En ny dansk rap-EP har nu ramt gaden. Det er Spohr, som er klar med den seks numre lange udgivelse, der bærer titlen ”Evig Fresh”.
Sidst vi hørte fra rapperen var i 2010, hvor han udgav ‘På Kanten af Alting’. Rapperen har floreret indenfor hiphop-kredse i en rum tid før da, og kan således godt ses som en af de ’gamle drenge’ indenfor kulturen. Dette er givetvis også grunden til at han, ifølge eget udsagn, vælger at tage udgangspunkt i den traditionelle østkyst hiphop på sine udgivelse. New school kids behøver dog ikke løbende skrigende væk uden først at tage en lytter, for ifølge Spohr selv, så er han ikke bange for at eksperimentere med musikken og bevæge sig ud i andre genrer.
Udgivelsen er ganske gratis og kan hentes ved at smutte forbi rapperens hjemmeside, spohrmc.dk.
Der kunne skrives mange ord om, hvorfor udgivelsen er gratis, men Spohr siger det selv meget klart: ”Alting skal ikke handle om penge, ved at lave en gratis download udgivelse bliver musikken offentlig og lidt mere for alle folk, hvilket jeg egentlig finder meget behageligt, i forhold til at penge sætter dagsordenen for ens musik.” Hvad udgivelsen så er værd rent musikalsk vil vi her på sitet lade dig, kære læser, om at afgøre. God fornøjelse.
Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

6 kommentarer