Download og streams Før den her, skrev vi om:

Skyggen lægger sig over Danmark

Den legendariske DJ Shadow besøger Danmark sidst i juni og det vil garanteret ikke blive en stilfærdig affære.
Manden, som er kendt som en af instrumental hiphoppens største navne kommer forbi Amager Bio d. 20. juni og Train dagen efter d. 21. juni, og med sig i bagagen har han højst sandsynlig hans kommende album The Less You Know The Better som skulle udkomme til september i år.

Lige siden Endtroducing…, et af de bedst anmeldte instrumental hiphop-albums nogensinde, har DJ Shadow haft en speciel profil hos anmeldere og fans, selvom det dog ikke har flydt med epokegørende releases siden da. Faktisk har han kun udgivet to originale album de sidste 15 år og specielt det seneste album, The Outsider, mødte meget kritik for at være for rodet og til tider mainstream.

Der er endnu intet ord omkring den musikalske retning på det kommende album, men pt. er DJ Shadow ude med en ny EP som inkluderer remixede numre fra den kommende plade. EP’en kan købes her, og hvis du ikke allerede ser frem til en af årets største koncerter, så se nedenstående video med behind-the-scenes fra touren Live From The Shadowsphere.

Links til billetkøb:
Amager
Århus

Var det også godt for dig?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.