Så er det igen ved at være tid til MC’s Fight Night. Og i år er WOTS.dk, som vores Facebook-fans ved, blevet officiel mediepartner til det man med rette kan kalde DM i Freestyle: MC’s Fight Night. Men hvad betyder det det for dig?
Først og fremmest betyder det at sitets dækning af MC’s Fight Night bliver mere intensiv end den har været de andre år. Det sker i form af konkurrencer, samt hurtigere nyheder og opdateringer fra selve begivenheden. Derudover vil WOTS.dk også komme til at levere en stor del af materialet til årets kampprogram.
Det betyder at sidens layout kommer til at ændre sig en smule de næste små to måneder frem.
Desuden vil WOTS.dk, som sidste år, også i år stå for afterparty’et til finalen i KB-Hallen, og som noget nyt er der også arrangeret et afterparty til den indledende runde i Aarhus.
Til dette afterparty vil man kunne opleve Olfert (D-On og Stefan p) samt DJ’sne Diverze og Kennan.
Afterparty’et bliver afviklet på spillestedet Vestergade 58, lørdag d. 10. september og afholdes i samarbejde med Ghost Cider. Entréen er små 50,-
Vi glæder os til at holde jer opdateret omkring MC’s Fight Night – og bestemt også til at feste med jer efter arrangementerne.
På vegne af redaktionen
Redaktør
Alex Lindbjerg
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…