echo Out kommer denne duo med ligedele tekster om politik og skæg og ballade.

Humme & Solo Solito: De rutinerede gutter fra Graven har varslet med et album i noget tid efterhånden, og har i den forbindelse udgivet en hel del sange med tilhørende videoer.

Naturligvis skal man ikke snydes helt for et freestyle show. Der bliver nemlig lagt op til et tag-team show med 4 tidligere champs fra MC’s Battleground-konkurrencerne. De improviserede rim bliver leveret af Mund De Carlo, Balthasar, Spasmager og Fresco.

Hus-DJ’s bliver Wittenjürgen, der består af de to producere Melancolia og Lars Da Fari.

Arrangørerne skriver selv: “Vi har allerede fået stor støtte af alle acts der kommer og spiller, og vil allerede nu sige tak for hjælpen med denne aften, med jeres hjælp bliver det bomben – og med CA som kulisse bli’r det her en fest, der går over i Got Jamn og MC’s Battleground – GOT JAMN BITCHES!!!”

Støttefesten foregår på Operaen på Christiania, dørene åbner kl 21:00 med showstart kl 22:00. Indgangen koster 60 kr. men så er man også medvirkende til at få MC’s Battleground op at stå igen! Man kan tjekke yderligere information på facebook og se en kort intro-video nedenunder.

I disse dage fejrer Christiania, at det er 40 år siden de gamle militærbarakker blev stormet af aktivister og hippier, for at skabe den verdensberømte fristad. I den anledning er der en masse aktiviteter på Staden, og blandt dem en masse guf for hiphop-nørder.

Det kan anbefales, at tjekke hele programmet ud, for der er virkelig meget at komme efter, næsten ligegyldigt hvilket stil man har lyst til.

Lørdag d. 10. oktober sker der dog noget ekstra særligt. Hippie-hopperne fra Echo Out Cph fejrer nemlig fødselsdagen ved at invitere til et Spytbakken Allstars jam, som de for i øvrigt også gjorde på dette års Roskilde Festival. Det er en mulighed for at høre mange af kunstnerne fra de 5 populære Spytbakken Mixtapes live. I modsætningen til releasefesterne til de omtalte mixtapes, foregår det dog på Operaen ved Pusher Street, og ikke på Loppen.

Echo Out tager næsten hele holdet med, og man vil kunne opleve kunstnerne lave features på hinandens numre, på kryds og tværs af normale sammensætninger. På aftenen kan du opleve:

Tudsegammelt
Kristina Renée
Trepac
Pede Gøbb
Illusionisten
Dialekten
Wittenjürgen
Guldgruppen
Rapublik1

Dørene åbner kl. 22:00, og det koster 40 kr. at komme ind. På Operaen tager de ikke imod dankort, så husk kontanter.

Først og fremmest starter arrangementet allerede kl. 17:00, hvor der indtil kl. 20:00 vil være øl til 10,-.
I løbet af dagen, og aftenen, vil man desuden kunne opleve:

Trepac, der af vores anmelder Jeppe Barslund fik følgende ord med på vejen, for hans pre-Fatamogana udgivelse Skeletter & Skitser:
“Trepacs overlegne evner som rapper, og gratisudgivelsen fungerer perfekt som både en overordentlig solid førstegangsintroduktion og ét stort glædeligt gensyn.”
Læs resten af anmeldelsen her.

Konstellationen MPC & Triple S har også haft en tur gennem anmeldermaskinen, og om dem sagde Jeppe Barslund bl.a. at “MPC & Triple S har et tydeligt potentiale, men på DEMOner lyder det mest af alt som om, at de har haft en helvedes masse ideer som de simpelthen bare har prøvet af, uden frygt for at bryde de logiske rammer og uden at bekymre sig om at bevare den røde tråd.”
Læs resten af anmeldelsen her.

Dialekten er nok den gruppe, der har modtaget de fleste roser fra vores anmelder, som sagde intet mindre end at “det er en kolossal lettelse at få genoplivet sprogets egentlige nuancer og muligheder, og Dialekten minder konstant lytteren om, hvor farverige billeder sproget faktisk kan male.”
Læs resten af anmeldelsen her.

Duoen Dr. Keiff & FtildetK leverer en rowdy omgang crunk, der til hver en tid vil få armene i vejret, mens rygsækkene og andre haters rykkes rundt til de energiske beats. Der skulle være en udgivelse på trapperne, men den lader vente på sig – indtil da må man glæde sig over at se dem live.

Der kommer tydeligvis til at ske ting og sager i Roskilde, når grillene tændes d. 3. juni kl. 17:00. Arrangementet er gratis indtil kl. 20:00, hvor man så skal lægge en bette 50′er i døren for at se dette lækre line-up, der rammer scenen på Paramount, der ligger Eriksvej 10, Roskilde.

Regler for konkurrencen og tilmelding finder du lige her.

”Jeg vil ikke være bange, nej jeg vil ikke lade mig skræmme /
Jeg lever mens det lever i mig /
Forfølges af skygger der vokser og viser mig vej”

Har man haft hovedet nede i den danske undergrund og fulgt Echo Out og Illusionisten, så ved man, at det ikke er for sjov, når han kalder sig ’Mørkets Fyrste’. Sammen med producermakkeren, med det mindst lige så sigende navn Melancolia, har Illusionisten leveret depressiv og sortseerisk hiphop siden 2008, og med hans debutplade Syndende Engel – Angrende Djævel tager han skridtet videre ud over kanten og ned i kaninhullet.

Sagt som det er: dét her er en seriøst mørk verden at begive sig ind i, men jeg må på det kraftigste opfordre jer til at tage turen, for der er bestemt noget fantastisk ved hovedpersonens tumultariske færd, trods det nok ikke er anbefalelsesværdigt hvis man ligger og roder med en vinterdepression eller lignende.

”Underbevæbnet med et sæt bævrende læber og hævede næver /
Det knuste hjerte og en sjæl der flæber”

Lad os få en lille ting på plads med det samme: Illusionisten er ingen flowekvilibrist. Han begår sig i en meget linear rapstil, der ikke gør sig i vilde temposkift eller nuancerede rimkonstruktioner. Teknisk set er det let indtageligt, og i enkelte tilfælde synes det endda beslægtet til spoken word platformen.  Illusionistens drivkraft ligger ikke i teknikken – et bevidst valg – men derimod i teksterne og stemningsopbygningen, – i dette tilfælde en usædvanlig dyster en af slagsen, der hænger tungt over nærværende plade. Vel nok tungere end noget andet man har hørt på dansk i mange år.
Illusionisten kæmper i løbet af sin debut en psykisk kamp med sine indre dæmoner, der lige siden barns ben har indhyllet ham i en mørk tåge af angst og ulykke, hvilket resulterer i tekster, der omhandler alt fra depressive drukture, fortvivlelse om egen eksistens og undren over livets formål, til ulykkelig kærlighed og mareridtsagtige beretninger om, hvordan han bliver parteret og slået ihjel. Hvis Syndende Engel – Angrende Djævel var en tunnel, var der ikke lys for enden!

”Da jeg var en lille knægt fløj jeg væk på flyvende tæpper /
Med mine usynlige venner uden at ha’ noget at styre efter /
Dagdrømte om prinsesser og lygtemænd /
Men om natten lå jeg gemt under sengen med lyset tændt /
Et rodet, forskruet barn med et hoved i krig /
Der flettede ord sammen, der nu bor i kategorien poesi”

- Således rapper Illusionisten på en af pladens absolutte højdepunkter ”MørkeLeg”, der er et perfekt eksempel på hvor stærkt resultatet kan være, når tekst og musik går op i en højere enhed. Melancolia, der er hovedarkitekt på pladens lydside, har skruet et flot og effektivt musikalsk landskab sammen.
Det er langt fra traditionel hiphop; Det er overvejende organiske med en overvældende detaljerigdom i produktionerne, og tilsat dialogbidder fra danske film (á lá Prima Nocte), sørgmodig baggrunds-klagesang (á lá Violent By Design) og en form for fjern musikalsk atmosfære, der i de bedste øjeblikke har samme intense effekt som underlægningsmusikken til Gaspar Noé’s Irréversible, har man et yderst farverigt lydbillede. De mageløse ”Kindkys & Kvælertag” og ”MørkeLeg” er fortrinlige eksemplar på Melancolias kunnen, og det skizofrene distortion-trance-rabalder (!) på ”Desillusioneret” bevidner yderligere om hans dygtighed. Blandt ”gæste” -producerer hjælper Es, DJ30 og Chewbacca til med fine bidrag, mens de for mig ukendte Xeren og C.O.G. udlåner et fortrinligt beat hver. På toppen finder vi Lars Da Fari’s ”Flaskens Bund” (hans bedste kreation til dato), der får hjælp af Nota Bene på vokalsiden, og her er niveauet så umådeligt højt, at jeg ikke rigtig kan se hvordan dansk rap skulle kunne blive bedre. Også lyrisk har Illusionisten flere guldkorn herpå,

”Når jeg ringer i min brandert fra barstolen /
Og erkender jeg elsker dig, er det altid efter klartonen /
(Men jeg ringer, det’ sikkert og sikkert også senere) /
Og sikkert også i morgen til dit nummer ikk’ virker”

Desværre er Syndende Engel – Angrende Djævel ikke helt fejlfri. Illusionisten og Melancolia formår ikke helt at træde uden om repetitionens drilske fælder, da både lyrik og musik har tendens til gentagelse. Numre som ”Syndende Engel – Angrende Djævel”, ”TomRummet”, ”Himlen Bliver Grå” og ”Den Første Sidste Dans” minder for meget om andre, bedre numre på pladen, så de virker en kende overflødige, på trods af en stærk feature fra M-Cnatet på sidstnævnte.

Det potentielt største problem på pladen – der heldigvis er til at ignorere – er mangel på en konkret baggrundshistorie, der er til at tage og føle på, som kan bakke Illusionistens tekster op.

Vi ved at Eminem har haft en skodbarndom og har været ude i et heftigt stofmisbrug. Vi ved at Cage har hadet sit liv til en så ekstrem grad, at han har forsøgt selvmord talrige gange, og har været på den mest lukkede af alle lukkede afdelinger. Selv med L.O.C. ved vi, at han har været helt derude, hvor han faktisk havde givet op.

Man ved ikke særlig meget om Illusionisten, og ved pladen udgang er man ikke blevet synderligt klogere. På ”MørkeLeg” er han kort inde på noget med en form for epilepsi og nogle tvangstanker, men det forbliver uspecificeret, og man savner lidt et fælles referencepunkt for hans mange beretninger om mareridt, ondsindede skygger og hans selvdestruktive adfærd. Det havde bestemt hjulpet på den følelsesmæssige indtagelse.

Men tag ikke fejl kære læser, Syndende Engel – Angrende Djævel er en umådeligt stærk plade, og store dele af den er yderst fremragende. Enkelte svipsere, jovist, men så sandelig også noget af det bedst producerede, mest gennemarbejde hiphop du kommer til at høre i år. Illusionistens debut må og skal opleves.

Videoen til første singlen, der matcher Illusionistens dystre verden perfekt, er instrueret og produceret af Jacob Jorp Hansen. Mens Søren Bang Clemmensen har ført kameraet og stået forcolorgrading. Til sammen har de så leveret redigeringen.
Nummeret er ligesom det meste af Syndende Engel – Angrende Djævel produceret og overset af Melancolia, dog har pladen fået beats med fra Es, Chewbacca, Lars Da Fari, Xeren, Davey og C.O.G.
Desuden vil man på vokalsiden kunne opleve bidrag fra Dialekten og M-Cnatet

Illusionisten holder releasefest for Syndende Engel – Angrende Djævel på selve udgivelsesdagen, 18. marts. Det sker i Det Nye Ungdomshus på Dortheavej 61, i den del af huset der kaldes Dødsmaskinen.
Man vil desuden kunne opleve duoen Wittenjürgen, der består Melancolia og Lars Da Fari, som vil levere soundtrack’et til din fredag nat.
Dørene åbner kl. 21 og så er det endnu gratis at komme ind til god musik og billig bar.

Så er det snart ved at være tid til, at Lille Per skal hive elefanten Bodil lidt i mundtøjet, og i den anledning har drengene fra Got Jamn, igen i år, budt op til julebal i undergrundsland. Med alt fra de sprøder toner og flows fra aftenens hovednavn; Pede B (Du kan læse wots-anmeldelsen af hans sidste album; Jungleloven her) og helt ned i frekvens, til de lave bass beats fra Keiff & FtildetK, samt en mere oldschool Mosell. Der er julegodter til alle!

- Pede B
- Golden Eagles
- Highmass
- Dialekten
- DeVers
- LMS
- Dr. Keiff & FtildetK
- Fresco
- Fokus Clique
- Mosell
- DJ Jakob med K
- MPC & Triple S

Der er altså lagt i ovnen til et ordentlig julebrag, som vil gå ned på:
Paramount, Eriksvej 40 i Roskilde, d. 3. december 2010. Dørene åbnes kl. 20.00, mod at man smider 70,- i døren.

Der findes mere om eventet på deres Facebook gruppe eller via Got Jamn’s egen side.

Aftens vært PTA fra DUBCNN startede ud med at spytte et af sine vers fra Dynastiet Præsenterer D-Dag acappella. Hvilket var meget passende siden det var en del af de samme folk, der var involveret i udgivelsen, der rummede numre fra Bagmændene, som senere blev til Nik & Jay, Kasper Spez og 3/3, der senere blev til Revoltage.
PTA styrede slagets gang og sendte Bogstaveligt Talt på scenen. Desværre var de nede fra scenen efter blot 2 numre, mens jeg sagtens kunne have klaret en fordobling af fremført materiale fra ordekvilibristerne.
Det samme var faktisk tilfældet for Ken1 Crack og homies , der nærmest forlod scenen hurtigere end de havde ramt den.

Efterfølgende var der lidt drama i kulissen, da Mund De Carlo ikke var dukket op endnu, men var den næste på programmet. PTA gik på scenen og sagde at Mund De Carlo evarvæk og spurgte om nogen havde set ham. I samme sekund trådte manden ud af mørket op på scenen – Hvilken timing.
Det blev ligeledes til to numre fra Mund De Carlo, der fik assistance fra Lirical D’ Mirical på nummeret Et Ord Er Nok.

Gruppen Lil' søstern havde jeg ikke hørt noget med før, men det kunne jo ikke gå galt, når man kombinerer talenterne fra Dialekten, Tudsegammelt og Rapublik1. Og teorien blev ikke gjort til skamme, tværtimod leverede gutterne varen. Men hvis jeg skulle indvende noget, så var det nok, at de tydeligvis ikke var vant til at dele scenen med 100 andre rappere.
Jeg glæder mig dog til at se, hvad det her projeket bringer med sig!

Lil’ søstern blev afløst af SupaJan, der bl.a. spillede Tænd Lunten fra Spytbakken 5. Med sig på scenen havde han Kamilja, der sang og bakkede backpackeren op. Det fungerede upåklageligt, hvilket var tydeligt at se på publikum, der rappede med og kastede hænderne i vejret til tonerne af nye og gamle numre fra ham, som kalder sig Dit Idol.

Næste indslag kom fra Illusionisten, der i dagens anledning havde han prydet den ene hånd med metal-kløer ala Wolverine og med det dystre univers som teksterne befinder i, så supplerede de to ting hinanden ganske fint. Selvom tonen var mørk og til tider stenet, så virkede det som om, at det var lige det som publikum havde brug for, efter at vi havde været i gennem en tour de force af rappere og grupper.
Det bliver uden tvivl spændende med den kommende plade fra Illusionisten.

Aftenens overraskelse kom fra Kværn, der efter at have rappet sig igennem en stak rammende og rørende numre,  hev en guitar frem og gav den som singer/songwriter. Det fungerede rigtig godt. På et tidspunkt fik han besøg af sin partner in M-Cnatet, Trepac og sammen fremførte de en akustisk version af Rejsen Til Utopia, som jeg godt kunne tænke mig at høre i en indspillet version.
Bagefter spillede Trepac en omgang spytbakken-klassikere heriblandt Den Gyldne Klo med Nota Bene, samt nogle numre fra hans kommende plade, og på den måde kom vi hele vejen rundt om M-Cnatet i etaper.

Sidste mand på scenen var Pede Gøbb, der for tiden spiller over det hele og alle steder, i forbindelse med hans debutplade Det Er Alle Andres Skyld. Pede Gøbb er altid god for en oplevelse og det var også tilfældet i denne omgang. Pladen er som sagt på gaden, og folk var glade for at kunne opleve dele af den live.

Alt i alt så var det en glædelig afsked med en epoke i dansk hiphop. Der kommer ikke mere Spytbakken, men eftersigende skulle der være et nyt projekt på vej fra Echo Out aka Danmarks mest aktive hiphop-crew. Det vil også være svært at være stille og rolig, når man har udvist så meget stamina på udgivelsesfronten.

Arrangementet i sig selv var en dejlig oplevelse, hvor de optrædende holdt et højt bundniveau over hele linjen. Man kunne jo have frygtet, at der var enkelte som faldt i gennem.
Dette var dog ikke tilfældet.