Reportager Før den her, skrev vi om:

Shepard Fairey maler byen rød

Manden bag det nok så berømte Barack Obama “Hope”-portræt, Andre The Giant-stencilen og det verdensomspændende brand Obey, Shepard Fairey har netop lagt vejen forbi København i forbindelse med soloudstillingen “Your Ad Here” på V1 Gallery i Kødbyen.

Inden udstillingen åbnede fredag den 5. august var Fairey hyret til at dekorere diverse spots rundt omkring i byen i hans velkendte stil med kraftig inspiration fra konstruktivisme og den røde propaganda kunst tilsat gadekunstens rå udtryk.
Selvom det var gået hen over hovedet på de fleste at Fairey var i byen var man vidst ikke længere i tvivl da manden selv, akkompagneret af en håndfuld medhjælpere, lige pludselig stod søndag aften og var i gang med et større gavlmaleri på Jagtvej 69. Nyheden om at den internationalt anerkendte gadekunstner var i landet spredte sig endnu hurtigere efter at utallige medier dagen efter færdiggørelsen af gavlen, kunne berette at kæmpemaleriet allerede var blevet udsat for hærværk. Fairey og crew fik dog både restaureret maleriet og færdiggjort større projekter på bl.a. Østerbro og Kongens Nytorv hvor flere og flere nysgerrige sjæle efterhånden troppede op for at bevidne deres idols arbejdsgang og måske få signeret et par plakater eller bøger.

Efter knap en uges optakt var det så blevet tid til at bevæge sig mod V1 Gallery i Kødbyen til ferniseringen af “Your Ad Here”.
Masser af mennesker – fans, kunstinteresserede, designere og ikke mindst den legendariske graffitimaler Cope 2 (som selv udstiller i København for tiden) – havde trodset det våde vejr for at få et glimt af de mange værker og måske hovedpersonen selv på en udstilling der rummer over 100 af Faireys værker. Udstillingen som er åben frem til 3. september indeholder både nye såvel som mere velkendte motiver i den sædvanlige stil hvor rød er den dominerende farve. Det er værd at bemærke forskellen på kompleksiteten og de mange inspirationskilder i de forskellige værker, hvor ét lærred “bare” består af en stencil og et andet er fyldt med teksturer og mønstre. Man er dog aldrig i tvivl om hvem der står bag og “Your Ad Here” understreger Shepard Faireys position som en af vor tids største og mest omtalte gadekunstnere.

Kunne du digge det her?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.