Hverdagshelten sagde pænt farvel

Mike Skinner skabte The Streets i 90′erne, men fik sin første udgivelse i 2001 med Has It Come To This. Siden har han lavet 5 udgivelser med forskellige ambitioner ved alle plader. Han har gået fra gadedreng til popstjerne, til alkoholiker og på stoffer, til halvfilosofisk og nu tilbage til et liv snart uden The Streets. Projektet der har fyldt en stor portion af hans liv er slut, og hans nuværende turné er en stor farvelsang til de mange fans, han har skaffet sig gennem årene.

Dette faktum var heller ikke til at komme uden om på Northside Festival lørdag d. 11. juni. Efter en rodet festival med pludselige regnskyl, uendelig ventetid ved madboderne og til tider rigtig dårlig lyd til koncerterne, stod jeg klar til The Streets-koncert med en vis spænding. Jeg har tidligere set ham spille i KB Hallen, hvor dårlige pladser og en syg Mike Skinner satte sine spor i en ellers god koncert.

Denne koncert var heller ikke perfekt. Hans vokal var for lav hele koncerten, der blev valset mellem numrene i en stil som gjorde det mere til en montage over hans karriere end en decideret set-liste, men dette virkede kalkuleret. Mike Skinner var ikke gået på scenen for at forbløffe eller for at skaffe nye fans. Der blev sing-song’et gennem flere klassikere, og der var en løs attitude som irriterede mig i starten. Det blev dog hurtigt kendetegnende for koncerten, der lå en accept af at produktet måske ikke ville være det allerbedste, men at man ville få så meget ud af det som muligt. Hans attitude koncerten igennem var en underlig blanding af vemod og en vilje til at levere et ordentligt produkt til de fans som har hjulpet ham så meget gennem årene. En speciel tak kom der da også til de danske fans, og Danmark som nation, da han nævnte Roskilde ‘08 som sin bedste koncert nogensinde og som højdepunktet i hans karriere.

Der blev spillet spredt fra samtlige album, dog sædvanligvis ikke fra hans 3. album The Hardest Way To Make An Easy Living – symbolet på hans livs nedtur, og specielt single-klassikerne You’re Fit, But You Know It, Dry Your Eyes og Blinded By The Lights, men også sange fra det nye album som OMG og Going Through Hell blev overordentligt vel modtaget af publikum. Selvom koncerten startede i lidt langsomt tempo, blev der ved hjælp af nogle gode gamle Skinner-publikum interaktioner også gjort en gevaldig god fest ud af koncerten. Der blev gået i knæ, hoppet på kommando og udbrudt på Skinners gentagende spørgsmål, “Can you seeeee meee?! Can you heaaar meee?!” og i bedste Skinner-stil var balancen mellem vilde udbrud og god karma intakt.

Koncerten var trods sine mangler en klar succes. Der blev festet, hoppet, danset og Mike Skinner fik løbet ud mellem publikum og crowdsurfet tilbage, i bedste Roskilde ‘08-stil. Selvom koncerten aldrig nåede de højder som den meget omtalte koncert var folk generelt rigtig godt tilfredse. Flere jeg har snakket med kaldte det den bedste lørdagskoncert og folk var generelt rigtig godt tilfredse. Som jeg nærmer mig udgangen er der dog én der tør sætte ord på de følelser vi alle går rundt med. “Man kunne jo nok godt høre han ikke brænder så meget for musikken mere”. Den enighed der lå omkring koncertens kvalitet virkede lettere sentimental, men jeg havde det på samme måde. På trods af de førnævnte mangler var man bare glad for at kunne sige farvel og feste en sidste gang med den herlige personlighed Mike Skinner ubestridt er.

Så farvel The Streets, tak for dagligdagshistorierne om kæresteri, druk, spliffs og lommefilosofiske tanker. Tak for de vilde koncerter, men også for at ende projektet når det tydeligvis har kørt sit løb. Det bliver forhåbentligt kun på gensyn til Mike Skinner, som i følge rygterne både har eget filmprojekt og soundtracks på vej.

Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter