Så er det tid til endnu en omgang BAWS i Aarhus. Arrangementet, der afholdes for tredje gang på torsdag, byder denne gang op til dans på spillestedet V58 i selskab med Pede B, Danni Toma, Julaw og Kejser A.
Det nye Aarhusianske hip hop jam “BAWS” vender på torsdag tilbage til Aarhus, denne gang på spillestedet V58, der også er ganske velkendt i det aarhusianske , urbane natteliv.
At arrangementet flytter ned i midtbyen, betyder dog langt fra, at det går ned i kvalitet. Denne gang bliver der mulighed for at opleve endnu en række undergrunds-kunstnere fra rundt i hele landet, fra øen til fastlandet. Først og fremmest kigger Pede B forbi og giver en smagsprøve på sine “Skarpe Skud”, hvoraf del 3 udkom i august i år. Der vil også blive mulighed for at opleve den aalborgensiske lyriker, Danni Toma, såvel som de mere lokale rimsmede Julaw og Kejser A. Derudover kigger gengangeren Henrik Hass forbi, før end det hele sluttes af med dancehall-duoen Sukkerlyn og Ham Der Hasse.
Aftenen bliver snøret sammen, fra bag pulten, af husets DJ Lau Spindoktor og det hele præsenteres af Mr. Sawyer – som altid til en overkommelig pris på 60 kr., der betales i døren.
Du kan læse mere om arrangementet på facebook, hvor du også kan finde mere om alle aftenens optrædende.
Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

én kommentar