Danmarks speed-rapper nr.1, U$O er i fornemt selskab på Tech N9ne’s førstesingle til hans kommende album “All 6’s & 7’s”. I sidste uge frigav Tech N9ne sin single “Worldwide Choppers” som har besøg af alle fra tyrkiske Ceza, upcoming acts som Yelawolf, JL, D-Loc og Twisted Insane og ikke mindst hard-hitters som Twista, Busta Rhymes og Tech N9ne selv. Pladen udkommer d. 7. juni og den bedst sælgende undergrundsrapper nogensinde får på de resterende tracks besøg af bl.a. B.O.B., Lil’ Wayne, Kendrick Lamar, E-40 og Snoop Dogg.
Det er ikke første gang at Tech N9ne har forbindelser til Danmark. I 2009 var han med på L.O.C.’s løsudgivelse “Bare En Pige/Just A Girl” og har også arbejdet med U-dollartegn tidligere på “International Playa” fra 2005 udgivelsen “Jeg Vil Gerne, Du Vil Gerne, Vi Skal Gerne”.
Om samarbejdet siger U$O på sin Facebook side: “Tak til alle jer som har skrevet og støttet op omkring min gæste optræden på det nye Tech N9ne-album. Det er en drøm at komme med på samme album som Lil Wayne, Snoop, Busta, E40, T-pain osv…. Endnu en gang tak for støtten !!!”
Udover dette feature har U$O også en ny single ude fra hans kommende album, som dog ikke har en releasedato endnu. Singlen hedder “Skru’ Op!” og den nye video kan ses på Gaffa’s hjemmeside.
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

25 kommentarer