Events Før den her, skrev vi om:

Boogie Down i Horsens

I weekenden bliver Horsens forvandlet til et streetdance-mekka, når arrangementet Boogie Down Horsens indtager Horsens Ungdomsskole og de dertil indrettede scener rundt omkring i byen.

Arrangementet Boogie Down Horsens afholdes i år for fjerde gang og ligesom i de foregående år vil der blive budt op til masser af dans i forbindelse med den tilbagevendende streetdance-begivenhed, der blev afholdt for første gang tilbage i 2008. Dengang var det dog under mere ydmyge forhold og der er sket meget for Boogie Down siden dengang, hvor det hele handlede om 3 timer på en teaterscene i det Ny Horsens Teater.

I dag fylder Boogie Down Horsens som sagt en del mere i bybilledet og når det denne gang løber af staben, vil der over to dage kunne opleves en lang række breakdance-battles, fordelt på fire scener, forskellige steder i Horsens by.
Derudover vil der også være masser af aktiviteter for de danseinteresserede, der vil få mulighed for at deltage i forskellige workshops i forbindelse med den lille ‘festival’ – og til de der kommer langvejs fra er der sågar mulighed for gratis overnatning på ungdomsskolen.

Det hele starter på fredag, den 29. april, og fortsætter frem til lørdag, hvor den sidste battle afholdes kl. 20.

For weekendens fulde program og flere detaljer om hvor det hele finder sted, kan du besøge begivenheden på Facebook, hvor man også kan tilmelde sig til de forskellige workshops.

Var det også godt for dig?

én kommentar

  • Jacob 28/4 2011 - 13:09

    Boogie Down Horsens 2011 bliver VILDT!

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.