Så er der igen nyt fra Danmarks næstbedste rapper – eller SupaJan, som han er bedre kendt. Den københavnske Kontra Crew rapper annoncerede i Januar udgivelsen af sit andet album, “Det Nye Sort”, der netop er blevet sat i forsalg via Run For Covers pladeshop.
Undergrundsfænomenet SupaJan er et efterhånden velkendt navn i danske hiphop kredse, og siden hans anmelderroste debutalbum, “DitIdol“, udkom i 2009, har det næste udspil fra den joviale gavflab været en afventet affære.
I januar blev det så annonceret, at der var en opfølger på vej fra den produktive dovenlars og hans kolleger fra rap-kollektivet Graven, i form af albummet “Det Nye Sort”, der udkommer den fjerde april i år.
Pladen – der indeholder features fra Kasper Spez, Revoltage, m.fl. – er netop blevet sat i forsalg via Run For Covers webshop, hvor du kan sikre dig albummet på udgivelses-datoen, til en pris af 149,95 + porto.
Du kan se den samlede trackliste og købe pladen, ved at følge linket nederst i artiklen – og mens man går og venter på den fjerde april, kan man varme op med videoen, til pladens første nummer; “Tak For Sidst”, der også kan ses nedenfor.
Annonce Køb pladen "Det Nye Sort" i forsalg via RunForCover »
Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

3 kommentarer