Dr. Lazer & Khal Allan – Khalazer Mixtape (Anmeldelse)

Hellere sent end aldrig

Det sker ikke ofte, at pladeudgivelser går os over hovedet her på WOTS, men i mit ’Året Der Gik’ indlæg gjorde Done mig opmærksomhed på Khalazer-udgivelsen, som han beskrev som værende ikke bare ”den bedste gratisudgivelse i år, men en af de bedste ting i det hele taget”, og det skal da ikke hedde sig, at en sådan skal negligeres her på siden. Så selvom vi er lidt sent ude, kommer her en lille anmeldelse af projektet.

”Khalazer laver smaddergo’e sange /
De ikk’ kanon lange men totalt med hovedet fremme”

De herrer bag Khalazers er Organiseret Riminalitet-rapperen Khal Allan og electronic/trip-hop/hiphop-produceren Dr. Lazerlyde. Begge er de dygtige på deres områder: Khalern som en af de skarpeste MCer i dansk raps historie, og Dr. Lazer som udsyret, genrebrydende beatmager. Men at sige, at det de har begået her er uden kvaler, ville være en løgn. Det lader gennemgående til, at et vist hastværk har præget arbejdsprocessen. Mixningen er mildest talt uheldig. Rappen drukner ofte i de buldrende lydlandskaber, og flere af mine forsøg på at skrive lyrikken ned fejlede, da der ofte er store forståelsesbesværligheder på rigtig mange af numrene.

Helt grelt er det ikke hele tiden. Jeg sidder godt nok ikke med fornemmelsen af, at Khalern har lagt lige så meget arbejde i teksterne herpå som ved større projekter som f.eks. Tuder & Høvding og Med Love Skal Man Land Bygge, men han har stadig formået at drysse lidt stjernestøv over mixtapet her. Hans flow er ofte mageløst, ”Hvor Jeg Henne” er et godt eksempel på dette, og hans tekster er ofte præget af en kulsort humor, som måske virker en smule besynderlig, men som stadig er yderst underholdende. Jeg tror ikke man skal forsøge at finde den dybe mening i linjer som:

”Holder som aftaler, løfter og hemmeligheder /
Holder som fester, holder som ferier /
Holder som forhold, der holder i forhold til /
Holder en pause, ha, holder som det her /
Holder som kniv og gaffel /
Og min isvaffel slår min falafel din karaffel holder hof /
Jeg lige har rablet, stænger mine chips fra taffel /
Kartoffel op i det heezy /
Holder det greasy med hold i det, det ikk’ easy”

Men det rodede og besynderlige ordvrøvl kan have sin charme. Desværre lader det til at fylde størstedelen af pladens tekstindhold, og i større mængder bliver det lidt for tilfældigt for mig. Dertil virker numre som ”Sniksnak” og ”Mandag” en smule åndssvage, da de er alt for korte til, at rappen kan nå og folde sig ud, og det man står tilbage med ligner mest af alt en lyrisk skramlebutik. Tag fx ”Mønsterbryder”, hvor der rappes:

”Sat i verden for at redde jer fra den visse ydmygelse /
Så jeg har siddet og syslet med det dybeste, mystiske lyriske shit i nogensinde har lyttet til /
Så alt i ellers har følt op til nu – pyt med det /
Atypiske, afskyeligste, post-apokalyptiske /
Egyptisk glyphende, lytiske, prøv det før din nabo”

(Eller noget i den stil!?) – Det er egentlig ganske fedt, men samtidig tager det bare ikke én nogen steder hen overhovedet – og det er der egentlig ikke rigtig noget der gør, på noget tidspunkt.

Musikken lider lidt af samme skramlebutiks-tendens, hvor der ikke synes hoved eller hale i noget, men et gennemgående behov for at prøve alt af. Dr. Lazer leger både med orientalske samples, indiske musikelementer, Nintendo-lyde, elektronisk kaos og mere nedtonet soul, og det kan være umådelig svært at hitte ud af, hvilket musikalsk selskab man sidder til bords med. Dermed ikke sagt, at det Dr. Lazer ikke er godt, for det er det! Det rå og nakkebrækkende beat på ”Altid Altid” er fortrinligt, det elektronisk boblende loop på ”Ekspedition” ligeledes. På ”Nogen Af Os” har han samplet, hvad der lyder som den danske version af Dusty Springfields ”The Windmills of Your Mind”, som resulterer i et virkelig lækkert beat. Bedst bliver det på den instrumentale ”Indian Mix”, hvor pulserende trommer ramler sammen med tunge basgange og mørk synth, og ganske simpelt danner en drøm af et beat.

Men men men. Kogt ned til kernen er der bare for mange småproblemer, der gør, at jeg ikke rigtig gider at lytte mixet igennem. Det sporadiske formudtryk tiltaler mig ikke synderligt, da det mærkelige og bevidst ustrukturerede flow virker for fortænkt. Der er flere numre, der fungerer perfekt som enkeltstående tracks, men eftersom hele mixet udspiller sig på ét langt nummer, kan jeg ikke pille numrene ud og nyde dem enkeltvis, og tja, det irriterer mig en smule. Der er meget godt på Khalazer, lad der ikke herske tvivl derom, men det dominerende, tilfældige rod, gør det lidt for svært for mig, for alvor at holde af mixtapet her.

Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter