”Hvis du lige er tunet ind så lytter du til Danmarks næstbedste rapper for et par år tilbage /
Nu rapper jeg bedre end den næstbedste på en dårlig dag”
Rim-legebarn, uforbederlig drengerøv, drømmejæger, flow-ekvilibrist; kært barn har mange navne. – De fleste kender ham nok bedst som SupaJan, der med Det Nye Sort er ude med sit andet album.
Da SupaJan i 2009 debuterede med DitIdol tog han fluks titlen som, ja, Danmarks næstbedste rapper, hvilket var helt berettiget. Sjældent havde man hørt en rapper rappe så overlegent, og Jan fik vitterligt sin tungevridende, højhastigheds rap til at virke som det letteste i verden.
På dette område er der ikke meget, der har ændret sig på efterfølgeren, udover det faktum, at SupaJan – som det også fremgår af det indledende citat – ikke længere er bleg for at kalde sig dén bedste. Når han afleverer linjer som…
”Hør hvor tight jeg’ ligger min’ linjer /
Mens tingene rimer /
Leverer’ det med stimer /
Jeg keeper det real og /
Du kender min stil og /
Hvis ikk’ at det hitter /
Så skid’ vær’ med det for /
Jeg ved jeg’ for vild /
Og der ingen der ligner mig på det danske sprog”
… Så er man tilbøjelig til at give ham ret (den passage skal nok opleves!). SupaJan er måske rent faktisk den pt. bedste rapper når det kommer til skills og et rablende flabet flow. Til gengæld er han ikke den bedste, når det kommer til det substantielle; teksterne og dybden deri, eller måske rettere mangel af samme. Problemet er egentlig ikke, at anti-jantelovsteksterne primært handler om at være en fattig rapper, der hellere vil leve i fattigdom og forfølge sin drøm, end at gå efter pengene og skrotte integriteten. Problemet er, at det handlede DitIdol også om. Der er utroligt mange paralleller at drage imellem SupaJans to plader, og store dele af indholdet på Det Nye Sort lyder mildest talt meget som DitIdol. Selv når SupaJan bliver mere alvorlig, og rapper om politik og terrorisme på ”Er Du Bange?”, lyder det fuldstændig som på ”Dannebrog Brænder” fra pladen forinden. Ud fra dette kan man dog konkludere, at kunne man lide DitIdol, så er Det Nye Sort med garanti et hit.
På to områder har tekstuniverset forandret sig. – I og med, at han var debutant sidst, og egentlig ikke havde noget reelt at have det i, var blær-rappen, om hvor god han var, modereret til det acceptable. Men nu, hvor han i mange folks øjne sidder på tronen, er han ikke bleg for at klappe sig selv på skulderen og være lidt (læs meget) selvfed. Heldigvis er Jan en charmerende gut med verden største glimt i øjet, og besidder som sagt evnerne til at bakke sine påstande op, så det bliver aldrig usmageligt, men derimod top underholdende.
I sin bestræbelse på at blive den fedeste rapper, har SupaJan dog også måtte ofre lidt og tilsidesætte nogle ting. Man hører ikke meget om på det, men det giver en god kant til al ”se mig, jeg er den sejeste” rappen. På ”Til Jeg Sætter Mine Sneaks” rapper han,
”Mine venner får børn, jeg får tømmermænd /
Deres facebook billeder er billeder af datteren eller sønniken /
Mine er nogen, der nogen der taget mens jeg drikker øl for faen /
Og jeg smiler stadig helt vildt på lønningsdagen”
Det er muligt, at jeg tolker linjerne forkert, men man får et kort øjeblik fornemmelsen af, at SupaJan kæmper med nogle af de mindre fede konsekvenser af at være en voksen drengerøv. Især oven på en sang som ”Farvel”, der handler om bruddet med kæresten efter et langt forhold,
”Hva’ der før hed mad, rent tøj og familie udflugter /
Hed nu lige pludselig bare druk og druk og druk og druk og beskidte bukser /
For slet ikke at nævne det virkelig gjorde ondt at savne /
Den pige man lige gik og troede sku’ ha’ ens navn, føde ens barn og dele ens grav”
Lidt á lá Kanye West’s nedtur på ”Welcome To Heartbreak”, hvor hans kammerat viser ham billeder af sine børn, imens han selv kun kan vise billeder af sit flotte hus.
Desværre fylder denne side af SupaJan ikke meget mere end hvad jeg har citeret her. Det meste ender i druk, råb, bøvseri og smadrede flasker, og det giver ikke det stærkeste helhedsbillede i længden. Især ikke når det bliver så internt som på ”Efterfesten!”, der er gæstet af små 30 af Jans venner, der alle siger et ord eller to.
Det nyeste sort på Det Nye Sort er så afgjort Es’es produktioner, der ikke har meget tilfældes med lyden på DitIdol. Med fuld produktionskredit på både Konsekvens, Elektricitet, Ill Street Blues og nærværende plade, lader det til at Es forsøger at udkonkurrere Madlib i produktivitet. Og jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår konceptet. Es er hamrende dygtig – Konsekvens var i min bog en smutter, men afgjort tilgivelig, – men det er som om, at kvantitet har været en smule vigtigere end kvalitet. Det er gennemgående ganske udmærket, men man savner de virkelig stærke, ovenud outstanding produktioner, som det tilsyneladende kun er Kasper Spez, der får fornøjelsen af. Her tænker jeg på numre som ”Pigen På Væggen” fra Love Junkie og ”Kasper” fra Fantasten. På Det Nye Sort er det kun ”Til Jeg Stiller Mine Sneaks”, der til gengæld også er fuldstændig mesterligt magisk, der rammer det niveau. Numre som talkbox-bangeren ”Hutler”, den lalleglade ”Højere!”, den mere melankolske ”Er Du Bange?”, og den elektroniske dubstep skæring ”Evakuer” har alle solide produktioner, men efter at have haft pladen på repeat i en lille uges tid er luften allerede ved at være slået ud af flere af numrene.
Når alt kommer til alt så er SupaJan en entertainer af guds nåde, og hans energi og høje humør smitter virkelig af. Personligt havde jeg håbet, at Es havde koncentreret sin energi imod Det Nye Sort alene, og finpudset produktionerne, for mange af dem har en umiddelbarhed over sig, som savner en længere holdbarhedsdato.
Annonce Få fingrene i SupaJan - Det Nye Sort, CD her »
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter
Streetwear
mathies jannik
Charlie Campari
Nicole
patrick
EnuS
chido
jasmin
Preben-arr-yeearh
39 kommentarer