Nyheder Før den her, skrev vi om:

Suspekt annoncerer releaseparty og Danmarks-tour

Der er for alvor gang i Suspekt-lejren for tiden.
De seneste uger har budt på både suspekte videoteasere, rygtespredning og endeligt en bekræftelse af, at Albertslund-konstellationen igen er klar med et allerede afventet album, der vil blive udgivet i september til et brag af en udgivelsesfest i DRs koncertsal.

Suspekt kan med rette betegnes som et af de helt store navne på den danske hip hop-scene, og har også formået at nå ud til det bredere publikum, til trods for deres ofte voldsomme fremtoning. Sidst vi hørte fra Tabu-drengene fra Albertslund var i 2007, da deres anmelderroste album Prima Nocte ramte hylderne, og nu er der endnu engang godt nyt til tilhængerne af den skumle horrorcore-gruppe.

Deres fjerde studie-album, der bærer titlen Elektra, rammer gaden den 12. september, men vil allerede kunne opleves live, til en spektakulær og eksklusiv release-koncert, den 10. september i DRs koncertsal.
Aftenen vil komme til at byde på ikke mindre end to koncerter med aftenens hovedpersoner, og vil derefter komme til at stå i releasefestens tegn indtil engang over midnat.
Billetterne til arrangementet kan erhverves via BilletLugen.dk, hvor du også kan læse nærmere om aftenens program.

Derudover vil der naturligvis også blive rig mulighed for at resten af landet kan få mulighed for at opleve det nye materiale live, når Suspekt begiver sig ud på deres omfattende Danmarks-turne, som du kan se de nærmere datoer for på deres nye hjemmeside SuspektElektra.dk.

Annonce Køb Suspekts "Prima Nocte" på RunForCover.dk »

Kunne du digge det her?

én kommentar

  • Kenneth 11/7 2011 - 17:24

    Nizzle! Jeg er ikke så meget til Prima Nocte, men alligevel skal det nye album helt sikkert have en chance.

    Måske skulle man ligefrem købe billet til koncerten..

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.