Per Vers – EGO (Anmeldelse)

”Jeg blir’ ved til jeg har flere år på bagen end RUN DMC /
Jeg blir’ ved til jeg har flere hår på ryggen end Ron Jeremy”

At skrive, at Per Vers er ”en af Danmarks hårdest arbejdende musikere”, yder ikke længere manden retfærdighed. Med udgivelsen af hans officielle andet album EGO i kølvandet på de seneste års store bedrifter, er det ganske sikkert at udråbe Per til dansk raps workaholic nummer ét. Med EGO understreger han yderligere, at han er en af de absolut bedste og mest interessante rappere vort kongerige har at byde på – noget der godt nok altid har været soleklart, men som ikke er et naturligt fortsæt af at være produktiv.

Hvad kender man bedst Per Vers for? Personligt ser jeg Per som et freestyle-vidunder, hvis unikke evne til at finde, bruge og parre ord og sætninger ikke kan matches. Denne Per får man masser af på EGO, men det er – i endnu højere grad velsagtens – en mere voksen og dybsindig Per man er i selskab med, hvilket giver en god kant til hans i forvejen forunderlige karakter.

EGO er en mere fokuseret plade end fx Vers 1.0, hvor forrygende, men ærlig talt lidt sporadiske indslag om vagabonder og kaffe prydede indholdet. På EGO er vigtigheden i numrenes egentlige handling prioriteret højere end lysten til ”bare” at blære sig og skrive sjove linjer om ting, der egentlig ikke vedkommer nogen eller noget. Hvert nummer på EGO portrætterer således ét emne meget klart, og Per V holder gennemgående et meget stramt narrativ. Og her har vi altså en mand, der har set verden, som har oplevet mangt og meget og som har ar på sjælen og fængende historier at dele ud af – naturligvis med dertilhørende sublime evner til at formidle disse.
Især det at være blevet ”far, fed og færdig” fylder meget, og det er der kommet både underholdende og mere alvorlige og yderst personlige sange ud af. Tag fx den umådeligt stærke ”Uden Navn”, hvor Per V fortæller om da han og konen ventede deres første barn; om glæden, om alle de tanker, der gik igennem hans hoved, og hvordan det endte i en abort, idet ”det lille liv var faret vild, og valgte en vej væk”. Hvad der gør sangen endnu stærkere er, at Per inkorporer optagelser fra hele perioden, fra en freestyle, hvor han proklamere hvor stolt og glad han er for at skulle være far, over i en noget mere mut optræden i Vega, efter aborten, hvor han holder masken, selvom man fornemmer, at han er synderknust, til sangens outro, der består af optagelser fra fødegangen, hvor man hører Pers førstefødte – og han selv tror jeg endda – vræle. Meget rørende.

På ”Hav Det Godt” fortsætter han far/børn temaet, og viser hvilken mesterlig sans for detalje i sine tekster han mestrer:

”Når mine sønner sover, er de søde /
Men det’ tryggest når de græder, for så ved jeg, at de ikk’ er døde /
Det alt for livagtigt og farverigt /
Jeg har mange mareridt, det her er mit favorit: /
Ham på fire kommer ind og sir’ at ham på to sover /
Og så ligger han i stuen med en pose over /
Nu græder han gudskelov igen /
Tak for ikk’ at gi’ mig tid til at tænke tankerne til ende”

Det man som lytter er vidne til her, er hvad coveret viser ganske bogstaveligt; en mand der krænger sin sjæl ud.

Det hele er dog ikke tungt og alvorligt – langtfra faktisk. Store dele af EGO byder på opløftende grooves og høj underholdningsværdi. På ”Old Thirty Bastard” rapper Per om 20’erne kontra 30’erne, med linjer som: ”I tyverne var det ildvand hver lørdag / I trediverne, Silvan hver lørdag!”. På førstesinglen ”Ironman” er hjerne i kamp mod jernet, og de skarpe punchlines står simpelthen i kø for at blive fremhævet: ”hjerne siger; og du så sexfikseret / jeg’ skarp, dit blik er pik-sileret”. ”Nej Tak” er Pers egen lille ’survival guide’ i ”hvordan man holder rotten på måtten, hvis godten er helt op’ i snotten og tilbyder grotten lige der på spotten”. – Han har en skudsikker taktik:

”Så når driften den er nådesløs /
Er det eneste det kræver at hotellet det her trådløs /
Auto-erotik er den kliniske term /
Det ikk’ hjerte på smerte, det er sperm på skærm /
Så’en klarer man fem dage væk /
Creme, køkkenrulle, harddisk og hagesmæk!”

- Det er fantastisk at lytte til en plade som EGO, der har så meget at byde på i sine tekster, uden at hovedpersonen på noget tidspunkt rapper om politik, samfundsproblemer og verdens generelt grelle tilstand. Det handler udelukkende om Per og verden omkring ham; deraf titlen.

Som om det ikke var nok med yderst velskrevne tekster, så er pladen også uforskammet godt produceret. Det er vores svenske naboer Embee og DJ Large, der står for produktioner, og de har smedet et melodisk, svingende og herligt konsistent lydbillede sammen. Meget prøves, og mange musikalske midler tages i brug. På ”Fri & Fallit” bliver harpe og Edvard Grieg lydende strygere sat sammen med storslået 80’er synth. På ”Englefjæs” flyder et herligt ”These Walls Don’t Lie” -lydende kor over RJ2D inspirerede blæsere. ”Smuk Kamp”, ”Hygopat” og ”Kære Lytter” er ren og skær glæde oversat til musik, den sørgmodige komposition på ”Hav Det Godt” er i en klasse for sig, og samspillet mellem klaver og guitar på ”Uden Navn” er blændende.
Der er ikke meget dårligt at sige om musikken på EGO. Beatet på ”Old Thirty Bastard” er en smule vagt i forhold til resten af pladen, og jeg kunne godt have været foruden spoken word stykket ”Just Do It”. Dertil er der nogle lidt for kitschede omkvæd på enkelt numre, som på ”Nej Tak”, hvor det totalt overgjorte pigekor hæmmer nummeret en del.

Det er dog vigtigt at pointere, at de negative ting er i fåtal. EGO er en ovenud gennemført rapplade, der byder på skarpe tekster leveret med et hamrende solidt flow, over beats, der både gynger og brager derudaf, men som også har sine stilfærdige øjeblikke.

Per Vers’ anden plade er på mange måder en berigende oplevelse, og klart noget af det bedste der er udgivet i år.

Annonce få fingrene i Per Vers - Ego, CD her »

Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter