Rap Slam Battle – Kamp #1: Jos vs Fabeldyret

”Kylling gir’ en svanesang på svalegangen”, – men hvem er kyllingen?

Efter talrige forrygende kampe på amerikansk og svensk grund, kom Rap Slam Battle-konceptet endelig til Danmark, og herlighederne blev skudt godt og grundigt i gang torsdag d. 29. september, da Jos krydsede klinger med Fabeldyret på Svalegangens lille scene, i hjertet af smilets by, Århus.

”Det’ en ære at starte en æra, men det’ en fornøjelse at slutte din karriere”.

Jos fik fornøjelsen af at lægge ud i en kamp, der skulle vise sig at stå mellem Bogstavelig Talt-rapperens tekniske overlegenhed men ikke-eksisterende tilstedeværelse, og Fabeldyrets sporadiske punchlines og blændende stage-presence.

De tre dommere, Jesper Nyboe, Elbanovich og Steffen fra WOTS, kårede Fabeldyret som vinder med scoren 3-0, og selvom jeg er enig i, at sejren faldt til Fabeldyrets favør, så synes jeg stadig kampen er svær at bedømme.

Hvis vi ser på det rim-tekniske, så ser jeg bestemt Jos som værende favorit. Han havde smedet nogle ganske imponerende sætninger sammen, hvor han virkelig fik fyret op for assonans- og allitterations-fyldig ord-gymnastik, f.eks. i første runde med følgende passage:
”Rundetrunden havde håbet på jeg nåede bunden /
Så vores battle ku’ bli’ gratis promo /
Men jeg lugtede lunten og får lukket skuffen på den unge der må få på puklen af en mand der hang med folk fra Graven da han lå i vuggen”

Applaus herfra. Jos’ helt store problem denne aften var dog, at hans levering simpelthen var mærkværdigt ringe. Én ting er, at Rap Slam Battle-konceptet tillader hjemmeskrevne rim, men at de lyder decideret oplæst i fremførelsen trækker gevaldigt ned i min bog. Jeg sad faktisk med en fornemmelse af, at andre rappere kunne have rappet Jos’ tekster bedre end ham selv. Dertil så Jos nærmest skræmt ud, nervøs og mut, og lignede mest af alt en, der stod på scene foran et crowd for allerførste gang, og ja, det trækker også ned.

For her var Fabeldyret i hopla. Smilet var bredt, dramaturgien i højsædet og en herlig sprælsk levering som primus motor, alt sammen komponenter der ganske simpelt gjorde Fabeldyrets runder mere underholdende, på trods af, at hans rim-konstruktioner ikke var tilnærmelsesvis så gennemarbejdede som Jos’.

”Luxshan sagde ”kom og mød en rapper”, og så troede jeg på manden….”

Jovist, Fabeldyret lagde mere vægt på sin optræden end slagkraften i sine punchlines, men han fik stadig langet nogle skarpe linjer over disken, som:

”Men jeg var nær ikk’ kommet, for jeg har været ved siden af mig selv /
Lige siden jeg hørte jeres plade-mixtape tænkte jeg ”ej jeg’ ved at keeeede mig ihjel”

Og især:

”…og indspille en hel plade med din far, ham der Ordkløveren /
Og folk ville sige ”ej hvor er det fedt, Jos har været i øveren”

…. Som inkasserede kampens største jubel.

Men det er samtidig her ”problemet” opstår, for hvad bør i grunden vægtes højest i en sådan kamp? – Velskrevne rim eller velleverede linjer? Jeg hælder personligt mest til en blanding i begge, med overvægt på leveringen, og det er derfor Fabeldyret blev manden, der ”afsluttede arrangementet som en norsk nationalist spændt op med automatvåben”, for et sokkedyr er i sidste ende mere interessant end et stoneface.

Jeg kan samtidig ikke lade være med at ærgre mig over, at Jos ikke havde reciteret sine linjer foran spejlet en håndfuld gange mere end det tydelig var tilfældet. Havde han haft lige så meget gejst i sin fremtoning, så havde han ejet kampen. Lidt finpudsning havde måske nok hjulpet på hans punchline. Jeg sad og lyttede til Jos og tænke, at det der, det er jo ”Live Fra Bremen Rap”. Altså, opbygningen er spændende og flot, men den afsluttende punchline, den man venter på i spænding, som burde knock-out’e modstanderen, er absolut ingen steder at finde i Jos’ rap. Tag f.eks. følgende passage:

”Men nu der’ lagt i kakkelovnen til min genopstandelse, hans vakkelvorne rap-performance sku’ ha’ været hans sammensvorne, men da navnet Jos blev nævnt…. Uuhh, så blev den bange for det…”

Really? Var det det? Lidt af en fuser efter min mening. Se bare publikums reaktion, eller måske rettere mangel af samme. Linjer som ”… du’ et mytisk hæmmet væsen, der’ som snydt ud af næsen på plysbjørnens æsel….” får også Jos’ aggressivitet til at virke som en spøg.

Konklusion på kamp #1: Fabeldyret vandt på sin tilstedeværelse, kreativitet og enkelte sylespidse punches, hvor Jos’ overordentligt velskrevne rim blev overskygget af en manglende indlevelse, der i bund og grund gjorde det hele ganske kedsommeligt at lægge øre til fra hans side.

Se eller gense kampen hér:

Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter