Selvom Blæs Bukki trådte frem i den ny konstellation, Balstyrko, sammen med Ormen og Ane Trolle, så afholdt det ham ikke fra at træde et skridt tilbage og lege med gutterne fra Malk De Koijn, der bl.a. spillede på Roskilde festivalen, hvilket medførte en masse gætterier omkring hvad det egentlig betød.
WOTS er kommet med sit eget gæt her.

Der er mange som gerne vil fremhæve Malk De Koijn som en milepæl, når de kigger på dansk hiphop, men hvad mener Blæs Bukki var værd at fremhæve fra sidste års hiphop-udfoldelser?

Aner det ikke for jeg følger ikke med. Min sidste milepæl i den genre var MC Einar eller RBCs debut album. Hvis jeg hører dem igen nu er det sjovt og nostalgisk, men heller ikke mere end det.
De plader jeg selv har været med på undgår jeg at lytte til, hvis jeg kan. Det er spændende at være i processen, men bagefter siger det mig ikke ret meget.

Det virker måske som om, at Blæs Bukki ikke kunne være mere ligeglad med dansk hiphop, der mere fungerer som et medie han bruger, end en kultur han er del af.
Men derfor kan man jo godt give de andre udøvere bare et ord med på vejen:

Hvis man brænder for noget er der vel nærmest intet der kan stoppe en.

Der er ikke særlig mange, der er brændt igennem til Blæs Bukkis bevidsthed, men han er så heller ikke i tvivl om hvad det er, der er mangel på, selvom han ikke hører efter.

Der mangler en eller anden festoriginal, der kan vende det hele på hovedet, så man ikke keder sig ihjel af forudsigelighed. Jeg hører en masse gode ting om Khal Allan, men har desværre ikke fået fingre i albummet.

Så kom der er alligevel et lille skulderklap til nogen i dansk hiphop, og man kan vel undrer sig over, hvorfor en herre, der så aktivt spreder sin ord på udgivelser, kan være så nærig med ordene.

Det er en ærlig sag, at vende blikket indad og se hvad man kan graver frem. Ambitionen for det nye år forsætter i den retning:

Jeg har turdet at være 50% mere mig selv i mine tekster og i fremtiden vil jeg prøve at finde de sidste 50% frem.

Og med de ord efterlader vi en en tavs Blæs Bukki og glæder os til at høre hvad fremtiden bringer, når han har gravet noget mere i sit indre.

Hermed slutter interviewserien; Årets Danske Hiphop-personlighed, for i år, hvor vi snakkede med GotJamn, Es, EchoOut, DUBCNN og Blæs Bukki.
Du kan finde vores interviews fra i år og sidste år her:

2009
2008

Gutterne bag Echo Out er nogle solidariske nogle, og det ses da også tydeligt, når man sender dem en tur ned af Minde Allé for at give en rundvisning i 2009, der er i hvert fald meget glæde at høste hos dem:

Vi vil nok først og fremmest glæde os over, at Echo Out stadig lever, da der ikke er mange penge i det vi laver.
Tak til dem, der støtter vores business! Derudover vil vi se tilbage på et par fede EP’er med Guldgruppen og Dialekten, men det der står mest frem er nok Spytbakken 2 og 3, der har sat nye standarder for, hvor fede og helstøbte man rent faktisk kan lave hiphop-kompilations på dansk.

Man sporer lige en snert af selvfedme der til sidst, men det er jo også hiphop.
Desuden er Echo Out hurtigt til at give stafetten videre til nogle ligesindede i branchen, der også knokler som gale og dyrker undergrunds elementet:

Hele Got Jamn crewet skal have credit. Det er imponerende, hvor mange jams og arrangementer de får fyret op i. De er om nogen med til at skabe lidt liv i undergrunden og sørge for, at det ikke kun er de kunstnere med et selskab i ryggen, der bliver eksponeret. Hvis man absolut skal fremhæve én person fra Got Jamn, kunne det være Morten Aabo, der yder et fantastisk arbejde med gotjamn.dk.

Som alle supergrupper eller personer, så har hiphoppen også sit eget nemesis som tvinger kulturen i knæ som Kryptonit gør med Supermand, men er det egentlig nok til at stoppe ren kreativitet, der bare vil videreudvikle og mase fremad:

Udover hash er der intet, der kan stoppe fremdriften. Der er mange kreative og dygtige folk til at tage over der, hvor andre slipper eller tager musikken og genren i helt nye retninger.
Man vil nok se et bredere spektre af rap, da det på linje med sang vil spredes til alle genrer af musik, og samtidigt vil rap nok også distancere sig fra sit rygte, som et ungdomsfænomen, efterhånden som rapperne bliver ældre og skriver tekster ud fra et andet perspektiv end de unge bucks.

Men de unge korsfarer lader vente på sig, i hvert fald har de ladt de ældre personligheder dominere markedet i det seneste år, eller også ligger de bare på lur og venter på at kunne smadre deres milepæl i jorden. Echo Out mener i hvert fald at årets milepæle kommer fra garvede folk i branchen:

Malk’s comeback er lidt af en milepæl, og så har der været et par innovative albums, bl.a. er der jo Khal Allans ”Melodier Man Mindes” remix-plade, der var mindst lige så god som originalen. Og så skal både Balstyrko’s og Kasper Spez’ albums naturligvis også nævnes.

Og der kan være noget om snakken, det er i hvert fald ikke første gang disse plader bliver nævnt, som nogle af de bedste i 2009, men hvad med fremtiden og hvad kan vi forvente os af Echo Out?

M-Cnatets album udkom her den 7. januar, og derefter følger der udgivelser for både Pede Gøbb og Illusionisten. Vi har også Spytbakken 4 og 5 på programmet, da de jo udkommer hvert halve år. Det er de program-satte udgivelser, men mon ikke der kommer en eller to mere fra vores side i løbet af året, da både Yogi, Melancolia og M-Cnatet-drengene roder med soloprojekter.

Det lader til at der kommer til at være gang i det nye år, hvis det står til Echo Out, der har en masse på bedding. Indtil videre må vi sige tak for interview og forsæt det gode arbejde!

Næste uges udgave af Årets Danske Hiphop-personligheder 2009 er med DUBCNN

GotJamn

Det startede med et par jams i Roskilde og har i løbet af 2009 udviklet sig til et community-site med sin egen tv-serie samt en freestyle-konkurrence, der vender tilbage hver 1. torsdag i måneden.

Hør mere om fremtiden for GotJamn.dk og GotJamn Cribs.
Interviewet kan læses her.

Es

Produceren og rapperen Es har altid gang i tusinde projekter.
I 2009 bød den talentfulde herre på en 12″ fra hans gruppe Revoltage. Desuden stod han for størstedelen af produktionerne på to meget omtalte plader: SupaJan – DitIdol og Kasper Spez – Fantasten.
Interviewet kan læses her.

Echo Out

Igennem 2009 udviste selskabet Echo Out at være en besiddelse af en stabil stamina ved at give de danske hiphop udgivelser med Guldgruppen, Dialekten samt to af deres Spytbakken – Alle udgivelserne blev bakket op af vilde release-fester.

Interviewet kan læses her.

DUBCNN

Det nye gratis hiphop-magasin har sat nye standarder for hvor godt man kan dække dansk og udenlandsk hiphop herhjemme.

Bladet kører på 5. udgave med Jonny Hefty og Peter PTA bag roret og derfor har vi taget en snak med de to herrer.

Du finder interviewet lige her

Blæs Bukki

I 2009 bød den ene tredjedel af Malk De Koijn på op til flere koncerter med “verdens bedste gruppe”. Desuden slog Blæs Bukki sig sammen med Ane Trolle og Ormen i gruppen Balstyrko, der tog landet med storm, og så hjalp han Jokeren på 1. singlen fra albummet Den Tørstige Digter.

Interviewet kommer online mandag d. 1. februar.

Mens du venter på at interviews’ne kommer online kan du tjekke Årets Danske Hiphop-personligheder 2008; hvor vi snakkede med Pede B, JakobMedK fra Dhhu, Nat Ill for City Hall Music, L.O.C. samt Yepha på vegne af UfoYepha.

Ane Trolle, Blæs Bukki og Ormen, som i smuk forening danner gruppen Balstyrko, er alle tre erfarne og alsidige musikere. Sammen har de skabt noget unikt, der er svært beskriveligt. Ane Trolles lette stemme og Blæs Bukkis dybe rap kombineres med melodier, der blander noget i nærheden af hiphop/reggae/dub med elektronicaelementer og folkemusik og nogle gange tenderer triphop. Hertil tilsættes noget dystert, et særligt, poetisk tekstunivers og cirkusstemning. Når man så oplever dem live, bliver indtrykkene blot forstærket, og universet bliver mere levende og legende.

Den gamle vandtank i Roskilde, der nu er blevet omdannet til spillestedet Gimle, blev lørdag aften forvandlet til et mindre eventyr, da Balstyrko indtog scenen. Den runde koncertsal er et dejligt koncertrum med en rigtig god akkustik. Og med plads til blot 500 mennesker, er der altid intimt, selvom der er udsolgt. Kunstnere som Balstyrko kommer derfor virkeligt til sin ret på Gimle, hvor der er mulighed for at skabe en god kontakt mellem scenen og gulvet.

Balstyrko lagde, efter opvarmning fra det lidt skæve, hyggelige og morsomme folkband Gunni Og Nitterne, stille og roligt ud, med et måske nyt nummer. Det var faktisk en lidt svag start, selvom det nok nærmere var sart eller afdæmpet, de forsøgte at ramme. Hvis det var et nyt nummer, forklarer det måske den lidt slingrende start. Med sig på scenen havde de en bassist, en trommeslager og en keyboardspiller, der også kunne spille trækbasun. Blæs Bukki og Ane Trolle havde selvfølgeligt hver deres mikrofon, mens Ormen spillede guitar og keyboard og lavede lydeffekter. Ormen fylder ikke mere på scenen end de andre musikere, og konkurrerer langt fra med Ane Trolle og Blæs Bukki om opmærksomheden – han spiller derimod med sikkerhed en stor rolle før og under materialets tilblivelse, hvilket selvfølgeligt har skabt scenen for og rammen om Balstyrko.

På aftnens andet nummer kom der gang i Balstyrko, publikum og trækbasunen. Og på tredje nummer, Roennebaer, var der allerede en lille fest på scenen, og Ane og Blæs morede sig med at bytte stemme i andet vers. Publikum var sammensat af godtfolk i alle aldre og stemningen var god uden at være hypet. Koncerten var ikke udsolgt, så der var nogenlunde plads til at danse eller bare vade lidt på stedet i takt til musikken eller ej.
Selvom der var gang i den og “Party, party, go, go!”, kunne koncerten også sagtens bære at skifte stemning op til flere gange. For eksempel gearede de publikum lidt ned igen gennem den tunge, søvnige lyd på nummeret “Kaffe Mdma”, der trods den opkvikkende titel, er et melankolsk og næsten søvndyssende nummer. Senere blev de tunge reggaebeats også kørt frem på nummeret “Regn”, som blev næsten tranceskabende.
Inden de spillede nummeret “Ved Hvor Du Bor”, præsenterede de sig som Lars og Jeanette, og Ane Trolle, eller Jeanette, bad ydmygt om at få et par lightere i luften, selvom hun måtte indrømme at det måske var lidt plat, men også rart. Endnu mere indlevelse, leg og skabethed kom frem nummeret “Forklaedt Som Ulv”, hvor der også blev tilsat lidt fagter fra Ane Trolles side, samt ulvehyl fra publikum.

Blæs Bukki og Ane Trolle havde en helt speciel autoritet på scenen, hvis man ser bort fra en lidt lunken start, hvor især Blæs Bukki havde en sær vekslen mellem at være nærværende og fjern. På sin vis er de to lidt fjerne, eller i hvert fald i sin egen verden. Der var ofte en legende dynamik mellem de to, uden det kom til at virke fjollet eller pjattet, maksimalt en anelse fjalet. Blæs Bukki fik blandt andet ikke blot tryllebundet publikum med sin dybe røst, men han fik også bundet Ane Trolle ind i en mikrofonledning.
Blæs Bukki rapper ikke bare. Han synger også lidt, men får også brugt sin stemme til at lægge lyde på eller understøtte melodien på mange numre. Og så er hans tilstedeværelse på scenen lidt særlig. Han har den omtalte vekslen mellem at være akavet og fjern og at være meget intens, insisterende og nærmest intimiderende. På samme tid han har scenevanthed og selvtillid nok til at ligne en vanvittig hare og stadig være sexet, eller at danse helt åndssvagt rundt, selvom det ser ud til, at manden slet ikke kan danse. Efter tidligere at have oplevet ham sammen som en del af Malk de Koijn, Bikstok Røgsystem og SkRaCo-forestillingerne, må jeg efterhånden se ham som lidt af en genial kamæleon, der er tro mod sig selv og sit talent.
Ane Trolle er på en gang en passende medspiller og et godt modstykke. Udover at hendes stemme er fantastisk og har et fint register, har hun en attitude der følger med. Hendes stil, stemme og kropsprog kan ramme den skingre lillepige, en sart – næsten alfeagtigt – lethed, en stærk og overdrevet revystil, noget fantastisk frækt, hæst uperfekt, og jeg kunne blive ved. På samme tid, er hun lettere skabet og vældig festlig.
På trods af mindre genre- og stemningsskift, var det meget gennemgående, at Blæs Bukki og Ane Trolle holdt en fest på og ejede scenen, og den var nærmest pakket ind i et svagt røgslør af en anden verden. Publikum blev inviteret ind i denne verden, men den er så sær og svær at nå, at man engang i mellem stod lidt af og nogen blev måske helt tabt. Selvom Blæs Bukki var en tur nede ved publikum, var det lidt som om Balstyrko ikke mødte os hvor vi var, men blot lod en dør stå på klem. Det skyldtes måske det lidt affekterede udtryk, og kan måske sammenlignes lidt med at gå i teatret, hvor man lige skal vænne sig til det hele, før man kan opleve og leve sig ind. Eller en fim af Tim Burton. Og at se Balstyrko live, er lige så meget en oplevelse som en koncert.
Desværre var det en lidt kort oplevelse. Da de kun har lavet en enkelt plade med 17 numre at give af, kom eventyret til sin ende efter en lille times tid. Vi fik dog tre ekstranumre. Et sart, et festligt og en tur med “Karusellen” for en tyver, hvorefter publikum kunne drage lidt rundtossede hjem.

Videoen til “Karusellen” er ligesom Balstyrkos musik meget abstrakt, kreativ og følelsesladet. Den er lavet af Christian Bonke og Ada Bligaard Søby, og kan ses lige her:

Touren starter som sagt d. 17. september, og slutter d. 3. oktober. Her er det fulde program:

17. september @ Forbrændingen, Albertslund
18. september @ Vershuset, Næstved
19. september @ Pitstop, Kolding
24. september @ Rytmeposten, Odense
25. september @ Tobakken, Esbjerg
26. september @ Gimle, Roskilde
2. oktober @ Kulisselageret, Horsens
3. oktober @ Muzikhuset, Rønne

Den lettere stenede stemning holdt dog ikke publikum fra at vise sin begejstring, og igen kunne man på Roskilde opleve et helt telt i jubel med hænderne i vejret.
Balstyrkos format blev bekræftet denne lørdag ved middagstid. Med et live-band og visuals blev en balstyrkisk, lettere stenet, men samtidig opløftende stemning skabt.
Jeg var lidt skuffet over Blæs Bukkis vokal under hans rap. Det var som om han ikke var helt skarp. Vokalen manglede både kant og dybde. På et nummer udbrød han dog nogle skrig eller brøl som på fantastisk vis flød sammen med melodien og skabte endnu mere balstyrko.
Ane Trolles vokal var til gengæld fantastisk. Hun synger som en drøm, og har en meget alsidig stil, mens det flyder sammen med en sær blanding af reggae, trip-hop, folk og til tider poppet rock.
Der var rigtig god stemning på Odeon, og det meget blandede publikum blev uden problemer dirigeret af Balstyrko, der både fik kaldt på regnen og fik publikum til at råbe “Vi Brænder” så de selv kunne tilføje “I Flammer” og “Som Steaks” for at slå over i nummeret “Flammer og Steaks”.

“Jagten Paa Noget” er Balstyrkos anmelderroste debut og resultatet af dette særdeles spændende samarbejde mellem tre af de mest interessante personligheder på den danske musikscene lige pt.

Trioen består af sangerinden Ane Trolle, rapperen Blæs Bukki og produceren Ormen. De har netop spillet på SPOT-festivial, og kan udover nedenstående koncerter også opleves senere på sommeren på blandt andet Roskilde Festival og Danmarks Grimmeste Festival.

D. 30. maj kan Balstyrko opleves på Store Vega i København. Koncerten er blevet flyttet fra Lille, til Store Vega, da der var for stor efterspørgsel. Her er der support fra Gunni Torp & Nitterne, der må siges at ligge et stykke fra hiphop/rap, med deres blanding af diverse former for folkemusik.
Koncerten starter kl. 21. og billetterne koster 120/140 kr.

D. 5. juni er det Århus’ tur til at få besøg af Balstyrko. Dette sker på Train, hvor det er enten Gunni Torp & Nitterne eller Piano Prins der står for opvarmningen. Train – med MiskMask som vært – byder på en efterfest med liveoptræden af Bo Marley samt Pharfar, Blæs Bukki og Tourette System som pladevendere.
Koncerten starter kl. 21:30 og billetterne koster 110 kr.
Efterfesten starter kl. 23:30 og så er der gratis entré en time frem, herefter koster det 60 kr.

D. 6. juni går turen til Aalborg, hvor Balstyrko skal spille på Studenterhuset. Her er DJ Kenneth Bager support.
Koncerten starter kl. 21 og billetterne koster 110 kr.

Videoen til “Flammer og Steaks” kan ses her:

Programmet til Danmarks Grimmeste Festival ligger klart. Denne lille, atypiske festival løber af staben torsdag d. 30. juli til lørdag d. 1. august i Brabrand, vest for Århus.
Festivalen byder hovedsageligt på up-coming, alternative, eksperimenterende, undergrunds eller bare lidt skæve navne. I år gæstes scenerne af en bunke hiphop- og reggaenavne, nogle af dem i den atypiske ende og andre i den mere velkendte, såsom Balstyrko, BliGlad og Lucy Love.

Blæs Bukki, Ane Trolle og Ormen gæster festivalen som Balstyrko og leverer musik der er svært at genrebestemme, men meget stemningsfyldt. Med et finurligt sprogligt univers, Blæs Bukkis dybe rap-agtige vokal, Ane Trolles lyse røst og Ormens dragende lyd byder Balstyrko natten velkommen, lørdag d. 1. august kl. 23.
Reggaeorkester BliGlad, der netop har udsendt deres andet album, spiller på hjemmebane på Danmarks Grimmeste Festival og inviterer med lettere poppede, dansable reggaerytmer ind i deres skøre univers lørdag d. 1. august kl. 19.
Hvad er mere passende til Danmarks Grimmeste Festival end grime? Denne genre repræsenteres ved  Lucy Love, der for tiden huserer radioen med hittet “Daddy Was A DJ” og lukker Bonzaiscenen lørdag d. 1. august ved midnat.
Analogik, der spiller fredag d. 31. juli kl. 21, kan byde på en festlig blanding af hiphop, ska, folkemusik og jazz krydret med sømands/piratstemning.
Den århusianske hiphopgruppe Mejeriet, der består af tre venner, der selv producerer old school beats og laver morsomme og meget jyske tekster, kan ses fredag d. 31. juli kl. 18. Odd man out and one love, er et århusiansk reggaeband, der har lidt afstikkere til hiphoppen og kan opleves fredag d. 31. juli kl. 23. Det særeste indslag, der nærmer sig hiphop/reggaegenren, bliver nok den fjollede elektroduo Je m´appelle mads and bounty niller, der går på lørdag d. 1. august kl. 18 og blander underholdning med reggae og elektronisk musik på et bevidst irriterende lydtæppe.

Festivalen er en rigtig festival, med campingområde og festivalplads med to scener. Hele herligheden foregår på Grimhøjvej 20, 8220 Brabrand. Resten af programmet og information om festivalen kan findes på Facebook og Myspace og festivalens egen hjemmeside.
Billetterne koster kun 325 kr. i forsalg, 425 kr. ved indgangen. Endagsbilletter til torsdag eller lørdag kan erhverves, hvis der ikke er udsolgt, til henholdsvis 75 kr. og 200 kr.
Billetter kan købes på www.gaffebillet.dk og www.billetnet.dk

Roskilde Festivalens helt store internationale hiphopnavne i år, er Kanye West og Lil Wayne, to navne med bred appel og anerkendt talent. Kanye West kan hælde mod det melodiske og R’n'B’ede, mens Lil Wayne måske vil være mere rock’et, da hans nye plade efter sigende vil kombinere rock med rap. Fra USA kommer også La Coka Nostra, der lægger an til en mere hardcore, gangsterstil.

Det helt store danske hiphopnavn på programmet i år er uden sammenligning Malk de Koijn, som under sit fravær fra scenen de sidste 5 år, grundet deres halvsorte, morsomme, sprogfornyende rap, har opnået kultstatus. Blæs Bukki fra Malk de Koijn rocker således mic’en to gange i løbet af årets festival. Han skal nemlig også på scenen sammen med Ane Trolle og Ormen som den genrenedbrydende gruppe Balstyrko. DJ-kollektivet Den Sorte Skole, der sidste år var ved at vælte scenen på skate, er kommet på programmet og får forhåbentligt en større scenen i år.
Tre andre danske hiphopnavne lyser op på programmet, nemlig den dobbelte Fight Night champ Pede B, den danske grime-dronning Lucy Love og den muligvis snart soloalbumdebuterende Rent Mel rapper Jooks.

Den skandinaviske hiphopscene er generelt godt repræsenteret. Den svenske Petter er efterhånden et veletableret navn inden for skandinavisk hiphop. Petter kan måske følges med den Adam Tensta fra det svenske, der kaldes svensk hiphops nye håb. Han rapper på engelsk og har med opvarmningsgigs for mange af de store amerikanske hiphopnavne vist dansabelt og internationalt format. Fra det norske naboland får vi besøg af Norske Klovner i Kamp, der ofte sammenlignes med Malk De Koijn.

Som sædvanligt er nabogenrer som reggae, ska, dancehall samt en masse fusioner fra hele verden også velrepræsenterede på Roskilde Festival.
I reggae-enden af programmet finder man blandt andet de jamaicanske legender Pablo Moses og U-Roy. Amerikanske Groundation præsenterer også en forholdsvis klassisk, dog legende, form for roots-reggae. Ska-delen er britiske Madness et måske mindre eksemplarisk, men nærmere ret fjollet og næsten evergreensk eksempel på.
Herfra bliver genrerne svære at adskille, og blandingen går helt fra de Colombianske Chocoqubtown, der blander hiphop, funk og ragga med stort set alle latinamerikanske genrer til et dansabelt mix, over The Deadly Gentlemen fra USA, der kombinerer rap med folkemusik, til tyske Deichkind, der laver uhøjtidelig hiphop blandet med techno, elctro-pop og mærkelig sceneoptræden.
Amerikanske Gang Gang Dance blander den elektroniske storbylyd i form af house, grime, hiphop med en mere minimalistisk avantgarde lyd og en masse anderledes inspiration og skaber derved en form for verdenspopmusik. Canadiske Socalled blander den jødiske klezmer med hiphop, og Major Lazer, kombinerer på futuristisk vis reggae og digital dancehall. Den ultimative blandingsgenre i form af mash-up præsenteres af amerikanske Steinski.
Fra Danmark præsenteres det uhøjtidelige og energiske ska-band Von Dü, der byder op til dans med morsomme, danske tekster. Århusianske Analogik kan byde på en festlig blanding af hiphop, ska, folkemusik og jazz med sømandsagtig stemning. Sidst men ikke mindst skal nævnes Pharfar og hans Rub A Dub Night, hvor reggae, dancehall og dubgenren på samme vis som på Stengade 30 præge scenen og med garanti skabe en ekstraordinær fest. På samme vis gæster holdet bag det argentiske club-koncept Zizek Club også Roskilde, og skruer op for varmen med en blanding af hiphop, reggaeton, cumbia, crunk og mash-up.

Roskilde 09 har altså lagt op til lidt af en fest for hiphopfolket. Der kommer selvfølgeligt en lille bunke officielle navne oveni, og så må man håber at skate-scenen, der plejer at offentliggøre deres program senere, indeholdende en bunke hiphopnavne, gerne fra undergrunden.

Roskildes bandliste kan findes her

Efterhånden burde Blæs Bukki skifte navn til Kong Midas, da alt hvad han har rørt ved de sidste mange år har været fulgt af guld, ros og succes. Det samme gælder Ane Trolle, der siden hun fangede de danske musikfans opmærksomhed med projektet Trolle//Siebenhaar, har fortryllet lyttere med hendes sirenesang. Sidste personlighed i gruppen er produceren Rasmus Møbius aka Ormen, der bl.a. er en del af gruppen Melk og har samarbejdet med Alberte Winding m.fl.

Balstyrko er allerede blevet rost til skyerne, hvilket egentlig ikke er en overraskelse med det line-up, det samme gælder Roskilde Festivalen valg af denne gruppe, der uden tvivl vil ramme lige ned i festivalens målgruppe.

Indtil videre har Roskilde Festival book’et følgende hiphop relaterede navne til årets program: La Coka Nostra (US), Klovner I Kamp (N), Kanye West (US), Lil’ Wayne (US), Jooks, Den Sorte Skole m.fl.