Atmosfærisk fredag

Roskilde Festivalen bliver af mange kendetegnet ved stemningen og fællesskabet. Denne ellers lidt grå fredag skulle vise sig at blive indbegrebet af netop dette da navne som Atmosphere, Portishead og M.I.A. skulle indtage Dyreskuepladsen.
Inden da blev jeg dog lige nød til at finde vej til Cosmopol for at overvære 21-årige Nicholas Jaar som er en af de nyeste stjerneskud på elektrohimlen.
Da klokken kun lige havde passeret 14 var stemningen i teltet præget af koncertens tidlige tidspunkt, men musikken som udover den elektroniske dominans også indeholder elementer fra bl.a. soul og jazz lagde en behagelig bund for dagens program på en afslappende og drømmende facon. At Nicholas Jaar også havde valgt at medbringe band iklædt guitar, keyboard og ikke mindst saxofon var med til at bidrage til den salige stemning som dog fik et nøk op af med den dominerende bas gennem det meste af sættet.

Klokken 18.30 bevægede jeg mig over mod Odeon hvor en af årets absolutte højdepunkter på festivalen set med hiphopbriller – Atmosphere, skulle optræde. Selvom der endnu var 30 minutter til koncertens start var folk mødt talstærkt op i teltet der kan rumme 2.000 tilskuere og stemingen var i top.
Kl. 19 gik frontmanden Slug selvsikkert på scenen efterfulgt af duoens anden halvdel Ant til stor jubel fra publikum som var på fra start. Med sig havde duoen fra Minneapolis medbragt et mindre backingband udstyret med guitar og keyboard som fornuftigt supplement til Ant’s jazz- og bluesinspirerede produktioner.
Efter lidt tekniske startvanskeligheder fik vi sat gang i showet og nye såvel gamle numre blev modtaget med løftede arme og klapsalver fra de forrest publikummer ved scenekanten til det bagerste af teltet og Slug satte tydeligvis pris på den gode modtagelse. Selvom publikum virkelig var live selv på de stille numre udviklede showet sig hurtigt til en noget der mindede om en hyggelig affære. Normalt ville dette måske lyde en anelse tamt, men det fungerede faktisk helt perfekt som optakt til nogle af aftenens senere koncerter hvor der var væsentligt mere knald på.
Til trods for det hårdtslående “Trying To Find A Balance” var de stille numre i overtal hvilket gjorde at man savnede lidt intensitet selvom Slug leverer sine dybfølte linjer med ærlighed og nerve. Til gengæld var det “all love” og godt en time i godt selskab som bar præg af nærvær og godt humør mellem publikum og de optrædende. Duoen havde en dagsorden der understregede hvorfor de hedder Atmosphere – der var nemlig en rigtig god atmosfære. Orkestreret af Slug blev vi alle til en enhed og rapperen gjorde os opmærksom på denne unikke fællesskabsfølelse som opstår i disse minisamfund som Roskilde jo er inden de efterlod publikum med en behagelig eftersmag og helt igennem god koncertoplevelse.

Da klokken ramte 22 blev det så tid til at tage et smut forbi et tætpakket Arena da dubstep/drum n’ bass trioen Magnetic Man bestående af Skream, Benga og Artwork samt Katy B og SBTRKT skulle byde op til fest og dans med et tre timer langt set. En halv time efter var det derimod et mere afslappet og melankolsk act der skulle indtage Orange, nemlig Portishead – dermed skulle man som publikum træffe et valg alt om efter hvilken stemning man var i og hvilken type fest man ville deltage i. Efter at have overværet en halv time’s intens ravestemning på Arena anført af den maskebærende SBTRKT, var det en mere afdæmpet affære man mødte på Orange Scene. Portishead får sædvanligvis prædikatet trip hop og det var derfor velskruede lydkollager og en salig vokal båret frem af støvede trommer som dominerede lydbilledet i koncerten. Måske var det lidt af et sats fra festivalens side at hyre en downtempo gruppe som kræver fokus og indlevelse fra publikum fredag aften kl. partytime eller også var det en god idé at tilbyde et udvalg af kunstnere i forskellige genrer alt efter hvilken type fest man gik efter. Uanset hvad der stor tilfredshed fra publikums side med deres idoler fra Bristol.

Afslutningsvis skulle det engelsk/srilankanske fænomen M.I.A. lukke Orange fredag aften. Efter lidt forsinkelse blev publikum mødt af Bollywood inspirerede videoklip som skulle forsøge at danne rammen om M.I.A.’s særegne udtryk men det virkede mest af alt som et lidt ligegyldigt indslag. Til gengæld kom der herefter hurtigt gang i festen og den skyggelignende skikkelse i form af M.I.A. samt medbragte hypemænd og kvinder fik omdannet pladsen foran Orange til en stor dansescene. Der var intet spot på hovedpersonen selv, hvilket selvfølgelig var medvirkende til at det hele blev en anelse upersonligt. Koncerten bar mere præg af at være en stor fest end en egentlig koncert, hvilket til gengæld også faldt i god jord hos det opstemte publikum hvor singlerne “Paper Planes” og “Boyz” satte ekstra gang i tingene.
M.I.A.’s optræden havde ikke rigtig nogen bestemt retning eller idé med koncerten andet end at bringe folk i godt humør og give den gas, og på en fredag aften på Roskilde Festival tager denne tilgang sjældent fejl.

Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter