Events Før den her, skrev vi om:

Levende hiphop i Studenterhuset

Live hiphop-koncerter kan foregå på mange måder. Ofte foregår det med en dj og de dertilhørende rappere, hvilket kan være en super oplevelse. Der er dog noget helt specielt over at se hiphop spillet af et orkester med levende instrumenter, og netop dette kan fredag den 13. maj opleves i Studenterhuset i København. Denne aften vil nemlig byde på 3 acts, der alle til anledningen vil spille med et liveband, med alt hvad det indebærer.

M-Cnatet har i de sidste par år været en af de mest produktive og aktive kræfter i dansk rap. De har spillet på mange forskellige venues og vandt sidste år en UMA-award for bedste hiphop act. Rapperne Kværn og Trepac har begge annonceret at de udkommer med et soloalbum senere på året, men denne aften vil de altså kunne opleves sammen inklusiv et liveband.

Tudsegammelt er det nye fælles projekt fra Leon MC, Klaes og dj og producer Lars Da Fari. De to rappere har begge været at finde på flere af de populære Spytbakken mixtapes, men har nu teamet op med et mindre liveband, og liverepertoiret spænder både over fællesnumre og soloskæringer.

Markens Mafia er nok et nyt bekendtskab for mange, men live har de flere gange bevist deres værd. Drengene, der kommer straight outa markerne på Fyn, spiller live sammen med bandet Med Venlig Hilsen Holger. Tilsat en stor del ironi kaster de både med rim og gylle fra scenen. Nedenunder kan ses en video af deres sidste liveoptræden på Rust.

Hele arrangement finder, som sagt, sted på Studenterhuset i København og starter kl. 20:00. Entré er 50 kr. medmindre man er medlem af Studenterhuset, så kan man slippe med 30 kr. Hvis man er typen der bruger Facebook, kan man besøge koncerteventet her.

Værd at snakke om?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.