Selvom der har været talt en del om dette sidste Took It var torsdagsbilletterne dog ikke udsolgt og det var da aftenen igennem også et svingende antal publikummer der stod foran scenen.
Første mand på netop den scene var Young, som bragte sit sædvanlige gode flow og lyriske ekvilibrisme på scenen. Settet var meget lig det han spillede i pausen til MC’s Fight Night Vest-finalen, med en enkelt afstikker. Efter at have rappet hans gæstevers på Nik & Jay’s “Gi Mig Dine Tanker pt.2″ og flere af de nyere singler blev der nemlig plads til et gammelt nummer. Young præsenterede nummeret som et “han simpelthen blev nødt til at spille” og gav baghistorien om hvordan de havde fået lov at optage det i et studie, selvom de egentlig ikke havde pengene. Ud på scenen rullede Peyman, fra Max På, i rullestol og folk gav den max gas mens de rappede sammen. En god start på årets festival.

Næste act var Magermayn som for 4. gang i træk var inviteret med på Aarhus Took It. Imponerende for en niche-rapper der stadig ikke har en bred fysisk udgivelse bag sig, men Mager er ikke hvilken som helst rapper. Dette blev da også endnu en gang gjort klart da han kommer ud på scenen i sit fineste puds, skjorte nede i buksen og pænt friseret, men en mund så beskidt som et kloakdæksel. Selv om, eller måske netop fordi, der kommer direkte henvendelser til fingre i røven, kokain i næsen og hans pik alle mulige steder, så var der godt gang i publikum. Specielt det kvindelige publikum dansede igennem til både nye og gamle numre. Magermayn er muligvis igang med et lignende kunststykke som Lil’ Jon der kunne lave hitsingles med sætninger som “‘Till the sweat drip off my balls”. En ting er sikkert. Mager er noget for sig, og tak for det.

Derefter var det Marwans tur til at storme scenen med hans ghetto-rap. Man kan sige om Marwan hvad man vil, men manden er en voldsomt dygtig live-rapper. Der blev ikke sat en sko forkert hele aftenen og publikum var med hele vejen. Specielt det nye nummer “Drama” samt “Selvgjort Velgjort” og “Min Blok” fik, det nu noget større, publikum helt op på tæerne. Derudover var koncertens helt store højdepunkt da han bragte TMT ud. Gruppens meget unge medlemmer lod sig ikke skræmme, tværtimod var der masser af attitude hos de små “youngstas” hvis selvtillid væltede ud over scenen og publikum jublede højere end før hørt denne torsdag aften. Marwan er måske røget en smule ud af mediebilledet siden han blev signet på Tabu Records, men han beviste her til aften at han bestemt stadig er værd at følge.

Efter tunge beats, gangsterattituder og Hennesey på scenen var det tid til en helt anden slags rap. Svenske Adam Tensta stod klar til at gå på scenen og ordet er gået på han live er en af de mest spændende skandinaviske rappere ude lige nu. Jeg kendte ikke til hans musik, ud over et par gennemlyt af nogle tilfældigt udvalgte numre, men der var ingen efter  denne aften der kunne gå ud og påstå de ikke ved hvem Adam Tensta er. Denne Stockholm-baserede rapper er på en gang meget inspireret af grime-miljøet i East London, specielt Wiley, men helt sin egen. Musikken er mere dubstep inspireret og det passer hans live-show vældig godt. Ud over et par enkelte numre hvor tempoet blev sat lidt ned og lyset dæmpet, var det primært en energisk og velleverende Tensta der hoppede rundt på scenen i skinny jeans, nittebælte og high fade, halvt dansende, men altid hurtigtrappende til sine egne partybeats. På trods af sit nok noget begrænsede ry i Danmark var folk dog klar på en fest og der blev danset igennem.

Aarhus’ yndlings bonghoveder, Jøden og Johnny Hefty gik på scenen og fra det punkt af var salen fyldt, både fysisk, men også energimæssigt. Hvis du nogensinde har været til en koncert med de to dobbel-A’ere før så vidste du hvad du kunne forvente. Dette er dog ikke en kritik, for de er om nogen garant for et energisk sceneschow med masser af drengerøvsattitude og god stemning. Hertil aften var folk helt på overfor de gamle drenge og det var måske aftenens bedste sammenspil mellem kunstner og publikum der her var på spil. Efter bl.a. et stagedive af Jøden hvor han mistede sin iPhone, sluttede de af med “Gamle Dreng” til stor jubel for det lokale publikum. Aftenen var dog først lige begyndt.

Jøden og Hefty ledede op til aftenens nok bedste overraskelse. Selveste MC Clemens havde nemlig bestemt sig for at gøre op for sidste års no-show til Took It’s rapkavalkade med en no-profit minikoncert inden Redman skulle rocke scenen. Clemens var tændt og det var tydeligt han brændte for sine gamle klassikere. Han var kun på scenen i små 20min, men nåede en rørende udgave af “Skaden” og det nummer der skulle have været med i rapkavalkaden, en af dansk raps absolut bedste numre “Den Lyriske 9mm”. Folk blev taget tilbage til dengang dansk rap var ungt og vildt. Denne følelse var en perfekt booking ledende op til Redman, for det var netop dette der blev det gennemgående tema for aftenens hovedkoncert.

Redman var nemlig kommet til byen med en tydelig vilje til at få folk tilbage til “the Golden Era”, samt vise at det at være MC er mere end bare at rappe i radioen. Interaktionen med publikum var konstant og energiniveauet umatchet af nogen anden rapper jeg nogensinde har set til Took It. Redman bevægede sig gennem hele hans diskografi flydende, typisk kun et vers af gangen, men dette gjorde kun intensiteten endnu vildere da han konstant holdte folk på tæerne. Konstante henvendelser til publikum som “Is this Norway? No? THEN WHERE THE FUCK WE AT!?” fik publikum til at skrige fra toppen af deres lunger at nu var han altså i fucking Aarhus. Koncerten varede 1½ time, men føltes ikke engang halvt så lang. Det var tydeligvis en MC (ikke rapper), som følte han havde noget at bevise, dog var det ikke overfor dette publikum som var med ham aftenen ud.

Hvis denne første dag på årets Took It skal lægge niveauet for resten af festivalen kan folk godt tage at møde op til første koncert og være der aftenen ud. Aarhus is rocking.

Man har hørt det så mange gange, og nogle gange må man tro, at folk er en bunke nostalgikere, der bare hænger fast i fortiden, når de siger: Hiphop var bare bedre i 90′erne.
Men det var dog dengang at mange af de stilarter som man har destilleret gennem de seneste år blev defineret. Her tænker jeg især på acts som Clemens, Den Gale Pose og ikke mindst Hvid Sjokolade. Disse tog dansk hiphop til nye niveauer indenfor teknik, ambition og indhold.

Hvid Sjokolade var egentlig bare et undergrundsfænomen, der spillede rundt omkring, indtil de, efter sigende, en dag blev opdaget, da de spillede til en fest i Næstved og siden da blev de dansk hiphops politiske stemme, og til tider også moralske kompas. Efter to albums nedgraderede gruppen fra at være tre til to medlemmer – hviket gav plads til at Nage, der tidligere “bare” havde produceret og dj’et trådte frem og rockede mikrofonen sammen med Onkel Tom.

Hvid Sjokolades 4. album, der var det andet album med to medlemmer, kom til at hed Mon Ik’ og fra det kommer Ugens Video: nummeret Kaffe & Kage – et typisk Hvid Sjokolade-nummer i den Onkel Tomske stil, hvor Hr. og Fru Danmark får en lille hilsen med på vejen.
Læn dig tilbage med kaffe og kage.

Selvom Skandinavien er en forholdsvis samlet enhed, der på kryds og tværs har været en del af hinanden, og hvor man har nogenlunde samme sprogstamme, så sker det sjældent at rappere og producere samarbejder, hvilket egentlig er underligt.
Men omkring årtusindeskiftet satte producer/radiovært/arrangør m.m. Tommy Tee sig for at lave en udgivelse med udelukkende skandinaviske kunstnere på. Projektet fik navnet ScandalNavia og featurede en lang række kunstnere.
Jeg nævner i flæng: Promoe, Diaz, Petter, Tegnedrengen, Clemens, Thomas Rusiak, Warlocks og mange andre.

Selvom den skandinaviske rap-scene eksploderede i denne periode, så levede udgivelsen aldrig op til de forventninger som en udgivelse med flere stjerner end Mælkevejen burde kunne indfri. Og det er vel for det meste sagen for disse typer samarbejde, hvor man krydser grænserne og forsøger at erobre nyt land.
Jeg vil faktisk vove at påstå at den eneste gang det for alvor er lykkedes, er fornyelig, da Per Vers lavede en hel plade med Looptroop-producerne DJ Large og Embee.
Det kan du læse mere om her.

Som traditionerne var tilbage i 90′erne, så skulle der laves et gigantisk posse-cut og man må da sige at på en udgivelse som ScandalNavia, så lå den idé da også lige til højrebenet. Der blev lavet en video til titelnummeret som gæstes af Ayo, Ken, Petter, ADL, Eye-N-I, Tjes Boogie, Clemens, Mass, Elastinen, N-Light-N, Diaz, Opaque, Tech Rock, Jester og Jørg1.
Nummeret er desuden produceret af bagmanden Tommy Tee, der da også lige river stålhjulene rundt.

Bestående af StreetMass, Tjes Boogie, Knox, Clemens, L Ron Harald, D-Sign, Cruz, Rocc, Gahrn, Ruus og Zito er crewet Klyng’em Up ikke til at komme udenom, hvis man beskæftiger sig med dansk rap. De har efterhånden ramt over hele linjen med de udgivelser som syndikatets medlemmer har stået bag, dog er der aldrig kommet et fælles udspil fra dem. Det ændrer dog ikke på at de kan mønstre et bjerg af udgivelser både som solokunstnere og grupper.

Rapperen Ruus udgav singlen Fuck Dig Tilbage, der var et svar på Anna Davids hit single Fuck Dig – en single der blev oversat til flere sprog og huserede længe på hitlisterne i bl.a. Tyskland og Østrig. Mens Anna David rykkede ud af landet med nummeret, så placerede Ruus sig på det danske landkort.
Der skulle gå ca. 2 år før man igen skulle høre noget fra Ruus. Denne gang kom han bragende ind fra sidelinjen med nummeret Det Kom Som Et Chok, der benytter sig af et sample fra Danseorkesterets kæmpe hit Kom Tilbage Nu: nummeret danner også selve fundamentet for omkvædet.

Det Kom Som Et Chok varslede et album fra rapperen, der skulle have været udkommet på Bonnier Amigo: Et selskab, der repræsenterede Clemens’ label Det Gode Selskab som bl.a har udgivet 3 Clemens-albums og 3 L:Ron:Harald-albums.
Ruus’ album derimod udkom aldrig, men det skal da ikke forhindre Det Kom Som Et Chok i at være Ugens Video på WordOnTheStreet.

Når man bare tjekker titlen på dette videoudspil fra 4fod og sidenhen tjekker teksten, så må man sige at Hanne-Vibeke Holst måske gik efter den forkerte, da hun sablede Jokeren ned for at bruge ordet møgluder om hans ekskæreste.
Gutternes hyldestsang til damernes bagparti er jo ikke ligefrem en en børnesang eller på nogen måde nuanceret. Men det er vel også det fedt ved nummeret, at det kompromisløst siger “lad mig beundre dig, mens du vrider dig for mig”. Ikke så meget pis, glitter eller glamour over det, bare begær.

Ryst Dit Røvhul er ligesom resten af Køb Den Stjæl Den produceret af Jot, der tidligere har produceret for Clemens og KælderPosen. I videoen ser man bl.a. også Troo.l.s., Bai-D og ikke mindst Niarn, der har fået sig en lille sekvens i slutningen af video som er pænt spas og eventuelt en forløber til nummeret Undskyld Jeg Var Fuld.

Ugens Video er som sagt 4fod – Ryst Dit Røvhul, hvilket sagtens kunne have været temaet til årets Distortion festival, der slutter idag.
Go’ fornøjelse.

I vinter sidste år udkom Clemens-singlen Champion, som var et noget overraskende samarbejde mellem den velkendte rapper og en måske ligeså berømt og berygtet kunstner, nemlig Popstars-vinderen Jon Nørgaard.
Nummeret går lige nu sin sejrsgang på nettet og har næsten formået at sælge til platin, så det er måske ikke så overraskende at Clemens har forlænget samarbejdet med den mørkhårede, teenage-”heartthrob”.

Denne gang er Jon dog røget om bag ved pulten og sammen med Søren Mikkelsen (Medley Studios, red.) hitmagerne fra Nexus, har han stået for produktionen på den nye single, som lyder navnet Byen Sover.

Byen Sover omhandler, som navnet også antyder, de timer på døgnet hvor resten af byen sover, mens man selv stavrer hjem fra en lang aften og endnu længere nat.

Singlen bliver som sagt sendt på gaden i dag, mandag den 23. maj, og kommer som en opløber til at Clemens kan opleves på diverse festivaler sommeren over, som gæsteoptrædende hos både KATO og Infernal.

“Byen Sover” kan erhverves via iTunes, hvor hele singlen står til 20 kr. og et enkelt track til en rund 10′er, og skulle du i mellemtiden været gået glip af singlen “Champion” kan den høres nedenfor.

Clemens, som han bare kalder sig nu, har siden udviklet sig meget og er altid gået efter at skubbe til grænserne for hvad man kan med dansk rap bl.a. var han lavet teater og seneste har han arbejdet sammen med Jon Nørregaard, hvilket nok nærmere skubbe fansnes grænser end selve kulturens.
Men det er jo ikke noget nyt at Clemens hele tiden søger nye græsgange, som da han lavede pladen Nye Tider sammen med Simon Brenting, der normalt fokusere på den elektroniske scene.

Før samarbejdet med Simon Brenting tog Clemens sig sammen med 3 rockmusikere, Troels Drasbech, Nikolai Storr og Nicolai Schneekloth, og sammen blev de til bandet Die Dumme Dänen.
Deres album Spænd Hjelmen blander de rock og rap i stil med hvad Public Enemy og Ice T foretog sig i 90′erne.

En af singlerne fra Spænd Hjelmen er Kors & Flag. Nummeret er Ugens Video i denne omgang.

Man kan måske undre sig over, hvor filmen knækkede, da Clemens og Paw Lagermann blev til Husspektal. Men når man lytter til produktet, så lader det ikke til at de to parter er gået på kompromis med deres stil, tværtimod har de skabt en hybrid mellem to lydbilleder.
Desuden er det ikke første gang, at Clemens har samarbejde med Paw og Infernal; De optrådte sammen til P3 Guld.

Indtil videre er det blevet til EP’en Split Klubben Ad!, som indtil videre kun kan købes på Itunes, og en video til nummeret, hvor Clemens og Paw er bartendere på Klubben, der får besøg af Hr. & Fru Plejehjem, som splitter bulen ad!
Der er håndmadder med Knytsylte i luften, så nik med hovedet til du brækker nakken, “begå nu bare selvmord og skub hinanden ned fra taget”.

Der var masser af kendisser man kunne kigge på, hvis det var det, man var der for! Ellers kunne man vende næsen mod prisoverrækkelserne og de mange shows, der ofte var tilsat dansere og gæster. Navnene på programmet formede i hvert fald mine forventninger til en kæmpe fest. Helt fra start, syntes jeg dog, at det var noget sært ved stemningen.

At det er en branchefest, hvor branchen fejrer sig selv, kan man måske ikke rigtigt brokke sig over. Men en branchefest for den mest festlige branche af dem alle, burde ikke kunne blive flad på noget tidspunk. Det var bare lidt som om, at brusen engang i mellem var gået af deres burn-energidrik.

Jeg har ikke været til den slags award shows før, og måske er det bare altid sådan, at der er masser af små pauser, hvor den pinlige tavshed, leder tankerne hen på familiefester, hvor de to sider af familien ikke rigtigt kan snakke sammen. Men de mange små pauser gjorde i hvert fald, at publikum så ud til at kede sig. Godt nok var der en DJ, der spillede et par tracks, men det syntes langt fra at være nok. Man burde ellers mene, at DDJA af alle, kunne støve en DJ op, der kunne holde publikum varme hele vejen.

Umiddelbart var det ikke kunsterne på scenens skyld. Udover en flad optræden fra kunsteneren bag Årets Danske Urban-Udgivelse,  Burhan G, der ikke engang syntes at synge live, gjorde kunstnerne det rigtig godt. Nogle havde alligevel mere held med crowden, end andre, og generelt hjalp det, at vi kom længere hen på aftenen. I første halvdel af showet, leverede blandt andre Turboweekend samt Camille Jones et udmærket show, og Karen, som feature på prisvinderne Svenstrup & Vendelboes “I Nat”, gjorde god figur og flotte ben. Nabiha, der er aktuel med nummeret “Deep Sleep” satte godt gang i festen, og det samme gjaldt White Pony, som i hvert fald gjorde sit for at få publikum med, hvilket lykkedes til dels. Letpåklædte damer er også altid en vinder, og AEY team sig af, med succes. Det falder sjældent til jorden, når der bliver hældt champagne ud over halvnøgne kvindekroppe.

Cirka midt på aftenen, blev scenen overtaget af de belgiske DJs Dimitri Vegas & Like Mike, som for alvor viste, at publikum ikke var faldet i søvn, trods tidligere gaben på forreste række. Crowden var egentligt slet ikke så svær at please. Dog kunne det synes et ret langt sæt, på omkring en halv time, vil jeg gætte på.

Herefter fik blandt andet Clemens lov til at overtage et, om ikke varmt, så varmere publikum. På aggressiv vis skreg han det ud, men ild og brand, og der var knald på. Langt fra hele publikum virkede dog imponerede og interesserede. Da rappen Cas lidt senere gik på scenen, var publikum ikke blevet mere indstillet på rap. Selvom han leverede et intens show, der blev gæstet af både Alex og Lizzie, var publikum ikke voldsomt begejstrede. Det blev de dog kort efter, da Morten Hampenberg & Alexander Brown indtog scenen sammen med Yepha. Publikum skubbede til taget, VIP’sene skubbede til taget, og festen ville ingen ende tage, hvis det altså ikke lige var fordi, de kun har et nummer at trække på. Mere fest i gaden, eller hvor den der provins nu ligger (det er vidst nok et lille hul udenfor den rigtige by) sørgede Hej Matematik for.

Stemningen gik således op og ned. Overraskende, siden der havde været preparty siden kl. 18, virkede folk ikke særligt påvirkede. Måske var sprutpriserne ganske enkelt for høje. Noget der dog vakte publikums opmærksomhed, var da Anna David og Maria Lucia skulle overrække prisen for Årets Upfront-Udgivelse. De lavede ganske enkelt en “BritneyMadonna” og snavede på scenen. Passende nok gik prisen til Fagget Fairys, der dog ikke kunne være tilstede på aftenen.

Alt i alt en begivenhedsrig, men flad, eller måske nærmere svingende aften, som jeg nok havde forventet mig mere af. Grunden dertil, kan jeg nok næppe regne helt ud, men scenen og publikum fandt aldrig det rette samspil, i mine øjne. Om lyd, planlægning, promille eller alt for mange påskefrokoster er årsagen, må stå hen i det uvisse. Det skal også tilføjes, at jeg desværre måtte forlade festen, da stemningen endelig var ved at peake. Jeg gik således blandt andet glip af Outlandish og Medina, der i øvrigt blev aftenens helt store vinder.

Billederne er taget af Daniel Urhøj Andersen, Duaphoto

Den 4 april går det ned i Valby Hallen og det tegner til at blive et brag af en fest.

Simon Jul er aftens vært, og hvem kunne være en bedre vært, end den ene hjernehalvdel bag, efter min mening, nok Danmarks mest kogte rapnummer:

Banjos Likørstue – Tågemund

Programmet er godt proppet med hiphop og man kan bla. opleve Clemens, Yepha, CAS, Outlandish og Burhan G.

Udover disse er der musik for hver smag, Medina, Saseline og Sukkerchok er på plakaten, ligeledes er Hej Matematik.

En anden af aftens spændende overraskelser bliver White Pony, en DJ/ producer-duo bestående af Pato Siebenhaar og Diefenbachs Lasse Lyngbo, der begge står bag interessante produktioner fx. Trolle//Siebenhaar. De deltog i IpodBattle og vandt den første rundt på Vega i 2008. White Pony er nu klar til at præsentere deres første album ”K Town Stomp”.

Optrædende kunstnere til Danish Deejay Awards er følgende

Medina

Hej Matematik

Turboweekend

Outlandish

Camille Jones

Morten Hampenberg & Alexander Brown feat. Yepha

Burhan G

Dimitris Vegas & Like Mike

NABIHA

Kato & Friends

Nordstrøm

Natasha Thomas

Saseline

Sukkerchok

Pato

Nu Amsterdam Project

Clemens

Electric Lady Lab

Vica

Schack

CAS

Svenstrup & Vendelboe

Bring det på

Kasper Nyemann