I weekenden går det ned med masser af gadedans igen, når dansefestivalen Battlehanics løber af stabelen.
Festivalen foregår fredag og lørdag i Flow Dance Academys lokaler på hhv. Nørrebro og i StreetMekka, og starter kl. 20:00 begge dage.
Om fredagen, i R.C.Y.N., Ragnhildgade 1 på Nørrebro (samme sted som Bolsjefabrikken, for dem der kender det), er der indledende runder i 1-mod-1 battles indenfor hiphop, house, waacking og popping. Temu er fredagens vært, der sørger for den røde tråd aftenen igennem.
Om lørdagen går det så ned med finalerne, denne gang i StreetMekka. Det er de øverst placerede fra fredagens kampe, der nu skal dyste om prisen på 250€, der går til vinderen af hver kategori. Udover de fire kategorier fra fredagen, er der også en 7-2-smoke break-battle. Når alle vinderne er fundet, er der efterfest for 18+-folket. Lørdagens vært er Chara.
Dommerne for battlesne er Nellie (DK) i hiphop-kategorien, Tine Salling (DK) i house, Sonia Soulshine (FR) i waacking og selveste Mr. Wiggles (USA) i popping-kategorien!
Mr. Wiggles er en af pionererne indenfor popping og bl.a. medlem af Rock Steady Crew og The Electric Boogaloos. Flow Dance Academy har selvfølgelig sørget for at udnytte dette sjældne visit til at få ham til at give en workshop samt et foredrag, hvilket går ned om søndagen i StreetMekka.
Hvis man vil tilmelde sig battlesne som danser skal man skynde sig at skrive til battlehanics@live.com, da pladserne er ved at være fyldt i alle kategorier.
Priserne er 150 kr. for både fredag og lørdag (100 kr. for børn under 12), 50 kr. kun for fredag og 100 kr. kun for lørdag+efterfest (75 kr. for børn under 12).
Der kan læses mere om Battlehanics på Facebook-begivenheden.
Mr. Wiggles’ workshop og foredrag om søndagen, foregår kl. 17:00-20:00 og koster 150,- kr. Hvis man vil opleve og høre legenden, eller bare vide lidt mere om hvad der kommer til at foregå, så kan man læse flere detaljer, bl.a. om tilmelding, på workshoppens Facebook-begivenhed.
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…