Reportager Før den her, skrev vi om:

Intelligent skubberi uden så meget pis

Jeg skal med det samme beklage at jeg bander i overskiften. Men det var hvad jeg umiddelbart følte efter at have set Intelligent Pushing på Roskilde Festivals “Street City”. Præcis kl 17 gik Tudsegammelt , der har fået jobbet som konferencier på scenen, på foran de fremmødte og præsenterede Everyday Recs drengene.

Bandet  der – på grund af den lille scene- ikke havde deres trommeslager med gik på lige efter, og så var vi igang. Jeg kender personligt kun Intelligent Pushing begrænset endnu, så jeg vidste ikke præcis hvad jeg kunne forvente. En kæmpe fordel ved de danske artister er ofte, at det skinner voldsomt ud af dem, at de er oprigtigt glade for at spille på festivalen. Sådan noget virker på publikum, der i forvejen var glade pga. det fine vejr og de mange dåseøl. Med en dygtig liveguitarist samt en saxofon gik der ikke lang tid før der var god stemning. Everyday Recs logoet var overalt og det var ret tydeligt, at mange af de fremmødte kendte bandet i forvejen. Teksterne omhandlede, på trods af forsangerens argumenter om det modsatte, en del om politik. “DF står for Danske Fascister” var en linie der fik manges smil på læben. Jeg var glad for bandets umiddelbarhed, og deres vilje til ikke at spilde tid, fået spillet noget god musik, og ja – uden så meget pis.

Vi fik at vide at der er et album på vej, som der også blev spillet smagsprøver på. Om det kommer til oktober eller november var vist ikke helt sikkert endnu, men det er vel den nok så kendte hip-hop tid. Intelligent Pushing formåede at lave et underholdende show, der også fik os der endnu er “uindviede” med.

Ude på selve campingpladsen fungerer der en slags “Roskilde-tid”, hvor man pga. høj musik og varme telte, til tider står op på urimeligt tidlige tidspunkter, men det er ligesom en del af gamet.

At dømme ud fra den generelle stemning vil jeg allerede spå om, at Odd Future på lørdag bliver rigtig crowdet. Cosmopol er en relativt lille scene, så det bliver spændende at se hvordan det vil blive taklet.

Inde på selve festivalspladsen, der først åbner på torsdag, er en masse grafitti-malere ved at dekorere væggene med malerier, og hvis man skal dømme udfra de ufærdige skitser jeg har set, så bliver der altså også en masse wildstyle graf at forkæle øjet med.

Fortæl dine venner?

2 kommentarer

  • Lennox 29/6 2011 - 01:56

    Henrik, det er en fin reportage du har begået, tak for den.
    Intelligent Pushing har et album på vej, men derudover har de allerede udgivet et album for snart 2 år siden, og ikke at forglemme en EP for endnu længere siden. http://intelligentpushing.com/

  • Henrik Østergaard 29/6 2011 - 12:11

    cool, tak for det :) Jeg tjekker op for det. Med så sen offentliggørelse af Street City programmet har det været svært at nå at forberede sig optimalt.

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.