For netop et år siden fik gadekulturen i København, takket være et samarbejde kommunen og GAM3 imellem, sig et rent slaraffenland af udfoldelsesmuligheder i StreetMekka. Den indendørs asfalterede legeplads, som ligger på Enghavevej i det sydvestlige Kbh, holder derfor fødselsdag og det bliver fejret med manér.
Fredag d. 21. oktober fra 12:00-21:00 er der således gratis workshops, træninger og turneringer i alverdens afskygninger. Det gælder både Street Basket, Hiphop Dans, DJing, Parkour, Street Soccer og Street Art. Og dette bliver selvfølgelig gennemført med gademusikken i ørerne dagen igennem, bl.a. med koncerter fra Zaki og Vakili, samt Kejser A og Ham Den Lange.
En stor succes.
Siden StreetMekkas spæde start har det været en større succes end nogen havde regnet med.
Med 3000 medlemmer efter bare et år viser det at gadesporten og miljøet er i stor trivsel i staden, men et samlingspunkt har været tiltrængt.
Udover den massive tiltrækningskraft, så har stedet også vundet dets første pris. Allerede på dets første år har StreetMekka formået at vinde AOK.dk’s pris om årets Bedste Nye Initiativ.
Afterparty.
Når du er færdig med at rappe, b-balle eller en af de andre utallige måder hvorpå du kan svede på dagen, så er der selvfølgelig også et afterparty du kan tage til. Dette foregår på Rust hvor du kan få billige øl og høre DJ’s som DJ HD, Kris Love, Cutie Cuts, Ninja Linda m.fl. Festen foregår fra kl. 24:00-04:00 og der er et alderskrav på 18 år.
Se programmet på streetmekka.dk og flyeren til afterparty’et.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…