Roskilde Festivalen er farverig og mangfoldig og det samme kan man sige om den altid tilstedeværende graffiti på festivalpladsen som år efter år bliver udsmykket med spray fra nogle af de bedste malere fra bl.a. Danmark, England, USA og Frankrig. Mens festivalgæsterne finder sig tilrette på campingpladsen i opvarmningsdagene er selve festivalområdet allerede i fuld gang med at blive dekoreret af Toys Crew, Swet, Bates, More, Soten og mange flere.
Der bliver ikke stillet nogle egentlige krav til motiverne på de mange vægge, og kunstnerne har dermed frit råderum til at gøre det de er bedst til og udtrykke deres egen stil. Flere vælger i samarbejde med andre malere at begive sig ud i større produktioner, hvor de forskellige pieces har samme farvekombination og udtryk. I år kunne man således finde en væg udført af Detos, Bomr og Kets med et Klovn-tema i de klassiske rød-hvide farver hvor også Frank Hvam og Casper Christensen er gengivet med spraymaling.
Et andet bemærkelsesværdigt piece var Juse One’s tribute til hans hjemby New York. Piecet hed passende New York State Of Mind hvor portrætter af Nas, Biggie, Big Pun, KRS One m.fl. er flettet ind blandt semiwildstyle bogstaver i farver nøje afstemt med New York Knicks traditionelle orange og blå farver – ganske gennemtænkt tema til en musikfestival. Så vil vi bare gerne se nogle af disse rappere (som stadig er i live) på scenen næste gang – wink wink Roskilde.

Det er altid en glæde at se så mange kreative hjerner gå sammen og gøre “smatten” noget pænere og det er fedt at festivalen bakker op om graffiti som udtryksform, hvor man gang på gang i samarbejde med Molotow stiller rigtig mange liter maling til rådighed. Hvis man som festivalgæst selv skulle få lyst til at prøve kræfter med spraykunsten, har festivalen som sædvanlig også arrangeret en workshop ved Street City hvor øvede såvel som absolutte nybegyndere er velkomne til at afprøve talentet under kyndig vejledning.

Alt i alt må man sige at Roskilde Festival og alle involverede i projektet endnu engang har gjort et fortrinligt stykke arbejde som gør festivalpladsen lidt sjovere at se på.

Som vanligt bliver man mødt af The Big Bang der primært blev udført af Ulrik Schiødt, hvis kæmpemæssige piece af evolutionsteorien måler 170 meter i længden og det har med god grund fået lov at blive stående stort set urørt siden 1999. Det piece har fået særstatus som det mest kendte og anerkendte graffitipiece i Danmark, og har været med til skabe debat om graffiti som kunstart og ikke mindst nuanceret denne. Selvom det altid er en fornøjelse at blive mødt af Schiødt’s imponerende værk, skal man ikke glemme de omkringliggende vægge som ligeledes er en fryd for øjet.
Som nævnt er området fyldt med aktivitet og også på denne dag har et par malere pakket rygsækken med spraydåser og begivet sig ud i solskinnet for at afprøve deres talenter. Jeg spotter Reks fra Letter Benders crew – en flittig maler i byen, hvis pieces også tit er at finde i Sydhavnen – i gang med at tegne sit piece op, som i sidste ende er en del af et større samarbejde med andre tilstedeværende malere.
At profiler som Bates, Sabe, Crema og Toys Crew ligeledes har sat deres præg på området, understreger områdets status som mødested for de bedste danske og udenlandske skrivere. Soten har naturligvis også flere pieces stående rundt omkring i og udenfor gården som Hall of Fame’n består af, hvilket jo egentlig ikke kan overraske nogen som har bemærket hvor meget maling han har tømt på københavnske facader de seneste par år.

Der har været meget snak om hvad der skal ske med det lettere fallerede område i Sydhavnen som huser denne Hall of Fame og det er ikke usandsynligt at man omdanner området til boligområde på et tidspunkt. Hvis man ikke kender til dette hemmelige galleri er det derfor på tide at aflægge et besøg, mens det er muligt.

Efter lang tids venten er det nu endelig tid til at se om bogen Will I Go To Hell For This lever op til forventningerne. Personligt var jeg bange for, at den massive hype, der har været omkring bogen, ville gå hen og give bagslag fordi den ikke blot blev nødt til at være god; den blev nødt til at være fantastisk for at vinde respekt. Lad mig med det samme slå fast at Will I Go To Hell er fanstastisk!

Den store røde bog formår på unik vis at kombinere en kæmpe stak flotte billeder med tekster, der både er relevante og underholdende.
Bogen er delt op i 14 kapitlier, som hver især dækker et specifikt område. Denne inddeling bevirker at man på en overskuelig måde bliver taget ved hånden og ført hele vejen rundt om alt hvad der har med dansk s-tog graffiti at gøre.
Alle kapitler startes ud med en kort introduktion, der så efterfølges af de relevante billeder og anekdoter fra en lang række graffitikunstnere. Inddelingen fungerer også på en måde så man får en fornemmelse af kronologisk orden. Bogen er spækket med gode historier fra start til slut og det er helvedes svært at lægge den fra sig hvis man, uundgåeligt, lige er blevet fanget af den. Eksempelvis hører vi om de gode gamle dage i kapitlet “Livet” fra Bates at:

“Det handlede om graffiti hele tiden. Piger var der overhovedet ikke tid til. Vi mødtes med de andre på Writers’ bench, og så tog vi rundt og surfede på togene og legede indeni – gik ind i førerhuset og rappede over speakeren. Det var først i 1992, at jeg begynde at gå lidt i byen en gang imellem, men normalt var der slet ikke tid til den slags.”

På den måde føler man gennem bogen, at man får et intimt og personligt forhold til de mange skrivere, og man får et sjældent indblik i de tanker, overvejelser og i særdeleshed motivationen, der ligger til grund for det rullende kunstværk.

Som tidligere nævnt her på siden er denne bog en såkaldt “coffee table book” men selvom dens plads har været på mit sofabord har den på intet tidspunkt været fri fra grådige og imponerede fingre der lige skulle have et kig.
Denne bog appellerer til de fleste da den bidrager med så mange forskellige aspekter af graffiti, uden at det virker hverken forvirrende eller søgt. Alle vil kunne finde noget underholdende og relevant i denne bog og den kommer derfor med de varmeste anbefalinger herfra. Og hvis du ikke køber den, skylder du dig selv at kigge i den når du besøger en mere kultiveret ven med Will I Go To Hell For This liggende på sofabordet.

Arrangementet er en velgørenhedsudstilling, hvor en lang række graffitimalere og lignende kunstnere har valgt at donere et eller to lærreder til fordel for nyresyge børn.
Listen af kunstnere er imponerende lang og tæller blandt andet kendte og velrenommerede malere som Bates, Great og Debut samt over 30(!) andre. Derved burde der være noget for enhver smag.
Pengene fra arrangementet går ubeskåret til spillemaskiner samt dertilhørende spil, der skal være med til at gøre hverdagen en smule lettere for de børn, som sidder i dialysebehandling på hospitalerne rundt omkring i landet.

Det hele finder sted på Thorsgade 97, Kbh. N den 13. februar fra kl. 14.00 og er alt i alt et spændende og godhjertet initiativ som vi varmt anbefaler dig at besøge, hvad enten du har brug for kultur, kunst til væggene, promille eller blot vil give en hjælpende hånd til de syge børn.

Bates, der også er kendt som Mr. one thousand styles, er normalt kendt for sine kæmpe store produktioner, der pryder facader over hele verden. Men også for de designs  som han har lavet for tøjmærker som Tribal Gear, Dickies, Osiris og New Era.
Hans mission har, siden han begyndte at male i 1984, været at forny sig og udvikle sin stil i jagten på det perfekte bogstav. Nu har missionen så ført ham fra stål og beton over til tøj og lærreder, uden at det ene udelukker det andet.

Der vil være fernisering lørdag d. 24. oktober i tidsrummet 12-18, hvor Dj’s Pace og Phase 5 vil vende plader, mens man kan nyde kolde øl og snacks.
Det foregår på 1. sal hos Copenhagen Streetwear, Larsbjørnsstræde 8, hvor Bates lader sine værker tale og fylde de 140 kvadratmeter.