Så har jeg været i gemmerne for at kigge efter lækkerier til jer – her er lidt fra for nylig og lidt ældre, som gerne også skulle se dagens lys fordi det har noget at sige.
Her i klummen har jeg bla. været forbi Kødbyen og Indre By for at give jer noget at se på.

I Kødbyen har man et human toilet fra Atipical Danish som ikke forekommer ret menneskeligt, men nogle gange synes jeg ikke engang vi mennesker er menneskelige, så måske passer det meget godt sammen. Samme kunstner har også sat en større udgave af ansigtet på Lars Von Trier, det kunne være en hyldest.

Nær Tivoli sidder en af smilas påskeharer og prøver at gøre dig tilfreds med sine farvede æg, den er sød og meget rar at støde på, når humøret er vinterdeprimeret, og måske er det ikke julen der varer lige til påske, måske er det omvendt, påsken varer lige til jul og påskeharen sidder der til december.

Jeg har lagt mærke til en del stencils spredt ud over byen hvor der står I♥ (hart)MkL, og med dem har der ofte fulgt en luftballon eller fugle med af forskellige arter, jeg er meget begejstret for de små indslag af kunst på gaden, og her er et godt eksempel på enkelt men sødt, som bringer en lille snert af behag på vejen.

Derudover har Hvorfor Afsløre fra Frederikshavn også plantet sig nogle humørsvingende figurer i gadebilledet i København, her er en trodsalder figur slået op som giver glyptotekets fine rene fornemme omgivelser en nutidskontrast. Det kan få mig til at smile.

For nogle måneder siden, også ved glyptoteket kom littlebrother stormende tilbage ind i gaderummet, efter at man havde savnet ham når man se hans øjne forfalde rundt omkring. Her havde han så indtaget alle containerne, som havde fået øjne ligeså forskellige som alle de mennesker som lagde mærke til dem.

Gadekunst behøver ikke være i snobbede omgivelser med massere af anmeldelser og have store budskaber og høje ambitioner, almindelige hverdagsstreger er også en del af miljøet som jeg nyder stort.
Bananen med knappenålen i er et meget godt eksempel.

Hold øjnene åbne når du går på gaden, ikke fordi der er trafikeret, men fordi at det kan være der sidder en lille gadekunst der kigger på dig bag en cykel, eller rundt om næste hjørne.

Eftersom at jeg havde taget en velfortjent, hvis jeg selv skal sige det, og en meget tiltrængt ferie i oktober måned, til efter min mening, landet over alle lande, hvor mentaliteten er lige efter mit hoved og maden smager helt rigtigt.
Så måtte I undvære min månedlige forsøg på at forære en pause til dem der er interesseret i gadekunst på få minutter i form af min billedklumme.

Men snydes skal I ikke, for jeg fandt en lille del af noget spændende streetart i Murcia som ligger en times kørsel fra Alicante tættest på kysten ved Cartagana. Og det er min hjembragte souvenir til jer der ude, en klumme “I Spanien, på gaden, i gadekunst glimt”.

Jeg har prøvet så vidt muligt at oversætte de sætninger fra spansk til dansk, og det har ikke været nemt, så hvis der er nogen der har nogle indvendinger er I meget velkommen til at skrive rettelsen, og husk “Don’t hate,  appreciate”.
Tilgengæld har de virkelig noget på hjertet, de har noget at sige dernede, og de tør gøre det.

Blandt alle de gode billeder der er, synes jeg I skal lægge mærke til bl.a. den stencil med den røde skrift hvor der står
“y asi la crisis de los ricos la pagaron los de siempre”
Det har jeg fået til: Så kom krisen og de rige betaler det samme.
Og min tanke er bare at de har helt ret.

Derudover ved alle at Spanien er landet hvor tyrefægtning er en meget respekteret og underholdningsværdig sport, det er en livslang tradition, men med tidens løb er de blevet splittet fordi der er kommet mange der mener at det er en sport der burde forbydes fordi det er mishandling af tyren. Det er allerede blevet forbudt i Barcelona, men ikke andre steder, og det er der godt nok delte meninger om.

På billedet af den hvide stenmur er der så en som har ytret sit syn på sagen, her står
“Si el toreo el arte el canibalismo es castronomia”
som betyder: Hvis tyrefægtning er kunst, er kannibalisme gastronomi.

Jeg fandt også den store YouTube-efteraber hvor der står
“yo estuve aqui” – med teksten “graffiti broadcast itself”
som betyder jeg var her, graffiti udsender sig selv.
Den er meget godt fundet på, især fordi man godt kan referere graffiti til at være gadens YouTube.

Kig billederne igennem de er ret fine, og ikke helt det samme som i Danmark, hernede er det mindre avanceret og lige ud af posen.

Kendt som VandtAltHvadJegStilledeOpI – King!
Men de fleste kender ham som Per Vers. Rapperen vandt Årets Rapper i ‘93, freestyle-konkurrencen De 8 Bedste i ‘99 samt MC’s Fight Night i 2000 og 2001 og derefter trak sig tilbage fra konkurrence-miljøet – ubesejret.
Siden da har Per Vers udgivet en lind strøm af mixtapes samt 2 albums på hans eget label Mixed Ape Music.

Hans andet album, der udkom i år med titlen Ego og allerede har gået sin sejrsgang gennem spillesteder og hitlister, modtog 5 ud af 6 stjerner fra Jeppe Barslund med ordene:
“EGO er en ovenud gennemført rapplade, der byder på skarpe tekster leveret med et hamrende solidt flow, over beats, der både gynger og brager derudaf, men som også har sine stilfærdige øjeblikke.”
Læs resten af anmeldelsen her.

Men faktisk skal vi i denne uge et skridt længere tilbage i tiden til det første soloalbum fra Per Vers’ hånd. Pladen Vers 1.0, der rummer nummeret Black Power. Nummeret, der er produceret at StunnGunn og Jenno, og hjælpes på vej af bl.a. Camille Jones og Nage, nåede hurtigt at blive en klassiker og høstede stor kudos på at være musikken til tv-spottet for TV-serien 24 timer, der havde sin storhedstid samtidig med Vers 1.0-udgivelsen.
Video er lavet af Lasse Martinussen, der bl.a. har lavet video for Spleen United og Nephew.

Tag en kop kaffe og nyd en omgang Black Power.

I forbindelse med Galore fik WOTS.dk’s Maj mulighed for at stille den danske gadekunstner nogle spørgsmål, så vi alle kan få lidt mere indsigt i hans liv og færden. Lints er et af de mere etablerede navne i den danske gadekunst, og er bl.a. også med i den nye bog Dansk Gadekunst samt har produceret unika-omslag til denne.

»Hvor længe har du lavet gadekunst? Og hvor længe under navnet Lints?«
Helt generelt har jeg lavet gadekunst og graffiti i 12 år, men under Lints-navnet, i 8 år.

»Hvor er du oprindeligt fra?«
Jeg er fra Skibby, en lille by ude omkring Frederikssund og flyttede så til København for 5 år siden, det kan ikke være længere tid siden.

»Hvad ligger bag navnet … ? Og hvordan fandt du frem til at skulle hedde det?«
Da jeg begyndte at skifte over til et nyt navn, var det egentlig bare kombinationen af bogstaver der passede perfekt sammen.

»Hvor finder du din inspiration?«
Meget af det basale jeg laver er fra min barndom, eksempelvis de sorte streger er taget ud fra 80′ernes tegnefilm, tegneserier og gamle computerspil.  En anden af mine store inspirationskilder er den brasilianske gadekunst scene, navnlig Sao Paulo. Men jeg bruger lang tid på at finde ud af om det er noget jeg har siddet og kopieret. Hvis jeg finder på en ny figur, så bliver jeg altid meget nervøs for hvor er denne her figur er kommet fra, om det er noget jeg har siddet og kigget på.

Det er jo svært ikke at låne, det er svært at være 100% original – den dybe tallerken er ligesom opfundet. Lige meget hvad man laver så er der jo elementer af ting som andre folk har lavet før.

»Hvilke metoder og materialer bruger du når du laver din kunst?«
Det varierer meget og kommer an på hvor det er og hvad det laves på, men typisk bruger jeg blæk (India Ink), akryl, spraymaling og vægmaling. Før i tiden brugte jeg meget tid på lærreder, men jeg kan få et bedre og renere udtryk på papir.  En sjælden gang i mellem laver jeg gerne noget på computer, såsom klistermærker og grafisk design i forbindelse med mine ting for forskellige blade.

»Føler du at du gør en forskel, for nogen eller noget, med den gadekunst du laver?«
Jeg ved at folk ligger mærke til mine ting og kan genkende dem, trods at jeg aldrig signerer min kunst. Jeg synes at jeg har opnået noget som kunster, hvis det bringer et smil på læben hos folk.

Der var en lang periode hvor jeg hverken tegnede eller lavede noget på gaden, for jeg følte ikke rigtig at jeg lavede noget, der var noget værd. Efterfølgende var jeg ude og rejse rundt omkring i Europa, hvor jeg så Street Art fænomenet begyndte at dukke op rundt omkring. Mange af samme elementer som jeg er inspireret af, så jeg på et gadeplan og det fascinerede mig

»Hvilket sted eller projekt drømmer du om at udføre i fremtiden?«
At komme til Sydamerika og opleve scenen og male dernede. Derudover elsker jeg at udfordre mig selv og en ting der fascinerer mig for tiden er husgavl malerier.

Tidligere i år var jeg i Athen, hvor der ikke er nogen form for fordomme eller lignende. Jeg bankede bare på og stod frem med hvad jeg kunne, og det blev der taget imod. En dag hvor jeg stod dernede og malede, kom der pludselig en betjent og prikkede mig på skulderen, og mit hjerte stod stille et øjeblik. Men han ville bare sige hej og komplimenterede det jeg stod og malede. Han kunne se at jeg ikke var derfra, men synes bare at det var fedt at jeg gad at komme og gøre det.

Før har jeg været taget med af det danske politi, men de gange jeg er blevet taget med under mit eget navn så at sige, har det været i selskab med nogle andre og politiet var ikke klar over hvad jeg foretog mig. Så det har heldigvis aldrig været noget seriøst og jeg krydser fingre for at det fortsætter sådan. Også fordi jeg foretrækker at arbejde om dagen – dog er jeg for det meste i fred da jeg finder nogle øde og forladte steder. Men det er en sur lærestreg uanset hvad, men man må acceptere at det kan ske og gøre op med sig selv når man begynder, for det kommer nok til at ske før eller siden.

»Er der nogen forbindelse mellem din barndom eller generelle baggrund og din kreativitet?«
Min kreative side har absolut intet at gøre med hverken mit job eller min uddannelse. Den kreative del er dog fra min barndom hvor jeg allerede som helt lille har siddet og tegnet, men min familie er ikke særlig kunstneriske. Dog sad min ældre bror, far og jeg ofte og kopierede tegneseriehæfter om aftenen, så det er der meget af det startede, samt en bog der hed Dansk Wild Style Graffiti som min bror en dag havde med hjem fra biblioteket hvor jeg kopierede en masse bogstaver og egentlig bare sad og tegnede – det har nok været min første oplevelse indenfor det kreative faktisk. Derefter tog det bare hånd om sig.

Læs mere om danske Lints historie, arbejde og livet som gadekunstner på Lints’ site.

Deres album fra 2005 bærer titlen Teamwork, hvilket må siges at være en passende betegnelse for lige præcis hvad disse to gutter repræsenterer både live og på plade.  I forbindelse med at pladen udkom ud sendte de et gratis mixtape ved navn The Nightshift pt. 1, hvilket senerehen blev fulgt op af en 2′er.

Teamwork fik ligeledes to singler GetUpGetOut og Put It Down, hvoraf den første gæstes af den svenske rapper Promoe, som også har gjort sig bemærket udenfor Skandinavien – både alene og sammen med gruppen Looptroop.
Ugens video er også nummeret GetUpGetOut, der lægger linjen for hvad Static Nat Ill kan præsterere alene og med gæster.
Læn dig tilbage og nyd et klassisk stykke med rå hiphop.

Derfor er deres live shows altid spækket med alternative instrumenter og obskur personage, der alle har en fremtræden rolle i optrædenerne. En anden ting som har gjort Suspekt til noget ganske særligt er der faktum at de som en af de eneste hiphop grupper, hvis ikke den eneste (?) der  har udgivet DVD’er i forbindelse med deres album.
Det er sket med både Ingen Slukker The Stars og Prima Nocte.

Nu er Suspekt tilbage og denne gang har de igen allieret sig med Intense Studio, der også var indover artwork til Prima Nocte. De har desuden også lavet den første video til Elektra, som du kan læse mere om her.
Men Ugens Video er i denne omgang Amore Infelice, der, som sagt, kommer fra det forrige Suspekt-album, og også er lavet af Intense Studios.

Et af de meste kærkomne emner til raptekster er repræsentation. Og denne slåen sig selv på brystet skal jo varieres en gang i mellem, og derfor ender man også med at råbe op om ens kvarter; hvem kender f.eks. ikke til postnummeret 8210, der repræsenterer vestsiden af Aarhus.
Der er en del variationer af hvordan man hytter sit eget skind på vegne af kvarteret.

Nogle der tog denne idé op var gruppen Players Råd, der består af MzM og Dub L-V, der besluttede sig for at lave en hyldesthymne til deres hjemstavn Odense. Gruppen har så vidt jeg husker lavet, eller skulle have lavet, en demo sammen der hedder Spil Den For Din Ho, som udkom på Blodense Records.
Dub L-V skiftede i en periode navn til Jay Blaze og siden da er han forsvundet ud af dansk hip, men Mista Marco, som MzM også kalder sig, har udgivet et album ved navn White Trash, der fik følgende ord med på vejen af Jeppe Barslund:
“Der er meget godt at sige om White Trash, men beddet er langt fra fri for ukrudt. Mista Marco er ikke den teknisk dygtigste rapper, og selvom det ikke er decideret dårligt, så bliver det heller aldrig for alvor godt. Flowet er solidt, men så heller ikke mere.”
Læs resten af anmeldelsen her.

I dag er Ugens Video er nummeret 5 Kilo, der er at finde på Mista Marcos udgivelse Andet Udkast: en plade der kan downloades på hans hjemmeside mistamarco.dk.

I slut firserne og starthalvfemserne gik udsendelserne under navnet Det’ DUR – Det’ DanskUndergrundsRadio. Men også på TV var der rift om af komme til og sætte sit præg på ungdommen. Og i denne Ugens Video har vi taget et smut for programmet Transit, der i denne sekvens havde et fokus på DM I Mix, hvor opgøret mellem Noize og Knud.

I klippet er man med hele vejen rundt – og så på under 6 minutter – fra forberedelserne på dagen til deltagerne får besked om dommernes beslutning. Denne video er et lille stykke Dansk hiphop-historie i en klasse for sig selv.
God fornøjelse

Igen i år har Galore holdt et fremragende arrangement. Det er 4. år i træk og efter min mening er de trådt et par skridt frem, ikke mindst på graffitifronten, hvor de havde hevet en stor og massiv række navne ind, fra både Danmark og udlandet, for at være med til at give Galores førstehånds indtryk – Toftegårds Plads – et rigtig godt blikfang og en atmosfære i spraydåsernes malerstøv og de kunstneriske strøgs tegn. Af graffitinavne kan nævnes Da mental Vaporz (fr), Dreyk the pirate (gr), Erosie (nl), Graphic Surgery (nl), Grito (es), Lints (dk), Ripo (us), ROA (be), Scie (ir) - og af gadekunstnere: Miss Take, Og saa videre, V-Werk, Krea, Gemt ikke glemt, Drumstick, Pink army, Shreddi, Acetone, Lieo m.m. som også kan ses på billederne her nederst.

Word On The Street har også været så heldige at få interviews med kunstnerne Lints, Dreyk the pirate og Graphic Surgery. De vil blive lagt op her på siden over det næste stykke tid, så stay tuned!

Grito er fra Barcelona, har været gadekunstner siden 2001 og er kendt for at lave store vægge på forladte steder. Han lavede en rigtig flot, og meget typisk for hans stil, sammensætning af elementer, farver og former, der var dragende og sjovt at se på.

Den “fine” og varierende gadekunst som vi kender den på de danske gader og som jeg ofte skriver om her på WOTS.dk, var ikke lige så stort repræsenteret i år som sidste år, men selvom jeg savnede nogle kunstnere – og I kan så tage det her som en opfordring til næste år – så ændrede det ikke på at dette års Galore var den hyggeligste og den med mest kød på.

Gemt ikke glemt, havde lavet en etagebygning af træpinde og snor, med små figurer siddende i. Her var talebobler med de små sætninger, som plejer at stå på frimærker rundt omkring i byen. Helt klart et rigtig positivt og ikke ventet indslag fra den side.

Selvom blæsten havde indtaget Valby og truede med at blæse os omkuld og gråvejret fik de udenlandske kunstnere til at fryse, så viste solstråler og -varme sig også fra sin bedste side, ikke kun vejrmæssigt, for på hele pladsen, i Kraftwerkets udstillingsrum og på Valby Kulturhus’ mange etager var der en  summende lækker lyd af trivsel, udbrud af høje grin, smilende samtaler, toner fra musik i baggrunden og generelt en afslappet, laid back stemning. Få lidt af stemningen i denne video.

Humoren var også til stede da Dreyk the pirate var i gang med en lille mobningsscene – man blev nysgerrig for at se hvilken historie hans sejlere skulle fortælle, og det var sjovt at lære nye ting om figurene hen af vejen, jo længere hen han kom. Til sidst var det dog helt tydeligt at han ville skildre mobning af det at være anderledes.

Kunstneren Toni Willumsen havde i samarbejde med Gamezoo.dk leget klodsmajor bare 8m højere end man kender det. Der var ikke fundet nogle klodsmajor da det stod som udstilling inde i Valby Kulturhus, men da de med gaffeltruck trak det ud på den luftige plads, så var spillet ude da lyden af klodserne på asfalten lød, og en blanding af jubel og pegende fingre kom. Det var nøjagtigt den samme stemning som når man selv har spillet klodsmajor som barn, og det var utroligt smittende at se folks reaktioner.

ROA var der også, den belgiske gadekunstner som laver meget realistiske og detaljerede dyr som ofte er døde, eller har fået revet huden af skelettet, og nogle der er i færd med deres dyriske drifter. På kulturhusets klokketårn malede han en slange i flere stykker, som revet fra hinanden så leddene stak ud. Det var meget inspirerende at se på.

Der skete noget alle steder, i forskellige tempoer, hvilket var godt, fordi man kunne nå at følge med i udviklingen af de forskellige projekter. Det var tydeligt at kunstnerne nød at få lov at lege på væggene og alle steder var de siddende på hug, stående på stiger og lifte, mens interesserede sjæle faldt i staver og lagde hovedet på skrå i deres fordybelse og indtagelse af indtrykkene fra de forskellige værker.

Et af mine favoritværker, som var utroligt spændende at følge, var franske Da Mental Vaporz, et crew på 9, som laver meget flotte og helt igennem fantastiske værker hvor de med hver deres stil samarbejder om ét stort, sammensat kunstværk. De havde gang i det helt store og endte ud med et meget specielt og vildt kreativt resultat. De havde sat små stykker plader op og malet motiver hen over dem og hele væggen. Derefter havde de taget de små stykker af og sat dem visuelt til salg for enden af væggen som var blevet omdannet til en Christiania-bod med en Langebro-lignende baggrund. Gennem hullerne hvor pladerne havde siddet kommer den danske flade grønne natur frem. Det er klart værd at tage forbi en dag efter arbejde og nå at se væggene inden det er for sent.

Man har hørt det så mange gange, og nogle gange må man tro, at folk er en bunke nostalgikere, der bare hænger fast i fortiden, når de siger: Hiphop var bare bedre i 90′erne.
Men det var dog dengang at mange af de stilarter som man har destilleret gennem de seneste år blev defineret. Her tænker jeg især på acts som Clemens, Den Gale Pose og ikke mindst Hvid Sjokolade. Disse tog dansk hiphop til nye niveauer indenfor teknik, ambition og indhold.

Hvid Sjokolade var egentlig bare et undergrundsfænomen, der spillede rundt omkring, indtil de, efter sigende, en dag blev opdaget, da de spillede til en fest i Næstved og siden da blev de dansk hiphops politiske stemme, og til tider også moralske kompas. Efter to albums nedgraderede gruppen fra at være tre til to medlemmer – hviket gav plads til at Nage, der tidligere “bare” havde produceret og dj’et trådte frem og rockede mikrofonen sammen med Onkel Tom.

Hvid Sjokolades 4. album, der var det andet album med to medlemmer, kom til at hed Mon Ik’ og fra det kommer Ugens Video: nummeret Kaffe & Kage – et typisk Hvid Sjokolade-nummer i den Onkel Tomske stil, hvor Hr. og Fru Danmark får en lille hilsen med på vejen.
Læn dig tilbage med kaffe og kage.