Cypress Hill produceren DJ Muggs er på tour med hans nyeste udgivelse, Bass For Your Face, og kigger forbi Danmark på søndag, hvor han kan opleves live i Pumpehuset i selskab med den internationale DJ-legende Q-bert.
Enhver der kender og elsker amerikansk old school-hiphop bør kende til navnet DJ Muggs – og selv om du ikke gør, har du formentlig lyttet til en del af hans produktioner op gennem tiden uden at vide det. Han har stået bag størstedelen af den regelmæssige produktion af Cypress Hills meget omfattende bagkatalog og har derudover haft fingeren med i en række andre succesprojekter såsom Funkdoobiest, som han også har produceret numre for.
I 2003 udgav produceren sit første solo-udspil i form af albummet Dust, der var lidt af en eksperimental-udgivelse, hvorpå den klassiske hiphop-producer bevægede sig ud i et mere trip-hop’et og elektronisk lydbillede. Nu er Muggs altså klar med endnu en solo-udgivelse, der bærer titlen Bass For Your Face og denne gang er det ligeledes en af de alternative hiphop-genrer, der bliver eksperimenteret med og lydbilledet er i dette tilfælde hentet hovedsageligt i dubsteb-genren.
Du har mulighed for at opleve materialet fra pladen live, når DJ Muggs gæster Pumpehuset i København, med support fra den 4-dobbelte DMC-verdensmester i turntableism, DJ Q-bert.
Koncerten finder sted på søndag, d. 6 november og du kan købe billetter til arrangementet her, til en pris af 150,- kr.
Besøg også arrangementet på Facebook, hvor du kan læse mere om aftenens koncert.
Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…