Upskiboo – Up For Grabs (Anmeldelse)

På udsyret opdagelsesrejse i musikkens skattekiste

Som det allerførste, inden vi går i gang med anmeldelsen: Følg dette link, tryk play, og lad musikken køre som baggrundsmusik til de næste fem minutters læsning. Så er det hele lidt hyggeligere, og så kan du samtidig danne dig din egen mening undervejs.

Tillad mig at spille med åbne kort: Det er meget få instrumental-udgivelser i hiphop-genren, der har imponeret mig for alvor. Der er mange udmærkede af slagsen derude, men de fleste har i min optik det tilfældes, at de med tiden dør lidt hen, fordi musikken ofte har svært ved at stå distancen uden den tilhørende lyrik eller vokal. DJ Shadow var inde på noget af det rigtige med Endtroducing….., Dilla tog kegler med Donuts, og Blue Sky Black Death har altid haft en plads i mit hjerte som nogle af de dygtigste instrumental-musikere. Disse er blandt de ypperste, men stadig ikke fejlfri. ”Vores” egen Noodle gjorde også et fortrinligt stykke arbejde med sin BluntsRecords&Dust fra sidste år, men også her er det inklusiv besværligheder. Jeg har det ofte sådan med instrumental-plader, at der er flere numre man kan tage med, men sjældent gider man at høre den hele igennem fra start til slut. Upskiboos Up For Grabs er nøjagtig sådan en plade; der er en god håndfuld mesterlige kompositioner med stor replay-value, men som helhedsudgivelse fungerer det ikke helt optimalt.

Det er vigtigt at gøre det meget klart, at hiphop som genre muligvis er pladens rødeste tråd, men på ingen måde det rigtige label at klaske på udgivelsen. Det er generelt set blevet enormt svært i disse dage at kategorisere musik. Der var engang hvor det var legende let og ganske ufarligt at kalde det ene for pop, det andet for rock og det tredje for rap, men i dag er vi jo ude i de mest abstrakte betegnelser (fx ”indie-elektronisk/industriel-pop”), som har til formål at specificere musik så konkret som muligt, men som mest af alt bare gør det omsonst overhovedet at uddele genrer til de forskellige udgivelser og projekter. Skulle jeg have kategoriseret Up For Grabs ud fra nutidens genre-standarder, tror jeg, at det ville blive til noget i stil med ”Nu-Funk-fluential, psych-eksperimenterende, soundtrack-inspireret break-beat-dance”, men selv dette synes ikke helt tilstrækkeligt.

Lad os gå lidt mere konkret til værks, startende med desserten, med de sure grøntsager til sidst.

Hele baduljen skydes igang på yderst fornem vis med titelnummeret ”Up For Grabs”, der blander et melodisk nynnende kor med guitar-strejf á lá Gnarls Barkleys ”Crazy”. På den svingende ”Baby Smokes” går funk-guitarer, orgel og et up-tempo trommer-loop op i en højere enhed. ”Be Nice Or Be Gone” lyder med sin ekstremt tykke basgang og flabede fløjter som soundtracket fra en kup-film. Jeg ser Brad Pitt og George Clooney røve et casino for mig hver gang jeg hører dette nummer! På næste nummer ”Running Like This” er det pludselig John Travolta jeg ser for mig, dansende til de Saturday Night Fever-lydende strygere. Bedst bliver det på den retro-hippe, kryds-kulturelle funk-perle ”Touched Up”, der simpelthen bare rykker i alle aspekter.

Men blandt alt det gode finder vi også en masse uhyrligt rod! Kaosset virker alt for velovervejet når Upskiboo parrer marcherende trommer med et fint klaver og en halvkvalt blæser på ”Freedom Has A Price”, og det synes ligeledes alt for søgt pludselig at smække en tudende saxofon ind over de ”Light My Fire”-lydende keys på ”Fukushima Horror Theme”. Ydermere er der i min optik alt for mange numre, der er lige lovlig lange i forhold til hvor lille en musikalsk udvikling de gennemgår. Klaveret på ”New Years Eve” er eminent, men trommerne er man godt træt af efter de tre minutter. ”Speak To Me” er også alt for længe om at blive interessant, og det spøjse kor der kommer på til slut, som gradvist bliver mere og mere distortet, virker igen for bevidst omkring det skæve element.

Up For Grabs er gennemgående en spændende plade, i og med at den udforsker så fandens mange forskellige hjørner og afkroge af musikken, men samtidig virker det også som om, at Upskiboo har gjort dette for egentlig bare at gøre det. Hvis man læser beskrivelsen af projektet inde på jakobme.dk, så siger denne også en del mere om hvor abstrakt og skævt det hele er, end hvor godt det egentlig er, og det synes faktisk meget passende.

Det bedste jeg har fået med fra det her, er tanken – måske endda drømmen – om et samarbejdsalbum imellem Upskiboo og en-eller-anden heldig rapper. Der er noget RJD2’sk over hans tilgang til sine beats, og jeg kunne snildt forestille mig, at Upskiboo kunne være manden bag en dansk udgave af f.eks. Magnificent City-pladen. Bare et lille vink herfra!

I har sikkert allerede spottet dette, men Up For Grabs er gratis, og ja, selvfølgelig skal I da downloade den. Tsk tsk.

Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter