Download og streams Før den her, skrev vi om:

Fabeldyret genudgiver Lakonisk Ep

Der er ild i den hos Fabeldyret for tiden. Den unge rapper har netop afsluttet sin praktik ude i Graven og for nyligt deltog han også i den første udgave af Rap Slam Battles i Aarhus. Nu udgiver han sin ep Lakonisk på vinyl, der ellers oprindeligt kun kom som gratis mp3 udgivelse for et års tid siden.

Det er pladeselskabet I’ll release you records der skal stå bag udgivelsen, som efter planen skal udgives i starten af december. Da udgivelsen i første omgang udkom i mp3-format fik den nogle pæne ord på vejen af Gaffa, der udvalgte den til månedens demo. Vores egen anmelder Jeppe Barslund havde også fat i udgivelsen for at komme med sin vurdering.

Læs Anmeldelse af Lakonisk ep her.

Pladen er produceret af Antik og gæstes desuden bl.a af Kazpa G. Lyden skulle eftersigende være “…inspireret af den støvede, spoken word-lyd der prægede 80′ernes New York…”.

Er man interesseret kan Lakonisk forudbestilles på I’ll Release You Records hjemmeside, og efterfølgende vil den kunne findes i udvalgte butikker rundt omkring i landet. Der er lavet en video til nummeret En ulv i fåreklæder, der også er at finde på udgivelsen. Videoen kan ses nedenunder her.

Værd at snakke om?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.