Download og streams Før den her, skrev vi om:

Nyt battlekoncept ser dagens lys

Endnu et nyt rap battle-koncept er på det seneste blevet introduceret for det internationale publikum.
Rap-Slam battles, som fænomenet bliver kaldt herhjemme, afholdes for første gang i Danmark den 29. september, og står i udpræget kontrast til den ”traditionelle” freestyle battle-rap vi efterhånden er vant til herhjemme.

Alt imens freestyleformen har vist sig som en langtidsholdbar konkurrenceform, der hvert år underholder en stor mængde danske hiphop-fans, så er der med tiden opsprunget forskellige afskygninger af det populære battle-rap format.
Det seneste skud på stammen er Rap-Slam Battles, der vil blive afholdt i Danmark for første gang sidst i september, og modsat freestyle-battles som vi kender dem fra MC’s Fight Night, er der her tale om uundskyldt skrevne rim – fremført a capella og uden mikrofon.

Konceptet har allerede haft omfattende succes i både Amerika og Sverige, og kan beskrives som en form for spoken-word-battles, der minder en smule om poetry–slam konceptet. Dog med den undtagelse at det udtalte formål i denne konkurrence fortsat vil være at tilsvine sin modstander verbalt – nøjagtigt som vi kender det fra andre battle-konkurrencer.

Reglerne er ret simple: modstandere mødes én mod én eller to mod to, hvorefter de på skift afvikler deres på forhånd skrevne rim, i omgange af 2 minutter. Uden brug af mikrofon eller beats er målet så at tilsvine og hyle hinanden ud af den.
Vinderen af hvert battle vil efterfølgende blive afgjort af et 3 mand stort dommerpanel, bestående af forskellige fag- og branchefolk. Dette sker i håb om at etablere en Officiel Rap-Slam Battle Liga, der på sigt skal afgøre hvem der er den bedste Rap-Slammer i Danmark.

Første rap-slam battle i Danmark vil komme til at finde sted den 29. september i Aarhus, hvor 8 erfarne rappere fra rundt om i landet skal tørne sammen i 4 battles, på spillestedet Svanegangen i Aarhus.
Der er begrænset plads til publikum, så det er med at være hurtig når dørene åbnes kl. 20:00, for forsalg bliver der desværre ikke noget af.

Hvis du imidlertid har svært ved at forestille dig hvordan konceptet skal afvikles, så er der mulighed for at se en engelsksproget udgave af de svenske Basementality Battles nedenfor.

Kunne du digge det her?

10 kommentarer

  • Troels 15/9 2011 - 13:27

    Hmm, det projekt vil aldrig kunne vinde frem i Danmark, men held og lykke med det – håber at opleve det i Kbh.

    -T

  • Dr. Optimistisk 15/9 2011 - 13:56

    @ Troels.
    Det var da ellers en ærgelig indstilling at have. Hvis alle gjorde dit eksempel efter, så tror jeg, at du har ret.

    Forresten så ved jeg, at det kommer til KBH. Og forhåbentligt vil konceptet også sprede sig ud til flere af de små byer i det danske land. Det er dog vigtigt, at det bliver ordentligt produceret, for hvis det gør det, så tvivler jeg ikke på, at det bliver en kæmpe succes. Jeg skal helt klart ind og opleve det den 29.!

  • Troels 15/9 2011 - 16:01

    Jeg siger intet om, at projektet ikke er godt – Tværtimod godt med innovation på den musikalske scene.

    Nu kender jeg ikke så meget til det, såjeg ved ikke, hvilket publikum, at der bejles efter her?!

  • cone 15/9 2011 - 23:29

    Virker ikke som noget successcenarie

  • tjooo 16/9 2011 - 00:35

    I forhold til fight night får folk her noget for pengene hvad angår rap og teksternes underholdningsværdi og performance. Desuden er det også tilladt at komme med freestyle comebacks, og svare mere præcist tilbage på hvad den enes vers før man begynder at rappe sit skrevet, der er mange facetter ved dette, glæder mig.

  • tjooo 16/9 2011 - 00:38

    Og til dem dette her koncept er nyt for og som lige skal tilpasses, så er basementallity battles ikke det bedste eksempel ( Svenskere i ved…) tjek evt. Kingofthedot (kotd ) Battles og Grindtime battle på youtube.

  • Hmm 17/9 2011 - 20:07

    check http://grindtimenow.com/ og se alle battles derinde, en weekend du/i har tid.
    Der er VIRKELIG nogle syge nogen imellem, og meget off the dome shit ind imellem det skrevne!

    Det er DER rigtig freestyle rap er lige nu!!!!

  • Hmm 17/9 2011 - 20:08

    og hvor FEDT er det lige at der er liga´er og alt det shit. Der kunne vi lære noget. Og læg mærke til, nogle steder er der flere hundrede mennesker. og ALLE holder deres kæft og lytter! Nice1!

  • Lux 18/9 2011 - 22:25

    @HMM
    Det er præcist det (liga, osv.), som vi vil skabe her i DK også. Så må vi se, om det lykkes d. 29. :-)

  • Rap-Slam Debut med Live-Stream » WordOnTheStreet.dk 28/9 2011 - 15:07

    [...] otte battle-rappere vil komme til at tørne sammen med skrevne rim og hårdtslående punchlines.Læs også: nyt battle koncept ser dagens lysDe otte rappere skal stå ansigt til ansigt overfor hinanden, og fremføre skrevne rim, med det mål [...]

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.