SupaJan er klar med hans anden soloudgivelse, “Det Nye Sort”, som kommer på gaden den 4. april. I den forbindelse inviterer den livsglade rapper til release parties i Aarhus og København, og som en lille forsmag på pladen er andet videoudspil fra pladen nu også blevet præsenteret.
Den sjællandske forstadsrapper SupaJan kræver efterhånden ikke megen introduktion, og da slet ikke lige i tiden hvor opløbet til hans nyeste soloalbum er blevet skudt i gang. For et par uger siden blev pladen sat i forsalg, og senest er endnu et videoudspil også nået fra pladen til gaden.
Den nye plade, som kommer til at bære titlen “Det Nye Sort”, bliver som sagt udgivet om en lille uges tid og i den forbindelse inviterer Kontra Crew-rapperen til release party i Aarhus og København, henholdsvis den anden og sjette april.
I Aarhus vil der blive mulighed for at opleve det nye materiale live for første gang, i selskab med en række andre velkendte, danske navne, til den månedlige hiphop club Blauw! Blauw! – det kan du læse mere om her.
København får derefter muligheden for at fejre albumudgivelsen med manden bag værket, når han inviterer til release party i forbindelse med den københavnske hiphop club Why Not, der vender tilbage onsdag d. 6 april.
Du kan læse mere om release party’et i Aarhus her på WOTS.dk, eller på Facebook – hvor du også kan finde mere information om det efterfølgende release party på RUST – og indtil da kan du få stillet idoltrangen ved at se den nye video til nummeret “Hutler”, som findes nederst i artiklen.
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

2 kommentarer