Der er tilsyneladende gået Hollywood i den for Zjakalen – i hvert fald er dette titlen på den nye soloudgivelse fra rapperen, som kom på gaden for nogle uger siden. Indtil videre kan pladen købes ved at man går ind her.
Det forlyder dog, at pladen også indenfor den nære fremtid også vil blive lagt til download på gratismixtape.dk, hvilket dog ikke er tilfældet endnu.
Zjakalen er fra Aalborg, og har de seneste par år verseret i undergrunden med forskellige projekter, herunder et remix af den gamle RBC-klassiker ”Engel” samt medvirken på nummeret ”Enspænder” med Joey Moe og Jeppe Rapp. Derudover har han tidligere været medlem af gruppen 9KiloKlik, som nu er opløst.
Planen med den nye udgivelse skulle efter sigende være at komme vidt omkring, både lyrisk og produktionsmæssigt, på de forskellige seks numre som udgivelsen indeholder. Da ideen med andre ord har været at vise mange sider af rapperen selv, er der også sparet på gæsterne, dog er Kazpa G og Lucy at finde på udgivelsen. Det er Goldenboy, Ego-Trip, Partners og Bekker som hver især har været producere på ”Hollywood” udgivelsen.
Du kan læse mere om Zjakalens på hans facebook site.
Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…