Studerende ved Aarhus universitet får mulighed for at fejre deres kommende eksaminer, eller alternativt drukne sorgerne, når Universitetet inviterer til kæmpe frilufts-fest, med blandt andet L.O.C. og KATO på plakaten.
I anledning af at Aarhus Universitet omstrukturerer, inviterer universitetet, i samarbejde med sammes studenterråd, til et brag af en fest i Universitetsparken den 17. Juni. De studerende får mulighed for at afslutte skoleåret, og sparke sommeren igang med manér, med optrædener fra nogle af de helt store navne fra den danske rap-, rock- og pop-scene.
L.O.C., D-A-D og Kato & Friends, er bare nogle af de navne der vil blive mulighed for at opleve, hvis du da kan kalde dig studerende ved AU eller en af de affilierede institutioner rundt omkring i Aarhus, Herning eller København (Emdrup). Til de der studerer udenfor århus vil der oven i købet være mulighed for gratis transport til og fra arrangementet.
Det hele går som sagt ned den fredag den 17. juni, i Universitetsparken i Aarhus, hvor det første navn går på scenen kl. 17.30 og festen derefter vil fortsætte frem til midnat, hvor L.O.C. og D-A-D vil runde af som de sidste navne på plakaten.
Du kan læse mere om arrangementet, det samlede program og transportmuligheder på studenterrådets hjemmeside eller på arrangementets Facebook side.
Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…