Stilskift; you’re doing it wrong!

I 2006 rappede Johnson:

“La’ mig ta’ dig tilbage, bare i en af mine vers /
Og fortælle dig om 1979 /
De kaldte min far for en ’nigger’, og min mor for en ’nigger-elsker’ /
Men mig og min søster gjorde alt for ikk’ at høre efter /
Der var så meget kærlighed i mit hjem /
At jeg var pisseligeglad med hvad de sagde når jeg gik ud igen /
Selvom jeg var lille vidste jeg godt hvad der skete /
Ku’ bare ikk’ forstå hvorfor min hudfarve var et problem /
Det satte tanker i gang, ville ikk’ være en kvitter /
Det’ det samme drive som jeg stadig har i mig”

Nu skriver vi 2012, og Johnson rapper:

”4×4 hevet op, det’ for Brian til dem /
Se hvordan de stirrer på min CUP, det’ for Brian til dem /
Undertrøje på og tatte’d up, det’ for Brian til dem /
Åbner soltaget og råber ”Ååhhhhh”, jeg’ så Brian nigger”

Spørger du mig, er det mildest talt en uheldig udvikling den kære Johnson har gennemgået. Jeg var, og er for den sags skyld stadig, ganske begejstret for hans debutalbum, men alt hvad der var friskt, originalt og spændende ved Johnson anno 2006, synes komplet borte med blæsten nu (håber at nogen fangede referencen). Og jeg som troede at Got the Anlæg Going Åndsvag var et ringe mixtape!

På ”Autobahn” rapper Johnson: ”Det bar’ et mixtape, jeg prøver ikk’ at lyde klog”, og det må vist være årets underdrivelse. Det er selvfølgelig dumt at forvente intelligens af et ”Brian-mixtape”, det ville svare til at tage i biografen for at se en Michael Bay film, med en forhåbning om at få serveret filmkunst i sin ypperste form. Mest af alt undrer jeg mig bare over, hvorfor dette mixtape overhovedet skulle laves? Hvis man bevidst laver et ”dumt” mixtape, why even bother? Er det ikke lidt en hån imod sine lyttere, at reklamationen siger ”mixtapet for dig, der er til dum musik”?

Godt nok rapper han på ”Alle Kigger På Os”: ”Ja, mit mixtape handler faktisk kun om biler / dedikeret til de Brian’er der godt kan li’ mig”. Det er altså klart og tydeligt, at jeg er i betydelig afstand fra den tiltænkte målgruppen. Er man derfor en ”Brian”, der synes mixtapet her er det vildeste, så skal man ikke høre på min kritik.

Helt konkret, hvad byder mixtapet så på? Det Johnson har gjort, er at låne en masse instrumentaler, bl.a. Lil Waynes ”John” og Rick Ross’ ”I’m Not A Star”, – altså voldsomt larmende, dominerende beats, hvor hi-hatten kun kan køre for langsomt, for at stjæle opmærksomheden for den komplet ligegyldige rap. De lånte beats er faktisk så ensformige, at jeg stadig er i tvivl om, om beatet til ”Truck Nigga” og ”Tom K” er det samme?! Hvorom alting er, så er denne slags ”hiphop” medlem af en gruppe, der nok aldrig vil kunne behage mine smagsløg.

Virker det når man cruiser rundt på motorvejen og for længst har skidt på fartgrænsen? – Højst sandsynligt. Det er pumpende, høj-energisk, eksplosiv musik, der vil kunne få selv de mest kedelige hverdags-scenarier til at ligne Die Hard 5, hvis man har musikken i ørerne. Men hvis jeg skal måle dette mixtape ud fra mine kvalitative præferencer, hvilket jeg jo skal, i og med at det er mig der anmelder (ikk’ li’som), så dumper det noget så katastrofalt. Ensartede beats over hele feltet, tilføjet ensartet rap over hele feltet, der jævnfør citatet fra før, udelukkende handler om biler, serveret i en sådan form, at man ikke behøver synderligt mange brikker at rykke rundt med for at kunne følge med:

”Hva’ sir’ I? Ka’ ikk’ høre noget /
I taler til det døve øre på det bløde låg /
Jeg ikk’ særlig klog, men det ved I godt /
Jeg’ så dum i ho’ed, jeg’ så herre truck /
Uintelligent, ja det ka’ vi godt sige /
Større fælge på cupe’en end på Humvee’n”

De lidt vandede punchlines som Johnson trods alt plejer at være garant for, er nærmest ikke at finde nogen steder, så det lille drys af humor man kunne have håbet på, er ikke tilstedeværende. Og nej, alt rap skal ikke være åh så dybt, betydningsfyldt og holdningsstærkt, lad os undgå dén diskussion. – Jeg er også dybt afhængig af mere ”Brian’et” hiphop, hvor der rappes om en masse tossede ting over en masse tossede beats, men om så dette mixtape var det eneste tilbageværende fix, så lod jeg heller abstinenserne tage livet af mig.

Nu tror jeg, at jeg vil finde Det Passer frem, og få mig et lille fix good old Johnson.

Bascofive er født i Canada og har blot boet i Danmark de sidste 5 år; Hans far er canadier, hans mor er dansker. Han er 29 år og en mand med noget på hjerte.

Hans udstilling skal vise hans egen smerte og hans følelser. Han kæmper nogle indre kampe og vil med sine værker udtrykke vrede.

Der er i alt 5 forskellige figurer; 3 forskellige slags dyr og 2 mennesker. Ulven signalerer vrede, angst og er meget ødelæggende. Enhjørningen udtrykker fantasi og noget drømmeagtigt. Fuglene symboliserer noget feminint.

Der er i alt brugt cirka 4,5 uge på arbejdstid. I 10 dage var hans fantasi blokeret, men kom heldigvis over på den anden side. Han fik først lavet nogle stykker og pludselig kom det bare til ham.

Han ønsker at blande det onde med det smukke, ligeså vel som han gerne vil påpege nogle forskellige ting. Der er noget meget selvmorderisk og melankolsk over hans værker. Han har indført nogle symboler af den ene og anden art; der er kulte temaer og religiøse symboler ved stort set alle værkerne.

Tjek endelig Helvetikatets hjemmeside ud; her er det også muligt at købe Basco5’s værker

Part 1 havde globalt fokus på reggae, reggaeton og rap fra 10 forskellige lande, hvorimod part 2 er en hyldest til den frie hip hop, der portrætterer vores verden hudløst ærligt. Det er musik der, med sit skæve udtryk, får folk til at smile, nikke med nakken, klø sig i hovedbunden og føle teksterne. Idéen er at samtlige shows altid skal finde sted på kulturelle fristeder med live musik, DJ’s og open mic.

Denne gang er der følgende line up:

Pelle & band giver den op med lige dele jazzet Weltschmertz, energisk eufori og socialbevidste sætninger. P.t. pladeaktuel med Cirkus Trivielt.

Peacefull James er en engelsksproget rapper med ugandisk blod i årene, afslappet attitude og hjertet på rette sted.

Moscow Street Kids leverer varen, når de kombinerer funk, rock og rap med en snert af soul for et bredt publikum.

OPEN MIC

Efterfølgende vil der være DJ-sets til at holde liv i det forhåbentligvis fornøjelige og forskellige publikum.

Det hele foregår som sagt på fredag, 24. februar på KraftWerket i københavn.

Læs mere om arrangementet på Facebook her.

Den amerikanske indie-rapgruppe Jedi Mind Tricks gæster Danmark igen i februar 2012, med 3 koncerter i henholdsvis Aalborg, Aarhus og Roskilde.

Jedi Mind Tricks er et bemærkelsesværdigt navn indenfor international hip hop. Dels i kraft af deres succes og dels i kraft af at de har opnået det hele uden at de på noget tidspunkt har været signet til et større pladeselskab, hverken i Amerika eller andre steder.

Den grovspyttende rapgruppe fra Philadelphia nærmer sig en halv million solgte albums på verdensplan og da de besøgte Voxhall i 2010, gav de et brag af en koncert, der sætter en høj standard for gruppen at leve op til, når de igen gæster det aarhusianske spillested til februar næste år.

Gruppens rygrad er rapduoen Vinnie Paz og Jus Allah, der forlod gruppen i en længere periode tilbage i 1999, men vendte stærkt tilbage i 2006 efter udgivelsen af gruppens femte studiealbum “Servants in Heaven, Kings in Hell”.
Derudover har gruppen deres vante producer, Stoupe, ud med en række forskellige producere. Det har efter gruppens eget udsagn resulteret i en fornyet lyd på albummet “Violence Begets Violence”,  der udkom i oktober i år.

Der vil dog formentlig også blive mulighed for at opleve de ældre hits fra bagkataloget i Voxhall, når gruppen igen gæster Danmark sidst på måneden.
Jedi Mind Tricks giver nemlig koncert på spillestederne Studenterhuset i Aalborg, Voxhall i Aarhus og Gimle i Roskilde, og det sker henholdsvis den 22., 23. og 24. februar.

Så er det igen ved at være tid til at støve vinylerne af og finpudse teknikken. DMC inviterer endnu engang til DM i mixi Vega og der er nu åbent for tilmeldinger for de håbefulde mixere, der håber på at kunne løbe med titlen Danmarksmester i mix.

DM i mix er efterhånden en gammel kending i det danske urban miljø. I mere end 20 år har arrangementet forsynet talentfulde, urbane DJ’s i Danmark med en platform at konkurrere på og erfarne DJ’s som Static, Møller og Noize figurerer alle på de tidlige deltagerlister.

DM i mix vender naturligvis tilbage i 2012, med et arrangement i Vega den 7. september – men håbefulde mix-masters kan godt begynde at forberede sig allerede nu, da forberedelserne og tilmeldingsfasen er begyndt.

Hvorvidt man har talentet må være op til en selv, men der er ingen tvivl om at eventuelle deltagere kommer til at skulle bevise deres værd, længe før den 7. september, så det handler om at bringe sit A-game og kun finde det bedste frem fra vinyl-arsenalet.

Hvis du gerne vil tilmeldes DM i mix 2012 eller gerne vil høre mere om arrangementet og forløbet skal du kontakte folkene bag på mailen: Stig@dmimix.dk

Og indtil september kan vi andre tage en tur ned af memory-lane med denne video fra 1992, hvor mesterskabet i sine spæde år så noget anderledes ud.

Som man kan se på videoen herunder kommer der til at være en del sang på produktionerne, men rappen er dog ikke glemt helt.

Den første video Alt Går Efter Planen er starten på et mixtape, der senere hen vil blive efterfulgt af et helt album, der forventes at ramme gaden sidst i 2012.

Videoen har indtil videre mere end 2000 views på Youtube, og sangen har tendenser til at blive hængende i hovedet på lytteren i et godt stykke tid efter man har hørt den.

Kan du ikke vente på det nye fra Dr. Keiff, kan du fordrive ventetiden med at downloade Dr. Keiff & FtildetK’s nyligt udgivne mixtape Blandebåndet, gratis lige her på Red Light Studios hjemmeside.

Eller også kan du tjekke Dr. Keiff ud i Tobi Crack’s nye video De Har Ikk Noget På Os feat. Dr. Keiff & Mike D'Angelo lige her.

Indehaverne er stolte af, at kunne præsentere UNLOVABLE – en ny soloudstilling af Basco5 (CAN/DK). Ferniseringen vil finde sted nu på fredag d 17 februar klokken 17-21 i Holsteinsgade 2 på Østerbro.

Basco har en ekstremt genkendelig stil, hvor han skaber figurer med akvarel på papir, baseret på en fantasiverden af skæg, dyrehoveder, glade bjerge, bander, vold, menneskelig interaktion m.m. som han nu har videreudviklet.

Målet for Basco5 er at skabe ærlige og farverige værker. UNLOVABLE udstillingen bevæger sig indenfor kunstnerens egne personlige følelser omkring ikke at føle sig elsket. For at skabe sit udtryk er hans værker præget af figurer der bærer på store kors, selvdestruktiv adfærd, kaskader af regnbue-opkast og meget mere. Værkerne er smertefulde, men samtidig smukke. Altså en udstilling man bare ikke må gå glip af, hvis man interesserer sig for en lidt mere poppet og moderne kunstform, som samtidig afspejler noget dystert og melankolsk på smukkeste vis.

Helvetikat ser frem til en masse besøg af nysgerrige sjæle og udstillingen varer frem til den 13. marts og åbningstiderne er tirsdage 17.00-20.00 samt lørdage klokken 12.00-15.00

DATO: FREDAG D. 17 FEBRUAR

TID: KLOKKEN 17-21

STED: HELVETIKAT, HOLSTEINSGADE 2, 2100 ØSTERBRO

Se mere til Helvetikatet her

Se mere til Bascofive her

Se arrangementet på Facebook og tilmeld dig her

Atlanta rapperen Young Jeezy aka. Da Snowman gæster Danmark for f’ørste gang, når han 3. maj kommer forbi Pumpehuset i København.

Siden debuten i 2001 er Young Jeezy nærmest eksploderet ind på den amerikanske hip hop scene. I 2004 blev han signet på Diddys pladeselskab Bad Boy Records, hvor han siden 2004 har udgivet 3 albums med jævne mellemrum.
Hans tidligere samarbejdspartnere er mangfoldige og tæller blandt andet navne som Jay-Z, Ludacris, Lil’ Wayne, Snoop Dogg og Kanye West.

Sidste år udgav Young Jeezy albummet “Thug Motivation 103: Hustlerz Ambition”, der også indeholder en række bemærkelsesværdige features og giver rigeligt med nyt materiale at glæde sig til fra den amerikanske rapper med den udpræget hæse stemme.

Young Jeezy kan nu for første gang opleves på dansk grund, når han slår et smut forbi Pumpehuset i København, til stor glæde for fans af amerikansk dopeboy-rap.

Billetterne til koncerten er blevet sat i salg og kan købes via billetlugen.dk til 290,- kr. + gebyr.

Hvis du ikke kender til Young Jeezy i forvejen, kan du tjekke en af hans seneste video-udspil nedenfor og du kan også læse mere om rapperen på hans facebook og twitter, hvor du traditionen tro kan følge med i det ene og det andet.

Debuterende 15-årig MC med åbenlyst talent, – men der er stadig en del at arbejde med

Som blot 13-årig overraskede irakisk/danske Salam J-Spliff med en gedigen omgang rap i en fritidsklub, hvilket har ført til, at J-Spliff nu, to år senere, har udgivet Salams debut-EP Delivery Time på hans Cliff Uwey Entertainment.

Startende må man sige, at Salam, taget hans unge alder i betragtning, har ganske godt styr på sit rap-game. Flowet er solidt og sultent, energien smittende, og han udstråler et nærvær der gør Delivery Time til en helt igennem fed lytteoplevelse, og potentialet er ikke til at tage fejl af. Ser man bort fra hovedpersonens alder, rækker EP’en dog nok ikke længere end den ”gode lytteoplevelse”, for der er en hulens masse småproblemer undervejs.

For det første er man ikke et sekund i tvivl om, at det ikke er en engelsk-engelsk sproget rapper man er i selskab med. Der findes ganske simpelt ikke amerikanske rappere, der lyder så forceret i deres udtale. Det lader til, at ideen har været, at jo mere tryk man lægger på ordene i udtalen, des mere ”amerikansk” lyder det. Forkert. Det er et problem som flere danske engelsksprogede rappere lider under, i varieret omfang, men Salam ville højst sandsynligt lyde en del bedre hvis han greb udtalen en smule mindre insisterende an. Det gør ikke flowet dårligere på nogen måde, men man lægge konstant mærke til det, hvilket resulterer i, at det tager en del af opmærksomheden.

Et andet ”problem” er Salams alder, for som 15-årig debutant, med privilegerede (går jeg ud fra) rødder i Herlev, er det begrænset hvor meget livserfaring han har at dele ud af. Det er med andre ord den klassiske, for sin vis indholdsløse ”rap om rap”-model vi er ude i, mere eller mindre hele vejen igennem. Og ja, det er den evigt feje kritik, for hvordan kan man rappe om noget originalt, hvis man ikke har oplevet dette? Jeg kender ikke svaret, jeg ved bare at jeg sidder med en gevaldig hunger efter et-eller-andet substantielt at tage at føle på, efter jeg har siddet seks numre igennem, hvoraf ingen af dem var i stand til at tilfredsstille denne trang.

Et tredje problem – og dette lyder muligvis både pedantisk og fjollet – er valget af scratches, der spiller en signifikant rolle på EP’en, samt Salams konstante brug af referencer til den gamle skoles helt store klassikere. Det er helt i orden at gøre opmærksom på, hvem man ser op til og hvem der har inspireret én til at blive rapper, det er vel bare velment respekt, men når det flyver til højre og venstre med scratch-brudstykker fra Biggie, DJ Premier, Mobb Deep, Immortal Technique, Freddie Foxxx, Lauren Hill, Drake og mange andre, så er det som om, at Salam sætter rammerne op om et univers, som man aldrig rigtig bliver inviteret ind i. På ”Back Off” hører man bl.a. i omkvædet Drake rappe: ”Killin’ All these rappers, you would swear I had a hit-list” og Freddie Foxxx hvæse ”Somebody better call security, it’s ’bout to be on”. Men så træder Salam frem med komplet ufarlige linjer som: ”Salam cool like the other side of the pillow / Them G’s from the hood, I see through ’em like a window”, og så føler man sig lidt snydt, for det var ikke den stil som de refererende scratches havde tilladt én at håbe på, ville blive lagt for dagen.

Sidste ris til rosen er produktionerne, der bestemt ikke er dårlige, bare en smule ligegyldige. Det lækre fløjte-loop på DJ Miraculez’ ”Wrong Reasons” sidder lige i skabet, og Mighty One’s beat til ”Call Your Name Out” brager fortrinligt derudaf, og gør sig ubesværet som EP’ens skarpeste. Men de andre beats gør ikke så meget andet for mig, end bare at være der.

Men egentlig føles det helt forkert at komme med de her negative kommentarer, for se lige på coveret: Salam er bare en glad knægt, der med denne EP har taget sit første skridt ind i en garanteret lang rapkarriere. Jovist, mangt og meget kan forbedres, men med J-Spliff som mentor kunne Salam ikke være i bedre hænder, og det potentiale, der ligger og lurer under overfladen, skal nok folde sig ud i fuld flor inden længe. Debut-EP’en er ikke voldsomt fantastisk, men når den nu er gratis vil jeg bestemt mene, at en lytter er obligatorisk.

Immortal Technique har rødder i Peru, men kom frem som battlerapper i Harlem i starten af det nye årtusinde, med verbale lussinger til den amerikanske regering, det økonomiske system og de etablerede pladeselskaber. Hans to første plader Revolutionary vol. 1 & 2 blev genstand for stor opmærksomhed, på trods af at Immortal Technique insisterede på at udgive dem selv, uden nogen hjælp fra pladeselskaber. Han blev bl.a. udvalgt af  The Source Magazine som en del af deres “Unsigned Hype”-serie.

Han har ofte været kilde til kontroverser pga. hans politiske holdninger og hardcore kompromisløse stil. Bl.a. beskyldte han Bush-regeringen for at stå bag 9/11 på nummeret Bin-Laden. Den samme stil har også skaffet ham en solidt navn i undergrundskredse rundt omkring i verden. Numre som Dance With The Devil, Point Of No Return og Industrial Revolution er kun et udpluk fra det bagkatalog, Immortal Technique kan bryste sig af live.

I efteråret udkom hans seneste projekt ved navn The Martyr, der er et mixtape, med flere kendte features fra navne som Dead Prez, Chuck D og Brother Ali. Mixtapet kan hentes helt gratis og blev ledsaget af beskeden: “Burn it for everyone you know. I will see you on the other side. Love, Immortal Technique“.

Hvis man har lyst til at råbe “Viva La Revolucion” sammen med Immortal Technique og resten af crowden, er det som nævnt i Pumpehuset den 18. april. Dørene åbner kl. 21:00 og billetterne, der er gået i forsalg, koster 282 kr.