Den danske stjerne-dj Static, har netop udgivet nummeret Chefpikken, der er førstesinglen fra hans kommende album Rolig Under Pres. Nummeret, som indeholder en feature fra rapperen Jokeren, har været længe ventet i det danske hiphopmiljø, og i den anledning har vi taget en snak med Static selv, for at høre lidt mere om hvad vi kan forvente os af den kommende plade.

Fredag d. 13. er altid en nervepirrende dato for mange – ikke mindst for DJ Static. I år byder denne dato nemlig på udgivelsen af den første single fra hans kommende plade, så det er en ivrig og entusiastisk Static, der inviterer os indenfor i hans studie i Aarhus Midtby, blot et par dage før endnu et af hans hjertebørn skal indtage sin plads på landets radiosendeflader og mp3-afspillere.

At Static er et af landets største talenter bag et sæt vinylplader, kan der ikke herske meget tvivl om. Men som den garvede DJ selv siger det, så har han også “været med stort set lige fra starten”, hvilket måske er en del af forklaringen på hans fintunede talent. Det at indspille en plade har som bekendt ikke altid været så “ligetil” som det kan være nu til dags, og det at have oplevet ikke at kunne gennemprøve hver eneste ide og indspille tracks på stribe, er formentlig en del af forklaringen på den gennemførthed i produktionerne, som DJ Static ofte prises for.

“Det var lidt noget andet førhen, når vi skulle i studiet i gamle dage. Dengang var det en ‘big deal’ - det kostede kassen, det tog lang tid og krævede meget. Så hvis du havde en idé, så skulle der virkelig argumenteres for den og den skulle gennemtænkes, for at du kunne få lov til at prøve den af – i dag kan man jo bare prøve den af og hvis den ikke fungerer, jamen så var det dét.”

Ideen om en soloplade er således også noget Static har arbejdet med i en lang periode. Faktisk har ideen rumsteret i hans hoved i en del år, og hvis man er af en tilpas målrettet støbning, så bliver man næsten nødt til at følge op på sådanne ideer.

“Jeg har i en lang årrække overvejet om jeg skulle lave en soloplade, og egentlig også samlet numre ind til det… Nogle af de numre som jeg lavede til folk, tænkte jeg kunne passe bedre til en anden person, men jeg havde måske ikke lyst til at lave en hel plade med personen, bare et enkelt nummer.
Jeg er også typen, der ikke har lyst til at lave noget, som ikke bliver til noget… Jeg har et problem med at spilde min tid… Så da jeg først begyndte at tænke seriøst over at lave et soloalbum, så begyndte jeg også at producere numre, der var målrettet et soloalbum.”

I takt med at succesen gjorde Static til et mere etableret navn på musikscenen, kom modet også til at søsætte projektet og når artister som Kato og Morten Breum kan gøre hvad de gør, indenfor deres genre, var det nærliggende at muligheden var der for, at det også kunne lade sig gøre indenfor en anden genre.

“Jeg bryder mig ikke nødvendigvis om den musik de (Kato og Morten Breum, red.) laver, men jeg kan godt se at de har fundet en formel der virker – og så kan den måske også godt virke indenfor den genre som jeg befinder mig i. Noget hvor det ikke er så dansegulvs-baseret, men hvor det stadig leveres med omdrejningspunkt om en dj og fra en djs univers.”

Det at være omdrejningspunkt på en produktion er dog noget som Static er vant til, og det har for ham været nogenlunde den samme proces at producere for sig selv som at producere for andre – med én mærkbar forskel: hvem der sætter dagsordenen for pladen – og det kommer selvfølgelig til at have stor indflydelse på de forskellige rapperes lyd.

“Per Vers er eksempelvis med på pladen og har jo krænget sin sjæl ud og virkelig lagt sin personlighed på den sidste plade han har lavet (EGO, red.) – og det er en helt fantastisk plade!
Men da jeg skulle lave et nummer til min plade med ham, så sagde jeg at alt det der ‘følelsesporno’, det lagde vi i døren – det var ikke det jeg havde brug for på min plade. Jeg havde brug for at rappere leverede og viste deres evner som rappere.”

Og leveret det blev der! Listen af kunstnere, der har været forbi Statics studie i forbindelse med indspilningen af pladen, er længere end en arm og den virkelige udfordring for den perfektionistiske dj, er at vælge det bedste af det bedste, og få det struktureret på en samlet udgivelse.
Udover de features som sløret allerede er blevet løftet for, som Jokeren og Per Vers, kommer pladen til at indeholde en række bemærkelsesværdige optrædener fra et par internationale herrer, der sikkert vil vække stor glæde hos mange.

“Jeg har blandt andet et nummer med Pharoahe Monch på, som er rigtig vildt! Og så glæder jeg mig meget til at præsentere det nummer jeg har lavet med Promoe. Nat Ill og Negash Ali er selvfølgelig også med. Faktisk har jeg ikke helt bestemt mig for om det bliver en dobbelt-plade, med en engelsk og en dansk side eller om det skal blandes, eller hvordan det skal gøres – det kunne være jeg skulle spørge folk på Facebook.”

Selvom vi har med en dj at gøre, der godt kender sit eget værd, så er det under hele interviewet tydeligt, at det også er en ydmyg – måske på nogle punkter ligefrem usikker – kunstner vi har med at gøre. En dj, hvis mål i sidste ende bare er det samme som for de fleste kunstnere, der virkelig værdsætter deres håndværk: at blive husket for sin kunst.

“Jeg har haft den her karriere og har levet i den her kultur og branche i så og så mange år, og hvis jeg skulle forlade det, uden at have sat min egen fodnote i historien, så ville jeg godt nok græmmes når jeg sidder som 90-årig og skal fortælle mine børnebørn om hvad jeg har gjort med mit liv.”

Albummet Rolig Under Pres udkommer på Playground Records i løbet af første halvår 2012, men indtil videre kan du få en smagsprøve på hvad, der er i vente, ved at downloade førstesinglen Chefpikken, der kan findes på iTunes.

Kasper Larsen siger nok ikke så mange det helt store, men hele kongeriget kender, eller har hørt navnet, Kalle Pimp. Rapperen, som i 2009 deltog og vandt DRs underholdningsprogram Talent, har holdt sig lidt i baggrunden siden. Nu er han så igen fremme på de skrå brædder i forbindelse med Rap Slam Battles #2, og i anledningen af dette arrangement tog jeg en snak med Kasper om hvad Kalle Pimp egentlig har gået og lavet siden han var på landsdækkende tv.

”Jeg har været lidt forskellige steder og lavet nogle numre. Først lavede jeg singlen Dagens Danmark sammen med Jon Nørgaard på hans selskab, men det blev ikke til mere end det. Så render jeg ind i en fyr der hedder Morten som hører at jeg ikke har noget selskab, og han tager mig så ind hos ham oppe i Aalborg på Apollon Records. Vi udgiver så det nummer der hedder Kast De Hænder Op. Men det er et lille selskab han har startet og da han så står og skal til at være far, bliver han nød til at lukke det ned. Så går jeg et stykke tid uden noget selskab, indtil jeg så finder sammen med Dennis Edelmann som er Teddy Edelmanns søn (ham som har lavet Himmelhunden), og jeg går så med ind i hans studie og bliver en del af det. Og her knokler jeg så på livet løs med at få min længeventede album på gaden, som kommer her til foråret.”

Kalle Pimp gik som sagt hele vejen gennem Talent og vandt de 250.000 kroner. Der er dog altid delte meninger omkring de såkaldte ”talent-shows”. Nogle ser det som ren underholdning mens andre måske ser det som værende ”den nemme vej” til succes. Men for hovedpersonen selv har der været blandede følelser omkring deltagelsen.

”Som ved så mange andre ting i denne verden så er der både noget godt og skidt. Det var rigtig fedt at være med i Talent, men jeg kan ikke huske så meget fra det fordi det var en så falsk verden at være i. Jeg udgav mig for at være en anden på tv-skærmen end hvem jeg inderst inde og oprindelig er i min hverdag. Og det var lidt akavet at skulle være så ydmyg og blød. Men ellers så var det meget sjovt, fordi jeg helt fra starten af stillede op sådan lidt halvberuset sammen med drengene nede i centeret i Horsens. Hvor jeg bare stillede op for sjov og så endte det med at jeg gik hele vejen igennem, uden at komme i farezonen. Så det kom lidt bag på mig at det hele gik så stærkt og at jeg kom igennem på den måde.”

Mange i hiphopmiljøet har haft forskellige meninger omkring Kalle Pimp, og hans deltagelse i Talent. Snakken er gået på forskellige emner, så som ”at sælge ud” eller ”det er ikke real at deltage i den slags”. En diskussion som nok aldrig stopper, men som svar på tiltale har Kalle da også selv sin mening om hvorvidt han er ”real” eller ej.

”Nu har jeg snart rappet i 10 år, og i mange af de første år har jeg prøvet at opvarme for stort set alle de store danske rappere, prøvet at komme ud over scenekanten, og prøvet at få skabt mig et navn på alle mulige måder. Og så tænkte jeg at hvis man skal skabe sig et navn udadtil så kunne jeg lige så godt prøve at gøre det med Talent. Altså, jeg spiller på joken om at jeg er en PIMP, men jeg vil da sige at jo jeg er real helt ind til hjertet. Og nu har knoklet i fucking mange år for at få skabt mig et navn i Danmark, og fordi at jeg vinder et familieprogram kan jeg ikke have så meget med at gøre, det er jo danskerne der har stemt på mig. Men jo, man hører tit den med at man ikke er rigtig hiphopper, men man kan da se sådan på det at jeg er den eneste i hele verden der har vundet sådan et program rap, så det er sådan set en verdenssensation.”

Men nok om fortiden. Det er tid til at se fremad og Kalle kunne da også løfte sløret om at en plade er på vej og muligvis ville være at finde til foråret. Forventningerne til dette vil helt sikkert også være blandede, men spørger man Kalle selv lyder det, i mine ører, som et spændende projekt han har gang i.

”Mit album har jeg sådan set været i gang med at arbejde på siden jeg vandt Talent. Men den er simpelthen baseret på at jeg vil lave 14 forskellige numre i alle genrer indenfor rap, det er lige fra kærlighedsrap til det mest hardcore og modbydelige rap. Planen med det er at jeg skal kunne gå ned på gaden og så skal hver anden person jeg møder kunne relatere til bare ét nummer på pladen. Så jeg bevæger mig i alle retninger så der er noget til enhver smag på pladen.”

Indtil pladen rammer gaden, kan du se Kalles seneste præstation i forbindelse med Rap Slam Battles.

Caligr, som franskmanden kalder sig pga. hans store passion for kalligrafi, lægger ud og fortæller at han har malet 10 år. Det startede med væggene i hans soveværelse  men udviklede sig hurtigt til brug af dåser i forældrenes kælder. Han har boet i Danmark i 2 år men er taget tilbage til Paris, hvor der er mindst lige så stor aktivitet indenfor graffiti.

Han bliver inspireret af det hele, men særligt af at rejse, naturen og storbyer. Han fortrækker at male på mur fremfor canvas og kommer med sikkerhed til at male hele livet. Som han selv beskriver det, er det som en afhængighed. Han har malet i flere forskellige lande såsom Tyskland, Spanien, New York, Azerbadjan og syd Frankrig. Generelt er graffitimalere også ekstremt venligsindede og besidder alle den samme ånd, så det er nærmest én stor familie. Til sidst slutter han af med at give credit til hans drenge fra PSH, TPN og 2AC.

Mester88 står for tur. Den jyske accent er iørefaldende og han smiler stort imens han fortæller han er fra Kolding men flyttede til København i 2008. Mens han fortæller sidder han og leger med Molotow-tuscher på et canvas og malingen på hænderne indikerer den inkarnerede maler. Han startede tilbage i 1984 som ung teenager efter at have set den berømte film Style Wars, dengang under navnet 88Ball. Han har altid tegnet, da det ligger til familien. Han vidste dog ikke at det ville påvirke hans liv så meget, at starte med graffitien. På hans CV kan man se at han har undervist i graffiti på en ungdomsskole, at han er uddannet grafiker ved designskolen i Kolding og billedkunstner på det Fynske kunstakademi. Han lever bestemt for at male og kan også prale af at have et maleri hængende på borgmesterens kontor i Kolding.

Mesteren fortæller lidt forskellige historier, blandt andet at TPN var i Paris sidste sommer, hvor de sammen malede på en lovlig væg og pludselig kørte en politibil meget langsomt forbi, men stoppede ikke. Derefter dukkede en masse politivogne op med hunde, pistoler og hele svineriet – hvilket selvfølgelig gjorde hele crewet smånervøse selvom de malede lovligt. Det skulle vise sig at den første vogn der var kørt forbi havde kaldt over radioen at der stod nogle graffitimalere og var i fuld gang med det vildeste piece og at det bare skulle ses.

Dix sidder klar til interview- en fyr som bestemt ikke ligner en graffitimaler. Han begyndte i ’84 hvor den store graffitibølge brød igennem. Han så et fedt omslag på en reggae-soul lp og dengang var det enkelt med stjerner o.l. og efter at have set Style Wars var han solgt. Han er autodidakt og multikunstner for alle pengene: filmmanuskripter, børnebøger og skuespil.

Dix er actionpræget og foretrækker den hurtige streg, han skitserer ikke særlig meget – han elsker fornemmelsen af ting. Teknik bliver fravalgt fremfor selve idéerne og selvudvikling. Han finder inspiration særligt i miljøet omkring ham, hvad end det er gaden, kulturen eller menneskerne. Dét at lave udsnit af ting – udtrykket og stemningen han får fanget på et lærred og reflektionen han får skabt er grunde til han maler, men han har ikke tid til ’kun’ at være graffitimaler. Han har rejst meget og foretrækker det rå og lokale når han er afsted. Han kunne aldrig drømme om at indlogere sig på et hotel. Han har et motto der har varet ved fra start: Fuck fame, fun rules. Han er et stort legebarn og valgte også eventyr fremfor kone, børn og det stabile liv.

’I wish I was a horse in Dixieland’. Denne sætning sang han meget tilbage i folkeskolen og netop dét er grunden til hans One i dag. Hans kaldenavn blev Dixie og undervejs i hans ungdom blev det til Dix.

”Vi bruger gerne 5000 kroner på at male en væg vi aldrig ser igen” siger Dr. D

Til sidst har vi Dr. D, stifteren af TPN. Navnet er valgt fordi han mener at være så dygtig at han kunne have en Ph.D. i graffiti. D står for dybde og man finder meget hurtigt ud af at denne mand er ’all in for the details’ og er klart en teknik nørd. Han lavede sit første piece i 1987, men startede ved en fejltagelse. En journalist havde sat et billede ind i bogen Wild Style Graffiti, hvor han stod og malede, men i virkeligheden skulle han prøve for første gang i sit liv. Derefter følte han sig tvunget til at gå i gang. Han begyndte hurtigt at male skoletasker for at konkurrere med en knægt fra skolen der solgte mixtapes, fordi konkurrenten lagde an på hans kæreste.

”Jeg har været igennem mange oplevelser på grund af graffiti”

Han er vokset op i Lyngby hvor dansk graffiti afstammer fra, så han kendte alle de rigtige, hvilket var en stor fordel for ham. Han syntes det var cool at male noget anderledes og helst også noget nyt hver gang, hvilket har resulteret i at han kan male stort set alt i dag. Dr. D som førhen kaldte sig Debs startede i et crew som han hurtigt brød med og ville derefter starte sit eget – og på den måde blev The Paranoid Nation til. Han gik i nogle år for sig selv men i ’95 kom Dix og Haks til og deres plan var at være de vildeste. Stadig den dag i dag mener han at der er lang vej endnu, men han elsker det og det er ligesom terapi. I ’98 malede han sit første lærred. Meget er sket siden da og de opgaver der dengang var umulige, ekstreme og ubetalelige er i dag blevet en realitet – alt kan lade sig at gøre nu.

Han bruger især musik til inspiration og skal han ud på en bestillingsopgave, hvor han skal lave noget dystert hører han for eksempel dødsmetal, men for det meste er det Drum’n’Bass der flyder ud af højttalerne på grund af energien. Der er altid smæk på – Dr. D har sit eget firma med to ansatte og er booket over et halvt år frem i tiden. Men for at leve af det skal man kunne det hele, for så er der kunder nok.

Hvis du er interesseret i at se de ting de laver, så tjek Murkunst.dk

Da finalestævnet i MC’s Fight Night for nogle uger siden løb af stablen i Tap1 i København, var det med mange ændringer i forhold til tidligere år. Det var en ny lokation, en pæn portion af deltagerne var nye i MC’s Fight Night-regi, og da ingen tidligere vindere stillede op i år, stod det fra start af fast, at der også skulle findes en ny vinder. Vinderen blev som bekendt den 19-årige MC Ollie, der i finalen slog Mund De Carlo med dommerstemmerne 2-1. Efter at have haft noget tid til at sunde sig ovenpå sejren i Tap 1, mødte WOTS.dk MC Ollie til en snak.

Vi mødtes over en kop kakao og snakken faldt hurtigt på hvordan det er at have vundet MC’s Fight Night for første gang:

“Følelsen at vinde er virkelig svær at sætte ord på. Fra de der sekunder, hvor min arm bliver strukket op og jeg får at vide at jeg har vundet, og så de næste to timers tid, husker jeg faktisk ikke så meget. Jeg husker bare at jeg bliver løftet op og der er konfetti over det hele. Det var helt surrealistisk og det har det også været efterfølgende. Jeg ved ikke om det er en følelse jeg nogensinde får igen.”

Ollie har deltaget i MC’s Fight Night tidligere, men har indtil i år ikke nået særlig langt. Han fortæller, at der kan være stor forskel på at freestyle til netop MC’s Fight Night i forhold til at freestyle mindre steder.

“Det er helt anderledes at stå i en så stor hal. Lyden er dårligere, så det er virkelig vigtigt at ens linjer kommer klart ud. Jeg har forsøgt at gøre mine linjer kortere end normalt, så de lettere kan høres. Det kan gå ud over flowet, men det kan man blive nødt til… Det er noget, man lige skal lære. Det første år jeg var med til finalestævnet, røg jeg hurtigt ud, og min præstation var decideret pinligt. Selv sidste år synes jeg selv jeg var dårlig og alt for råbende. Der er ting man godt kan gøre til små jams, som ikke fungerer til Fight Night. Mine forventninger i år var også, at jeg var ved at være der og jeg havde lært af tidligere år. “

Netop det med hele tiden at forbedre sig, virker Ollie til at gå meget op i.

“Jeg kan faktisk ikke så godt lide at se mig selv på video. Jeg nyder det ikke rigtigt, jeg sidder bare og finder mine egne fejl i stedet. Men jeg tror da det er en eller anden form for målrettethed der gør, at jeg er nået dertil hvor jeg er nu…. Jeg startede for ca. 5 år siden, mest bare for sjov, og efter det lykkes mig at komme med i Fight Night første gang, har jeg prøvet at fokusere mere intensivt på hvad jeg kan gøre for at blive bedre.”

De fleste der har prøvet at nå langt i MC’s Fight Night kan formentlig skrive under på, at det giver en masse opmærksomhed, både fra ens venner og omgangskreds, men også fra fremmede mennesker, som lige pludselig ved hvem man er.

“Jeg tror der var en del der har været overrasket over hvor langt jeg kunne nå, hvis de kun har set mig tidligere i Fight Night og ikke andre steder, men mine venner har hele tiden fortalt mig at de troede på at jeg kunne gå hele vejen. Generelt har reaktionerne været utroligt positive… Jeg havde en virkelig syret oplevelse da jeg blev stoppet af en dame i midten af halvtredserne på Hovedbanegården, der lige pludselig vidste hvem jeg var og ville have en autograf.”

Som nævnt i indledningen, var der i år mange af de gamle favoritter fra tidligere år, som havde valgt ikke at stille op. Det har ført til en ivrig debat på diverse fora, om niveauet nu ville blive for lavt, og om MC’s Fight Night stadig havde sin berettigelse. Mange har stillet spørgsmål ved “de nye rapperes” kunnen. Kritikken har MC Ollie naturligvis også bidt mærke i:

“Da det blev klart at ‘de gamle’ ikke ville stille op, tænkte jeg egentlig mest på, at min egne chancer blev forøget. Efterfølgende har jeg selvfølgelig også tænkt, at det var lidt ærgerligt for arrangementet som helhed. Men folk må også have forståelse for, at mange af os unge lige skal bruge tid på at kunne udvikle os som Fight Night-rappere. De fleste af de ældre rappere var jo heller ikke på det niveau de er nu, dengang de startede… Det kan godt være lidt irriterende, at få at vide, at man aldrig ville have en chance mod nogle af dem der tidligere har været med.
Og det siger jeg ikke for at tage noget fra dem, jeg synes også at de er vildt dygtige og vil også gerne anerkende, at de er på et niveau, som hverken jeg eller nogle af de andre fra i år er på endnu. Men nogle gange virker det som om at der er nogen der allerede på forhånd har bestemt sig for at sige at Fight Night er blevet noget lort. Jeg vil gerne tilskrive mig, at bundniveauet var lavt i år, men det var også et meget ungt hold der stillede op og niveauet skal nok komme op igen.”

Ollie har indtil nu mest gjort sig som freestyle-rapper og ikke ret meget i skrevne tekster. For nyligt kom tracket Din Fucking N00b med tilhørende video, der udover MC Ollie inkluderer 8 andre rappere.

“Jeg har hørt rigtig meget rap, primært dansk, men jeg har aldrig skrevet særlig mange tekster selv. Jeg synes der er rigtig mange derude, som skriver de vildeste tekster, men desværre ikke får en skid opmærksomhed. Indtil nu har jeg selv synes det var sjovest at freestyle, måske fordi jeg er så kritisk at jeg har svært ved at synes at det er godt nok det jeg har skrevet… Jeg kunne godt tænke mig at få indspillet noget mere, også for at udfordre mig selv. Jeg skal snart ud og rejse i 4 måneder og der har jeg da tænkt mig at tage en blok med og se om jeg kan få skrevet nogle tekster… Jeg har ikke nogle aftaler med nogen, men jeg kunne da godt tænke mig at lave noget mere med f.eks. Struglaz. Men jeg synes også det kræver at det bliver gennemarbejdet, hvis jeg udgiver noget. Man går ikke ud som Fight Night-vinder og laver noget lort.”

Næste år til MC’s Fight Night stiller MC Ollie op for at forsvare titlen. Og han er sikker på at næste år bliver rigtig godt:

“Jeg tror bestemt at det bliver endnu bedre næste år. Jeg har en fornemmelse af, at nogle af de gamle kunne finde på at stille op, hvilket jeg synes ville være vildt fedt. Det kan godt være at jeg så ville blive revet rundt, men det kunne være sjovt at opleve. Jeg er kun 19, så jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke skulle blive bedre.”

Inden vi slutter interviewet helt, kommer Ollie med en sidste kommentar:

“Jeg er træt af folk, der ikke tager ud til Fight Night, men venter på at se det i tv, hvor meget af lyden er taget ud og man ikke kan mærke stemningen, og efterfølgende sviner det. Jeg snakkede med Jøden om det og han beskrev dem som de typer, der vælger ikke at tage ud den weekend, hvor der er Fight Night, og heller ikke tager ud den weekend, hvor det bliver vist på Zulu, og så alligevel kalder showet for kedeligt. Det synes jeg var meget sjovt. Så kom da ud og mærk stemningen i stedet for!”

Læs vores reportage af årets MC’s Fight Night her!

Koldfront

Selv blandt de mest opdaterede danske hiphop-entusiaster vil navnet, indtil idag, formentlig ikke give den store følelse af genkendelighed. Det er såmænd heller ikke så mærkeligt, for den nye gruppe har ikke udgivet noget indtil nu. Folkene bag er til gengæld kendt fra flere forskellige sammenhænge. Bag Koldfront er nemlig Stik Op Jakob fra Sphaeren, Marco fra Combo og den tredobbelte Fight Night vinder Pede B. For at finde ud af hvad projektet mere præcist går ud på mødte wots.dk’s udsendte med de to førstnævnte på en cafe på Nørrebro.

Marco, der synger i Koldfront indleder: “Projektet er egentlig en ide jeg har haft i nogle år. Jeg har kendt både Jakob og Pede i mange år, men kun hver for sig, og jeg har gået og tænkt på, at det kunne være fedt at få de to til at lave noget sammen. Efter Jakob så var med på Pede B’s pt.2 til Mørket Falder På har vi snakket om hvordan det kunne blive til virkelighed. Jeg har i lang tid haft en ide om hvilket slags lyd jeg synes projektet skulle have”.

De tre kunstnere kommer med hver deres vidt forskellige baggrunde og tilgange til projektet. Det er derfor nok heller en konstellation som ret mange på havde set komme på forhånd.

Stik Op forklarer: “Det er nok Marco, der jo ikke selv rapper, der har lagt mest mærke til hvad der undervejs i projektet er sket med Pede og jeg.
Men vi har flere gange snakket om, at vi nok ubevidst har tvunget hinanden til at forsøge at gå nogle andre veje, end vi har gjort før. Det handler både om hvad vi skriver om, og måden vi leverer det på. Som udgangspunkt gør vi selvfølgelig det vi er gode til, men vi tager også nogle chancer og giver os selv nogle udfordringer.

Idag den 1. december kommer første udspil med sangen København Drukner, men hele projektet har været i gang over en længere periode. Alle tre medlemmer har haft andre projekter kørende i mellemtiden.

Stik Op: “Vi startede vel for omkring et år siden og har så mødtes mange gange for at få ideer til tracks og for at holde i gryden i kog. Den sidste måned har vi så arbejdet mere intensivt på projektet for at opnå den stemning der også skal til, når man laver sådan noget her. Grunden til at vi ikke har meldt noget ud endnu har været, at vi har gjort det klart for os selv, at det var vigtigt at vi havde noget konkret, før vi gik ud og kaldte det et projekt.

Den 1. Januar, nytårs dag, kommer der en ep med 7 numre fra Koldfront til gratis download i mp3 format.

Marco: ” Ep’en kommer til at hedde Fimbul, hvilket i gammel nordisk mytologi er en betegnelse for 3 vintre i træk, der raser uden somre imellem, efterfulgt af dommedag. Det er ikke nogen decideret konceptplade, men emnemæssigt handler det mest om nogle tunge og lidt dystre ting, hvilket udgivelsesdatoen også skulle afspejle”.

Hvad Koldfront som gruppekonstellation skal lave efter udgivelsen af Fimbul vil ingen af kunstnerne ud med endnu. Dog vil de gerne afsløre, at det allerede nu er meningen at der skal komme en ep den 1. januar i både 2013 og 2014 også.

De vil også gerne snakke om produktionerne på ep’en: “Det er Es der har produceret det meste af musikken og det er også inspillet i Graven. Han har været en stor del af det og har været med helt fra starten af. Han er rigtig god til at fange en stemning og beatsne er overordnet set også rimelig tunge i det…. Han har været dygtig til at sidde i den lidt mere traditionelle rolle som producer, og har udfordret os med ting vi ikke var foreberedt på. Han kan få nogle ting frem i én, som man måske ikke selv havde tænkt på…. Udover Es leverer Adam Sampler og Luxxx et enkelt beat hver”.

Nummeret København Drukner, der er produceret af Es, kan høres lige her under via Youtube, EP’en Fimbul vil kunne hentes kvit og frit når nytåret har ramt os og vi når den 1. januar.
Inden interviewet slutter helt får Marco lige rundet af: “Det er en Ep vi har lavet fordi det er noget vi selv har brændt for at komme ud med, men det er klart at vi også er spændte på hvad folk siger til det. Det trods alt en del anderledes end hvad man har hørt fra nogen af os før. Vi ser selv rigtig tilfredse med resultatet og det er også derfor vi allerede nu har mod på at lave 2 mere i næste par år”.

Billeder af Randi Stell

Videoen til nummeret Ballade er den anden video fra albummet Konsekvens, der er debut-albummet for den ellers erfarne rapper, 4Pro.
Hvor på sjælland 4Pro er fra, kan der ikke herske megen tvivl om, når man skæver til den nye video, som indeholder en feature fra en anden Slagelse-kending; David Dieu. Videoen er produceret af Slagelse produceren AlexH og optaget i Slagelses amfiteater, med en masse af rapperens venner fra… you guessed it… Slagelse. Der har selvfølgelig også sneget sig et par andre gamle kendinge ind, men det er helt sikkert at 4Pro ikke er ked af sit tilhørsforhold til den gamle hjemby:

“Nummeret er pænt påvirket af den ’slagelseanske’ vibe og kunne simpelthen ikke været optaget andre steder…” lyder det ufortrødent fra rapperen.

“Selve videoen rummer dog ikke den store nytænkning” indrømmer rapperen også gerne, men det er heller ikke meningen at den skal det tilføjer han:
“vi forsøger at holde alle outlets fra KONSEKVENS i den oprindelige stemning og videoen er, som pladen selv, mere et manifest af hvordan man kan få de gængse og brugte metoder til at se pissegodt ud og lyde godt.”

Du kan selv se om det er lykkedes for 4Pro, når videoen rammer nettet om et par uger, men indtil da kan du varme op med “Bag om videoen” som du kan se nedenfor.
4Pro er i øjeblikket på tour med kollegaen L.O.C. og kan i den forbindelse også opleves live i de kommende uger, tour-kalenderen finder du her.

»Hvor længe har du lavet street art?

Altså, jeg har arbejdet på gaden siden 1999 men den stil jeg kører nu med  pirater og alt det der, det startede jeg på i 2004. Jeg blev meget inspireret på min uddannelse og det gjorde, at jeg ændrede stil fuldstændigt. Men jeg har altid tegnet meget og jeg prøvede jo så at koble det med noget uddannelse tilbage i 2004, hvor jeg gik på grafisk design skole i 2 år. Jeg ville give det en chance men skiftede mening igen – kunst i den forstand var ikke lige noget for mig.

»Hvordan fandt du på navnet Dreyk the Pirate?

Jeg havde brug for et navn som jeg kunne bruge til de ting jeg laver og der er en berømt pirat ved navn Drake Francis, som har været min inspirationskilde. Jeg besluttede at bruge navnet tilbage i 2004 i forbindelse med min uddannelse, og så bare ændre lidt på bogstaverne, så det også så cool ud på skrift.

»Hvor er du oprindeligt fra?

Godt nok er min far fra Tyskland og min mor er egypter, men jeg er selv født i Athen, Grækenland og bor der også nu.

»Hvor finder du din inspiration?

Jeg finder typisk min inspiration fra musik verden over, al slags kunst og rigtig mange film. Jeg ser nok 2 film om dagen – jeg er en film junkie!

»Og hvor kommer motivationen fra?

Graffiti er som et narkotikum: du kan ikke lade være med det og det er som et fix hver evig eneste gang! Jeg er afhængig af at bombe, og mine venner er også nede med det klassiske graffiti. Personligt kalder jeg mig graffitimaler for jeg kan ikke lide etiketten ‘kunstner’ – jeg laver ikke street art.

»Hvad vil det sige at bombe?

At bombe er at male så mange overflader rundt omkring så hurtigt som muligt. Bombers (personerne) vælger ofte at lave throw ups (et hurtigt maleri) eller tags (graffitimalerens underskrift) hen over et komplekst piece (et stort maleri som kræver meget stor arbejdsindsats, da det ofte er meget detaljeret ift. skygger, outline, pynt m.m.).

»Har du nogensinde haft problemer med politiet eller nogle andre som har følt sig provokeret?

Du er godt nok ikke informeret særlig godt om den græske kultur. Jeg har overhovedet ikke haft problemer på noget plan – i Grækenland kan man faktisk male når man vil, selv i dagslys, uden at nogen klager eller føler sig provokeret. Væggene er i forvejen så grimme, så hvis politiet kommer, kan du sagtens snakke med dem og fortælle at du gør byen smukkere – den strategi bruger jeg altid.

»Hvad synes du om konceptet Galore?«

Jeg er så glad for denne festival! Af alle opgaver jeg har lavet er det her nok den opgave med den bedste behandling man nogensinde kunne få. Jeg er blevet inviteret hertil så jeg får billetten og mad betalt. Jeg er så taknemlig for de mennesker der har arrangeret festivalen! Jeg ville ønske der var flere store arrangementer som denne, vi laver ikke desværre ikke noget lignende i Grækenland. Dog i 2000 var der en stor festival, men efterfølgende har der kun været nogle små graffitifestivaler. Der har ikke været noget på størrelse med det her event, ikke med så mange navne!

Dreyk har i øvrigt sin egen Flickr-side, hvor man kan se flere af hans kreationer.

Hvis du vil læse mere om Galore Festival, så har vi tidligere skrevet om festivalen her på WOTS.dk.

For to år siden besluttede Kristian “UFO” Humaidan at han ville lave en ny soloplade. Han troede han skulle rappe som han altid har gjort, men det gik meget op ad bakke og han havde ikke noget nyt at byde på. Efter et par nyskrevne numre var han virkelig kørt død i det og det krævede alt for meget arbejde at komme med nye idéer. Når han skulle slappe af, sad han med guitaren og skrev sange,  som egentlig skulle gives videre til andre musikere. Guitaren tog overhånd og det var sjovt, spændende og naturligt eftersom han altid har spillet på instrumenter og været i band indtil han var 14, hvor han indtil da både sang og spillede guitar. Så UFO besluttede sig for at lægge rap på hylden og lave en singer-songwriter plade.

“Jeg mener de ting jeg synger og selvom jeg synes det er ekstremt angstprovokerende at skifte genre, så føles det rigtigt for mig. Da jeg havde arbejdet på den nye plade i et par måneder gik det bare op for mig at jeg skulle lade guitaren blive fremme. Rap har altid været én måde at udtrykke sig på for mig, men det her passer godt til hvor jeg er i mit liv lige nu, og jeg får også god opbakning derhjemme.

Jeg udgjorde halvdelen af en duo med Yepha i 13 år men vi har udviklet os anderledes – jeg bor i Svendborg sammen med min

kæreste og sammen har vi en knægt på 2½ år. Jeg er da selvfølgelig lidt nervøs for hvordan folk vil tage imod pladen, og responsen vil da nok også være sådan at nogen kan bedst lide rap og ikke synes om den nye plade, men jeg tror bestemt også på at der vil være nogen der kan se at det er ærligt det her, så pladen lander forhåbentligt fint hos folk. Og det er selvfølgelig fair nok hvis man ikke kan lide min nye musik, men man må endelig ikke tro at jeg har valgt den nemme løsning. Jeg har trods alt forladt noget virkelig veletableret til fordel for det her. Jeg synes bare det er vigtigt at være tro mod sig selv, det er rigtig vigtigt at være glad og jeg er lykkelig for resultatet. Så klicheagtigt som det nu end lyder, så har jeg fulgt mit hjerte.”

“Jeg gider ikke foregive at jeg er 21 år længere. Dengang Yepha og jeg lavede Hver Dag var det bare det fedeste at gå og råbe fisse, men det kan Kidd og dem tage sig af  – det er deres tid nu.”

Der er ikke et spor at hiphop på pladen og man skal lige indstille sig på at du har lavet en helt anden slags musik end hvad man kender. Er det noget du vil fortsætte med i fremtiden også?

“Altså jeg vil ikke definitivt tage afstand til rap overhovedet, men selvfølgelig vil jeg rigtig gerne fortsætte med at lave musik. Jeg synes selv at jeg er ret folkelig og jeg håber på at min nye musik også når lidt ud til Hr. og Fru Danmark, der er noget danskhed over pladen. Folk skal også vide at det er okay at blive ‘mor og far’, selvom man måske har levet det vilde liv og været rapper – det er også det Et Herligt Spild Af Liv handler om.”

Hvordan har det været at lave en så professionel video som Sindssyg?

” Jeg kan huske dengang Yepha og mig skulle lave Hver Dag og vi måtte hive 5.000 kroner op af egen lomme for at få det til at fungere. Det var et kæmpestort puslespil, men det var dét der startede vores karriere og der skal Thomas Mikkelsen have et kæmpe tak – det har stort set altid været ham der har lavet vores videoer. Men at lave musikvideoen til Sindssyg var en del anderledes og det var bare for vildt! Vi brugte 2 dage i en grusgrav hvor den er optaget og jeg er så stolt af resultatet, jeg synes den er blevet rigtig flot. Der har været meget dygtige og professionelle folk som har knoklet for at det her skulle lykkedes. Det var en superfed oplevelse og det er de sejeste dræberkællinger fra Helvede som har været med til at skabe videoen. Det var kun én af pigerne der ikke blødte under optagelserne, så 3 ud af 4 blødte – så ved man der er slidt for sagen! Blandt andet da der skulle smadres en glasflaske med mælk var der splinter overalt udover en af pigerne.

Hvordan kommer du til at være på scenen?

“Jeg vil gerne have at der skal være kontrabas, cajón og guitar. Vi har fundet 3 drenge på 16 år fra Svendborg som skal være med til at sparke røv når vi skal på scenen. Det er jo en blanding af pop og rock, og vi øver meget på det her, men jeg vil bestemt holde fast i guitaren på scenen.”

Er der noget du gerne vil sige til dine fans og resten af Danmark?

“Jeg håber bare at folk vil lytte med åbne ører og tage godt imod min nye musik. Og selvfølgelig tak til hiphoppen for mange rigtig gode år.”

CD’en bliver udgivet på mandag, den 24. oktober, og kan forudbestilles på iMusic.dk.

Der sker en forfærdelig masse nyt på den danske musikscene for tiden. Også på rapscenen popper der en masse nye navne op. Ét navn man ikke kan have undgået at støde på fra tid til anden er manden Kesi. Sammen med sit crew B.O.C. er Kesi ét af de navne der har oplevet en masse hype på det seneste. Først med nummeret Fissehul og senest som rotation på P3, med nummeret Slem Dreng.

I anledningen af Aarhus Took It, fik jeg en snak med Kesi et par timer før han skulle åbne festivalen fredag aften. Jeg startede med at spørge ind til hvordan han synes musikbranchen havde taget imod ham.

”Den har taget rigtig godt imod mig, der har fra starten af været mange som har sagt de kunne lide min musik og har følt at det jeg lavede var nyskabende og anderledes. Jeg tror også bare generelt at dansk musik har brug for et nyt pust. Det har været meget det samme, og folk har lydt meget ens i lang tid. Og på rapscenen har der selvfølgelig også været brug for noget nyt, for de fleste af kunstnerne er fra samme generation. Så jeg tror bare at nogen gange kommer der automatisk et skift, og det er så det der er ved at ske nu.”

I sommers blev Kesi signet på Universal Music. Siden da har mange snakket om hvordan man kort tid inden kan sige at man er ”sin egen herre”, og bagefter signe med et større pladeselskab. Et spørgsmål jeg ikke kunne lade være med at stille Kesi.

”Jeg føler stadig jeg er min egen herre, det ændrer jo ikke noget at jeg står med en pladekontrakt. Det er ligesom at tage et lån i banken, du ejer stadig ”huset” men får pengene fra banken. Og selskabet har nogle større kræfter at arbejde med end vi selv havde. Jeg var selv nået til et punkt hvor jeg gerne ville være større end bare at lave de her undergrundsting, og det er jo det de kan hjælpe mig med når de har radiopromotere og mange andre ting. Jeg er stadig min egen lykkes smed, når I hører albummet kan I høre at alt det musik jeg laver, er lavet fordi jeg kan lide det. Jeg indspiller stadig de samme steder og laver primært de samme ting, jeg har bare fået en ”bank” som putter penge i mig.”

Det gav selvfølgelig anledning til at spørge om, om man så ikke bare bliver pladeselskabets ”marionetdukke”, når nu det er deres penge man laver musik for.

”Nej, de har jo også signet mig for Kesi. De ved jo hvor jeg kommer fra og hvad min baggrund er. Og de har jo hørt det musik og set det musik som har haft succes, så det er selvfølgelig dét de vælger at arbejde med. De ved også godt at hvis de prøver på at ændre mig og min musik vil det give bagslag for dem selv.”

Alt i alt virker Kesi som en gut der er afklaret med hvilket musik han selv vil lave. Om han holder det real? Overfor sig selv må der lyde et rungende “JA”. Men om han er hiphopper eller andet var også et af de spørgsmål jeg stillede ham.

”Jeg er grime, men jeg kan ikke lide at være bundet af en genre. Folk i dag er meget sådan ”er du grime, er du hiphop?” Altså, grime havde ikke været noget uden hiphop, og nogle af hiphop-elementerne havde måske heller ikke været det samme uden grime. Og ingen af delene havde været noget uden nogle andre genrer. Så jeg er ”musik” vil jeg sige, jeg er Kesi og laver de ting som jeg synes er fede. Jeg kunne sagtens finde på at hoppe på et ”boom bap-beat” eller et ”dance beat”, som nogen måske vil sige jeg har gjort. Men jeg laver alt det jeg synes er fedt, jeg er ikke bundet af noget. Man kan også sige at forskellige lejligheder kræver forskelligt musik. Står du til Aarhus Took It, så er det selvfølgelig hiphop du spiller, men står du på en klub inde i byen vil man måske hellere høre noget dansemusik.”

En ting er dog helt sikker. Vi kommer til at se meget mere til Kesi indenfor den nærmeste fremtid. Ikke nok med at han er i gang med sin første soloplade, han har også gang i flere projekter som f.eks. et mixtape med Gilli.

Du kan selv følge med i hvad Kesi og de andre fra B.O.C. går og laver på deres Facebook-side.

I forbindelse med Galore fik WOTS.dk’s Maj mulighed for at stille den danske gadekunstner nogle spørgsmål, så vi alle kan få lidt mere indsigt i hans liv og færden. Lints er et af de mere etablerede navne i den danske gadekunst, og er bl.a. også med i den nye bog Dansk Gadekunst samt har produceret unika-omslag til denne.

»Hvor længe har du lavet gadekunst? Og hvor længe under navnet Lints?«
Helt generelt har jeg lavet gadekunst og graffiti i 12 år, men under Lints-navnet, i 8 år.

»Hvor er du oprindeligt fra?«
Jeg er fra Skibby, en lille by ude omkring Frederikssund og flyttede så til København for 5 år siden, det kan ikke være længere tid siden.

»Hvad ligger bag navnet … ? Og hvordan fandt du frem til at skulle hedde det?«
Da jeg begyndte at skifte over til et nyt navn, var det egentlig bare kombinationen af bogstaver der passede perfekt sammen.

»Hvor finder du din inspiration?«
Meget af det basale jeg laver er fra min barndom, eksempelvis de sorte streger er taget ud fra 80′ernes tegnefilm, tegneserier og gamle computerspil.  En anden af mine store inspirationskilder er den brasilianske gadekunst scene, navnlig Sao Paulo. Men jeg bruger lang tid på at finde ud af om det er noget jeg har siddet og kopieret. Hvis jeg finder på en ny figur, så bliver jeg altid meget nervøs for hvor er denne her figur er kommet fra, om det er noget jeg har siddet og kigget på.

Det er jo svært ikke at låne, det er svært at være 100% original – den dybe tallerken er ligesom opfundet. Lige meget hvad man laver så er der jo elementer af ting som andre folk har lavet før.

»Hvilke metoder og materialer bruger du når du laver din kunst?«
Det varierer meget og kommer an på hvor det er og hvad det laves på, men typisk bruger jeg blæk (India Ink), akryl, spraymaling og vægmaling. Før i tiden brugte jeg meget tid på lærreder, men jeg kan få et bedre og renere udtryk på papir.  En sjælden gang i mellem laver jeg gerne noget på computer, såsom klistermærker og grafisk design i forbindelse med mine ting for forskellige blade.

»Føler du at du gør en forskel, for nogen eller noget, med den gadekunst du laver?«
Jeg ved at folk ligger mærke til mine ting og kan genkende dem, trods at jeg aldrig signerer min kunst. Jeg synes at jeg har opnået noget som kunster, hvis det bringer et smil på læben hos folk.

Der var en lang periode hvor jeg hverken tegnede eller lavede noget på gaden, for jeg følte ikke rigtig at jeg lavede noget, der var noget værd. Efterfølgende var jeg ude og rejse rundt omkring i Europa, hvor jeg så Street Art fænomenet begyndte at dukke op rundt omkring. Mange af samme elementer som jeg er inspireret af, så jeg på et gadeplan og det fascinerede mig

»Hvilket sted eller projekt drømmer du om at udføre i fremtiden?«
At komme til Sydamerika og opleve scenen og male dernede. Derudover elsker jeg at udfordre mig selv og en ting der fascinerer mig for tiden er husgavl malerier.

Tidligere i år var jeg i Athen, hvor der ikke er nogen form for fordomme eller lignende. Jeg bankede bare på og stod frem med hvad jeg kunne, og det blev der taget imod. En dag hvor jeg stod dernede og malede, kom der pludselig en betjent og prikkede mig på skulderen, og mit hjerte stod stille et øjeblik. Men han ville bare sige hej og komplimenterede det jeg stod og malede. Han kunne se at jeg ikke var derfra, men synes bare at det var fedt at jeg gad at komme og gøre det.

Før har jeg været taget med af det danske politi, men de gange jeg er blevet taget med under mit eget navn så at sige, har det været i selskab med nogle andre og politiet var ikke klar over hvad jeg foretog mig. Så det har heldigvis aldrig været noget seriøst og jeg krydser fingre for at det fortsætter sådan. Også fordi jeg foretrækker at arbejde om dagen – dog er jeg for det meste i fred da jeg finder nogle øde og forladte steder. Men det er en sur lærestreg uanset hvad, men man må acceptere at det kan ske og gøre op med sig selv når man begynder, for det kommer nok til at ske før eller siden.

»Er der nogen forbindelse mellem din barndom eller generelle baggrund og din kreativitet?«
Min kreative side har absolut intet at gøre med hverken mit job eller min uddannelse. Den kreative del er dog fra min barndom hvor jeg allerede som helt lille har siddet og tegnet, men min familie er ikke særlig kunstneriske. Dog sad min ældre bror, far og jeg ofte og kopierede tegneseriehæfter om aftenen, så det er der meget af det startede, samt en bog der hed Dansk Wild Style Graffiti som min bror en dag havde med hjem fra biblioteket hvor jeg kopierede en masse bogstaver og egentlig bare sad og tegnede – det har nok været min første oplevelse indenfor det kreative faktisk. Derefter tog det bare hånd om sig.

Læs mere om danske Lints historie, arbejde og livet som gadekunstner på Lints’ site.