Lad mig starte med klichésætningen: ”Man sku’ nok ha’ været der”. For det er netop én af de følelser man sidder tilbage med efter at have set 2 timers dansk raphistorie. For selvom det nok er en af dansk raphistories største aftener man ser optagelserne af, så er det bare ikke så sindsoprivende at se. Jovist, nogle af de kunstnere som er på scenen giver den da fuld hammer og formår at gøre det underholdende, men der er også et par stykker som ganske enkelt falder igennem. Og jeg er udmærket godt klar over at det kan være svært for de lidt ældre entertainere at komme op i samme gear som for 20 år siden, det er da ganske forståeligt.

Nu var undertegnede selv inde og se showet den oktober aften tilbage i 2010, og da jeg hørte om at det en dag ville komme på dvd var jeg henrykt. Men man sidder altså tilbage med en smule skuffelse i kroppen når man har set det. Optagelserne formår aldrig rigtig at få en helt op af sofaen, og det minder mest om nogle hjemmevideoer som er blevet klippet sammen. Dog synes jeg at de små præsentationsklip, med Jay-B, før hver enkel act, fungerer aldeles godt. Det er rart at man har fået det klippet ind i filmen, i stedet for at det blev optaget direkte fra lærredet.

For nu at tale om lyden, så må jeg desværre også sige at jeg er en smule skuffet. For selvom du har det store anlæg sat til og virkelig forsøger at gøre stuen til Voxhall, så kommer man bare aldrig rigtig til at mærke suset i maven. Så for at gøre en lang historie kort, filmatiseringen og lyden er på godt gammelt jysk: sølle.

Men det skal ikke kun være kritik! For holdet bag har sikkert ikke haft råd til at have Steven Spielbergs kamera- og lydhold til at lave dvd’en, og en del af de optrædende har jo ikke stået på en scene i flere år. Så man skal huske på at det simpelthen ER et legendarisk show som blev stablet på benene og nu kan ses eller genses på dvd. Så på trods af dårlig lyd og, til tider, kedelig video, så kan jeg kun sige at det er en koncert-dvd som enhver dansk rapfan bør have liggende i dvd samlingen, for det er simpelthen legendarisk at se navne som MC Einar, Rockers By Choice, Østkyst Hustlers, Den Gale Pose og mange flere tilbage på de skrå brædder. Så der skal lyde et stort thumbs up til kunstnerne og til holdet bag Dansk Rap Kavalkade, for det er jo ganske enkelt et stykke historie som nu kan ses på dvd.

Så når alt kommer til alt, synes jeg man skal gå ud og få anskaffet dvd’en, for på trods af sine fejl og mangler, er det et dansk rap-klenodie man bør eje. Jeg var i tvivl om den skulle have en 2’er eller 3’er, men den får en 3’er fordi konceptet er suverænt. Du kan selv få fingrene i Dansk Rap Kavalkade her.

Efter mere end 12 år med fest, farver og hiphop i overflod drejer Aarhus Took It nu nøglen om. Siden Took It for første gang så dagens lys i 2000 er der sket meget for den aarhusianske hiphop-festival, der hvert år har budt på 3 dages alsidighed og intens nikken med nakken og det er med vemodigt hjerte at vi siger farvel til denne årligt tilbagevendende højtid indenfor urban kulturarv.

Aarhus Took It 2011 ligger nu bag os og det samme gør en æra indenfor dansk hiphop-kultur.
Der er næppe mange danske rap- og hiphop-interesserede, der ikke har stiftet bekendtskab med Took It fænomenet, på den ene eller anden måde, og for mange vil  arrangementet for altid blive husket som noget af det bedste som kulturen herhjemme havde at byde på.
Andre vil blot huske det som stedet hvor de blev udsat for flere dages intens hip hop behandling af nogle af de største danske og internationale profiler i branchen. Aarhus Took It vil blive husket på mange forskellige måder, men fælles for dem vil være at de vil stå tilbage som overvejende gode minder.

Took It har også givet anledning til mange glæder for redaktionen her på WOTS.dk og dens individuelle medlemmer, så et vemodigt farvel og et rungende tak skal lyde herfra – til hele Took It og folkene bag.

Læs vores interview med manden bag, Henning Winther her på siden og Hennings afsked til arrangementet på Took Its hjemmeside.

Du kan læse alle vores artikler om Took it og dækningen af Aarhus Took It 2011.
Husk også at tjekke vores Facebook, hvor du vil kunne finde flere billeder fra årets Took It.

Aftenens tidlige timer startede med både new-comers og gamle kendinge i form af Kesi og BOC drengene, der startede aftenen ud på tilpas grimey maner, før end det blev tid til at de lidt mere afprøvede kunstnere skulle indtage scenen.

Derefter stod den på gedigen nik-med-nakken rap, leveret af 4Pro, hvis album “Konsekvens” efterhånden er blevet fremført live i de fleste provinser i landet. Der er ikke meget nyt at sige om 4Pros show, men det skal dog ikke forstås sådan at det ikke var en værdig tilføjelse til aftenens program; eftersom man altid kan regne med 4Pro når der skal tilføres lidt “banger” til festen.

Det danske musikkollektiv Graven var også stærkt repræsenteret i fredagens program til årets største hip hop brag. En af gravens bærende medlemmer, Es, var især kommet på hårdt arbejde som kapelmester for både sin egen gruppe, Revoltage, samt for kollegaen fra Graven, SupaJan, der uden tvivl var glad for at skifte efterskole-scenerne ud med omgivelserne på Voxhall.

Publikumtilstrømning var langsomt taget til i løbet af aftenen og man anede svagt på mængden af publikummer og tætheden på gulvet, at noget stort var under opsejling – og ganske rigtigt…

Kort tid efter at Graven var rullet af scenen blev der blændet op for et show med en af dansk raps mest joviale profeter, i form af Per Vers, der nærmest mindede om en rappens messias som han stod der på “sit kontor” og fyrede op under endnu en arbejdsdag.

Med sig som følge havde han sangerinden Ayoe Angelica og den lille beat-box orkan Nappion og sammen med opbakning fra en trio af blæsere og Dj Static bag pulten, blev der leveret en perlerække af hits fra den garvede rappers omfattende bagkatalog. Albummet EGO var dog stærkest repræsenteret, hvilket synes at passe publikum udemærket og forud for aftenens sidste navn blev der oven i købet plads til en smule Cross-over med en af producerne fra pladen – Loop Troop Rockers medlemmet Dj Large – der kom op og gjorde sit bedste for at følge med Per på dansk.

Som sagt var Looptroop Rockers indhentet fra den anden side af sundet for at slutte aftenen ordentligt af, og enhver der tidligere har oplevet den gakkede svenske gøgler-trop vil vide, at de i den sammenhæng ikke er noget dårligt valg. Lige så afmålt og rolig som Per Vers kan virke på en scene, lige så sprælske og animerede kan den svenske trio virke, selvom deres rap stadig emmer af politiske budskaber og opsange til folket.

Gruppen, der sejlede lige ind i det højvande som Per havde efterladt, fortsatte aftenen i samme høje humør som den var startet i og byggede op til en brag af en halvvejs-milepæl for dette det sidste Aarhus Took it. Om publikums entusiasme hang så meget sammen med gruppens sammenfald med den nye regeringspolitik kan nu diskuteres, men en ting er sikkert; en gruppe som Looptroop Rockers formår at samle folk om budskaber, hvad end de er enige eller ej, og feste som om de var det. Og det var da også tilfældet denne fredag aften, hvor Looptroop fik lov til at slutte af med maner!

Selvom der har været talt en del om dette sidste Took It var torsdagsbilletterne dog ikke udsolgt og det var da aftenen igennem også et svingende antal publikummer der stod foran scenen.
Første mand på netop den scene var Young, som bragte sit sædvanlige gode flow og lyriske ekvilibrisme på scenen. Settet var meget lig det han spillede i pausen til MC’s Fight Night Vest-finalen, med en enkelt afstikker. Efter at have rappet hans gæstevers på Nik & Jay’s “Gi Mig Dine Tanker pt.2″ og flere af de nyere singler blev der nemlig plads til et gammelt nummer. Young præsenterede nummeret som et “han simpelthen blev nødt til at spille” og gav baghistorien om hvordan de havde fået lov at optage det i et studie, selvom de egentlig ikke havde pengene. Ud på scenen rullede Peyman, fra Max På, i rullestol og folk gav den max gas mens de rappede sammen. En god start på årets festival.

Næste act var Magermayn som for 4. gang i træk var inviteret med på Aarhus Took It. Imponerende for en niche-rapper der stadig ikke har en bred fysisk udgivelse bag sig, men Mager er ikke hvilken som helst rapper. Dette blev da også endnu en gang gjort klart da han kommer ud på scenen i sit fineste puds, skjorte nede i buksen og pænt friseret, men en mund så beskidt som et kloakdæksel. Selv om, eller måske netop fordi, der kommer direkte henvendelser til fingre i røven, kokain i næsen og hans pik alle mulige steder, så var der godt gang i publikum. Specielt det kvindelige publikum dansede igennem til både nye og gamle numre. Magermayn er muligvis igang med et lignende kunststykke som Lil’ Jon der kunne lave hitsingles med sætninger som “‘Till the sweat drip off my balls”. En ting er sikkert. Mager er noget for sig, og tak for det.

Derefter var det Marwans tur til at storme scenen med hans ghetto-rap. Man kan sige om Marwan hvad man vil, men manden er en voldsomt dygtig live-rapper. Der blev ikke sat en sko forkert hele aftenen og publikum var med hele vejen. Specielt det nye nummer “Drama” samt “Selvgjort Velgjort” og “Min Blok” fik, det nu noget større, publikum helt op på tæerne. Derudover var koncertens helt store højdepunkt da han bragte TMT ud. Gruppens meget unge medlemmer lod sig ikke skræmme, tværtimod var der masser af attitude hos de små “youngstas” hvis selvtillid væltede ud over scenen og publikum jublede højere end før hørt denne torsdag aften. Marwan er måske røget en smule ud af mediebilledet siden han blev signet på Tabu Records, men han beviste her til aften at han bestemt stadig er værd at følge.

Efter tunge beats, gangsterattituder og Hennesey på scenen var det tid til en helt anden slags rap. Svenske Adam Tensta stod klar til at gå på scenen og ordet er gået på han live er en af de mest spændende skandinaviske rappere ude lige nu. Jeg kendte ikke til hans musik, ud over et par gennemlyt af nogle tilfældigt udvalgte numre, men der var ingen efter  denne aften der kunne gå ud og påstå de ikke ved hvem Adam Tensta er. Denne Stockholm-baserede rapper er på en gang meget inspireret af grime-miljøet i East London, specielt Wiley, men helt sin egen. Musikken er mere dubstep inspireret og det passer hans live-show vældig godt. Ud over et par enkelte numre hvor tempoet blev sat lidt ned og lyset dæmpet, var det primært en energisk og velleverende Tensta der hoppede rundt på scenen i skinny jeans, nittebælte og high fade, halvt dansende, men altid hurtigtrappende til sine egne partybeats. På trods af sit nok noget begrænsede ry i Danmark var folk dog klar på en fest og der blev danset igennem.

Aarhus’ yndlings bonghoveder, Jøden og Johnny Hefty gik på scenen og fra det punkt af var salen fyldt, både fysisk, men også energimæssigt. Hvis du nogensinde har været til en koncert med de to dobbel-A’ere før så vidste du hvad du kunne forvente. Dette er dog ikke en kritik, for de er om nogen garant for et energisk sceneschow med masser af drengerøvsattitude og god stemning. Hertil aften var folk helt på overfor de gamle drenge og det var måske aftenens bedste sammenspil mellem kunstner og publikum der her var på spil. Efter bl.a. et stagedive af Jøden hvor han mistede sin iPhone, sluttede de af med “Gamle Dreng” til stor jubel for det lokale publikum. Aftenen var dog først lige begyndt.

Jøden og Hefty ledede op til aftenens nok bedste overraskelse. Selveste MC Clemens havde nemlig bestemt sig for at gøre op for sidste års no-show til Took It’s rapkavalkade med en no-profit minikoncert inden Redman skulle rocke scenen. Clemens var tændt og det var tydeligt han brændte for sine gamle klassikere. Han var kun på scenen i små 20min, men nåede en rørende udgave af “Skaden” og det nummer der skulle have været med i rapkavalkaden, en af dansk raps absolut bedste numre “Den Lyriske 9mm”. Folk blev taget tilbage til dengang dansk rap var ungt og vildt. Denne følelse var en perfekt booking ledende op til Redman, for det var netop dette der blev det gennemgående tema for aftenens hovedkoncert.

Redman var nemlig kommet til byen med en tydelig vilje til at få folk tilbage til “the Golden Era”, samt vise at det at være MC er mere end bare at rappe i radioen. Interaktionen med publikum var konstant og energiniveauet umatchet af nogen anden rapper jeg nogensinde har set til Took It. Redman bevægede sig gennem hele hans diskografi flydende, typisk kun et vers af gangen, men dette gjorde kun intensiteten endnu vildere da han konstant holdte folk på tæerne. Konstante henvendelser til publikum som “Is this Norway? No? THEN WHERE THE FUCK WE AT!?” fik publikum til at skrige fra toppen af deres lunger at nu var han altså i fucking Aarhus. Koncerten varede 1½ time, men føltes ikke engang halvt så lang. Det var tydeligvis en MC (ikke rapper), som følte han havde noget at bevise, dog var det ikke overfor dette publikum som var med ham aftenen ud.

Hvis denne første dag på årets Took It skal lægge niveauet for resten af festivalen kan folk godt tage at møde op til første koncert og være der aftenen ud. Aarhus is rocking.

Efteråret er over os, og på denne tid af året sker der altid en masse spændende i det danske hiphopmiljø. En af de ting som enhver dansk hiphopper altid glæder sig til ved efterårstid, er festivalen Aarhus Took It. Festivalen løber af stablen igen i år, og endda for 12. gang i træk. Men de fleste af os har hørt den sørgelige nyhed: i år er det sidste år man kan opleve Aarhus Took It. På baggrund af det, vil vi på WOTS.dk forsøge at tegne et billede af manden bag Aarhus Took It, nemlig Henning Winther. Og for at høre hvordan det har været at være manden bag.

Henning fortæller om begyndelsen: ”Min baggrund er i gruppen ”Kongehuset”, og vi havde et pladeselskab som hed ”Kroner og Ører”, hvor vi havde nogle idéer om at hvis vi på en eller anden måde skulle have Aarhus på landkortet, og markedsføre os selv, så var vi nødt til at lave en festival hvor vi kunne trække folk til med noget andet end det vi selv lavede. Og så præsentere noget af det vi selv lavede som en del af den markedsføringsplatform. Så det var egentlig som pladeselskab vi gik ind i det sammen med et par andre hiphoppere for at lave det her. Vi havde en idé om at vi ville lave en hel uge i Aarhus Festuge bare med danske kunstnere, og de havde en idé om at lave én dag med topnavne. Og så mødtes vi så på ”3 dage med topnavne og danske kunstnere”, som det kompromis vi kom frem til. Vi lavede det for første gang i år 2000, og det var total kaotisk og vi tabte en masse penge på det. Men jeg var som den eneste af os som startede det, den som kunne se noget potentiale i det, for folk var virkelig glade for det. Jeg spurgte så de andre om de ville være med til at lave det igen, og det ville de ikke. Og så har jeg sådan set stået med det selv, lige siden.”

Aarhus Took It, kører i år for 12. gang, og derfor har Henning også oplevet mange sjove ting i forhold til de bookede kunstnere. Der har været alt fra store oplevelser til store problemer med de kunstnere som med årene har været med.

Som arrangør møder man mange af de store navne helt personligt. Og selvom man oplever modvind fra f.eks. et dårligt billetsalg, er der nogle oplevelser som bare er meget mere værd end penge.

”Min største personlige oplevelse er uden tvivl den der gjorde allermest ondt samtidig med at det var noget af det fedeste, var i 2004. Vi havde Big Daddy Kane til at spille, og jeg var på vej op på scenen for at fortælle at pga. dårlig billetsalg måtte folk sørge for at alle deres venner kom i morgen for ellers ville vi gå på røven. Og det var jo en alvorlig ting og jeg var sådan ret irriteret, for det var mine egne penge og sådan. Men lige pludselig kommer Big Daddy Kane ind og han sagde sådan ”yo, i heard you’re the guy”, og trykker mig i hånden og takker for at han måtte komme. Og der havde jeg det sådan at, det er alt hvad jeg overhovedet behøver i mit liv, det er at have trykket Big Daddy Kane i hånden og at han var glad for at se mig.”

Men udover de små sjove historier og store oplevelser, har Henning også oplevet problemer med et par kunstnere. F.eks. det år rapperen Saigon var på besøg. Det var ikke helt problemfrit at booke ham.

”Vi havde Saigon et år, og han havde siddet fast i noget fly nede i Bruxelles og var faktisk rimelig fuld dengang han ankom, og kunne ingenting. Og de sad bare og kværnede Hennesey backstage og var helt umulige og have med at gøre, og går så på scenen og kan overhovedet ingenting. Det var et skandaløst dårligt show, hvor J-Spliff tog Saigon så eftertrykkeligt ud. Bagefter kører vi dem så hjem og de er ved at komme op og slås med alle mulige; dørmænd, publikum og vores eget personale – helt ustyrlige! Dagen efter skal de så med en vogn kl. 8:00, men dukker ikke op. Der havde vi det sådan at, nu var vores grænser for hvad vi kunne gøre overtrådt, og hvis ikke de kan overholde de aftaler og mødetidspunkter vi har aftalt, så fuck jer, altså simpelthen. Så fik de lov til at være for sig selv og de fik en regning på 10.000 fordi de havde smadret hotelværelset. Midt om natten kom de så hen til noget af mit personale og spurgte ydmygt om de måtte låne en mobiltelefon til at få fat i deres management, og nogle penge, for de havde selvfølgelig brugt deres, så de kunne komme hjem igen. Så det var nogle meget små og ydmyge folk, og jeg booker aldrig nogensinde Saigon igen.”

Henning Winther er uden tvivl en mand som har fået en masse oplevelser og minder med på vejen fra Aarhus Took It. Og med til oplevelserne er der selvfølgelig også nogle bestemte år og aftener som har sat sig på nethinden.

”Der var en aften i 2003, hvor vi havde LoopTroop og Redman, som også kommer i år. Det var den mest sindssyge aften, altså det kogte fuldstændig vanvittigt.

Men ellers så har jeg to år som personlige favoritter. Det er 2009, hvor vi havde en aften med stort set alle de danske rappere som f.eks. Malk De Koijn, altså på sådan én aften hvor det fuldstændig kogte. Showet var blevet kritiseret fordi vi kun havde danske navne på, og så viste det sig alligevel at være en af de allermest vellykkede aftner overhovedet. Der var virkelig knald på!

Og så er var der sidste år, hvor vi lavede vores rapkavalkade. Det var jo et tåbeligt projekt og det var helt vildt at det overhovedet kunne lade sig gøre. Vi har aldrig arbejdet så meget for at få én ting op og køre. Det var 60 mennesker som ikke havde været på scenen i 100 år, som lige pludselig skulle pudses af og overbevises om at det skulle laves for en bestemt sum penge. Så de skulle alle sammen acceptere at spille for et relativt lille beløb. Men der mødte man kærlighed hele vejen rundt og så blev det bare en helt fantastisk aften.”

Men når man har fået sådan nogle store oplevelser ud af det, hvordan kan det så være man vælger at stoppe et så fremragende arrangement? Det er et spørgsmål som mange sikkert gerne vil have svar på. Grunden til det, er egentlig meget simpelt og meget forståeligt.

”Jeg har lavet det her i 12 år, og det er ikke nogen guldgrube at lave Aarhus Took It, så jeg har ikke tjent mange penge på det. Så jeg sætter sådan set min egen personlige økonomi og dermed min families økonomi på spil, og så er det et kæmpe arbejde når man samtidig har fuldtidsjob og er far til tre børn, så jeg har rigeligt at lave. Jeg har det sådan at de ting jeg ville nå med Aarhus Took It, har jeg sådan set nået, og jeg føler ikke at konceptet kan udvikles yderligere. Så jeg vil hellere sige ”Jamen så har vi lavet det”, og det var så den klassiske hiphop og den stil jeg er vokset op med og som jeg synes ikke synes der er basis for mere. Der skal ske noget andet, og så skal det ikke være mig der er ved roret men måske en som der kan videregive min erfaring. Men jeg skal ikke være den person der er i front.

Jeg har prøvet at snakke med nogle forskellige folk, faktisk med rigtig mange folk, om hvordan det kunne lade sig gøre at videreføre det her. Og der kan jeg se at det enten vil kræve at jeg går ind i en rigtig lang oplæringsproces, hvor jeg alligevel ender med hele arbejdet og skal tage ansvaret i måske en 2- til 3-årig periode, eller også skal jeg overlade det til nogen folk som har nogen helt andre visioner med det, og som så vil bruge navnet til noget andet. Og jeg har det lidt sådan at der ikke er nogen af delene som er tilfredsstillende, så vil jeg hellere sige at, det her var mit privilegium at lave og starte det, og det er også mit privilegium og sige, nu slutter vi. Der er rigtig mange folk som har henvendt sig, også nogle rigtig dygtige og kompetente folk, som har sagt at de godt kunne tænke sig at videreføre det, og der har jeg været sådan lidt at nu har vi trukket en streg og så forbliver det sådan. Men altså, jeg ville blive så glad hvis der var nogen som gad og lave en hiphop-festival i Aarhus, eller et andet sted i landet, og så lave noget nyt. Men det skal være deres egen ting, som de laver ud fra deres ønsker og lyster, og har der så været noget de har været utilfreds med, med Took It, jamen så kan de lave om på det og så kan de lave nogle nye ting. Men altså Aarhus Took It, som det vi kender det, den epoke er slut.”

Rent personligt har Kong Winther også fået noget ud af at skulle være bagmanden bag arrangementet.

”Jeg har fået meget ud af det personligt. Man sidder ikke som medlem af Aarhus Kunstråd fordi man sidder stille, og den lederposition jeg har nu, den havde jeg heller ikke fået hvis ikke jeg kunne det her på rygraden. Jeg har fået en hulens masse ledelseserfaring, med budgetstyring og fundraising og sådan noget. Jeg har formået at opbygge et navn blandt en masse folk, så jeg har fået en hel masse ud af det. Men jeg er også der hvor jeg kan sige at, i forhold til det jeg arbejder og i forhold til den risiko der ligger i at lave den her type ting, og så i forhold til at tiden har ændret sig så meget, altså jeg er 39 år og jeg burde jo lave alt muligt andet i virkeligheden – så skal jeg ikke længere rende rundt og være ung med de unge mere, for det er jeg slet ikke. Det er okay at jeg snart er 40 og at jeg laver noget andet. Så skal man slutte der og så skal man sige alle de ting jeg har fået med, alt det netværk og alt det erfaring jeg har fået, er noget jeg tager med i de ting jeg i øvrigt laver. Og så viderefører jeg nogle ting der og har fået et ret stort råderum til det jeg laver, så det passer mig fint at stoppe her.”

Aarhus Took It vil uden tvivl blive savnet. Meget endda. Men det er også forståeligt at manden bag vælger at gå nye græsgange. Derfor skal der også lyde en kæmpe ros til Henning Winther, som har kæmpet for at få stablet Aarhus Took It på benene hvert år. Han har uden tvivl alt æren for dette fantastiske arrangement. Her vil jeg på WordOnTheStreets vegne gerne ønske Henning Winther held og lykke i fremtiden, og tusind tak for et helt igennem fantastisk arrangement!

Vi glæder os til at se jer alle sammen til Aarhus Took It (The Final) i år. Datoerne for festivalen er den 6., 7. og 8. oktober. Har du ikke købt din billet endnu, kan du købe dem på voxhall.dk. Mere omkring årets program kan du finde på aarhustookit.dk.

Et af årenes bemærkelsesværdige indslag under Took It 2010 var en optræden med “Skandinaviens første rapper”, DeePee, der startede sin karriere som rimsmed, da han var ung knægt for over 20 år siden. Nu rækkes stafetten så delvist videre til en anden ung knægt, hans søn Alexander, der var med ham på scenen til årets Took It.
Vi fangede dem et par minutter efter deres optræden, til en hurtig snak om hvordan det er at stå på scenen sammen som far og søn.

Da vi render ind i det tidligere Rockers By Choice medlem, har han netop afsluttet sin første af to appearances til årets hiphop festival, men man ville ikke være klar over det, hvis man ikke vidste det. Udover et par svedperler på panden var det en fuldstændigt kølig og afslappet DeePee vi fandt på vej op mod backstage.

Den nu cirka 45 år gamle kunstner har knapt 25 års erfaring som rapper bag sig, så for ham var det formodentligt også bare ‘another day at the office’ da han trådte ind på scenen til Aarhus Took It.
Helt det samme kunne dog ikke siges om hans søn og kollega, den 19 årige Alexander, der fik lov til opleve Aarhus Took It for første gang fra scenen – hvilket der næppe er mange der kan prale af, så tidligt i deres karriere.
Alexander var således en smule mere mærket af aftenens begivenheder, og det må da også være en fantastisk fornemmelse at få lov til at dele så stor en oplevelse med netop sin far.

Der er også en vis stolthed at spore hos DeePee, når han taler om samarbejdet med Alexander. Udover at være glad for den nerve og sjæl som Alexander giver til hans optræden, så føler han sig enormt priviligeret over at kunne give den oplevelse til hans søn, der allerede nu kan prale af at have optrådt på nogle af Danmarks største festivaler.

De er begge to enige om hvor stort et privilegie det er, at kunne optræde sammen på det niveau som de gør, og de benytter muligheden til både at udvikle sig professionelt og som en måde at tilbringe kvalitetstid sammen som far og søn;

“Nogle mennesker tager til middag hos deres far. Jeg tager ud og spiller med min.” lød det kækt fra Alexander, mens han klappede sin far på skulderen.

Alexander har skrevet og rappet i 9 års tid, på trods af hans unge alder og han har en feature på nummeret “Arven”, på DeePees seneste soloudgivelse, “Perspektivet”. Det er den første indspillede udgivelse på den spirende rappers CV, men han håber selvfølgelig at det en dag bliver ham selv, der kan byde sin far op på scenen i stedet for omvendt.

Der var engang hvor traditionerne dikterede at en søn fulgte i sin faders fodspor og som man kan konstatere, så er traditionen ikke fuldstændig uddød endnu. Uanset om vi så snakker landmandssønner eller storbyrappere.

‘The Grand National’ – Took It 2010

Der var kun et enkelt dansk indslag på programmet på Aarhus Took Its tredje og sidste dag, men det var til gengæld et af de mest ekstraordinære indslag festivalen nogensinde har set: “Dansk Rapkavalkade 1988-2010″. Der var ikke noget at sige til at lørdagens billetter blev udsolgt, allerede for flere uger siden, da nyheden om rapkavalkaden ramte gaden og køen udenfor Voxhall vidnede da også om at interessen for festivalens måske største begivenhed. kl. 20.30 da showet skulle være startet, var der stadig en lang kø linet op langs fronten af bygningen.

DJ Static indtog sin plads bag pulten, hvorfra han skulle levere musiksporene til aftenens line-up, der bestod af rundt regnet 30 af dansk hiphops største navne fra 1988 frem til 2010.

Derudover blev der smidt lækre, små, tidsrelevante medleys ind mellem actsene og med et solidt og kompetent, knapt tre og et halvt time langt set under armen, må det siges at DJ Static virkelig fortjente sit honorar for aftenen.

Aftenens konferencier-rolle, blev for en kort stund overtaget fra Jøden og Jonny Hefty, der frem til da havde været ansvarlig for præsentationen af festivalens acts. På en storskærm bagerst på scenen, tonede der et velkendt ansigt frem, i form af Jeppe Bisgaard, der i dagens anledning var med i digital form, for at hype for aftenens line-up.
MC Einars “Nye Stil” startede showet up med et brag, selvom man et øjeblik kunne være blevet bange for, at det overvældede udtryk på Einars ansigt betød, at han ikke længere havde dét i sig. Han fik imidlertid bevist det fuldstændig modsatte og sparkede kavalkaden igang med en lovende start, der kunne få enhver hiphop nostalgiker til at krumme tæer af glæde.

Rockers By Choice indtog scenen som andet navn, med Chief 1 på et sæt ekstra decks blev der leveret “opråb til det danske folk” fra de efterhånden halv-gamle drenge, der ligesom Einar fik bevist at alder ikke er nogen hindring. Man ønskede dog desværre lidt, at DeePee ikke havde spillet “Retro” dagen før, da det ville have været et ganske passende nummer i forhold til aftenens tema, for ikke at tale om hvor stor en fornøjelse det ville have været at opleve hele holdet fyre op under det nummer. Derfra gik turen videre til de tidlige 90′ere, med Flopstarz og deres lidt munter-bitre stik til musikbranchen, med en fornøjelig fremførelse af deres nummer “Nul Grammy”, iført fåreskindsvest og permanentet paryk.

Bossen og Bumsens julesingle fulgte efter og YB, som måske vil være et lidt obskurt navn for nogle, leverede aftenens første engelsk-sprogede performance fra deres 1992 album, som Ezi Cut i sin tid havde en finger med i.

Al Agamis “Deep Undercover” fortsatte i den engelsksprogede afdeling, hvilket man desværre må konstatere er noget som folk herhjemme stadig har det lidt svært med, når det kommer fra en dansk artist. Der blev naturligvis stadig taget udemærket imod af publikum, der dog ikke var helt så tæt på loftet, som under mange af de efterfølgende optrædener.

Fra midt-halvfemserne og frem begyndte man dog at kunne mærke at hele publikum kunne være lidt mere med. Der var ikke mange, der ikke kunne brumme med da Stop Volden trådte ind på scenen med deres nummer “Træt af Pis”. Der var en tydelig tilfredsstillelse at spore hos publikum, da de så Jokeren og Jazzy H træde ind på scenen.

En fornøjelse de skulle få lov at få et par gange i løbet af aftenen. Desværre var der her også en af aftenens bemærkelsesværdige mangler, i form af Tue Track, der desværre kun repræsenterede Langestrandsdistriktet via storskærmen i baggrunden, hvilket dog blev taget udemærket imod af publikum, som med de fleste af aftenens video-supplementer. Det næste indslag var også en yderst afventet reunion blandt publikum.

Østkyst Hustlers, der i sin tid var ansvarlige for Verdens Længste Rap albummet, troppede op og underholdt med en nærmest skive-tro optræden af nummeret “Ankomst” fra netop det album. På trods af at nummeret nærmest var et diss til blandt andet den landsdel de stod og spillede i, blev optrædenen taget imod med kyshånd af publikum, der nu var nået så langt i raphistorien at stort set alle kunne følge med.

Næste act på scenen havde en god grund til at være stolte over deres del i dette arrangement. Den ene halvdel af duoen Kongehuset, må især have nydt at stå på scenen, efter som han er manden der står bag hele Took It arven.
Henning Winther aka. Kong Winther lyste da også af glæde, da han flere gange i løbet af aftenen trådte ind på scenen og mindede publikum om, at det ikke kun er som arrangør, at han har sat sig præg på den danske hiphop kultur.

Faktaposen var det næste act på scenen. Den bemærkelsesværdige en-mands-gruppe havde en god opbakning blandt publikum under hans fremføring af det alkoholiserede nummer “Hvem”, som ‘gruppen’ nok er bedst kendt for.

Den Gale Pose var naturligvis også en del af denne aftens gennemgang af dansk hiphop historie og det ville da også have været en utrolig skam hvis de ikke havde været det. Deres måske største hit var, som de fleste nok husker, “Spændt Op til Lir”, der har Szhirley med på vokalen og også hun havde fundet vej til Voxhall denne lørdag og gæstede optrædenen af den moderne klassiker.

Rent Mel fulgte efter, med et næsten ligeså velkendt nummer. “Skæve Børn Leger Bedst”, der bragte en morsom duft fra pulikum med sig, hvilket jo også nærmest var forventeligt. Der var heldigvis ingen anledning til alarm i løbet af aftenen og endnu engang lykkedes det for arrangementet at undgå nogen videre problemer i forbindelse med dette.

Så blev det igen tid til at bringe storskærmen i spil, eftersom næste manglende navn i kavalkaden var L.O.C., som gæster fra aftenen før havde luret næppe ville være tilstede, ligesom hans entourage fra gruppen B.A.N.G.E.R.S. ikke havde mulighed for at deltage denne aften. De blev dog ikke overset og fik som sagt begge et par minutter på skærmen. L.O.C. med videoen til “Drik Min Hjerne Ud” og en smule senere var der “Ikk’ Nogen Diskussion” om at B.A.N.G.E.R.S. stadig var tilstede i ånden. Her skal der dog bemærkes endnu en ret voldsom mangel i gennemgangen, i form af Suspekt, der overhovedet ikke blev nævnt i aftenens forløb, hvilket må siges at være på niveau med manglen på reference til Malk De Koijn, som kun blev henvist til, som en lille del af et meget kort medley fra DJ Static. I et show som dette er det naturligvis umuligt at nå hele vejen rundt, men der må nu siges at være visse overseelser, der bliver nødt til at blive nævnt uanset hvor imponerende det resterende er.

Dette er en to-delt artikel, klik her for at komme til del 2 af 2.

Dette er artiklens del 2 af 2, kom tilbage til del 1 ved at klikke her.

1999 oprandt med Outlandish som repræsentant for den danske rap-scene og i et act, der faldt en lille smule udenfor aftenens overordnede stemning, men stadig blev taget udemærket imod, på trods af, at der nu ikke var
mange acts tilbage.

2001 var det næste årstal, der skulle rundes, og der blev tid til en kort pause, fra rim og rap i al fald. Familia Loca fra Århus, der leverer nogle af Danmarks mest spektakulære urbane danse-moves, gav en dejlig lille breather for publikum, men gav dem bestemt stadig noget at kigge på, med en virkelig velkoordineret og topkoreograferet danserutine, der udfoldede sig på kryds og tværs af scenen.

Da vi krydsede ind i det nye årtusinde tog stemningen virkelig fat i publikum, der nu kunne skråle med på stort set hvert eneste hit der bragede ned over scenekanten. Den fiktive gruppe Rockstarz, der fik deres succes igennem radio-føjleton på P3’s børneradio, troppede op i deres tegneserie-gear og Niarn, Jonny Hefty og Jøden gav den fuld gas, som gøglende Sidney Lee imiteringer, der vil være kendt for ingenting. Den gode Sidney fik da også en hilsen med på vejen fra en smilende Jøden, der stak ham en flabet finger fra scenen, hvilket vi desværre ikke nåede at få en reaktion fra Sidney Lee på.

Niarn fik ikke megen tid til at skifte fra det lalleglade kostume til noget mere afslappende gear, før end han igen stod på scenen, med Jokeren der havde sin tredje optræden for aftenen. Denne gang som solo artist, som sagt bakket op
af Niarn på nummeret “Havnen”, som han dog ikke hjalp meget til med at løfte. 2004 bød på en sidste optræden fra rapperen fra “Dobbelt A”, der gav en opvisning med nummeret af samme navn. Nogen spektakulær modtagelse fik han dog ikke, og det blev da også kun til det ene solo-nummer fra Aalborg-rapperen.

Så skulle ‘The Man with the Plan” bringes på banen. Sidste år bragte Per V projektet “Danish Operation” til Took It og forventligt nok, havde han også sin finger med i spillet under planlægningen af dette års historie-undervisning. Med sig på scenen havde han Danmarks måske mindste, store personlig, Århus-rapperen Nappion, der fungerede som en udemærket validering af Per V’s nummer “Black Power”.

UfoYepha var også med på plakaten til sidste års Took It og med deres lange CV indenfor musik-kulturen hørte de helt sikkert også hjemme der i år. Fordelt over deres udgivelser har de efterhånden haft så mange ørehængere at der var fare for at de på ingen måde ville kunne gøre alle glade, men deres valg af “Ung, Dum og Trendy” og “Op med Håret” fangede vist publikum lige i mellemgulvet og det var nærmest en omgang fællessang foran scenen der opstod før end drengene hoppede af scenen.

Jøden var selvfølgelig også en oplagt del af aftenens gennemgang, og da han “Slap Aben Løs” med J-Spliff og Jonny Hefty var hele salen med på at “Hamre Løs”, da nummeret fik en gennemspilning af den vandrende jew.

Aftenens største reaktion kom nok under et af de senere navne, nemlig da Majors trådte ind på scenen. Det københavnske kollektiv konstaterede taktfakst at “This Is How We Do It” hvilket ikke blev modsagt af publikum, der både hoppede og skreg, som var de poptøser til en Nik og Jay koncert, og hvis man skal dømme udfra reaktionerne har Majors da også fået en plads i et par pige-hjerter i løbet af deres karriere.

2009 var året hvor alle piger “ville have en rapper”, hvilket Jooks var manden, der gjorde opmærksom på dengang. Det fik han da også ridset op igen her et år senere, hvor det ikke virker mindre sandt. I al fald ikke når man er til Aarhus Took It. At det var hen imod slutningen af showet gjorde ikke noget ved stemningen og luften var nærmest elektrisk da Jooks trådte ind på scenen i hans anden optræden i løbet af kavalkaden.

TMT var aftenens bud på den kommende generation indenfor dansk rap, og man kan hurtigt lure, at der er blevet investeret megen tid i de små drenge fra Århus V, der etablerede deres gruppe i deres ungdomsklub, hvor de har fået en smule lokal, professionel opbakning af blandt andet Ham Den Lange. Der var da også enorm opbakning til de små rødder og deres nummer “Fra Rydevænget til Trillegården”, der fik publikum mindst lige så meget med som alle de forudgående artister. Man kan diskutere om der ikke skulle have været lidt flere up-comere repræsenteret hen mod enden, med det kan ikke diskuteres hvorvidt TMT var vigtige at have med, og vi kan da kun håbe at flere små purker som dem, finder en lidenskab for rapkunsten.

Marwan blev præsenteret sammen med de små drenge fra Gjellerup, formodentlig for moralsk støttes skyld, men det var først da de havde båret deres egen optræden til ende, at han trådte ind på scenen og sluttede sig til dem, for at fremføre hans nye single “Korrupte Politi”. Stilen var en smule voldsommere end hvad aftenen ellers havde budt på og der ville nok have været bedre valgte numre at præsentere fra rapperens bagkatalog, men der blev kun plads til dette ene nummer fra den selvudnævnte “P.E.R.K.E.R” fra Århus V.

Finalen på kavalkaden var til dels kendt på forhånd, da det var et nummer sammensat specifikt til formålet af tre navne der også uden tvivl havde deres plads i kavalkaden. Pede B, Supajan og Kasper Spez havde alle skrevet et par vers over velkendte klassiske beats, hvilket de havde præsenteret en video til som forsmag til arrangementet, men som en ekstra overraskelse var nummeret forlænget med et par minutter og igen trådte Henning Winther ind på scenen og gav den hele armen, for virkelig at slutte det hele af med et brag. At påstå, at det var alt andet end et brag af en aften, ville være en lodret løgn, alle der var tilstede på Voxhall denne aften, kunne forlade bygningen med fornemmelsen af at have oplevet noget helt ekstraordinært og det samme kunne da også mærkes blandt kunstnerne backstage, der alle havde travlt med at klappe hinanden på skuldrene og som Jøden sagde det: “Det her er en ‘once-in-a-lifetime experience’ og I var fucking heldige at i var her!” hvilket der kun kan sluttes op om herfra.

Stiften.dk havde valgt at medbringe en Live-fotograf, der har sammensat en montage med nogle af aftenens optrædener, videoen kan ses nedenfor, eller på Århus Stiftstidendes hjemmeside.

Dansk Rap historie ‘in the making’

Det er nu knapt 25 år siden at dansk rap så dagens lys og Aarhus Took It kunne sidste år fejre at de havde været med i over 10 af dem. De ti lange år blev kronet, en smule forsinket, i år, med en “Dansk Rapkavalkade” der inkluderede optrædener fra over 20 forskellige grupper og kunstnere  fra op igennem tiden.

Alle årgange var repræsenteret, i et over 3 timer langt show, sammensat af Per V og resten af Took It holdet.
Fra Mc Einar, der havde sin debut i 1988 til den spæde gruppe TMT, der så dagens lys i 2010 – alle generationer fik mulighed for at nyde nogle af deres tids mest bemærkelsesværdige, danske rapikoner.
På trods af enkelte bemærkelsesværdige mangler, var det svært ikke at blive begejstret over det imponerende line-up fra både den nye og gamle skole og Voxhall blev for en stund forvandlet til et væskeægte hiphop-ekstravanganza, som både publikum og kunstnere sent vil glemme at de var en del af.
Du kan læse en detaljeret gennemgang af aftenens kavalkade, samt se billeder og video fra aftenen, her.

En skrattende, international afsked

På trods af at der har været mange gengangere i årets program, både på den Danske og den Amerikanske side, har det for mestendelen været kunstnere, der var værd at se igen. Navne som Pharoahe Monch og Masta Ace, er som regelt sikre vindere og i selskab med enkelte, lovende nye navne som Jean Grae og Ruste Juxx, skulle det gøre op for et program der sidste år var 100% dansk. Hvilket det da også gjorde – på papiret i al fald.

Voxhall, der husede årets festival, synes at have været offer for et af de værste tilfælde af højtaler-forkølelse, jeg i mit liv har oplevet, hvilket desværre manifesterede sig under stort set alle de amerikanske optrædener, allerede fra om torsdagen.

Så det skal hurtigt påpeges, at det skam ikke var de optrædenes skyld, at man fik lyst til at investere i de ørepropper, der blev solgt i baren, men det stjal nu desværre ret meget af oplevelsen og problemerne var ikke blevet løst da vi nåede til den afsluttende, attitudefyldte optræden der blev leveret af Ruste Juxx
og Torae, som i selskab med deres fælles producer, Marco Polo, leverede produktioner fra deres respektive plader – “The Exxecution” og “Double Barrel”.

Publikum var da også langt fra lige så oplagte, som de havde været det i de foregående dage, og det var tydeligt at mærke at tre dages intens hiphop kræver sin mand – eller kvinde, for den sags skyld.
Der var dog enkelte der stod distancen og blev tilbage for at klemme festivalen for alt hvad den havde at byde på, før end de rigtigt inkarnerede bevægede sig videre med til efterfesten på Vestergade.

Så taget i betragtning hvad der netop var gået ned på scenen forinden og den horrible lydbehandling de fik, var det absolut ikke de bedste omstændigheder, der mødte den ellers oplagte ‘trio’ og på trods af, at der ikke manglede energi hos de optrædende, så må det desværre også konstateres, at det gjorde den hos publikum, der kun havde haft en kort pause til genvinde pusten, efter tre og en halv times intens og fantastisk, men udmattende, dansk rap.

Det var altså uden de store kvaler over at have forladt optrædenen en smule tidligt, at jeg trissede ud for at nyde en smøg, med en fornemmelse af at have oplevet endnu et vellykket Aarhus Took It. Der på trods af enkelte fejl og mangler vil sidde fast i min – og formodentligt mange andres – hukommelse i lang, lang tid.

Vi fanger Es, da han løber rundt på gangene. Han har lige været på scenen med Kasper Spez, og han skal være klar til at optræde, når Pede B går på scenen.  Heldigvis har han tid til at stikke os fem, og han forklarer, at det er hans sjette TookIt – han er vild med Voxhall. Lyden er bedre end på Train.

Der er gang i festen, og Kasper Spez har trukket folk til scenen.
Udenfor finder vi alligevel Freyr (med snap back-cap) og Steven. For dem er Kasper Spez ikke det vigtigste.
De glæder sig allermest til rapkavalkaden lørdag og så til AZ. Deres kammerat Christoffer er vild med Marco Polo.

De er enige om, at Pharoahe Monch var for syg, men også at han nok var federe, sidst han spillede til TookIt, og de undrer de sig …
hvor er Østkyst Hustlers?

Ditte-Marie, Marie og Olli, der på billledet har besøg af Pete fra Rockers By Choice, er på vej ned mod scenen , da vi fanger dem.
De har ikke rigtig lyst til at snakke. De har allerede været i fjernsynet, men da de først får munden på gled, går det nu meget godt.
Tøserne var især vilde med Jean Grae. De kunne også godt lide Fler farver, selvom Odense Assholes var for meget til deres smag. “Det er jo bare sådan nogle truck-drenge …”

Kværn fra M-Cnatet (“No sponsers”) har det fint med at være aftnens første act. Så behøver han jo ikke holde sig ædru, han vil gerne have god tid til at ryge i hegnet.
Faktisk synes han også, at crowden var god.
Det er kun på TookIt, der overhovedet er folk klokken 20.00.

Vi snakker også med M-Cnatets TrePac, som bare er glad for at have optrådt til TookIt. ”Det har vi drømt om, siden vi startede for ti år siden.” TrePac står med en fadøl i hånden og ligner en rigtig glad mand.