Download og streams Før den her, skrev vi om:

Temu checker ind på soloscenen

Den københavnsk baserede New York-rapper Temu har annonceret, at han er klar til at påbegynde sin solokarriere, efter at have brugt de sidste fem år på at etablere sig solidt som en del af den danske rapscene.
Karrieren som solokunstner bliver blæst igang med en gratis ep-udgivelse, samt nyheden om at det kommende debutalbum er forventeligt engang i løbet af efteråret.

På trods af at Temu nok er bedst kendt herhjemme som den ene halvdel af den succesfulde natklub-duo Static & Temu, har den unge, amerikansk opfostrede rapper skam et meget længere musikalsk CV.
Hans musikalske karriere begyndte allerede tilbage i New York, hvor han var del af både Boys Choir of Harlem og The Young People’s Chorus of New York City – så det er skam ikke en helt uerfaren herre der her er tale om.
Herhjemme er han som sagt nok bedre kendt rundt på de danske dansegulve eller i forbindelse med hans vokale gæsteoptrædener, men nu er den aspirerende kunstner altså klar til at stå på egne ben.

Forud for udgivelsen af Temus debutalbum, der indtil videre er sat til udgivelse i efteråret 2011, er der mulighed for at efterse rapperens solopotentiale, ved enten at tjekke hans EP-udspil The Sign In ud – den er lagt til gratis download via Soundcloud – eller i videoen til nummeret Keep On Dancin’, der kan ses nedenfor.

Start en cypher?

10 kommentarer

  • Timur 25/4 2011 - 11:48

    Hvis I kan bruge det, er Temu faktisk også et kendt navn i Odense og omegn, grundet hans medlemsskab af funkgruppen Khromatik. Man kan i hvert fald høre en hel del af deres numre her http://www.tsarecords.com !! :-)

  • Soa 25/4 2011 - 18:56

    Rapper er måske meget sagt, RnB sanger er nok et bedre mærkat

  • mads 25/4 2011 - 20:46

    att soa
    jeg har hørt flere raps med temu end RnB tracks .selv om det jo nok er det han bliver mest kendt på .

    han er blandt andet med på Vic bennets album med flere vers . alt sammen prods fra odenseanske beatmaker Sir Gade.
    den findes dog ikke som official udgivelse. men har da kunne finde den på nettet i raw versioner før

  • ep 25/4 2011 - 21:44

    synes faktisk det er ret svedigt det der! :)
    Men håber han holder sig væk fra Sir Gade.. No offense.

  • lp 25/4 2011 - 22:20

    Han spiller både bas og keys for Sir Gade

  • Femma´r 26/4 2011 - 16:46

    Bobby Brown har ikke levet forgæves.

  • kathrine 26/4 2011 - 17:24

    har lige hørt det link og hvad der ellers var derinde .han skal holde sig væk fra TSA Records .meget federe det her :-) Glæder mig til Temus debut album

  • Cliff Uwey 27/4 2011 - 16:56

    Temu er primært Sanger, producer og danser.. rap er bare en side ting for ham.. og ja jeg arbejder og hænger ud med ham konstant.. så i skal ikke bruge mere tid på den diskution..
    desuden er det ham der synger på Majors “this is how we do”.. glæd jer til hans nye shit.. og mit!

  • ep 27/4 2011 - 20:33

    hvilken diskussion? :)

    Men ja, han er dope! Synes faktisk det er superfresh det der, selvom det slet ikke er min stil det der.

  • Dj fa8 17/5 2011 - 14:20

    Ja :-) han er dygtig

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.