I fredags var der glæde blandt Malk De Koijn fans i det ganske danske land.
Langestrands-trioen, som længe har varslet nye toner fra rytmeboksen, havde i sidste uge verdenspremiere på deres nye nummer “Toback To The Fromtime” og følger nu op med en officiel udmelding om deres længe ventede, nye album.
Tilbage i 2009/10 begyndte gruppen igen at turnere rundt i landet, og i forbindelse med den tour opstod der en del rygter om et kommende, nyt album fra de tre hiphop-hoveder – et rygte der blev bekræftet da pladeselskabet Target Records offentliggjorde at de havde skrevet kontrakt med “de tre bananer du ikke kan nå”, vedrørende en ny plade i 2011.
Læs også: Malk De Koijn Annoncerer Nyt Album
Nu er ventetiden så langt om længe ved at være forbi og det nye album fra Malk De Koijn rammer hylderne den 19. september – sådan lyder beskeden i en helt frisk pressemeddelelse, som Target Records netop har udsendt på vegne af gruppen – Target Records står for distribueringen af Malk De Koijns nye materiale, som de selv udgiver på deres eget pladeselskab: Langestrands Fladhjul.
Malk De Koijn har, udover releasedatoen, løftet sløret for en række koncerter, der vil blive afholdt i november måned. Spillesteder og datoer kan ses nedenfor – og mens du venter, kan du høre nummeret “Toback To The Fromtime” nederst i artiklen, eller fra dags dato købe singlen i vinyludgave via Target Records online shop, eller som mp3 via iTunes.
Koncerter:
05/11 @ VoxHall, Aarhus – forsalg
11/11 @ Skraaen i Nordkraft, Aalborg – forsalg
12/11 @ Posten, Odense – forsalg
26/11 @ Tap 1, Kbh. – forsalg
Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

én kommentar