Rapperen Majid har i snart 2 årtier huseret på plader fra danske rappere. Jeg stiftede for første gang bekendtskab med manden på Acorns Limitless Prospects, der desuden blev gæstet af Outlandish, som man mange gange siden har kunne opleve Majid i selskab med.
Majid er den der rapper, der flakker ind og ud af rampelyset uden at fade i styrke. Han har bl.a. været opvarmning for Outlandish, Bow Wow, Nik & Jay m.fl. Den sidstnævnte opvarmningstjans var sammen med Burhan G som han har lavet en del ting sammen med.
Læs Den sidste med de største her.
Fornyelig har Majid udsendt singlen Good Man, der gæstes af Burhan G. Den varsler to EP’er der kommer til at hedde LOVE/LIES og HATE/TRUTH. Begge EP’er skulle efter planen udkomme på hver deres side af denne sommer.
Tjek Good Man her.
Den sidste udgivelse Majid havde gang i, var albummet Life, Knowledge, Poetry. En plade som desværre ikke fik den opmærksomhed, den fortjente, men alligevel havde den et kæmpe hit! New Love er produceret af Track72 og handlede om kærligheden til konen og familien, og de beslutninger som man tager i forbindelse med den ud fra et muslimsk perspektiv.
Hovedudspillet fra pladen blev My Struggle, og det forstår jeg slet ikke, men der har sikkert været en god grund til ikke at spille trumfen New Love. Men det skal ikke forhindrer os i at kaste blikket på My Struggle, der er et ganske godt nummer, som understøtter Christian Gruberts udtalelse om rapperen:
“Majid lever tekstmæssigt på en anden planet end mange andre rappere, i hvert fald danske, og det er Life Knowledge Poetry den tykke streg under.”
Majid kan i øjeblikket opleves som support for Outlandish på deres tour.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…