Events Før den her, skrev vi om:

Tudsen er live og på tour

Hiphop-trioen Tudsegammelt er draget på mini-tour rundt i landet, og vil i de kommende uger kunne opleves live, i selskab med en mindre live-opsætning, der vil akkompagnere dem under deres optrædener.

Tudsegammelt er en konstellation af den mest klassiske slags: to MCer og en DJ. MC-rollerne udfyldes af rapperne Klaes og Leon MC, og bag pulten finder vi den Echo Out-affilierede dj Lars Da Fari.
Siden 2010 har de sammen arbejdet på at puste liv i den danske rap-scene, og har tidligere været at opleve på blandt andet spillestedet RUST, hvor de sammen med deres live-opsætning, efter sigende, fik fyret op under et brag af en fest.

Når tudsen skal opleves live, er det dog, som tidligere nævnt, ikke kun den klassiske konstellation der vil kunne opleves på scenen – til at levere en tungtvejende instrumental, medbringer gruppen henholdsvis en bassist/tubaspiller og en trommeslager.

Tudsegammelt har allerede indledt deres mini-tour og netop afsluttet deres indledende spillejobs i Århus og København, men i de kommende uger vil der blive mulighed for at opleve dem på følgende datoer og spillesteder:

Øresundskollegiet – KBH – 30 april (ØK festival)
Studenterhuset – KBH – 13 maj
Café Valdemar Sejr – Ribe – 19 maj

Du kan også læse mere om gruppen og deres tour på deres Facebook-side, eller tjekke video-teaseren for deres indledende koncerter, nederst i artiklen.

Kunne du digge det her?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.