En ny teaser fra drengene i D2S Records, som er blevet smidt på nettet, varsler at der meget snart er en ny udgivelse på vej. Datoen er mere præcist den 15. februar.
I teaseren præsenterer rapperen Daniel MC en række synspunkter om youtube battles, Kidd og lignende ting. Hvorvidt disse småkontroversielle udtalelser i video teaseren egentlig har noget med udgivelsen at gøre eller ej, eller frem for alt er det, som de unge og smarte ville kalde viral markedsføring skal stå hen i det uvisse.
Faktum er, at man nok selv er nødt til at høre udgivelsen for at få svar på, om Kidd eller andre, som nævnes i teaseren så også har noget med udgivelsen af gøre. Mixtapet har fået titlen ”Kapitler Af Liv”, og man kan holde øje med nyt om udgivelsen, og andet nyt fra D2S Records på deres Facebook Site.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…