Download og streams Før den her, skrev vi om:

Keri Hilson kigger forbi Danmark

For et par uger tilbage annoncerede Keri Hilson via blandt andet Twitter, at hun havde planer om at påbegynde sin tour rundt i Europa til september.
Hvorvidt  Danmark var et stop på den rute, har indtil nu været et ubesvaret spørgsmål, men nu er det altså officielt: Keri Hilson kigger forbi scenen i Amager Bio i oktober, forlyder det i en meddelelse på ICO concerts’ hjemmeside.

Keri Hilson er et relativt ungt navn (29 år gammel, red.) på den internationale R&B scene, men det har ikke forhindret hende i at etablere sig som en af de mere betydningsfulde kunstnere indenfor genren.
Kort efter årtusideskiftet blev hun en del af den succesfulde songwriter gruppe The Clutch, der producerede numre for navne som blandt andet UsherLudacris og Ciara. Da hun efterfølgende agerede feature på Xzibit nummeret “Hey Now (Mean Muggin’)” fra 2004, begyndte tingene virkelig at tage fart for den unge singer/songwriter.
I 2006 skrev hun kontrakt med Timbalands label, Mosley Music og siden da er det blevet til 2 soloudgivelser, der også har ført til en lang række priser og nomineringer.

Nu bliver der så også mulighed for, at det danske publikum for første gang kan opleve det amerikanske R&B-fænomen live, når hun besøger København den 4. oktober til et formodet brag af en koncert i Amager Bio.
Billetterne bliver sat i salg via billetlugen den 5. august og skulle man have svært ved at vente til koncerten, eller være i tvivl om præcis hvem Keri Hilson er, kan hun opleves i videoen nedenfor.

Var det også godt for dig?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.