Reportager Før den her, skrev vi om:

Regnvåd graffiti

Just Writing My Name er et globalt graffiti-projekt som har besøgt flere kontinenter gennem årene, og de var for 2. gang på besøg i Aarhus under weekendens Northside Festival. Projektet er backet af Montana Cans og Run For Cover, og deres rolle på festivalen var at male hele væggen fra indgangen og op til selve festivalpladsen.

De 20 graffitimalere blev sat på en prøve lørdag, da pludselige og voldsomme regnskyl satte en midlertidig stopper på tingene, men malerne fortsatte ufortrødent senere på dagen.
Der er desværre ingen information om hvilke kunstnere var udvalgt til at dekorere festivalen, hverken på projektets egen hjemmeside, som har været i stilstand siden sidste efterår, eller på Northside Festivals hjemmeside som bare nævner at “Vi er stolte over at vise graffitien som kunstform og er spændte på at se, hvordan kunstproduktionen udvikler sig fra time til time.”

Dette blev et generelt problem, for selvom graffitien guidede folk til fest, så var hiphop-kulturen stærkt underrepræsenteret på Northside Festival. Hvad der ellers lignede en meget målrettet satsning med indie-rock og popnavne blev lige afrettet en smule af UK garage-projektet The Streets om lørdagen og soulnavnet Jamie Woon om søndagen, men alligevel blev udtrykket en smule forvirret med forsøgt gade-attitude.
Udover graffitimalerne stod og malede mens folk kom ind var der ellers ingen informationer om eventet på pladsen, eller nogen som helst anden forbindelse mellem malerierne og selve festivalen. Måske grænserne for hvor “hiphop” graffiti er, er ved at blive udvasket som selve musikgenren har oplevet gennem de sidste 10 år.
Det er dog stadig svært at se hvad graffiti har til fælles med Band of Horses for undertegnede.

Du kan gå ind på WOTS.dk’s side på Facebook og se billeder af værkerne mens de bliver til lørdag eftermiddag.

Værd at snakke om?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.