Malk De Koijn er toback. Og det var med en stor portion sommerfugle i maven jeg fredag aften stod i køen til koncerten på Voxhall i Aarhus. Siden koncerten ved Aarhus Took It i 2009 har jeg hungret efter en Malk-koncert og nu stod jeg der. Det var et tætpakket Voxhall som mødte mig og faktisk overraskede det mig hvor stor forskellen på folk var. Der var alt fra hipsters til nogle som kom op i nærheden af pensionsalderen. Alt i alt en meget bred, blandet skare.

Koncerten skulle starte klokken ni, men efter bedste hiphopmanér gik tæppet først cirka tyve minutter over. Publikum, som siden ankomst havde stået og råbt som var det en fodboldkamp, brød ud i et kæmpe brøl da de tre langestrandsrappere dukkede frem på scenen. Fyldt med energi og iklædt en mundering man sjældent ser i dag. Energien er ikke gået tabt hos gruppen de sidste par år. Med nummeret 5 Øres Ting kickstartede de hele Voxhall.
Efterfølgende kom der både numre fra Smashhits In Aberdeen, Sneglzilla og deres seneste Toback To The Fromtime. Under nummeret Klap Din Hotdog Part 2, benyttede gruppen tiden til at gå ud fra scenen og efterlod derfor os (publikum, red.) en smule forbløffede. Da dette nummer så sluttede kom de tilbage og Blæs Bukki fortalte at det vi lige havde været vidner til var blot deres opvarmning.

Igen skyllede en bølge af numre fra alle tre udgivelser ud over os. Det var fantastisk at se dem i deres rette element, og man kunne tydelig se at de nød det til fulde. En Blæs Bukki hvis attitude på scenen er ubeskrivelig kold og vild på samme tid, en Geolo G som lagde nogle elegante linjer ned, men som også fyrede op for en masse electric boogie og sidst men ikke mindst en Tue Track, som både leverede god rap men i den grad også en masse godt scratch. I det hele taget supplerer de tre hinanden utrolig godt og de forstår virkelig at få fat i publikum.
Fra nummeret Fågt Op I Skalle hvor hele Voxhall gyngede, til det mere stille nummer Kosmisk Kaos hvor lighterne blev hævet i vejret og alt stod stille. Det hele blev sluttet af med nummeret Braget fra deres seneste plade, hvilket passede meget godt til hele stemningen. Men publikum var ikke tilfredse, og efter et par minutter med tiggeri om et ekstra nummer kom de tre helte tilbage på scenen. Det skal dog siges at ekstranummeret højest sandsynlig var indlagt i gruppens setliste, for det var ikke blot et eller to numre vi fik oven i hatten. Jeg mener at tælle til 4 (måske 5) numre som indgik i deres ekstranummer. Desuden startede 5 Øres Ting beatet også da de sagde farvel og tak, så mon ikke de havde lavet en playliste ved lejlighed?

Hele denne aften var for mit vedkommende ganske enkelt fantastisk. Da jeg kom ud fra Voxhall havde jeg allermest lyst til at skaffe en billet til koncerten næste dag. Cirka 2 timer var jeg i Langestrand og det er et visit jeg kun kan anbefale.

”Jeg har trykket en hånd af diamant /
Har slået mit hoved mod en bordkant /
Har formået at græde en flod /
Jeg har set en mand spise sit eget hoved”

Der er nok ikke nogen tvivl om, at Malk De Koijn er den gruppe i dansk rap, der har opnået størst status ved færrest udgivelser. Med blot to plader har ”verdens bedste gruppe” fået en mere dedikeret fanskare end de fleste andre. De har for længst fået ”kult”–mærkatet, og med priser fra både Steppeulven, Danish Hip Hop Award og Maarum i bagagen, har de høstet mere succes end de fleste andre.

Jeg vil skyde på, at hovedårsagen til denne succes er at finde i gruppens mildest talt alternative tilgang til genren. Man skulle nærmest tro, at de herrer trådte ind ad hiphoppens dør i ’98 med det formål at vende genrens regler og konventioner på hovedet. Den vældige skat, der er det danske sprog, er aldrig anvendt bedre og bredere end når Blæs Bukki, Geolo G og Tue Track har mikrofonen i hånden, og med en blanding af total volapyk og en afsindig skarphed, har Malk De Koijn deres ultimative force i deres tekster. Hver udgivelse indbyder velsagtens til dybdegående semantik og pragmatik.

Eller gør de?

Med fare for at blive hadet af samtlige 5.566.855 mennesker i Danmark, må jeg sige, at jeg aldrig for alvor er hoppet med på Malk De Koijn-bølgen. Dette skyldes mit noget ambivalente forhold til gruppen. På den ene side er jeg med på, at de har udgivet sygeligt fede sange af skelsættende proportioner, mange af slagsen, men på den anden side mener jeg bestemt også, at de har udgivet meget middelmådigt, hvor det, i min bog, udelukkende lader til at være godt fordi det er Malk De Koijn, og ikke fordi det egentlig er godt. Som om, at de er i besiddelse af et ophøjet status der gør, at alt hvad de rører til bliver til guld, fordi ”de jo er Malk De Koijn, og sådan er det bare”.

Dette synes ligeledes at være tilfældet med gruppens tredje og seneste skud på stammen Toback to the Fromtime, der er en kvalitetsmæssig rutsjebanetur fra start til slut.

”Du må føle dig skakmat /
Når du finder ud af at du ikk’ fatter brik af et skakbræt”

Hvis vi lægger ud med pladens lydside, så må man virkelig sige, at de har taget den ”toback to the fromtime” til dengang hvor break-beats drev værket. Jeg tror ikke, at Tue Track har sammensat en række mere nedbarberede beats end disse til dato. På numre som ”Nalk”, ”Sjabang”, ”Jan’s Break” og ”Toback to the Fromtime” viser disse sig yderst effektive, og med tykke basgange og sparsomme elektroniske elementer oven i hatten får beatmaestroen utrolig megen effekt ud af ganske få virkemidler. På numre som ”BAB Melkon”, ”Radio Vojens” og ”Pige, Girl” resulterer samme formular dog i gabende kedelige produktioner, der bare ikke rykker overhovedet. På ”5 Øres Ting” samples det sitrende guitarriff fra The Shocking Blues ”Love Buzz”, men jeg tænker, at de lige så godt kunne have spurgt Lil’ Kim om lov til at låne beatet fra hendes ”Kitty Box”, for det lyder komplet ens. Den plastikbefængte matrone har i øvrigt gjort det en smule svært for mig at holde af det sample.

Meget bedre lyder det på pladens ubetinget flotteste skæring ”En Gang”, hvor det fabelagtigt melodiske kor fra Ray Conniff and the Singers’ ”Wichita Lineman” er samplet, og her viser Tue Track virkelig hvad han er i stand til. Blændende!

Samtidig er ”En Gang” et af pladens fornemmeste eksempler på sublim tekstskrivning. Med rigelige mængder nostalgi bliver der set tilbage på ’en gang’ hvor hiphoppen var noget andet, noget bedre:

”Lod tidevandet ta’ det, ja solen gik ned /
Lagde alt det fede i skuffen efter skoletid /
Og fik din fuck på, og fik dronning og job /
Kaldte hende Bebsy og Honning-kop /
Nu ser du super-smød ud i tre stykker med slips /
Jonglerer rundt med paragraffer og en kasse med clips /
Og dine pløkker af gips står som fossiler i fjæset /
For dit smil det er forstenet over rotteræset /
Du ville ønske var et geni, der med et trylleslag /
Ku’ spille den her rap så du ku’ komme tilbage”

Her bliver deres vanlige ordsnilde brugt til at fremme et narrativ, og når de gør det, og gør det mesterligt som her, så er det jeg elsker Malk De Koijn. Dét tænder mig langt mere end at høre på deres sporadiske brug af finurlige ord og besynderlige sætningskonstruktioner, der ikke synes at have andet formål end at fremstå sjove og mærkværdige på en kringlet måde, hvilket får det til at virke alt for forceret i flere tilfælde. På andre sange er det ikke blot forceret men decideret uudholdeligt ringe. Tag et nummer som ”Pige, Girl”, hvor der blandt andet rappes:

”Pige, la’ mig være din psyke /
La’ mig være, la’ mig være din taxa Mike /
u har taget mine kegler, strike /
Bare gør det mutter, gør det som Nike”

Det kunne såmen have været ghostwritet af Nik & Jay. – Efterfølgende rappes der:

”Jeg’ anholdt, du politiet nu /
Jeg må både kaste op og skide du”

Det kan jeg simpelthen ikke se hverken det sjove, fede eller kreative i. En sætning som denne arkiveres under ’stupiditet’ i min bog. Der er dog også talrige sætninger på Toback to the Fromtime, der arkiveres under ’as good as it gets’, som f.eks. denne:

”Der var engang en mand fra Peru /
Han faldt i søvn i sin Renaut /
Han drømte om Venus og trak i sin penus /
Og vågnede op med creme i sin klo”

Som I nok kan høre, så er jeg af den holdning, at det går op og ned og op og ned hele vejen. De svage momenter overtager de stærke, og omvendt. De groovy, svingende produktioner erstattes af de flade, repeterende beats og vice versa.

Det, der i sidste ende får mig til at ende på en 4’er er, at jeg ganske simpelt ikke synes at Malk De Koijn lever op til forventningerne. Når ens image er gennemsyret af originalitet, fornyelse og trang til at tage dansk rap steder hen den aldrig har været, så nytter det ikke noget at lave en udvandet udgave af det man altid har gjort. Toback to the Fromtime er ikke for 2011 hvad Smashhits In Abderdeen og Sneglzilla var for henholdsvis ’98 og 2002, ikke tilnærmelsesvis.

På den anden side er de tre brillante tosser forbandet dygtige håndværkere, og selvom det ofte bliver mærkeligt, dumt og åndssvagt, så er deres dygtighed hele tiden til stede. Rundt regnet er jeg mildt imponeret over Toback to the Fromtime, med et lille snas af skuffelse. Om de mange Malk–fans vil synes om de tre bananers tredje skive tror jeg ikke der er nogen tvivl om, så hvis du sidder og rynker i panden over min anmeldelse her, så husk på, at ordene her kommer fra en, der aldrig formåede at falde på halen over gruppen til at starte med.

Tilbage i starten af 90′erne dannede Natasja og Miss Mukupa fælles front i gruppen No Name Requested, der bl.a. medvirkede på nogle compilations og udgav en single i forbindelse med pladeselskabet Mega Records.
Efterfølgende valgt Natasja musikken fra til fordel for ridning, hvilket gik strålende indtil hun kom udfor en ulykke om måtte opgive karrieren.
Her efter vender hun tilbage til dansk musik og begynder et samarbejde med Bikstok Røgsystem, hovedsagligt Pharfar, der produceret hendes album, og Blæs Bukki, som hun medvirker i SkRaKo forstillingen Købmanden fra Venedige sammen med.

Natasja nåede i løbet af få år at vinde Irie FM Big Break Contest som den første ikke jamaicaner. Hvilket vel kan betegnes som værende ligeså stort som den gang Dj Noize vandt New Music Seminars Supermen DJ Battle for Supremacy i 1994 som først ikke amerikaner.
Desuden medvirkede hun i en SkRaKo-forstillingen og lavede 3 albums fordel på både dansk og “engelsk”.

Natasja vil især blive huske for nummeret Gi’ mig Danmark Tilbage der er Ugens Video.

Endelig! Efter næsten 10 års ventetid er gutterne fra Malk De Koijn vendt tilbage i samlet flok. Det er dog ikke overdrevet længe siden at man skulle tro at dette projekt var umuligt, da Geolo G i sin tid valgte at trække stikket på sin karriere som rapper.
I fredags blev første single fra trioen 3. langspiller spillet på P3 og nummeret Toback To The Fromtime har allerede ramt Youtube.

Sidste gang Blæs Bukki, Tue Track og Geolo G udgav et album var første single Vi Tager Fuglen På Dig. En single, hvis video gik hen og vandt en Danish Music Award for bedste musikvideo, så spørgsmålet er: hvad har gutterne i støbeskeen i denne omgang, når de sendes til rotation i musiksfæren.

Verdens Bedste Gruppe kalder de sig og man må sige at indtil videre har gutterne levet op til de forventninger, der ligger bag sådan en påstand og mon ikke de gør det igen – og igen.
I hvert fald har de en fanbase der sjældent er set mage til i dansk rap, hvilket man også kan sige om deres talent og flair for at ramme folk lige der hvor det gør godt, også selvom de ofte snakker skrald og opfører sig gakket som i videoen til Vi Tager Fuglen På Dig .
Vi glæder os til den kommende plade, der efter sigende udkommer 1. september, mens Toback To The Fromtime udkommer på CD, Vinyl og “downlort” i morgen, mandag d. 1. august.

Siden succesen med debut-pladen, der førte dem forbi Roskilde Festivalen og masse andre udsolgte koncerter, forsvandt gruppen fra spotlightet, mens gruppens medlemmer igen trådte frem med deres respektive projekter.
Bikstok, der består af Eaggerman, Blæs Bukki og Pharfar har siden da været samlet for at støtte Operation Dagsværk i deres indsats for at hjælpe i Zimbabwe. Det medførte at de lavede et nummer sammen med den Zimbabwiske gruppe, Izwi.
Et nummer som du kan læse mere om i vores artikel: Bikstok Sover Aldrig.

Men i denne omgang er Ugens Video nummeret Cigar, der gæstes af den danske raggamuffin-dronning Natasja, der desværre ikke er blandt os mere. Nummeret var startskuddet for Bikstoks fremtog, men også med til at bringe Natasja frem i søgelyset.
Vil du vide mere om Natasja, kan du læse her.

Om Bikstok Røgsystem vender tilbage med en plade er svært at spå om, men indtil videre ser det ud til at de har travlt med så meget andet, så indtil da må vi nøjes med at tage tilbage til “hvor det startede.”

Første single fra Over Stok og Sten var nummeret Cigar, der blev gæstet af, den nu afdøde Natasja, der imponerede med et skarpt flow. Nummeret i sig selv satte også en høj standard for det kommende album.
Og forventningerne blev indfriet.

På wikipedia kan man læse, at “Ved Danish Music Awards 2006 vandt de  Årets Danske Rap/Hip-Hop Udgivelse, til alle store overraskelse, ikke mindst deres egen, for som Blæs Bukki bemærkede, da de tog imod prisen “vi laver dancehall, ikke hiphop”.
Pharfar vandt ved samme lejlighed “Årets Danske Producer” prisen”

I 2009 slog Operation Dagsværk pjalterne sammen med Bikstok Røgsystem i forbindelse med årets operation, der dette år støttede Zimbawe. Det kom der et nummer ud af, hvor Bikstok får hjælp af IZWI.
Det kan du læse mere om her

Ugens Video i denne uge er nummeret Hatirare, der betyder “sover aldrig” og det er måske meget passende for Ugens Video.
Ihvertfald ses vi ved på søndag.

Dog lyder Malk de Kojns egen udtalelse omkring dette således:

“Husk hvor du hørte det sidst!
Malk de Koijn indspiller nyt album?; Ja
14 numre?; Nej
Udgivelse i 2010?; Nej
På indspilning i sommerhus?; Nej
Bornholm?; Ja
- Medmindre det kommer fra os, er det en and.
Men, hav en dejlig sommer – og held og lykke med eksaminer mm..
De bedste hilsener,
Malk de Koijn”

Selvom det ikke tyder på et album i år, er det jo virkelig gode nyheder for de danske hiphop-fans, så mens vi venter spændt på hvad Malk de Koijn bringer os i fremtiden, kan vi lige træde ned af Minde Allé for at se på hvad Geolo G, Tue Track og Blæs Bukki har bragt os gennem tiden.

Efter at have medvirket på den legendariske opsamling De Grimme Ællinger indfangede pladeselskabet BMG Malk De Koijn og udgav deres debutalbum Smashhits In Aberdeen.
Pladen, der rummer numre som Jim Daggethuggert, Å ÅÅ Mæio m.fl., blev en instant classic og blev fornylig solgt til fordel for Danmarks Indsamlingen 2010 for 4500 kr..

Efterfølgende udgav gruppen albummet Sneglzilla.
Udgivelsen, der også blev varetaget af BMG, i 2002, modtog op til flere priser, heriblandt steppeulven for årets danske album og P3 guld’s Syng Dansk pris.
Desuden høstede de mange priser for nummeret, og videoen til, Vi Ta’r Fuglen På Dig.

Siden da har gruppens medlemmer arbejdet i andre konstellationer, dog har de mødtes på kryds og tværs f.eks. i forestillingerne Gynt (ved Blæs og Geo) og Biblen (ved Blæs og Tue).
I efteråret 2006 valgte Geolo G at pensionere sig selv og dermed så det sort ud for Malk De Koijn-fans, men gruppen rejste sig dog igen i 2009 og spillede bl.a. en koncert på Roskilde Festivalen.
Den kan du læse om her.

Det lader til at verdens bedste gruppe er klar til at imponere os igen, og derfor tager vi en tur tilbage til Malk De Koijn’s første album og bringer jer nummeret Ørkenstorm I Aberdeen.

Selvom Blæs Bukki trådte frem i den ny konstellation, Balstyrko, sammen med Ormen og Ane Trolle, så afholdt det ham ikke fra at træde et skridt tilbage og lege med gutterne fra Malk De Koijn, der bl.a. spillede på Roskilde festivalen, hvilket medførte en masse gætterier omkring hvad det egentlig betød.
WOTS er kommet med sit eget gæt her.

Der er mange som gerne vil fremhæve Malk De Koijn som en milepæl, når de kigger på dansk hiphop, men hvad mener Blæs Bukki var værd at fremhæve fra sidste års hiphop-udfoldelser?

Aner det ikke for jeg følger ikke med. Min sidste milepæl i den genre var MC Einar eller RBCs debut album. Hvis jeg hører dem igen nu er det sjovt og nostalgisk, men heller ikke mere end det.
De plader jeg selv har været med på undgår jeg at lytte til, hvis jeg kan. Det er spændende at være i processen, men bagefter siger det mig ikke ret meget.

Det virker måske som om, at Blæs Bukki ikke kunne være mere ligeglad med dansk hiphop, der mere fungerer som et medie han bruger, end en kultur han er del af.
Men derfor kan man jo godt give de andre udøvere bare et ord med på vejen:

Hvis man brænder for noget er der vel nærmest intet der kan stoppe en.

Der er ikke særlig mange, der er brændt igennem til Blæs Bukkis bevidsthed, men han er så heller ikke i tvivl om hvad det er, der er mangel på, selvom han ikke hører efter.

Der mangler en eller anden festoriginal, der kan vende det hele på hovedet, så man ikke keder sig ihjel af forudsigelighed. Jeg hører en masse gode ting om Khal Allan, men har desværre ikke fået fingre i albummet.

Så kom der er alligevel et lille skulderklap til nogen i dansk hiphop, og man kan vel undrer sig over, hvorfor en herre, der så aktivt spreder sin ord på udgivelser, kan være så nærig med ordene.

Det er en ærlig sag, at vende blikket indad og se hvad man kan graver frem. Ambitionen for det nye år forsætter i den retning:

Jeg har turdet at være 50% mere mig selv i mine tekster og i fremtiden vil jeg prøve at finde de sidste 50% frem.

Og med de ord efterlader vi en en tavs Blæs Bukki og glæder os til at høre hvad fremtiden bringer, når han har gravet noget mere i sit indre.

Hermed slutter interviewserien; Årets Danske Hiphop-personlighed, for i år, hvor vi snakkede med GotJamn, Es, EchoOut, DUBCNN og Blæs Bukki.
Du kan finde vores interviews fra i år og sidste år her:

2009
2008

Lad os starte med problemerne, hvor vi måske skal ændre noget eller ihvertfald lære at forstå hinandens udtryk:

Den største hindring er vel at rapperne og lytterne går fejl af hinanden. Hvis man leverer de sygeste enderim til dato og folket havde forventet et catchy omkvæd eller omvendt, så falder projektet jo til jorden.
Hvis alle får det samme mål, er der kun én der kan vinde, og hvis der er noget man skal huske i dansk hiphop, er det, at der er plads til forskellige genrer, forskellige personligheder og forskellige ambitioner.

På samme måde vurderer man, at 2010 bliver et spændende år for dansk hiphop, hvor der er tre herrer, som man skal lægge mærke til:

Det er selvfølgelig vigtigt at holde øje med dem, der har bevist deres værd. MC’s Fight Night  triplechampen Pede B snart er ude med sit 3. album og Clemens vender tilbage med et hiphop-album, der begge bliver spændende oplevelser.
Det er jo bare vigtigt at have øjnene med sig og kigge i krogene.
Det kan sagtens være i et teaterstykke, i en freestylebattle, i et mashup projekt at den nye store hiphop-oplevelse findes. Og så er det altid en god idé at holde øje med Khal Allan.

Men 2009 er da heller ikke gået ubemærket forbi, der har faktisk været mange lyspunkter, som vil lyse ud i fremtiden:

Der har været mange milepæle i ‘09, både på den store scene og i den smalle undergrund. Suspekt og L.O.C. gik nye veje i Selvmord, Kasper Spez gik ind i sig selv, Odense Assholes gik amok, Malk De Koijn gik igen og Johnson fortsatte med at bawle derudaf.
Men man savner måske, at flere af de yngre giver den gas og får plads. Som på den engelsksprogede scene, hvor unge Negash Ali gav os sin soulede debut og unge Lucy Love tæskede igennem med sin energiske grime opus.

Der var også andre som bragede op, men desværre formåede at fjerne fokus fra det som var virkelig vigtigt. Hvilket høres tydeligt, når DUBCNN skal give et bud på en nominering til Årets Danske Hiphop-personlighed 2009:

Det er nærliggende at pege på Jooks. Han har om nogen personificeret den kamp, det er at bryde igennem som rapper. Han fik et monsterhit og slået sit navn fast med ”Hun Vil Ha En Rapper”, der var skræddersyet til hitlisterne, og sendte ham op på stjernehimlen. Samtidig overskyggede det hans gennemarbejdede album, som havde fortjent større opmærksomhed.

Inden vi slutter af, skal vi da lige høre hvad planerne er for fremtiden for DUBCNN? Har de nogle store forkromede mål, eller vil de arbejde på at lave et endnu stærkere fundament?

Helt konkret er vores mål at lave et DUBCNN Magazine hver 3. måned. Vi synes, vi har en god ting kørende, og vi glæder os over det, både når bladet udkommer og det hele er det nyeste, sygeste, og når vi kigger i det og ser tilbage på alt det der er blevet dokumenteret.
Der skal nok komme flere tiltag med hensyn til www.dubcnn.dk websitet og ude i virkeligheden, men vores fokus vil altid være på at lave et fedt blad til jer.

Og med de ord vil vi sige farvel til PTA og Jonny Hefty, der sikkert sidder lige nu og arbejder på endnu en udgave af det gratis hiphopblad DUBCNN, som du kan finde i musik-  og streetwearbutikker samt Jack & Jones-forretninger landet over.

Endnu en gang er vi nået igennem 2009 og har vendt blikket mod fremtiden, i form af det nye år, hvor der lader til at være en masse spændende ting i vente.
I næste uge har vi taget en snak med Blæs Bukki, som er den sidste af vores selv udnævnte Vigtigste Danske Hiphop-personligheder 2009.

I 2002 udgav bandet deres andet og hidtil sidste album, Sneglzilla, der levede fuldt op til sin forgænger. Både med hensyn til kvalitet og popularitet. Derudover udkom Sneglzilla, til glæde og gavn og for DJ’s landet over på CD, ordinær LP og på LP  i en instrumental version.

Malk de Koijn er aldrig officielt gået fra hinanden, men de har hver især forfulgt andre succesfulde karrierer. Tue Track med det ambitiøse producerprojekt Track72, Blæs Bukki i Bikstok Røgsystem og Balstyrko, Geolo G på utallige features og bag flere teaterpojekter.

Ikke desto mindre har gruppen turneret Danmark rundt til udsolgte koncerter i 2009, og optrådte blandt andet ved Aarhus Took It og Roskilde Festival. And get this: De spillede nye tracks!

Nu udkommer deres to albums som genoptryk på to gange 180 grams vinyler. Så er der kiks til Sneglzilla, men kun 500 eksemplarer. Så hvis du ikke ligger inde med et par originale Malk de Koijn-plader, og dine 1210′ere skriger efter klassikere, skal du være hurtig. Du kan for eksempel forudbestille pladen hos Run For Cover.

Det endelige spørgsmål er så, hvorvidt vinylgenudgivelsen er et tegn på noget større. Malk tourede sidste år, og dansk raps junglebeats fortæller, at noget er under opsejling. Tør man håbe? Kunne det være sandt? Varsler Malk de Koijn med et nyt album?

Indtil vi får svaret på dét spørgsmål, kan vi lade Geo, Tue og Blæs tage fuglen på os.